Brinch var ved at blive skurk: Nervepirrende at se på

0
Foto: Mphoto

Jeppe Brinch fik to tvivlsomme gule kort mod Fremad Amager. Det betød, at FC Fredericia spillede de sidste 25 minutter i undertal, og Brinchs røde kort kunne ende med at koste holdet sejren. Det skete dog ikke.

Jeppe Brinch var en lettet mand på Monjasa Park. Han fik stanget det andet gule kort af dommer Michael Rasmussen efter 65 minutter efter en mærkværdig situation med Fremad Amagers keeper Jacob Pryts. Derfra sadlede FC Fredericia om og parkerede bussen foran mål resten af kampen.

– Jeg gik direkte i omklædningsrummet, og kom først ud og så på lidt tid efter det røde kort. Det var nervepirrende at se på. Når du står og ikke er en del af det, og ikke kan gøre noget, er det ikke sjovt, siger Brinch.

Ingen af de gule kort forstod midterforsvareren meget af.

– Begge kort var tvivlsomme. Især det første følte jeg ikke, at jeg var en del af. Der stod to kamphaner, og en kom susende og jeg ville gå imellem så det ikke udviklede sig. Dommeren mente åbenbart, at jeg var med til at opildne det, siger Brinch og kommer ind på situationen, der førte til det røde kort:

– Jeg ville løbe hjem, men keepere zigzaggede og løb ind i min løbebane. Den er meget streng, konstaterer Jeppe Brinch.

I det hele taget var ingen af de to hold imponeret over dommerpræstationen i den nervepirrende kamp. Dommeren fik ikke sat sig igennem udefra set.

– Jeg ved ikke, om han var stresset, men der var ikke meget dialog. Det var svært at finde ud af, hvorfor han tog de forskellige beslutninger, siger Brinch.

Efter kampen kunne FC Fredericia række armene i vejret efter en sejr på 2-1. Med rundens øvrige resultater har holdet nu to point op til både niende- og tiendepladsen.

– Det er virkelig vigtigt at lukke hullet. Det er en kæmpe forløsning at stå her bagefer. Det giver et kæmpe boost, fortæller Brinch, der glæder sig ekstra med det røde kort taget i betragtning:

– Helt sikkert. Jeg var bange for at blive skurken, men holdet tog ansvar, og alle kæmpede røven ud af bukserne.

Efter et efterår, hvor Brinch ikke var en fast del af startelleveren, kunne midterforsvareren være skiftet i vinterpausen. Hvis muligheden bød sig ville han eftersigende gerne have været væk, men det skete ikke og i stedet er han nu en del af FC Fredericias startopstilling, der har sat gode præstationer sammen på det seneste.

– Efteråret var svært for mig personligt, men det er fedt at være en del af de gode præstationer i foråret, forklarer Jeppe Brinch.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Forude venter der en landsholdspause for FC Fredericia, og efterfølgende er der ti kampe i nedrykningsspillet, der kommer til at definere FC Fredericias sæson.

– Det bliver kampe med nerve på, men præstationerne giver en masse vi kan tage med videre, slutter Jeppe Brinch.

Kamprækkefølgen i nedrykningsspillet er endnu ikke fastlagt. Sikkert er det dog, at FC Fredericia i den første kamp må se bort fra Brinch, der skal afsone karantæne.

Middelfart nedlagde rival og er i DM-semifinalen

0

Efter at have tabt kamp ét i kvartfinaleserien i Volleyligaen har Middelfart Volleyball Klub levere et comeback i serien, som de vandt 2-1. Det skete efter, at de vandt lørdagens udekamp mod rivalerne fra Gentofte med 3-0.

Igennem en del år har Middelfart og Gentofte duelleret om det ædle metal, men efter et svingende grundspil stødte de to mandskaber ind i hinanden allerede i kvartfinalen, da de endte som nummer henholdsvis fire og fem i grundspillet.

Med fjerdepladsen fik Gentofte fordelen af at have en afgørende hjemmekamp, og den første hjemmekamp vandt københavnermandskabet. Der var derfor pres på Middelfart, da de hjemme i Lillebæltshallen torsdag aften spillede den anden kvartfinale mod Gentofte. Middelfarterne var ikke til at slå ud, og vandt kampen 3-0.

