Færre børn af ufaglærte får en ungdomsuddannelse

0

I 2022 havde kun 56,5 procent af de 25-årige med ufaglærte forældre fuldført mindst én ungdomsuddannelse, hvilket er det laveste niveau siden 2019, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Særlige uddannelsestilbud vinder dog indpas.

Andelen af mønsterbrydere er faldet siden 2019. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I 2019 havde 58 procent af de 25-årige med ufaglærte forældre fuldført mindst én ungdomsuddannelse. Det tal er i dag faldet med 1,5 procentpoint til 56,5 procent. Det vil sige, at næsten hver anden ung med ufaglærte forældre ikke har gennemført mindst én ungdomsuddannelse som 25-årig.

– Risikoen for at stå uden en ungdomsuddannelse er mere end fem gange større blandt børn af ufaglærte sammenlignet med børn af akademikere. Det viser os, at der stadig er markante forskelle på chancen for at få en uddannelse i Danmark, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Uddannelse kan have en stor betydning for fremtiden, fordi det er med til at øge den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet og giver en højere løn. Derfor er det ærgerligt, at der er sket et tilbageslag i antallet unge af ufaglærte forældre, der får en ungdomsuddannelse, siger Emilie Agner Damm.

– Udviklingen kan skyldes, at gruppen af unge med ufaglærte forældre er blevet tungere i takt med, at den er blevet mindre op gennem 2010’erne. Det betyder også, at der er et behov for flere nye løsninger og tilbud, hvis vi vil have flere unge med på uddannelsesvognen, siger Emilie Agner Damm.

Uddannelser for udsatte unge vinder indpas

Analysen viser også, at brugen af særligt målrettede uddannelsestilbud vinder indpas blandt unge med ufaglærte forældre.

Indregner man de forberedende uddannelsestilbud forøges andelen af mønsterbrydere med knap 9 procentpoint.

– De målrettede uddannelsestilbud såsom FGU og STU er til unge, der af den ene eller anden grund ikke kan tage en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Brugen af tilbuddene er markant stigende, hvilket indikerer at uddannelserne er ved at vinde indpas hos dem, der har et særligt behov for dem. Det er meget positivt, sige Emilie Agner Damm.

– Der et stort behov for uddannelsestilbud til de unge, der har brug for noget andet efter grundskolen. Nogle unge har brug for at blive styrket fagligt efter en mislykket skoletid, mens andre har brug for mere fleksibilitet og støtte i deres uddannelsesvej efter grundskolen, siger Emilie Agner Damm.

Analysens hovedkonklusioner

– Færre børn af ufaglærte får en uddannelse. 56,5 procent af de 25-årige i 2022, hvis forældre har en grundskoleuddannelse, har fuldført mindst én ungdomsuddannelse. Det er det laveste niveau siden 2019, hvor andelen lå på 58 procent. Andelen er dog stadig højere end i begyndelsen af 2010’erne.
– Indregner man de forberedende uddannelsestilbud som for eksempel den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, der er målrettet udsatte unge, så er andelen af mønsterbrydere cirka 9 procentpoint højere. Det betyder, at 65,3 procent af de voksne børn af ufaglærte fuldførte mindst én ungdomsuddannelse eller et forberedende tilbud.
– Andelen af mønsterbrydere er større blandt piger end drenge, og forskellen er forøget kraftigt siden 2000.
– Andelen af unge uden uddannelse er mere end fem gange større blandt børn af ufaglærte sammenlignet med børn af akademikere.
– Andelen af unge, der har gået i specialklasse og specialskole, er større blandt børn af ufaglærte end for andre unge. Samtidig er risikoen for at stå uden uddannelse som 25-årig markant større, hvis man har deltaget i specialtilbud, og hvis man er barn af ufaglærte forældre, end hvis ens forældre havde en uddannelse ud over grundskolen.

Kabelfejl var skyld i uventet strømafbrydelse i Fredericia

0

Mandag aften oplevede store dele af indre by i Fredericia en uventet strømafbrydelse, som påvirkede omkring 641 kunder ifølge TREFOR, som er forsyningsselskabet i området. En kabelfejl var skyld i nedbruddet.

