En ung mand fra transportvirksomheden H. Daugaard i Kolding kan nu kalde sig Årets Lærling i DI Trekantområdet. Jacob Koch-Hansen, der er i gang med en kontoruddannelse inden for spedition og shipping, modtog torsdag morgen den fornemme pris ved en overrækkelse i virksomhedens lokaler på havnen i Kolding.
Prisen blev overrakt af Maria Gade, der er vicebestyrelsesleder i DI Trekantområdet og til daglig medejer af virksomheden Compacttilt, som producerer udstyr til gravemaskiner.
»Vi har i år fået rigtigt mange, og flotte indstillinger fra medlemmerne af DI i Trekantområdet om, hvem der skal være Årets Lærling. Virksomhederne fortæller, at der er rigtigt mange dygtige unge mennesker derude. Samtidig viser det også at der er rigtig mange virksomheder, der er bevidste om at skabe og udvikle dygtige lærlinge og elever,« siger Maria Gade.
Ifølge hende var der dog én indstilling, der skilte sig ud fra mængden.
»Der var én indstilling, som vi syntes havde noget helt særligt. Derfor går prisen til Jacob Koch-Hansen i år. Behovet for kvalificeret arbejdskraft er en af de største udfordringer vores virksomheder står overfor i de kommende mange år. Det gælder på tværs af hele landet. Og på tværs af de fleste brancher. Derfor er det så vigtigt at unge mennesker vil tage en erhvervsuddannelse. Uden dem kommer vores virksomheder ikke langt,« lyder det fra Maria Gade.
Med prisen ønsker DI Trekantområdet at anerkende lærlinge og elever, der har gjort sig særligt bemærket under deres praktikforløb.
»I DI Trekantområdet vil vi gerne give et skulderklap til en lærling eller en elev, der har været særligt engageret, dygtig, fagligt interesseret eller har udmærket sig på en særlig social måde i løbet af praktikperioden. Vi har brug for unge, der kan vise andre unge, at det faktisk er ret fedt at tage en uddannelse på en virksomhed, fordi det giver så mange muligheder fremadrettet. Derfor er det også en stor fornøjelsen af kunne overrække Lærlingeprisen til Jacob i dag,« siger Maria Gade.
Det er DI’s medlemsvirksomheder, der indstiller kandidater til prisen, hvorefter bestyrelsen for DI Trekantområdet udvælger, hvilken lærling eller elev der skal modtage den.
KRIMI. Fyns Politi er mandag til stede med flere enheder på en adresse mellem Svendborg og Kirkeby i forbindelse med en efterforskning. Det oplyser vagtchef Henrik Krøjgaard.
Politiet understreger, at der ikke er fare for borgere i området, men at man kommer til at arbejde på stedet i et stykke tid.
Hvad efterforskningen drejer sig om, oplyser politiet ikke. Fyns Politi regner med at kunne melde mere ud tirsdag formiddag.
TRAFIK. Bilister på E20 mellem Fredericia og Kolding skal være ekstra opmærksomme mandag eftermiddag. Vejdirektoratet advarer om levende dyr på vejen på strækningen mellem afkørsel 61 Taulov og Kolding, og advarslen gælder begge retninger.
Meldingen ventes at vare til omkring klokken 16.20, og Vejdirektoratet opfordrer trafikanterne til at passe på.
Der er en særlig slags ærgrelse, som kun rammer dem, der næsten nåede det. Den bor i Fredericia nu, et år efter at byen for første gang i sin historie fik et hold i Superligaen, og få måneder efter at det samme hold måtte rykke ned igen.
Fredag den 9. maj 2025 stod tusinder på Monjasa Park og så noget, ingen i klubben havde oplevet før. Efter 24 sæsoner i den næstbedste række var FC Fredericia rykket op. Den 20. juli spillede de deres første kamp blandt de bedste, hjemme mod FC Nordsjælland, og Gustav Marcussen sparkede klubbens allerførste Superligamål i nettet, allerede i det første minut. En by, der aldrig havde været med, var pludselig med.