Derfor skulle kvartfinaleduellen afgøres lørdag i Gentofte. Gæsterne fra Middelfart red videre på bølgen. De to hold fulgtes ad til stillingen 9-9 i første sæt, og så fik middelfarterne momentum og kom på 19-15. Gentofte gav dog ikke op, og fik reduceret til 20-19 inden, at gæsterne atter trak fra og vandt sættet med 25-20.

Andet sæt blev en mere ensidig affære. Gentofte udlignede til 3-3, men så var det også det. Middelfart overlod intet til tilfældighederne, og vandt sættet med 25-14. Dermed kunne middelfarterne, som det var tilfældet i torsdags, afgøre det hele i tre sæt.

Gentofte førte 1-0 og 2-1 i tredje sæt, men så var det også det. Middelfart skulle dog holde sig skarpe, da de ikke som i andet sæt fik slået et stort hul. Efter et tæt endte Middelfart med at vinde 25-22, og dermed er holdet semifinaleklar, hvor Marienlyst venter.

Indskifter fik Middelfart på rette kurs

0

Middelfart Boldklub fik en dukkert i forårspremieren mod Vanløse, men i dagens udekamp mod VSK Aarhus blev der lavet om på det, da middelfarterne rejste hjem med en sejr på 2-1.

I lighed med kampen mod Vanløse var Middelfart igen uden topscorer Malthe Boesen, Jacob Linnet, Andreas Eriksen og Thomas Viggers. Det var derfor samme trup, der skulle forsøge at revanchere 2-0-nederlaget fra hjemmekampen.

I første halvleg holdt Middelfart, imodnæstning til den seneste kamp, nullet, men det blev ændret i anden halvleg. I VSK Aarhus’ første kamp i foråret mod AB Tårnby viste Tobias Bach, at han er en farlig spiller med tre mål, og efter 52 minutter sendte han VSK i front.

Det fik Middelfart-træner Anders Jensen til at reagere. Efter 63 minutter foretog han en tredobbelt udskiftning. Ud gik Denis Fazlagic, Lester Hayes III og Benjamin Zjajo. Ind kom i side Marcus de Claville, Unwana Akpan og Jonas Villemoes.

Førstnævne har tidligere i sæsonen vist målfarlighed, og det gentog han mod VSK Aarhus. Først udlignede de Claville til 1-1 et minut efter, at han var kommet på banen og med 17 minutter tilbage af opgøret sendte han Middelfart på sejrs kurs.

Det lykkedes ikke VSK Aarhus at svare igen på det, og derfor endte Middelfart med at vinde kampen 2-1, og bevare forspringet på fire point ned til FA 2000, som holdet møder på tirsdag.

25-årig mand sigtet for spirituspåvirket kørsel

0

En 25-årig blev rutinemæssigt standset i Vendersgade i Fredericia, og han viste sig at være spirituspåvirket.

Den 25-årige mand blev klokken 03.50 sigtet for spirituspåvirket kørsel.

25-årig bilist kørte op i en anden personbil

0
Foto: AVISEN

På Vejlevej i Fredericia påkørte en uopmærksom bilist en anden personbil fredag eftermiddag.

Det var en 25-årig mand fra Vejle, der påkørte en anden personbil med en 29-årig fører fra Fredericia. Der skete få materielle skader i færdselsuheldet.

To mænd sigtet under restaurationsloven efter slagsmål

0
(Foto: Aarø)

I Låsbygade i Kolding opstod et slagsmål mellem en 52-årig og 49-årig mand på en beværtning.

De to mænd kom op at slås på beværtningen Låsby Kro, og blev derfor sigtet under restaurationsloven

Drop, drama og rødt kort: FC Fredericia hentede livsvigtig sejr

0
Foto: Mphoto

Spillet var ikke kønt, men kampen mellem FC Fredericia og Fremad Amager havde alt andet. Det blev et drama uden lige med et målmandsdrop og et rødt kort til FC Fredericia, der holdt stand og vandt med 2-1.

Et af de vigtige slag fandt lørdag eftermiddag sted på Monjasa Park. For første gang i forårssæsonen var det hverken nødvendigt med et tæppe udover sig eller et par lange underbukser, men havde det ikke været for den forholdsvis lune forårstemperatur, var der ikke meget at varme sig på.

