FC Fredericia sælger profil til udlandet

0

En af FC Fredericias største profiler, Alexander Jensen, er fortid i klubben, da han skifter til den svenske klub, Brommapojkarna.

Jensen kom til FC Fredericia i sommeren 2020 fra Vejles ungdomsafdeling, og siden har han udviklet sig til at være en profil på holdet. Med en arbejdsindsats, som der aldrig kan sættes en finger på, har han været i en udvikling, som kun er gået fremad i FC Fredericia.

21-årig Alexander Jensen er oprindeligt central midtbanespiller, men i løbet af tiden i FC Fredericia er han blevet omskolet til højre back, hvor han med en stor løbekapacitet, har løbet frem og tilbage langs sidelinjen, og det har også givet et offensivt output. I alt er det blevet til 12 assists og fire mål i 83 kampe i FC Fredericia, men mere bliver det ikke til.

Brommapojkarna, der er nyoprykker til den svenske liga, Allsvenskan, oplyser på deres hjemmeside, at de er nået til enighed med Alexander Jensen om en tre-årig aftale.

– Det er op skridt op (fra den danske 1. division til Allsvenskan, red.). Der er bedre træning, bedre holdkammerater og bedre modstandere. Det er en udfordring jeg er sikker på, at jeg kan klare, siger Alexander Jensen til klubbens hjemmeside.

45-årig sigtet for hærværk i millionklassen på kunstværk

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har netop sendt en sag om hærværk på maleriet ”Den foruroligende ælling” til retten.

En 45-årig person fra Kjellerup er sigtet for den 29. april 2022 på Museum Jorn i Silkeborg at have beskadiget og delvist ødelagt det udstillede kunstværk ”Den foruroligende ælling”, der er malet af Asger Jorn.

Nu er sagen klar til at komme for retten. Den ventes at kunne gennemføres som en tilståelsessag, og anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har sendt en retsmødebegæring til Retten i Viborg.

Der er ifølge retsmødebegæringen sket skader på maleriet ”Den foruroligende ælling” for 1.889.350 kroner.

Sagen er endnu ikke berammet.

Suveræne Danmark er i semifinalen

0
Foto: DHF

Danmark var Ungarn fuldstændig overlegne i VM-kvartfinalen og vandt med 40-23.

Ikke på et eneste tidspunkt var Ungarn foran i kampen. Fra start til slut var det dansk dominans, og det var særligt med en solid dansk defensiv i en hovedrolle og med Mathias Gidsel som den offensive arkitekt.

Danskerne foldede sig ud, ligesom det var tilfældet mod Egypten i den afgørende kamp i mellemrunden. Intet blev overladt til tilfældighederne, da et særdeles veloplagt dansk mandskab gik til pause foran med 21-12.

De fik ikke Nikolaj Jacobsen til at ville have Danmark til at træde på speederen. Landstræneren krævede koncentration kampen igennem, og imodsætning til tidligere i turneringen, hvor de danske reserver ikke har leveret på det forventede niveau, var det tilfældet mod Ungarn.

I midten af anden halvleg blev blandt andet Lukas Jørgensen, Jacob Holm og Kevin Møller sat på banen, og til sidst fik Mathias Gidsel sig et velfortjent hvil. Det betød, at Niclas Kirkeløkke fik angrebsminutter på favoritpositionen højre back, hvilket han udnyttede til at score fem mål, hvilket var med til at give en dansk sejr på 40-23.

I semifinalen, der spilles på fredag, møder Danmark Spanien.

Person sigtet for at henkaste større mængde affald to steder

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Fyns Politi har sigtet en 32-årig mand fra Odense Kommune for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven ved i to tilfælde at have henkastet større mængder af affald i naturen den 16. og den 18. januar 2023.

Det første gerningssted er ved transformatorstationen på Findingevej i Fåborg-Midtfyn kommune. Det andet gerningssted er ved Naturskolen Ålykkestedet i Davinde, Odense kommune. Ud over sigtelsen er manden blevet pålagt at få fjernet affaldet straks.