Så kom foråret, og med det de kampe, der afgør alt. Fredericia samlede 34 point, et tal, der de fleste år rækker til overlevelse. I år gjorde det ikke. Et nederlag til lokalrivalen Vejle i de sidste runder sendte holdet ned igen, og dagen efter var det matematisk beseglet. »Det har været den største sæson i klubbens historie. Den var tæt på at blive fuldendt, for vi var meget tæt på at overleve. Det er sjældent, at man spiller sig til 34 point og alligevel ikke får en sæson mere i rækken,« forklarer direktør Stig Pedersen.
Det er dét, der nager. Ikke at man kom til kort, men at man var så nær. »Vi sidder med følelsen af, at vi var så tæt på, at vi også har lov til at være ærgerlige. Vi burde have klaret det. Vi var virkelig tæt på,« siger han.
Og så er der alt det andet, det, der gør et nederlag til andet end et nederlag. For undervejs skete der ting i Fredericia, som ingen havde turdet håbe på. Uafgjort mod Midtjylland. Uafgjort mod AGF hjemme. Uafgjort mod FCK på egen bane. Resultater, en oprykker ikke skulle kunne hente. »Der har været mange højdepunkter, hvor vi leverede resultater, ingen havde drømt om,« bemærker direktøren.
Bag banen voksede klubben lige så hurtigt som stemningen på tribunerne. Stadion blev udvidet fra fire tusinde pladser til ti tusinde. Tilskuertallet blev flerdoblet, omsætningen nærmest fordoblet, og staben voksede fra 28 til over 40 ansatte. Det, der begyndte som en sæson i solen, satte sig som noget, der bliver stående.
Nu venter 1. division igen, rækken, hvor holdet hører til blandt de garvede. En stor del af truppen er væk, kontrakter er udløbet, lejespillere sendt hjem, og hen over sommeren bygger Pedersen et nyt hold op sten for sten. Der tales om udbygning af stadion, om nye træningsbaner, om en klub, der skal stå stærkere, end den gjorde, da den kom op første gang. »Vi er videre nu, og vi kigger ind i nogle spændende planer,« slutter han.
Vejen op tog 24 år sidste gang. Om den bliver kortere denne gang, ved ingen endnu. Men i Fredericia har man smagt det nu, og det siges at være vanedannende.
AVISEN har gennem længere tid undersøgt økonomien og rettighederne bag reklamerne på Sydtrafiks busser. Da en opsigtsvækkende reklame for en sexlegetøjsbutik efterfølgende dukkede op på en bybus, rejste den en række nye spørgsmål om ansvar, indhold og kontrol. Derfor offentliggør vi nu det, undersøgelsen foreløbig har afdækket: De private busoperatører beholder indtægterne fra en række reklameflader, mens Sydtrafik aldrig har vurderet, hvad rettighederne er værd.
Mens der er begejstring for en tredje Lillebæltsforbindelse på rådhuset og i Business Fredericia, ryster direktør Klaus G. Andersen på hovedet. Han driver logistikvirksomhed i området, bor selv i byen og frygter, at alene diskussionen om en ny bro vil skade bosætning og hushandler i Snoghøj og Erritsø.
For Klaus G. Andersen, administrerende direktør i Fredericia Shipping og bosat i Fredericia, giver begejstringen ingen mening. Byen er efter hans opfattelse allerede hårdt plaget af trafik og støj, og samtidig mangler den tilflytning.
»Jeg forstår ikke begejstringen på rådhuset og i Business Fredericia for sådan en forbindelse. Vi er i Fredericia allerede afsindigt trafik- og støjplaget, og vi mangler bosætning,« siger han.
En tredje bro vil ifølge ham gøre støj- og trafikplagen endnu større i Erritsø- og Snoghøjområdet, og han stiller spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er behov for forbindelsen. Han mener, man bør afvente effekten af Femern-forbindelsen, og at en Kattegatforbindelse vil være langt bedre for Fredericia.