Kampen mellem FC Fredericia og Fremad Amager går ikke over i historiebøgerne for at være en velspillet fodboldkamp. Det tekniske niveau var ikke højt, og spillerne virkede usikre. Det blev mere fight end teknik, og de kom hurtigt til udtryk. Blot tre minutter inde i opgøret måtte Amager foretage en udskiftning, da Pierre Kanstrup i en duel med Mikkel Wohlgemuth slog hovedet så meget, at han ikke kunne spille videre. 27 minutter inde i opgøret var det Christian Friedrich, der måtte udgå. Dermed kunne Fremad Amager kun foretage udskiftninger i pausen og én gang til i åbent spil, og det kom til at hæmme dem.

Bortset fra det første kvarters tid var FC Fredericia det klart farligste hold. Amager havde bolden mest, men brugte den ikke konstruktivt nok til at skabe chancer. FC Fredericia derimod lurede særligt på omstillinger, og det gav tilløb til flere farlige situationer.

En af gangene var efter 34 minutter, hvor hjemmeholdet havde fanget Fremad Amager i ubalance. Simon Bækgård ville smække bolden modsat til Frederik Carstensen, men afleveringen manglede kvalitet og derfor lykkedes det Amager-keeper Jacob Pryts at bryde afleveringen. Manglende kvalitet havde Nicklas Røjkjær også efter 43 minutter. Adam Jakobsen fik bolden videre til Røjkjær, der var kommet fri i venstre side, men i stedet for at skyde med venstrebenet, tog han bolden til sig og blev tacklet.

Det lå derfor i kortene, at første halvleg ville blive uden scoringer, men FC Fredericia ville det anderledes. Dybt inde i overtiden smækkede Nicklas Røjkjær et hjørnespark ind i feltet. På bagerste stolpe kom Jeppe Brinch højst, og han fik headet bolden videre til Wohlgemuth, der fik bolden ind over stregen til vild jubel på Monjasa Park.

Aktionen blev Wohlgemuths sidste. Han rendte rundt med et gult da Michael Hansen ikke ville tage nogen chancer i forhold til, at midtbanedynamoen kunne få endnu et gult kort og dermed rødt. Ind i stedet for Wohlgemuth kom Anders Holvad, der straks gjorde en forskel.

Med elegante vendinger, sublimt overblik og teknik, var han arkitekten bag den ene store chance efter den anden i anden halvlegs begyndelse. I den henseende blev Røjkjær dyr, da han to gange brændte store chancer.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

I stedet for at komme yderligere foran, kunne FC Fredericia i stedet se Fremad Amager udligne på et mål, der ikke måtte finde sted. Valdemar Birksø lavede en stor brøler i opspillet, og så kunne Gustav Marcussen så let som ingenting sparke bolden i et tomt mål efter 58 minutter.

– Hvis jeg skal se positivt på det kostede det ikke i dag, men der kommer lærdom vi skal bruge i de sidste ti kampe. Fodbold er et spil med fejl, og så steppede andre op. Det lønnede sig måske, og det er et meget godt tidspunkt at toppe den på nu, sagde Michael Hansen efter kampen.

Knap var bolden givet op igen før FC Fredericia svarede igen. Et frispark ude i højre side tæt på Amagers mål blev spillet på tværs af Mathias Kristensen til Nicklas Røjkjær, der skød på mål. Den løse bold fik Jeppe Gertsen fat i og sparkede i mål. FC Fredericia-anføreren var ikke sen til at juble, og komme med opmuntrende tilråb mod Valdemar Birksø, der få minutter forinden havde droppet.

Med 25 minutter igen tog kampen en ny drejning. Jeppe Brinch fik efter 57 minutter et gult kort, da han ville hidse to Amager-spillere, der havde retning mod Nicolaj Ritter ned, og efter 65 minutter Brinch endnu et gult. Det skete da Brinch kom ind i Jacob Pryts’ løbebane således, at keeperen faldt. Det takserede dommer Michael Rasmussen til endnu et gult kort, og dermed måtte FC Fredericia-stopperen se til udefra resten af kampen.