Politikommissær Michael Løkke, leder for Fyns Politis Særlovssektion siger: – Vi ser desværre nogle gange borgere, der fejlagtigt tror, at de ustraffet kan smide affald, hvor de vil. Politiet ser på disse anmeldelser med stor alvor, men det kan være sager, som er svære at efterforske, fordi der ikke altid er spor eller vidner. I disse to sager fik vi nogle rigtig grundige observationer fra anmelderen, der altså har ført til, at vi meget hurtigt har kunne sigte en person. 

Det henkastede affald viste sig i begge tilfælde at stamme fra det samme dødsbo, hvor pårørende til afdøde havde aftalt med den nu sigtede person, at vedkommende skulle stå for at tømme dødsboet for indbo.

Affaldet fra transformatorstationen blev forud for identificering af nu sigtede foranlediget fjernet af pårørende til afdøde fra dødsboet. Affaldet fra naturskolen er efterfølgende blevet fjernet af sigtede.

Svenskere dømt for forsøg på hvidvask af 6,3 millioner kroner

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 42-årig mand og to 40-årige mænd er netop dømt for forsøg på hvidvask af 6,3 millioner kroner. Sagen er en af flere lignende sager om forsøg på at fragte penge via Danmark.

Københavns Byret har i dag afsagt endnu en dom i en række sager om forsøg på hvidvask, hvor man har forsøgt at transportere store pengebeløb ud af landet via Københavns Lufthavn uden at angive pengene til Toldstyrelsen.

I dag blev tre svenske statsborgere på 42, 40 og 40 år således dømt for forsøg på hvidvask af ca. 6,3 millioner kroner i forskellige valutaformer. De tre ankom med tog fra Sverige og havde flybillet til Istanbul i Tyrkiet, da de blev anholdt i lufthavnen i slutningen af september 2022. 

Den 42-årige blev idømt to års fængsel og udvisning for bestandigt, den ene 40-årige fik 1 år og 9 måneders fængsel og udvisning for bestandigt, mens den sidste 40-årige modtog en dom på 1 år og 6 måneders fængsel og indrejseforbud i 12 år. Alle pengene blev konfiskeret.

Flere lignende sager

I starten af januar faldt der dom i en lignende sag, hvor en 34-årig mand og en 24-årig kvinde var tiltalt for forsøg på hvidvask ved at udføre valuta svarende til lidt over fire millioner kroner. De blev anholdt samme dag som de tre nu dømte mænd, og de ankom ligeledes med tog fra Sverige og havde flybillet til Istanbul.

Den 34-årige, som er svensk statsborger blev idømt 1 år og 9 måneders fængsel og indrejseforbud for bestandigt, mens den 24-årige kvinde blev frifundet. 

Den 8. marts forventes der at falde dom i endnu en sag, hvor en 47-årig man dog en 47-årig kvinde er tiltalt for forsøg på hvidvask ved at fragte over to millioner kroner ud af landet. De blev anholdt samme dag med flybillet til samme afgang som de øvrige. 

Hollandsk kaptajn kaptajn dømt for tre forhold efter grundstødning

0

En 38-årig hollandsk mand er ved Retten på Bornholm idømt en bøde og rettighedsfrakendelse for spiritussejlads samt to andre forhold i forbindelse med grundstødningen ud for Sorthat-Muleby den 18. oktober 2021.

Den 18. oktober 2021 grundstødte det 88 meter lange hollandske fragtskib Beaumaiden ud for Sorthat-Muleby på Bornholm. En længerevarende efterforskning og en udtalelse fra Søfartsstyrelsen førte til, at den 38-årige hollandske kaptajn den 18. oktober 2022 blev tiltalt for tre forhold.

Den 38-årige kaptajn blev tiltalt for overtrædelse af lov om sikkerhed til søs, herunder spiritussejlads med en promille på mindst 1,55 samt for at have udvist grov forsømmelse i tjenesten, idet han navigerede skibet i strid med godt sømandskab, da han forlod broen uden at være afløst. Der havde således ved grundstødningen ikke været nogen på broen i fire timer. 

