FHK spiller klokken 19:00 på udebane mod TTH Holstebro. Med minimum uafgjort er holdet sikret en slutspilsplads. Lykkes det? Følg med i vores liveopdatering og få svaret.
Tilgængelighedspuljen skaber glæde i forening
Sidste år søgte Kvindelig Idrætsforening(KIF) midler fra tilgængelighedspuljen til blandt andet et teleslyngeanlæg og højtalere, der skulle gøre det nemmere for mennesker med handicap at deltage i deres aktiviteter.
– Midlerne fra tilgængelighedspuljen har haft stor betydning for vores forening. Vi har ikke haft mulighed for at have musik til træningen før, vi var så heldige at få penge til blandt andet højttaleren. Det er dejligt, at vi kan være fleksible på træningssteder – både indendørs og udendørs ved at have transportabel musik, fortæller Pia Nør Jensen, instruktør i foreningen.
Tilgængelighedspuljen i Fredericia Kommune udgør årligt 200.000 kr. og kan søges af foreninger og borgere til tiltag, der kan forbedre tilgængeligheden for mennesker med forskellige handicaps i Fredericia. Puljen administreres af Senior- og Socialudvalget og uddeles i samarbejde med handicaprådet og Seniorrådet.
– Det er vigtigt for os at skabe tilgængelighed for alle. Manglende tilgængelighed kan ekskluderer nogle grupper, og det kan skabe grobund for ensomhed. Derfor er det vigtigt at tænke tilgængelighed ind i vores fællesskaber her i Fredericia. Det gør vi blandt andet med tilgængelighedspuljen, siger formanden for Senior- og Socialudvalget, Søren Larsen
Projekterne, der kan søges midler til, skal enten komme mange til gode eller have stor betydning for en mindre gruppe.
– Man skal ikke lade sig begrænse, og vi håber, at vi får rigtig mange ansøgninger. Ansøgningerne kan danne grobund for en konstruktiv dialog omkring, hvilken udvikling vi gerne vil have i Fredericia på dette område, uanset om man får penge fra puljen eller ej, siger Belinda Møller Videsen, formand for Handicaprådet.
Søg puljen nu Ansøgningsfristen er den 20. marts 2022. Det, der kan søges om tilskud til, er opstartsudgiften eller anlægsudgiften. Evt. drift, vedligehold og forsikring skal ansøgeren selv dække.
Har du et godt projekt, der kan gøre det nemmere for mennesker med handicap at deltage i kultur, foreningsliv eller naturoplevelser, så er det nu, du skal sende en ansøgning til tilgængelighedspuljen.
Flere unge overvejer EUD efter DM i Skills
DM i Skills giver stor stigning i unges lyst til at tage en erhvervsuddannelse samt forældres lyst til at anbefale en til deres børn. Det viser ny undersøgelse fra Epinion blandt unge og forældre til unge i Region Syddanmark.
Undersøgelsen, der er udført af Epinon for SkillsDenmark, måler både kendskab og holdning til erhvervsuddannelser i Region Syddanmark før og efter afholdelsen af DM i Skills i Fredericia. Her svarer 33 procent af regionens unge mellem 16 og 30 år ”enig” eller ”helt enig” i at de kunne overveje en erhvervsuddannelsen før DM i Skills – og efter DM i Skills er den andel steget til 42 procent – en stigning på 30 procent.
– Det er meget positivt, at DM i Skills har den effekt. Det er en stor stigning, der viser, at det virker at holde DM i Skills. Vi rykker folks opfattelse af erhvervsuddannelserne, og det er ikke kun blandt dem der besøger mesterskaberne – det er blandt alle unge og forældre i regionen. Det er lige præcis derfor vi gør det, så jeg er super glad for, at der sker så stor en målbar forandring i målgrupperne, siger formand for SkillsDenmark, Søren Heisel.
Det er ikke kun hos de unge, at der sker en positiv forandring fra før til efter. I undersøgelsen måles der også på forældre til unge mellem 12 – 20 i Region Syddanmark. Her er svarer 51 procent af forældrene at de er ”enige” eller ”helt enige” i at de vil anbefale deres barn at læse EUD før DM i Skills – og 65 procent svarer det samme i ugerne efter DM i Skills.