– Begge kort er tvivlsomme. Især ved det første gule kort følte jeg ikke, at jeg var en del af det. De stod kamphaner og kom susende mod Ritter, og så ville jeg gå imellem. Dommeren mente åbenbart, at jeg var med til at opildne situationen, sagde Brinch efter kampen og kom ind på det andet gule kort.

– Jeg ville løbe hjem, men keeperen siksakkede lidt, og da jeg var på vej udenom ham tog han min løbebane. Så fik jeg gult for det. Den er meget streng, synes jeg. Jeg ved ikke om han (dommeren, red.) var stresset, men der var ikke meget dialog. Det var svært at finde ud af, hvad hans beslutninger var truffet på.

Det røde kort fik FC Fredericia til at sadle om. Ind kom Jesper Juelsgård i stedet for Adam Jakobsen, og lidt tid efter kom også Nicolai Brock-Madsen og Frederik Christensen på banen. Særligt Brock-Madsen kunne komme til at spille en faktor i slutningen qua hans højde, der ville komme FC Fredericia til gavn på dødbolde, hvis det var nødvendigt.

Fremad Amager overtog spillet som en logisk konsekvens af, at FC Fredericia pakkede sig tilbage. De skabte dog ikke noget, og i stedet var det faktisk FC Fredericia, der havde den største chance i slutningen af kampen. I kampens overtid spillede Brock-Madsen Nicklas Røjkjær fri, men han brændte alene igennem mod Jacob Pryts.

Den brændte chance til trods holdt FC Fredericia stand og vandt kampen. Med rundens øvrige resultater har FC Fredericia nu to point op til både tiende- og niendepladsen.

– Det betyder meget, at det er lukket lidt sammen efter vi var røget et skridt væk. Nu er vi tilbage, hvor vi startede igen før foråret. Nu har vi fået en god ballast på hjemmebane. Det bliver et hunderæs til det sidste, sagde Michael Hansen og afviste, at et nederlag havde gjort FC Fredericias muligheder for overlevelse noget nær umulige:

Forude venter der en landskampspause. FC Fredericia kan nu konstatere, at der fra deres placering som nummer11 er fire point op til HB Køge på ottendepladsen, og at det eneste hold, der er stukket lidt af i nedrykningsspillet er Hillerød.

Hvem FC Fredericia møder i næste kamp afgøres i starten af næste uge, når kampprogrammet for nedrykningsspillet offentliggøres.

Overvægtsvægtsinitiativ udbredes i Region Syddanmark

0

På det seneste regionsrådsmøde i Region Syddanmark blev det vedtaget, hvordan midlerne til et overvægtsinitiativ fordeles.

Der blev fremlagt et forslag til udmøntning af midler i budgetaftale 2023. Midlerne blev forslået i overensstemmelse med budgetaftalen anvendt til udbredelse af screening for overvægtsrelateret sygdom på sygehuse i regionen samt etablering af et regionalt videncenter på Sydvestjysk Sygehus.

For at udmønte beslutning om midler til udbredelse af syddansk overvægtsinitiativ og videncenter er der indhentet oplysninger fra sygehusene i regionen om forventet implementeringstidspunkt:

Odense Universitetshospital (OUH) forventes at kunne starte op september 2023, Sygehus Lillebælt forventer opstart august 2023, Sydvestjysk Sygehus forventer opstart af videncenter maj 2023 (screening er allerede i drift på sygehuset) og Sygehus Sønderjylland forventer at kunne implementere screening for overvægtsrelateret sygdom oktober 2023.

Der er i budget 2023 afsat 1,1 mio. kr. til dækning af etableringsudgifter ved udbredelse af screening i hele Region Syddanmark. Etableringsomkostningerne omfatter mindre apparaturanskaffelser, herunder indkøb af NOX- målere, blodtryksmålere, klinikblodtryksmålere og bariatriske vægte. Da hver afdeling, som varetager screening for overvægtsrelateret sygdom skal have det nævnte udstyr, fordeles de 1,1 mio. kr. ligeligt mellem de tre sygehuse.