»Vi driver selv logistikvirksomhed i området, og vi kan sagtens klare os med den eksisterende infrastruktur uden at blive hægtet af, selvom der kommer en Kattegatforbindelse. Derudover vil der ikke være kapacitet på Fyn, i Bramdrupdam eller på Vejlefjordbroen til at tage den ekstra trafik, der skal køre på en tredje Lillebæltsbro, så hvad hjælper det,« siger Klaus G. Andersen.
Hans største bekymring er, hvad selve diskussionen gør ved boligmarkedet i de berørte områder. Usikkerheden alene kan ifølge ham få alvorlige følger.
»Hvis vi ikke meget hurtigt stopper diskussionen om en tredje Lillebæltsforbindelse, frygter jeg, at det kommer til at skade bosætning og hushandler i Snoghøj og Erritsø meget alvorligt. Hvem har lyst til at købe hus, når man ikke ved, om man kommer til at bo op ad endnu en bro og støjplager,« siger han.
Han hæfter sig ved argumentet om, at en tredje forbindelse vil tvinge myndighederne til også at løse støjproblemerne fra den nuværende Lillebæltsbro, men det har han svært ved at se hold i.
»Hvordan, spørger jeg? Man er jo ikke i stand til at løse det problem i dag. Hvordan skal man så gøre det med en tredje forbindelse,« siger Klaus G. Andersen.
Han undrer sig samtidig over, at der opsættes støjværn langs det meste af E45, men ikke i Fredericia, og spørger, om nogen taler byens sag over for Vejdirektoratet.
Også selve anlægget rejser ifølge ham flere spørgsmål end svar. En tredje bro skal efter planen anlægges parallelt med den nuværende, men samtidig rumme både motorvej og jernbane, og det hænger ikke sammen, mener han.
»Skal vi så føre jernbanen tværs igennem Middelfart og Snoghøj og Erritsø for at komme til og fra den nye bro? Og med jernbane på broen kan det ikke være en hængebro som den nuværende, det er teknisk umuligt. Så skal der laves et helt nyt design ved siden af. Det bliver et klondike, det hele er uigennemtænkt,« siger Klaus G. Andersen.
Imens, frygter han, vil bosætningen i Erritsø og Snoghøj gå i stå, og hussalget vil stagnere som følge af både den eksisterende støj og usikkerheden. Han hæfter sig til sidst ved, at han har hørt, at Vejdirektoratet heller ikke ser en tredje Lillebæltsbro som den rigtige løsning.
»Det eneste, vi måske reelt opnår med den nuværende diskussion, er at skabe usikkerhed for bosætning og hussalg i Snoghøj og Erritsø,« siger Klaus G. Andersen.
Når Middelfart Jazzfestival kalder folk ned til havnen i år, bliver det en ung sanger, der får æren af at åbne det hele. Bag står et tilfældigt møde til en privatfest og en uventet håndsrækning fra nogle gamle musikvenner.
Der er noget særligt ved den første weekend i august i Middelfart. Solen ligger lavt over Gl. Havn, tonerne driver hen over kajen, og byen finder ned mod vandet, som den har gjort det i årtier. I år får festivalen en ny stemme helt fra start, og historien bag den begyndte et ganske uventet sted.
Det var hverken et castingshow eller en talentkonkurrence, der bragte den unge sangerinde Hannah Askou Devantier til scenen. Det var en ganske almindelig privatfest, hvor festivalens formand tilfældigvis var blandt gæsterne, da hun rejste sig for at synge. »Jeg blev virkelig slået bagover af hendes talent,« fortæller Bent Frandsen om mødet med den unge sangerinde, der ved den lejlighed blev akkompagneret af pianisten Jesper Kaae.
Hannah Askou Devantier har musikken med hjemmefra. Hun er datter af sangerinden Lonnie Devantier og trommeslageren Henrik Askou, og det ligger tydeligt i familien. Mødet til festen satte noget i gang, for Jesper Kaae har siden lovet at samle en jazztrio, der skal åbne årets festival sammen med hende. Dermed mødes et nyt talent og nogle garvede musikere på samme scene, når det hele går i gang.