Det var gader som Danmarksgade, Norgesgade, Jyllandsgade, Kirkestræde, Nørre Voldgade, Prinsensgade, Prinsessegade, Riddergade, Ved Landsoldaten og Vendersgade, der blev berørt af strømafbrydelsen. Samtlige kunder varslet om situationen.

TREFOR har arbejdet på at finde årsagen til problemet og de har nu bekræftet vis Twitter, at strømmen er blevet genetableret for de berørte kunder.

Det er dog ikke mere end et par dage siden, at Fredericia også oplevede en strømafbrydelse, som påvirkede knap 1500 kunder fredag aften.

Hvor kunst, design og kreativitet forenes for en bæredygtig fremtid

0

Designskolen i Kolding – et uddannelsessted, hvor kunst og design smelter sammen, og hvor kreativitet og nyskabelse er i højsædet. Skolen lå tidligere et andet sted, her i Kolding startede den for godt 55 år siden, den fejrede 50-års jubilæum i 2017.

Man føler sig inspireret og opløftet når man træder ind ad hovedindgangen. Her mødes man af et stort bord, fyldt med kaffe og the, de studerende fylder deres kopper og tjekker ind hos hinanden.

Skolen huser 350 studerende, her er der mulighed for, at tager både bachelor og en kandidatgrad inden for design. På bacheloruddannelsen uddanner skolen studerende inden for fem forskellige studieretninger – accessoire, kommunikationsdesign, industrielt design, tekstil og beklædning. Fortsætter de studerende på kandidaten er der tre forskellige retninger at gå.

85 pct. af de studerende skolen optager, er via kvote 2, det vil sige at man kommer til en optagelsesprøve, og så bliver den studenterende i høj grad optaget på baggrund af deres talent, der er så 15 pct. af dem, der kommer ind på karakterer, hvilket er en lille procentdel, sammenlignet med universiteterne.

Det er en populær og eftertragtet uddannelse, kun hver 6. ansøger får en plads.

– Når du går på kandidaten, så begynder du at tone din uddannelse lidt mere, og der har vi tre toninger, som jeg ville kalde for design for people – med andre ord socialdesign, altså hvordan er det fx at et design inkluderer flere mennesker, men også sådan noget med hjælpemidler, hvis du kigger på velfærdsområdet, så er der et kæmpe område inden for det, design for planet, som er hele klima- og bæredygtighedsdagsordnen, som er kæmpe stor og så er der design for play, som er rigtig meget baseret på, at vi har en partnerskabsaftale med det, der hedder LEGO Foundation, hvor vi uddanner designere, ikke ”bare” til at lave legetøj men simpelthen også til at bruge leg som en form for ’driver’, som sådan et innovationsredskab, og det kan du bruge på rigtig mange forskellige måder, fortæller Charlotte Melin, Head of Communications ved Design School Kolding.

Designskolen i Kolding er resultatet af en kunsthåndværkerskole, der er blevet opdateret og tilpasset til moderne designbehov. Uddannelsen er blevet akkrediteret som en institutions- og uddannelsesinstitution, hvilket betyder, at den har en struktur, hvor man tager en bachelor og en kandidatgrad. Men design er blevet så komplekst i dag, at det ikke længere er tilstrækkeligt at mestre formgivningens håndværk. Designere skal have en forståelse for hele processen og kunne håndtere de mange forskellige aspekter, der er involveret i en designs livscyklus.

– Design er blevet så meget mere komplekst, det er inden for alt, men hvis du eksempelvis kigger på bæredygtighedsordenen, som vi har et stort fokus på, så er du jo som designer i dag nødt til at kigge på rigtig mange aspekter; hvor kommer råvarerne fra, hvad er transportvejen, hvad sker der når du begynder at arbejde med materialet, kan det brydes ned bagefter og kan det indgå i noget cirkulært, så det er så komplekst. Derfor er det heller ikke nok, at du kun kan de formgivningsmæssige håndværk, du skal simpelthen også have en forståelse for hele processen, forklarer Charlotte.