Ved dagens retsmøde blev der afsagt en udeblivelsesdom, idet kaptajnen ikke mødte op. Han blev idømt en indkomstbaseret bøde på 56.000 kroner samt frakendelse af retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester i et år fra domsafsigelse. Kaptajnen har 14 dages betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Havneselskab vandt årets erhvervspris

0

Havneselskabet ADP A/S har vundet årets erhvervspris i Fredericia. Den blev tildelt ved nytårskuren, der blev holdt i samarbejde med erhvervsorganisationen Business Fredericia og Fredericia Kommune.

Eksercerhuset dannede rammerne om nytårskuren. Efter bobler, kransekage og netværk var det tid til taler fra borgmester Steen Wrist og formand for Business Fredericia, Bent Jensen, inden at det var tid til at løfte sløret for vinderen af årets erhvervspris.

På scenen for at overrække prisen var erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer, der fortalte, at i alt 35 virksomheder var med i bunken inden, at feltet blev indsnævret til seks virksomheder. Om den vindende virksomhed sagde Drejer blandt andet:

– Virksomheden er på forkant med udviklingen i den grønne omstilling, den har 73 ansatte og har engageret sig kraftigt i det lokale kultur- og idrætsliv, og bakker op om flagskibe som FHK, FC Fredericia, musicals og mange generelle almene formål som drengefodbold i EGIF. I 2021 generede virksomheden atter et overskud på 104 millioner kroner og sikrer, at Fredericia er på den nationale scene. Den har manifesteret sig med vækst i området og bidrager til, at mange store virksomheder søger mod Fredericia, og dermed gjorde byen til et transport og logistik centrum. Virksomheden en kraftig motor, der tager ejerskab og ansvar for nye former for infrastruktur. Virksomheden har gennemgået en strategisk transformation fra at være en udlejningsvirksomhed af større arealer til at være et omdrejningspunkt for vækst, udvikling og visioner for byen, sagde Kristian Bendix Drejer og løftede sløret for, at vinderen af erhvervsprisen er ADP.

På scenen kom ADPs CEO, Rune D. Rasmussen og havneselskabets CFO, Michael O. Andersen.

– Det betyder mere end I tror. Det er de færreste, der kan forestille sig det. Medarbejderne har igen leveret en holdindsats af dimensioner. Mens mange af jer har holdt fri, har mange af vores medarbejer gået på arbejde, både om aftenen, natten og i weekenderne. De har importeret og eksporteret varer. Det er kranføreren, havnearbejderen, terminalarbejderen, håndværkere og mange flere. Uden jer ville samfundet have set anderledes ud. Alle har leveret ekstra. Det har de også på kontoret i Port House, hvor vores administration dagligt arbejder, sagde Rune D. Rasmussen.

I forbindelse med prisen følger en check på 10.000 kroner, og den valgte ADP at donere til at mindes afdøde Arlette Andersen, og derudover donerede ADP af egen lomme også 10.000 kroner til Fredericias Unikke Idrætsforening.

Lars Boje Mathiesen eneste mulighed som formand for Nye Borgerlige

0
Foto: AVISEN

Ingen andre har meldt sig som kandidater til formandsposten i Nye Borgerlige, oplyser partiet.

Dermed bliver den 47-årige østjyde Lars Boje Mathiesen kåret som ny formand, når partiets delegerede mødes til et ekstraordinært årsmøde den 7. februar.

23-årig mand fremstilles for flere indbrud

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 23-årig mand fra Horsens fremstilles i dag i et grundlovsforhør ved Retten i Horsens kl. 13.00. Han er bl.a. mistænkt for at have begået tre indbrud i private boliger i Horsens og for et forsøg på indbrud i en lejlighed ligeledes i Horsens.

Det var i forbindelse med forsøget på indbrud i lejligheden, at den 23-årige blev anholdt med indbrudsværktøj og genstande, der menes at stamme fra de øvrige indbrud.

Den 23-årige nægter forholdene. 

Sydøstjyllands Politi vil anmode om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og af den grund har politiet ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, der kan deles om sagen.

Officielt: FHK henter profileret keeper

0

Den 28-årig målmands, Sebastian Frandsen, skifter til Fredericia Håndboldklub, oplyser klubben i en pressemeddelelse.