– Det er meget vigtigt, at vi når ud til forældrene og befolkningen generelt. Opfattelsen af uddannelserne og forældrenes råd har afgørende betydning for uddannelsesvalget. Derfor havde det stor værdi, at Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik deltog ved åbningen af DM i Skills 2023, og derved var med til at løfte anseelsen af og interessen for erhvervsuddannelserne. Det er vigtigt, at vi styrker erhvervsuddannelsernes image for derved at kunne nuancere både de unges og deres forældres forståelse for de mange muligheder, erhvervsuddannelserne tilbyder, siger næstformand i SkillsDenmark, Michael Boas Pedersen.
DM i Skills 2023 blev afholdt i Fredericia 2. – 4. februar. Før-målingen er gennemført i starten af december 2022 og efter-målingen 6. – 15. februar 2023. DM i Skills 2024 afholdes i Roskilde.
Lille fremgang på læreruddannelsen i VIA – men det er ikke nok
Med en tre procents stigning er VIAs læreruddannelse lidt over status quo i forhold til sidste år, når det kommer til førsteprioritetsansøgninger. Men det er ikke nok, mener uddannelsesdekan og henviser til lærermanglen, der ifølge analyser kun bliver større i fremtiden.
Onsdag den 15. marts klokken 12.00 udløb en vigtig frist – nemlig ansøgningsfristen for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 2.
I alt har 437 søgt ind på VIAs læreruddannelse som førsteprioritet, og det er 2,8 procent flere end sidste år. Det betyder, at flere har VIAs læreruddannelse øverst på ønskelisten. Ser man på ansøgertallet i alt, altså på tværs af prioriteringer, er det samlede ansøgertal faldet en smule fra 866 til 822.
– Vi er selvfølgelig glade for, at der stadig er mange, der har læreruddannelsen øverst på ønskelisten, og at vi her oplever en fremgang i forhold til sidste år. Men det er ikke nok. I Danmark er der i den grad brug for dygtige lærere, da der er mangel på uddannede lærere i flere dele af landet, siger Elsebeth Jensen, der er uddannelsesdekan for VIAs læreruddannelse.
Tal fra Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering viser, at det på landsplan ikke lykkes at besætte 13 procent af alle ledige opslåede lærerstillinger. Og det bliver kun værre i fremtiden, hvor analysetal fra Damvad Analytics spår, at vi på landsplan vil mangle godt 13.000 lærere i 2030 – og alene i Region Midtjylland vil der i 2030 mangle 1.400 lærere.
Søgning går tilbage flere steder
Fordelt på udbudssteder har læreruddannelsen i Aarhus modtaget 33 flere førsteprioritetsansøgninger end sidste år, hvilket svarer til en stigning på knap 12 procent. Læreruddannelsen i Vestjylland – Nørre Nissum og Holstebro har modtaget tre førsteprioritetsansøgninger mere end sidste år, mens Silkeborg og Skive går tilbage med henholdsvis fem og 13 førsteprioritetsansøgninger.
– Læreruddannelsen er en grundpille i vores samfund, så det bekymrer mig, at vi flere steder oplever tilbagegang i antallet af ansøgere. Vi er nødt til at have flere til at søge ind i alle dele af regionen. Derfor har vi også igangsat en række initiativer for at tiltrække flere studerende til vores fem udbudssteder.
VIA har blandt andet udviklet særlige fagprofiler, som ikke findes andre steder i landet. Der er tale om profiler inden for miljø, udeliv, kreativitet, idrætstræner og efterskolelærer.
Ny læreruddannelse skal styrke optaget
Også politisk arbejdes der på højtryk for at styrke læreruddannelsen – med håbet om at tiltrække flere studerende.
– Vi har i VIA – sammen med landets øvrige fem professionshøjskoler – også arbejdet målrettet på at få politikerne til at styrke læreruddannelsen, og det glæder os meget, at der politisk er afsat et stort millionbeløb til at give læreruddannelsen et løft og implementere de forslag til forbedringer, som professionshøjskolerne har fremsat. Det handler blandt andet om forslag om mere praktik og bedre sammenhæng mellem undervisningen og praktikken. Vi tror på, at den nye læreruddannelse vil resultere i flere ansøgere og dermed afhjælpe manglen på læreruddannede, mener Elsebeth Jensen.