En af de største udfordringer, som designere står over for i dag, er bæredygtighed. I en verden, hvor der er et stærkt fokus på grøn omstilling og reduktion af CO2-udledning, skal designere tænke på råvarekilder, transportveje, og hvordan materialet kan genanvendes, når det er udtjent. Designskolen i Kolding har derfor en stor fokus på bæredygtighed og lærer de studerende, hvordan de kan skabe innovative designs med en mindre miljøpåvirkning.

Men bæredygtighed er ikke den eneste udfordring, som designere gerne vil arbejde med. Designskolen i Kolding tilbyder også en kandidatuddannelse i design for mennesker, som omhandler socialdesign og design for velfærd. Her lærer de studerende, hvordan de kan bruge deres designfærdigheder til at hjælpe andre. For eksempel kan designere skabe hjælpemidler til ældre eller handicappede, der kan forbedre deres liv

– Du kan jo også gå ind på en af vores andre kandidater, fx people, her kan det være ret komplekst at skulle lave en rollator; hvordan ser markedet ud, hvad skal en rollator kunne, hvem er målgruppen, typisk stiller man spørgsmålet – hvor bor de henne og hvad er deres transport? Så der er jo ekstremt meget undersøgelse i det, uddyber Charlotte Melin.

Skolen arbejder med det omgivne samfund, det er faktisk en grundstil i hele uddannelsen. Hele uddannelsen er gennemsyret af at de studerende har nogle ”real-cases” og arbejder med virksomheder og offentlige organisationer som NGO osv. Når man afslutter henholdsvis sin bachelor, og sin kandidat, så skal man lave et samarbejde med det omgivne samfund, så projektet har en eller anden nyttefunktion.

– Nu nævner jeg bare nogle eksempler, men det kan være alt lige fra Politiet i Sønderjylland, som skulle have visualiseret, hvad der sker af indbrud og hele den kriminalitet, som sker i Sønderjylland, som var ret komplekst, når du ser det på statistikker, men når du begynder at se det som noget visuelt, så kan du også nemmere forstå det, så det er et kommunikationsprojekt, som er lavet her på skolen. Vi har også lavet ret meget sammen med Egetæpper, og så har vi lavet noget sammen med en anden stor virksomhed, som laver specialiserede tæpper til store krydstogtskibe, for de skal udskifte dem ret tit, og der har vi arbejdet med, hvordan man kan genanvende dem, det kan både kan blive til lydisoleringsmateriale, møbler, granulering til brug eller noget helt andet.

Nu står skolen overfor en midlertidig flytning, for huset den er i, skal gennemgå en stor transformation. Via fonde og egen finansiering er der rejst 68 millioner kroner, til projektet.

– Der er tre fonde som har støttet os, A.P. Møllerske Støttefond, Augustinus Fonden og så er der Louis-Hansens Fonden. Vi tror jo på, at det er godt at blive i de eksisterende bygninger, qua det vi også har snakket om, at agere bæredygtigt, så det er også noget af det, der er grundgrebet i hele transformationen, det vil også sige at vi går ind og screener på mange af de gamle byggematerialer, og vurderer om vi kan genbruge det i det nye. Der er fx nogle af de her vinduer, som vender mod syd, der kommer til at få et nyt liv som skillevægge i det nye hus osv. Men ellers så kan man sige at tanken med hele transformationen, er at skabe et i højere grad transparent sted både udadtil til det omgivne samfund, fordi det ligger meget i tråd, med den måde vi arbejder med, at vi gerne vil have de involverer sig og omvendt, men også internt fordi at man som designer i dag, i høj grad har et behov for at arbejde på tværs. Både på sin faglighed men også at kunne gå i de forskellige værksteder, og vi har jo rigtig mange forskellige værksteder også små specialværksteder – smykkeværksted, skoværksted, læderværksted, kommunikationsværksted, industrieltværksted, tekstil osv. Så at skabe et større flow og transparent mellem de her værksteder, og ligesom også gøre det mere synligt, for når du kommer ind i dag i skolen, så kan du egentlig ikke rigtig se værkstederne, og det vil vi gerne gøre mere synligt for omverdenen. Så det er i høj grad meget tanken om at være inviteret udefra, men også det internt, at være inviteret indtil hinanden, forklarer Charlotte.