AVISEN kunne allerede i december afsløre, at Frandsen skifter Porto ud med FHK, og nu bekræfter den fredericianske klub skiftet, der kommer til at sætte en ny kurs for FHK. Sebastian Frandsen har i de fem seneste sæsoner, som han har spillet i Danmark, været i top-5 blandt keeperne målt med redningsprocenter, og der er derfor tale om en profileret keeper, der kommer til at gøre Thorsten Fries og Emil Tellerup ved selskab. I denne sæson har Fries taget FHK med storm, men når han har haft dagen, har der redningerne generelt set været en mangelvare, og det vil FHK lave om på med tilgangen af Frandsen.

 – Frandsen har fået international erfaring fra to sæsoner i Porto, hvor han har vundet mesterskabet og spillet med i Champions League. I de fem seneste sæsoner, hvor han har spillet i Danmark, har han været en top-5 keeper, og vi er derfor utroligt stolte over at kunne tiltrække så stor en kapacitet som Sebastian Frandsen. Det er virkelig en blåstempling af vores projekt om at få FHK helt tilbage i toppen af dansk håndbold, siger administrerende direktør i Fredericia Håndboldklub, Thomas Renneberg-Larsen. 

Med en højde på 204 cm rager Sebastian Frandsen godt op i vejret, og er typemæssigt derfor et godt supplement til de øvrige keepere i truppen til næste sæson. 

– Han har et utroligt højt niveau, og har igennem karrieren vist, at han er svær at få bolden forbi. Kontinuerligt har han stået på det niveau i en del sæsoner, og det vil derfor komme til at rykke FHK i den rigtige retning. Det er en spiller, der i flere år har været på vores ønskeliste, og derfor er vi rigtig glade for at være nået til enighed om en aftale. Sammen med Emil Tellerup og Torsten Fries kommer Frandsen til at udgøre en stærk målmandstrio til næste sæson, fortæller Thomas Renneberg-Larsen. 

28-årig Sebastian Frandsen, der har seks landskampe på bagen, ser frem til at skifte til FHK. 

– Jeg vælger at skifte til Fredericia, da det passer godt ind i min karriere og i mit privat liv. Det er en spændende klub, der har været på en rejse i et stykke tid, og jeg vil gerne være med til at spille Fredericia helt op, hvor det er sjovt. Inden jeg skiftede til Porto nåede jeg at spille et par gange i thansen ARENA, hvor der virkelig var tryk på, og efter min vurdering, er det landets bedste fans der er i Fredericia. Jeg synes, at det kunne være en fed ting at blive en del af, siger Sebastian Frandsen. 

Tidligere i Frandsens karriere har FHK været i dialog om en aftale, men dengang blev det ikke til noget. Selv mener Sebastian Frandsen, at det er en endnu stærkere udgave af ham, som FHK nu får. Fredericia Håndboldklub, Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia – cvr.nr. 13738319 – www.fhk.dk Side 2 

– Da vi talte sammen sidst siden fik jeg en anden mulighed, som jeg forfulgte. Vi har holdt kontakten ved lige siden, og med den oplevelse jeg har fået i Porto, er det en endnu bedre udgave af mig, der kommer til at spille i Fredericia. Den dialog, der har været, vidner om, at FHK virkelig gerne ville have mig, og det er noget jeg sætter pris på. Planerne, som klubben har fremlagt, er rigtig spændende. Jeg vil altid spille med om medaljer og være med, hvor det er sjovt i pokalturneringen. Hvornår det kommer till at ske i Fredericia ved jeg ikke, men jeg vil gøre mit til, at ambitionerne bliver indfriet, fortæller Sebastian Frandsen. 

Sebastian Frandsen har blandt andet spillet ungdomshåndbold i Århus Håndbold, og i seniorkarrieren har han spillet i Vejle Håndbold, Ribe-Esbjerg, Bjerringbro-Silkeborg og TTH Holstebro foruden Porto, som han spiller i nu. 

Analyse: FHK sendte markant signal med sensationel sejr

0
Fredericia Håndboldklubs 41-36-sejr over Aalborg Håndbold var et stort statement i slutspillet, og med stigende selvtillid efter også sejren over Melsungen er vejen mod...