At åbningen overhovedet kunne lade sig gøre på den måde, skyldes også en håndsrækning, der kom, da den var mindst ventet. En kreds af garvede musikfolk, der selv har stået bag koncerter i Middelfart gennem mange år, valgte at give deres overskud videre til jazzfestivalen. »Det betyder virkelig meget, at nogen tænker på os. De har selv arrangeret koncerter i mange år og har valgt at give deres overskud videre. Det synes jeg er en utrolig flot gestus,« siger Bent Frandsen, og man hører på ham, at gaven har rørt ham.
For pengene er ikke bare en streg på et budget. De er med til at gøre, at åbningen kan blive til noget særligt. Det fortæller også noget om, hvad festivalen er for en størrelse. Her har der altid været gratis adgang, og festen lever af sponsorer og af de hænder, der stiller op år efter år. »Vi har altid haft gratis adgang til festivalen, og den er udelukkende finansieret af sponsorer. Dem, der har valgt at støtte os, har selv stået med koncertarrangementer gennem mange år, så de ved, hvor svært det kan være at få økonomien til at hænge sammen,« fortæller Bent Frandsen.
Når Middelfart Jazzfestival åbner den første weekend i august på Gl. Havn og Torvet, bliver det med gratis musik på scenerne, duften af mad og sommer langs havnefronten, og en ung stemme, der får lov at lægge for.
For den erfarne bruger af digitale underholdningsplatforme er spiluniverset i 2026 for længst holdt op med at handle om simple velkomstbonusser eller et uendeligt antal spilleautomater. Vi befinder os i en tid, hvor branchen har gennemgået et markant skifte. Hvor fokus for år tilbage ofte lå på de hurtige kampagner, handler det i dag i langt højere grad om teknisk kvalitet, datasikkerhed og den samlede brugeroplevelse.
For dem, der har fulgt branchen gennem en årrække, er det tydeligt, at kravene er steget. Et stort spiludvalg er ikke længere nok i sig selv. Hastighed, gennemsigtighed, teknisk stabilitet og ikke mindst rammerne for ansvarligt spil er i dag de parametre, som skiller de seriøse platforme fra mængden. Det afspejler en modning af markedet, hvor brugerne er blevet langt mere bevidste om, hvilke faktorer der reelt udgør en tryg og underholdende oplevelse.
Den tekniske arkitektur bag oplevelsen
Digitaliseringen har ændret fundamentet for, hvordan vi forventer, at underholdning fungerer. For få år siden var lange indlæsningstider og tunge menuer noget, man måske accepterede som en del af oplevelsen. I dag forventes det, at platformene fungerer flydende, uanset om de tilgås fra en mobiltelefon på farten, en tablet eller en stationær computer.
En væsentlig del af denne tekniske modning ses i den stigende popularitet af et live casino, hvor teknologi og fysisk interaktion smelter sammen. Formatet adskiller sig fra de klassiske, algoritmebaserede spil ved at tilbyde en oplevelse, der streamer direkte fra et studie eller et fysisk miljø i realtid. For brugeren betyder den tekniske integration af optisk tegnstyring (OCR) og ultrahøj streaming-opløsning, at man kan følge med i processen uden forsinkelser. Det handler ikke om at ændre udfaldet af spillene, men om at sikre en teknisk transparens, hvor brugeren kan observere spillets gang præcis, som det foregår ved bordet.
Tidligere var mange spillere tilbøjelige til at lade sig lokke af store tal i markedsføringen. I dag bliver vilkår og betingelser dog undersøgt langt grundigere. Omsætningskrav, udbetalingsgrænser og de generelle bonusregler læses i dag med en kritisk optik, som vi også ser i mange andre digitale brancher. Dette fokus på klarhed og ærlighed er blevet en konkurrenceparameter i sig selv.