Planen er at bygningen skal være fornyet og klar til indflytning i 2024, når det nye hold starter i september.

– Det er en totalrenovering. Der er elementer af det, hvor man jo kan sige, at meget af det er ret fint, og hvor der ikke sådan skal gøres det store.
Det er noget med vinduer, nogle af dem er ved at tilde ud, og nogle facader er ved at falde ned. Opgradering på lys og isolering, vi installerer mere bæredygtigt lys i hele huset, og så kigger vi på ventilation, så vi regner også med, at det her kan gøre, at vi reducerer vores udgifter og vores forbrug væsentligt. Midlertidigt skal vi være på det tidligere UC Syd, og der er nemlig mange eksisterende værksteder deroppe og så flytter vi nogle af vores egne værksteder derop, siger Charlotte Melin.

Design School Kolding går en spændende tid i møde, med flytning, renovation og genbrug af deres elskede hus. Forhåbentligt vil vi i 2024 føle at vi helt automatisk bliver inviteret til at kigge med, når de studerende igen har deres dagligdag på Ågade 10 i Kolding.

LIVE: Bevillinger til Middelfart Kommune på dagsordenen til regionsrådsmøde

0

Klokken 15:00 starter regionsrådsmødet i Region Syddanmark, og på dagsordenen er der flere sager fra Middelfart Kommune.

Merforbrug for 36 millioner kroner

0

Størstedelen af landets kommuner har de seneste år oplevet øgede udgifter til børn og unge med særlige behov. Denne tendens kan også mærkes i Fredericia Kommune, hvor en fremskrivning af budgettet for området viser et forventet merforbrug i størrelsesordenen 36 millioner kroner i 2023, skriver Fredericia Kommune i en pressemeddelelse mandag.

Som mange af landets øvrige kommuner oplever Fredericia Kommune et øget pres på udgifter i forbindelse med indsatser og forebyggende foranstaltninger til den gruppe af kommunens børn og unge på området for familie og ungdomsrådgivningen, der har særlige behov og udfordringer.

Derfor forventer man et merforbrug i 2023 på det samlede budget for familieområdet og ungdomsrådgivningen i størrelsesordenen 36 millioner kroner.

Der er flere forklaringer på de øgede udgifter. Der er både tale om, at endnu flere børn og unge har brug for kommunens hjælp. Der er flere komplicerede sager, der kræver større indsatser.

Derudover opleves der prisstigninger på de eksterne tilbud og indsatser, som kommunen benytter.

Ole Steen Hansen. Foto: AVISEN

– Det er meget beklageligt, at vi kan se frem til et merforbrug i størrelsesordenen 36 millioner kroner. Det er et udtryk for en national tendens, hvor Fredericia Kommune på linje med andre kommuner oplever, at der efterspørges yderligere indsatser og foranstaltninger, når det handler om børn og unge med særlige udfordringer, siger Ole Steen Hansen, der er formand for Børne- og Skoleudvalget, og fortsætter:

– Som kommune gør vi naturligvis vores bedste for at sætte ind over for de problemer, der opstår hos vores børn og unge. De skal have den hjælp, de har brug for, siger han.

Mindre udgifter end andre kommuner

Fredericia Kommunes udgifter til området for børn og unge med særlige behov er steget med en tredjedel fra 2020 til 2022. Det svarer til en stigning i størrelsesordenen 36 millioner kroner.

På trods af det forventede merforbrug i størrelsesordenen 36 millioner kroner vil Fredericia Kommunes samlede udgifter til netop dette område fortsat være mindre end hos sammenlignelige kommuner.

Pernelle Jensen (V). Foto: AVISEN

– Vi har over en længere periode fulgt den nationale og lokale udvikling inden for netop dette område, og med de nyeste fremskrivninger af budgettet, er der nu behov for en samlet handleplan for området, ligesom vi i udvalgene kommer til at drøfte forvaltningens forslag til korrigerende indsatser, siger Pernelle Jensen, der er formand for Unge- og Uddannelsesudvalget, og fortsætter:

– Vi har i en årrække tilbudt forskellige forebyggende initiativer til børn og unge med særlige behov. Men nu står vi i en situation, hvor flere har brug for yderligere hjælp. Og når et ungt menneske har brug for kommunens hjælp, så skal der ikke være tvivl om, at vi hjælper, siger hun.

