I kølvandet på Folketingets åbningsdebat, efter dannelsen af flertalsregeringen med dens omfattende regeringsgrundlag, som vi tidligere har omtalt og debatteret, er der god grund til, allerede nu at stoppe op med et opråb til vores politikere, fagbevægelsen og medierne om ikke alene at skifte fra ”MOL” til ”DUR” i samfundsdebatten, men om behovet for en helt ny politisk kultur. Det handler denne uges artikel om.

Behovet

Lise Nørgaard havde ret. Det duer ikke med mol, hverken i det levede liv eller i samfundsdebatten. Vi skal have sat mere ”DUR” på samfundsdebatten, så vi i fællesskab udvikler de politiske og helt praktiske løsninger til hurtigst mulig implementering. Men det er ikke nok. De første uger i den nye flertalsregerings levetid viser, at der er behov for en helt ny politisk kultur.

De udfordringer, som vi står overfor, ikke bare som land og rige, men også som verdenssamfund, er for alvorlige til, at vi sætter nogen uden for fællesskabet, eller som Rasmus Modsat sætter sig uden for på tværs af de reformer og forandringer, som er nødvendige. Ønsker vi at skabe en bedre verden for de næste generationer, så skal der tages politisk ansvar og konkret handling til.

De gamle kort over og forestillinger om det politiske landskab i Danmark er forældede. Det blev de med dannelsen af den nye flertalsregering med det omfattende regeringsgrundlag og den heraf opståede opposition. Det handler ikke bare om Store Bededag. Det handler om noget meget større. Det handler om, at tiden er ved at løbe fra den hæderkronede danske demokratiske model. Vi skal have et skift. Men det handler ikke bare om et gearskifte. Det handler om at udvikle en helt ny motor for dansk demokratiudvikling, der kan matche den verden, som vi lever i netop NU – i det 21. århundrede. En motor, som sætter nye mål for den demokratiske udvikling i Danmark og i verden omkring os.

Det omfattende regeringsgrundlag taler – med andre ord – om det samme. Samfundsdiagnosen er de fleste sikkert enige i, og medier og presse er ekvilibrister til at pege på det, der ikke virker, og pege fingre ad dem, der søge at påtage sig ansvaret for at bringe konkrete løsninger i spil. Som borgere er vi desværre over tid også blevet dygtigere og dygtigere til at sluge sidstnævnte pege-fingre – råt for usødet. Derfor er et gearskifte ikke nok. Der må sættes en ny motor i samfundsma-skineriet.

Kravene

Men det er ikke nok at sætte en ny motor i samfundsmaskineriet. Det viser oppositionens modtagelse af det nye regeringsgrundlag. Vi kan ikke bare sætter en ny formel 1 motor i samfundsmaskinen uden også, at vi træner og uddanner kørerne (vores politikere), deres teams (partierne) og samarbejdspartnere (arbejdsmarkedets parter, organisationer, foreninger m. fl.). Men det er heller ikke nok. For de konkurrerende teams (oppositionen/oppositionerne) skal også trænes og ud-dannes i at håndtere det nye terræn, som folder sig ud undervejs, så de kan agere som dygtige, kritiske og konstruktive opponenter med konkrete, alternative løsninger. Opposition og regering skal dermed spille hinanden langt bedre.

Det vil også sige, at for at vi kan bevare vores position, som et af verdens bedste demokratiske samfund og levested for os alle, så bliver vi nødt til at foretage de nødvendige ”motorskift” rettidigt. Det er nødvendigt for at bevare den danske demokratiske model i en opdateret version til-passet den nye verden, som vi står midt i og over for, inden det er for sent. Det er ikke let og kræver mod, indsigt og vilje. Det kræver også det, som Lise Nørgård var inde på. Det kræver, at vi alle overgår til at leve vores liv mere i DUR end det modsatte. DUR-modellen er den ”motorolie”, som får den nye formel 1 motor (regeringsgrundlaget) op i gear og yde maksimalt.

Metoden

Men som sagt. Det kræver, at både regering og opposition tager ordentligt fat. Det kræver, at pressen og medierne tager fat, og det kræver, at vi borgere tager fat på en ny måde. Recepten er enkelt, men har vist sig ikke særlig let, for så var det sikkert allerede sket.

Recepten er DUR-modellen. DUR-modellen er den helt særlige måde, som vi tilgår det levede liv på. Durmodellen er den måde, som vi taler med hinanden på, involverer hinanden og debatterer på, finder fælles fodslag på, opnår komplekse kompromisser på, håndterer en uforudsigelig verden på og skaber det samfund, som vi ønsker.

I stedet for at tale om det vi ikke vil have (fx taler oppositionen næsten kun om Store Bededag), så skal vi sætte fokus på at tale, om det vi ønsker samfundet skal udvikle sig til, hvordan det skal ske, og hvad de første, næste skridt skal være, og slutte med at handle derfra.

Det er ikke nok med at tale om det. Der skal eksekveres. Der skal handles konkret. I debatforummet om Det Ønskede Samfund har vi fra begyndelsen søgt – gennem eksemplets magt – at følge recepten til inspiration for andre.

Paradigmeskiftet

Paradigmeskiftet kræver ærlighed, vilje, mod, loyalitet, initiativ og handlekraft af os alle. Ikke mindst de politikere, som vi har valgt til at træffe de nødvendige beslutninger til gavn for hele samfundet.

Ved det repræsentative demokrati, som det danske, anerkender og vedstår vi flertallets beslutningskraft, når der tages hensyn til og lyttes til mindretallet/oppositionen. Det kræver på den anden side også, at den siddende opposition til en hver tid respekterer flertallets beslutninger. Og det er vel det helt grundlæggende for den danske demokratiske models overlevelse og gunstige videreudvikling.

Næste debataften

Torsdag den 26. januar 2023, kl. 19-21 Zooooooomer vi ind på debatten om ”Hvordan skaber vi borgertrivsel blandt de unge, som en del fremtidens velfærdssamfund”. Du er meget velkommen til at give dine indspark i debatten og tilmelde dig til Erik via mail på es@es-leadership.dk.