Det er netop denne søgen efter gennemsigtighed, der gør, at mange brugere i dag prioriterer platforme, der kommunikerer deres vilkår tydeligt og uden forbehold. Vi ser, hvordan digitaliseringen påvirker næsten alle aspekter af vores hverdag, og Fredericia Avisen følger løbende, hvordan teknologi og samfundsudvikling hænger sammen, hvilket også gælder for den generelle digitale udvikling i vores lokalområde.
Ansvarligt spil og regulering i fokus
En af de mest markante tendenser i 2026 er, at ansvarligt spil er gået fra at være et emne, myndighederne primært nævner, til at være en integreret del af selve spiloplevelsen. De fleste erfarne brugere betragter i dag værktøjer som indbetalingsgrænser, tabsgrænser og muligheden for pauser som en naturlig sikkerhedsforanstaltning snarere end en begrænsning.
I Danmark stilles der desuden strenge krav til alle licenserede udbydere, og reglerne bliver løbende opdateret for at sikre forbrugerbeskyttelsen. Det er en udvikling, der bakkes op af Spillemyndigheden, som fører tilsyn med, at de tekniske standarder og fair play-reglerne overholdes til punkt og prikke. Denne regulatoriske ramme er din garanti for, at de tekniske systemer, der driver spillene, er certificerede og kontrollerede.
Branchen bliver stadig mere datadrevet
Vi ser også, at data spiller en langt mere nuanceret rolle end tidligere. Casinooperatører analyserer i dag anonymiseret brugeradfærd for at finjustere alt fra navigation til spiludvalg, hvilket har til formål at gøre oplevelsen mere intuitiv. Samtidig er forventningerne til stabilitet steget. Hvis en side loader langsomt, eller hvis betalinger tager for lang tid, vil moderne brugere hurtigt søge mod mere effektive alternativer.
Konkurrencen handler derfor i dag om at levere en stabil og gennemført platform. Flere udbydere investerer massive ressourcer i løsninger, der proaktivt kan identificere usædvanlige spillemønstre og understøtte ansvarligt spil. Dette øgede fokus på datasikkerhed, beskyttelse af personlige oplysninger og hurtige betalingsløsninger er med til at skabe mere gennemsigtige rammer på det regulerede marked.
Det moderne spilmiljø er i konstant udvikling, og fremtiden vil formentlig bringe endnu mere avancerede løsninger med fokus på personalisering og brugervenlighed. For den moderne bruger handler det i sidste ende om at vælge de platforme, der prioriterer kvalitet, teknisk formåen og sikkerhed. Ved at være opmærksom på disse faktorer sikrer man sig den bedst mulige oplevelse i en digital verden, hvor kravene til udbyderne aldrig har været højere.
På havnefronten i Middelfart er sommeren skudt i gang ved Café Razz. Turisterne strømmer til fra begge sider af Lillebælt, isboden har kø fra morgenstunden, og terrassen er fuld.
Solen ligger over Havnegade, terrassen er fuld, og ude på vandet glider MS Marianne fra kaj, mens isboden ved siden af caféen har kø. Café Razz har så travlt, at de store arrangementer, stedet ellers er kendt for, må vente. Huset er fyldt, selskaberne afløser hinanden under taget, og turisterne bliver ved med at komme. Matheus Anter har brugt foråret på at lære nye folk op, og nu står personalet klar.
»Vi kan allerede mærke, at turisterne er kommet. Der er tryk på, og lige nu har vi så travlt, at vi ikke kan lave events ved siden af. Huset er simpelthen fyldt,« fortæller han.
Og turisterne kommer langvejsfra. Caféen er rundet af Middelfart, men sommeren tilhører de tilrejsende. Omkring firs procent af gæsterne kommer udefra, og via bookingsystemet kan caféen følge, hvor de rejser fra. Listen er lang, Vejle, Kolding, Odense, en del fra Midtjylland og en hel del fra Sjælland, dertil tyskere, englændere, hollændere og i år påfaldende mange franskmænd. Mange af dem havner her ved et lykkeligt tilfælde. »Mange fortæller, at de egentlig bare var på vej over broen mod Sjælland eller Jylland, men så ville de lige se Lillebæltsbroen fra den anden side. Og så ender de her hos os,« fortæller Matheus Anter.