Handleplan og forslag til korrigerende indsatser

Efter torsdagens udvalgsmøde, hvor både Børne- og Skoleudvalget og Unge- og Uddannelsesudvalget er blevet orienteret om de økonomiske udsigter for 2023 og de initiativer, der allerede er iværksat på området, begynder arbejdet med en handleplan for området.

Derudover sættes der også i gang i en proces, som skal klarlægge, hvordan merforbruget skal finansieres.  Her kommer forvaltningen til at anvise forskellige forslag til korrigerende indsatser, ligesom udvalgene har bedt om en række yderligere beskrivelser frem mod udvalgsmøderne i marts.

Fakta om indsatser, der er igangsat:

  • Der er igangsat analysearbejde, der skal identificere de mere præcise årsager til udgiftsstigningerne.
  • Der arbejdes på at skabe et ensartet og passende serviceniveau efter individuel vurdering.
  • Der er igangsat større analyser af faglig praksis og styring for at give viden om de bedste faglige handlemuligheder og forbedret styring.
  • Der er etableret et samarbejde med analysefirmaer med henblik på at optimere og validere Fredericia Kommunes indsatser og arbejde med den unge målgruppe.

Komtessen fra bagerforretningen – forviklingernes kompleksitet i et baglokale

0

Dilettant betegnes i teatersammenhæng som en ikke-professionel udøver, der lejlighedsvis optræder i forestillinger, hvis primære formål er socialt: underholdning og finansiering af gode formål mv. Lige nu spilles der dilletantteater i Erritsø Forsamlingshus.

Komtessen fra bagerforretningen opført at Erritsø dilettanterne på en nyopbygget scene med lys som i det kongelige teater, jow, det sagde instruktør Michael Kristensen indledningsvist.

Fortidens sandheder kommer frem, hemmelige biograf ture. Foto: AVISEN

AVISENs anmelder kan jo ikke fortælle om hele stykket, det må publikum komme og se, men forestillingen åbner og drejer sig om forviklinger og forvirringer i et baglokale i en mindre bagerforretning, hvor økonomien kunne være bedre stillet. Bagerkonen med den skarpe tunge plager sin mand for mangt og meget og det bliver hurtigt klart, at der er spændinger mellem parret. Taler de sammen, så småsnakker de, men de er tydeligvis ikke på samme side og hvor konen er direkte er manden lunefuld og ironisk. 

Kage til alle. Foto: AVISEN

Tilsæt en pludselig forbedret økonomi hos den ene part, lidt aristokratisk oprindelse og en mere jævn baggrund i familien. Et par yngre damer, der er mere varme på bageren end det varmeste franskbrød er. Konflikter og hemmeligheder kommer frem, og spændingerne mellem parret og andre implicerede parter bliver mere intense. Her er helte og kæltringer i alle afskygninger. 

Ikke alt er fred og idyl i den lille bagerbutiks baglokale der bruges som kontor, privat og pauserum fra forretningen. Foto: AVISEN

Til sidst eskalerer situationen, og publikum ser en voldsom og følelsesladet scene spillet ud foran dem, hvor bagerkonen, nå ja så skal der vist ikke røbes mere. 

Selvom skuespillerne ikke er professionelle, er deres passion og energi smitsom, publikum blev synligt fanget af forestillingens intense drama. Amatører ja, men der var flere gode præstationer, især i mimikken og i flere af bagerkonens scener, så jeg ligheden i mellem en ung Lily Broberg og bagerkonen.

Helte og kæltringer. Foto: AVISEN

Dilettant er som børnenes Mester Jacob, man buer af de slemme, klapper og hujer på de gode. Så publikum er med hele vejen ikke kun med grin og klap, men den aktuelle stemning, det er charmen ved dilettant. 