Til screeningen er der også behov for en leverscanner. OUH, Kolding Sygehus, Esbjerg Sygehus og Aabenraa Sygehus råder alle over leverscannere. OUH råder over 9 leverscannere og de øvrige sygehuse har hver en. Hvis der er behov for flere leverscannere forudsættes dette at indgå i sygehusenes ansøgninger til prioritering af den medicotekniske ramme for 2024. Sag herom forelægges regionsrådet april 2023. En leverscanner beløber sig ifølge et tilbud indhentet i 2022 til 980.000 kr.

I nedenstående tabel fordeles bevillingen i overensstemmelse med den estimerede udgift til varigt at udbrede screening for overvægtsrelaterede sygdomme til regionens sygehuse samt etablering af regionalt videncenter. Fordelingen er lavet med udgangspunkt i befolkningsfordelingen imellem de respektive sygehusenheder og med udgangspunktet i ressourceforbruget på Sydvestjysk Sygehus. Bevillingen for 2023 indarbejdes på baggrund af forventet starttidspunkt på de enkelte sygehuse.

Samlet økonomi for udbredelse af screening og etablering af regionalt videncenter
1.000 kr.Midler til etablering Screening for symptomerForventet opstart af screeningDrift af regionalt videncenter på SVSSUM
 202320232024og frem20232023(i drift1. maj)2024 ogfremSamlede driftmidler for 2023Samlede driftmidler for 2024 og frem
OUH   367   4391.3171. september    
Sygehus Lillebælt   367   397   9531. august    
Sydvestjysk SygehusEr etable-ret   635   635Er i drift1.0921.638  
Sygehus Sønderjylland   367   159   6351. oktober    
SUM1.1001.6293.540 1.0921.6382.7215.178

– På sidste regionsrådsmøde besluttede vi at udbrede overvægtsinitiativet på Esbjerg Sygehus til hele regionen, og det betyder, at hvis er over 60 år, og har en BMI på mere end 30, så kan man med en henvisning fra sin læge blive undersøgt for følgesygdomme, og selvfølgelig, hvis man er overvægtig, så har man en risiko for nogen af de sygdomme som diabetes, hjertekarsygdom, søvnapnø og andre sygdomme. Det her det adskiller sig fra andre overvægtsinitiativerne, hvor de typisk fokuserer på at man skal tabe sig, gør det her initiativ ikke, da det fokuserer på sygdommene, siger medlem af regionsrådet, Pernelle Jensen (V) og fortsætter:

– Så man kan enten få stillet en mere klar diagnose, så man kan blive behandlet, og sikre at diagnosen ikke udvikler sig, eller så tager man tingene i opløbet. I vores område starter det op ved Sygehus Lillebælt i august, og der er rigtig gode erfaringer med det her fra Esbjerg, så det er noget jeg ser frem til at følge, så vi kan få hjulpet nogle mennesker, der måske er i risiko for at udvikle nogle af de her sygdomme, og så man kan tage det i opløbet, og det ikke udvikler sig til, at man bliver meget syg.

Pernelle Jensen ser overvægt som e generelt problem, og derfor er initiativet godt set fra hendes synspunkt.

– Det her adskiller sig jo fra andre initiativer, hvor de fokuserer meget på, at nu skal man tabe sig. Det her fokuserer i stedet på, at man skal være opmærksom, og at man skal behandle de følgesygdomme, som der kommer af overvægt. Jeg kender ikke til andre projekter, der lige præcis har det her blik, og det er klart, at eftersom vi også kan se i skolerne, at overvægt er en problemstilling, som vi skal være meget opmærksomme på. Og så er det også vigtigt, at vi har fokus på de følgesygdomme, man kan få, og have en BMI over 30, slutter Pernelle Jensen.

LIVE: Nedrykningsduel mellem FC Fredericia og Fremad Amager

0

FC Fredericia og Fremad Amager tørner sammen lørdag klokken 13:00. Kamp er især vital for FC Fredericia, der med en sejr kan få hentet tre point ind på den direkte konkurrent. Vi er til stede på Monjasa Park, hvor vi liveopdaterer fra opgøret.

Knallertfører kørte ind i parkeret bil, og løb fra stedet

0
(Foto:politi.dk )

På Teglværksvej i Fredericia kørte en knallertfører ind i en parkeret bil, og løb derefter fra stedet.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 18.00, da vidner så en mand på omkring 170 centimeter høj, iført grønne arbejdsbukser løbe derfra.