Stjerneskud er populære i det gode vejr.
Kendskabet breder sig ad de pudsigste veje. En medarbejder med en Café Razz-hoodie bliver prikket på skulderen midt i København af nogen, der har været forbi, og på en skiferie i Østrig blev caféens bil genkendt, så en lokal greb telefonen for at høre, om Café Razz mon var i landet. En del af forklaringen ligger i det, der venter gæsten ved bordet. »Vi sælger ikke bare mad. Vi sælger hele oplevelsen omkring stedet. Udsigten, stemningen og den måde, personalet tager imod gæsterne på,« forklarer han og tilføjer, at titlen som Fyns bedste burger fra 2019 stadig sidder som en fjer i hatten.
Den oplevelse begynder i køkkenet, og her holder de fast, også når priserne stiger. Oksekødet kommer friskt fra en gammel gård, og kartoflerne hentes hos en landmand i Svenstrup, der tager dem op af jorden, når caféen bestiller. »Når andre mærker modstand, begynder de måske at købe billigere ind. Men så risikerer man at komme ind i en ond cirkel, hvor kvaliteten falder, gæsterne bliver færre, og man igen må spare. Vi har valgt at gøre det modsatte, så vi holder fast i kvaliteten,« siger Matheus Anter.
Den samme tanke, at folk skal mærke, der er nogen bag det, går igen i alt det, caféen finder på uden for køkkenet. Sommeren har sine faste indslag, og de fleste af dem handler om at samle folk. Det uforpligtende motionsløb Social Run trak sidste gang så mange deltagere, at vejene nærmest måtte lukkes, da flokken satte i gang. Hen på sommeren smelter street food og DJ-festival sammen til én weekend, og tidligere på sommeren tændte caféen små sankthansbål, så man kunne se dem løbe langs hele Fredericiasiden. Et af de indslag, der sidder ved, er en gratis koncert på et plejehjem, født af, at trofaste ældre gæster en dag holdt op med at dukke op. »Jeg spurgte Hans: Hvad nu, hvis vi kom ud til jer? Så kørte vi DJ-trucken derud, tog en DJ med og serverede gratis pølser, øl og sodavand. Du skulle have set dem. En af beboerne kom med krykker og en hjælper under armen, og stemningen var helt fantastisk. Det blev et kæmpe hit,« fortæller han med et smil.
Imens står paddleboards klar i bassinet til glæde for ungerne, udendørsspil kan lånes med ud på banen, og et samarbejde med MS Marianne om brunch og tapas på vandet er under opsejling. Målet for året er stukket ud. »Vi plejer at have omkring 150.000 gæster om året. Det tal går vi efter at slå i år,« slutter Matheus Anter.
KRIMI. Tre drenge på ulovlige elløbehjul blev lørdag eftermiddag standset af politiet i Kolding, oplyste vagtchef Arne Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Klokken 13.40 standsede en patrulje et motoriseret elløbehjul på Vejlevej. En måling viste, at løbehjulet kunne køre 77 kilometer i timen, og med en vægt på 33 kilo var det så stort og hurtigt, at det slet ikke må køre på offentlig vej. Løbehjulet blev beslaglagt. Føreren var en 14-årig dreng.
Blot et kvarter senere, klokken 14.05, standsede politiet yderligere to elløbehjul ved C.F. Tietgens Vej og Vejlevej. De kunne køre 44 kilometer i timen, og også de blev beslaglagt. Førerne var to drenge fra Kolding Kommune, født i 2012 og 2015, formentlig brødre.
Vagtchefen benyttede lejligheden til at advare om de hurtige løbehjul. De er langt fra ufarlige i trafikken, og de kommer hurtigere, end bilisterne regner med, lød det. Der kan nemt ske alvorlige ulykker på den slags køretøjer.
KRIMI. En gaslugt i Fredericia-området satte torsdag formiddag flere myndigheder i arbejde. Klokken 11.02 oplyste Sydøstjyllands Politi, at man sammen med andre myndigheder var...