Stående ovation til de optrædende. Foto: AVISEN

Der er efter forestillingen en følelse af, at man har været vidne til noget særligt og autentisk, skabt af mennesker, der elsker teater og ønsker at udtrykke sig kunstnerisk. Stykket gav spænding, intriger, humor og forviklinger, hvor de ”rigtige” alligevel ender med at få hinanden til sidst så meget tør jeg godt røbe.

Slut prut finale. Foto: AVISEN

Poul Rand, Anmelder Fredericia AVISEN.

Storstrejke udskydes

0
Foto: AVISEN

Danmarks arbejdsmarked er i spil igen, da mange danske overenskomster udløber på onsdag. Selvom det ser ud til, at en storstrejke kan blive udløst, har forligsmand Jan Reckendorff besluttet at udsætte muligheden for en strejke ved de nuværende overenskomstforhandlinger i 14 dage, ifølge Forligsinstitutionens hjemmeside.

Selvom det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler om en ny overenskomst, har Forligsinstitutionen en rolle som mediator, når processen spidser til. Fredag orienterede Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Forligsmanden om status på forhandlingerne og ud fra dagens udskydelse, kan man antage at der har været positive ord i blandt. Ligeledes kan det også være for at vinde tid inden afstemning om Store Bededags skæbne, så udfaldet af den kan tages med i overvejelserne.

Dette er et optimistisk signal, da det viser, at arbejdsmarkedets parter fortsat forhandler om en ny overenskomst, og at der er mulighed for at nå til enighed i de kommende uger. Forligsmanden har også sagt, at der ikke er nogen grund til at kaste landet ud i en storstrejke, hvis parterne står på nippet til at kunne afslutte en lang række overenskomster.

En storstrejke vil have en betydelig indvirkning på samfundet, især når mange danskere allerede lider under de økonomiske konsekvenser af pandemien. Det vil også have en negativ indvirkning på landets økonomi og forstyrre arbejdsstyrkens stabilitet. Derfor er det en god beslutning at udsætte muligheden for en strejke og fortsætte forhandlingerne.

Arbejdsmarkedets parter skal arbejde hårdt for at nå til enighed om en ny overenskomst, som skal gavne både arbejdsgivere og arbejdstagere. Det er vigtigt at finde en balance mellem økonomiske og sociale hensyn og opbygge et sundt og stabilt arbejdsmiljø for alle. Med forligsmandens beslutning om at udsætte en eventuel storstrejke, er der håb om, at parterne vil nå til enighed i de kommende uger og undgå en krise på det danske arbejdsmarked.

Stadig flere unge, bruger røgfri nikotin

0

Flere unge begynder at bruge røgfri nikotinprodukter, og det er en bekymrende udvikling. Sundhedsstyrelsen har netop udgivet en rapport om unges brug af røgfri nikotin, som viser, at forbruget er steget fra 9 procent i 2020 til næsten 13 procent i 2022.

Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, udtrykker bekymring over udviklingen og understreger, at nikotin kan have skadelige konsekvenser for unges helbred og udvikling af hjernen, som først er færdigudviklet omkring 25-års-alderen. Derfor er det vigtigt, at alle tager ansvar for at beskytte børn og unge mod at blive afhængige af nikotin.

– Det bekymrer os, at en stor og stadigt stigende andel af børn og unge bruger røgfrie nikotinprodukter. Vi kan også se, at stadig flere af de helt unge bruger produkterne som deres begynder-produkt, og det kan blive en vej ind til andre nikotinprodukter og tobaksrygning, ligesom produkterne i sig selv kan have konsekvenser for deres helbred. Derfor er det vigtigt, at vi alle tager brugen af nikotin blandt børn og unge alvorligt, og forebygger den med konkrete indsatser, siger enhedschef Niels Sandø.

Rapporten viser desuden, at børn og unge har let adgang til røgfri nikotinprodukter, selvom det er ulovligt at sælge til mindreårige. Mange køber det i supermarkeder, kiosker og på tankstationer, og en del får det af familie og venner. Niels Sandø påpeger, at let adgang til afhængighedsskabende og skadelige produkter kan have alvorlige konsekvenser for børn og unges sundhed.

– Røgfri nikotin er meget let tilgængeligt herhjemme. Det er let at købe, og prisen afholder ikke de unge fra at købe det. Samtidig er der et bredt udvalg af smage, som kan virke tillokkende, og en del af de mindreårige får også røgfri nikotin af familie og venner. Det giver altså generelt let adgang for børn og unge til at få fat på de produkter, som er både afhængighedsskabende og skadelige, forklarer Niels Sandø.

Det er vigtigt, at alle involverede parter tager ansvar for at beskytte børn og unge mod at blive afhængige af nikotin. Det er blandt andet nødvendigt at skærpe reglerne for salg af røgfri nikotinprodukter og øge bevidstheden om risikoen ved brug af nikotin blandt børn og unge. Det kræver en fælles indsats fra politikere, forældre, skoler og andre relevante aktører for at sikre en sund og sikker opvækst for vores børn og unge.

FHK holder på ung fløjspiller

0
Foto: Helle S. Andersen

Den 20-årig venstre fløj, Lukas Karlskov, har forlænget kontrakten med Fredericia Håndboldklub frem til sommeren 2024, og bliver i næste sæson en fast del af ligaholdet. Han erstatter dermed Mads Lenbroch, som skifter til Bjerringbro-Silkeborg.

Karlskov har været på kontrakt i FHK i de seneste tre sæsoner, og det har kastet i alt 13 ligakampe af sig. I fremtiden kommer det til at blive til flere, da den unge fløjspiller fra den 1. juli rykker permanent op i ligatruppen efter i denne sæson at have spillet på 2. divisionsholdet og trænet med ligaholdet.

– Det er rigtig dejligt, at vi kan give endnu et af vores unge talenter en fuldtidskontrakt. Det er i tråd med den strategi vi har for talentudviklingen, og vi håber, at der vil komme flere unge talenter op i de kommende år, siger Thomas Renneberg-Larsen.

På ligaholdet vil Lukas Karlskov komme til at husere på fløjen sammen med Martin Bisgaard.

– I og med, at Lukas har trænet fast med ligaholdet ved han, hvad han går ind til. Han har fået hår på brystet med at få masser af spilletid på 2. divisionsholdet i den her sæson, og til næste sæson er han klar til at tage skridtet op og spille fast med ligaholdet, fortæller Thomas Renneberg-Larsen.

Karlskov selv ser frem till at kunne fokusere på håndbolden på ligaholdet fra den 1. juli.

– Jeg kommer till at leve af det, og skal ikke tænke på så meget andet. Det betyder, at jeg får bedre forudsætning for at udvikle mig, og at leve af håndbold bliver fedt, siger Lukas Karlskov.

Karlskov ser det også som en tillidserklæring, at han kommer til at spille fast på ligaholdet.

– Jeg har været omkring holdet i flere år, og nu får jeg muligheden for at spille der fast. Det viser, at der er en tro på mig, og det tager jeg som et kompliment. Jeg har nydt godt af tilliden siden U17, og ser frem til at kunne vise mig endnu mere frem, slutter Lukas Karlskov.

To mulige gerningsmænd set stikke af

0
Foto: AVISEN

I forbindelse med et indbrud hos en virksomhed er to mulige gerningsmænd set stikke af.

Indbrudet fandt sted søndag klokken 08:02 på Fabriksvej i Fredericia, hvor der er registreret et alarmtidspunkt. En rude blev knust på stedet, men der blev ikke stjålet noget.

To mulige gerningsmænd er efterfølgende set køre fra stedet i en bil. Et vidne oplyser, at der blev talt dansk, og at den ene person er omkring 30 år, 170-80 cm høj, spinkel af kropsbygning, var iført en rød strikhue og bar på noget.

Politiet på arbejde: Indbrud, tyverier og påvirkede bilister på stribe

Politiet på arbejde: Indbrud, tyverier og påvirkede bilister på stribe

0
KRIMI. Fyns Politi har det seneste døgn haft en række sager om indbrud, tyveri og påvirkede bilister rundt på Fyn. En 40-årig mand fra Faaborg-Midtfyn...