Hun understreger, at de endelige ansøgningstal først er på plads den 5. juli, når der er ansøgningsfrist for ansøgninger gennem kvote 1. Og hun påpeger, at VIA optager flest ansøgere til læreruddannelsen igennem kvote 1, hvor det er karaktergennemsnittet fra gymnasiet, der tæller.
Nu med sprinkleranlæg – hellestedet er tilbage
Efter branden, for fire måneder siden, har Fredericia endelig fået hellestedet tilbage. Med installationen af et sprinkleranlæg er det sikret mod brand, brugerne er glade for at kunne vende tilbage til deres fristed med den overdækkede bænk. Man må dog stadig drømme sig til videoovervågning, da anmodningen blev afslået af politiet. Senior- og socialformanden forsikrer dog, at kommunen stadig kæmper for at få tilladelse til at overvåge området.
Onsdag eftermiddag var det officielt, selv ikke den lette regn kunne slå skår i glæden, hellestedet var igen åben og vennerne kunne igen samles i det nyrenoverede hellested på Vester Voldgade, hvor der nu er vand til både toilettet og til det splinternye sprinkleranlæg. Der blev nydt godt af hinanden, af øl og smøger.
– Det er dejligt, at vi igen har et sted at mødes, vi har ikke så mange steder vi kan være og det meste af livet har vi måtte indordne os, vi vil bare gerne have et sted, hvor vi kan være i fred. Mig og min hund baby er bare glade for at stedet er tilbage, fortæller en af hellestedets brugere.
Hellestedet er et sted, hvor der kan bygges bro, det skal være et fristed, men samtidig et sted, hvor man faktisk kan møde de mennesker, som på en eller anden måde er en del af fællesskabet.
– Det er vigtigt, noget af det som stedet her kan er, at det bygger bro mellem forskellige andre indsatser. Vi skal ikke presse mennesker og kulturer ned i noget, hvor de ikke høre hjemme. Hvis man gerne vil noget andet, så kan man få gode råd om nogen af de tilbud og indsatser der, det her skal være et fristed, men samtidig er det et sted hvor man møder de her mennesker og de kan møde hinanden, fortæller Bjarne Dahlmann, formand for udsatterådet.
Hellestedet har også været igennem en proces, hvor man har forsøgt at lave en forskønnelse af området, så det passer ind i bymiljøet og ikke skiller sig for meget ud. Der er plantekasser og bænke, hvor alle har lov til at være en del af byen og ikke gemmes væk.
– Det skal føles som om man bare går rundt i byen, her er bænke og blomster alle har lov til at være her, der er ikke noget der skal gemmes væk, samtidig med at der ikke er noget der skal træde frem. De skal have lov at være her som en helt almindelig del af byen, uddyber Bjarne.
Kommunen har bakket op omkring hele proces
Det er vigtigt at tilbyde borgere, der bruger hellestedet nogle ordentlige forhold. I perioden, hvor hellestedet har været væk på grund af branden, har folk har måttet mødes på gaden. Det er der ingen der fortjener, nu har de et ordentligt sted at være.
I Odense Kommune har overvågning stoppet meget af den kriminalitet, som gjorde hellestederne utrygge for de socialt udsatte i byen. Ifølge Søren Larsen er overvågningslovgivningen blevet ændret, siden Fyns Politi satte overvågning op.
– Vi kæmper en kamp for at få sat kameraer op, politiet har dog sagt nej i første omgang. Kommunens matrikel er simpelthen for langt væk til, at vi kan få lov. Nu vil vi prøve at indbyde nogle af naboerne til dialog og se om vi kan få lov at sætte videoovervågning op. Når der er overvågning på et sted som her, så giver ordet “helle” endnu mere mening, for skulle nogle af brugerne føle sig truet fordi, de måske skylder penge eller andet, så kan de føle sig trykke her, fordi der overvåges, forsikrer formand for Senior- og socialudvalg, Søren Larsen (S).
Der er stadig udfordringer, som f.eks. at få sat kameraer op for at forhindre, at der igen skulle ske noget lignende branden. Der arbejdes på at få naboer involveret i projektet for at skabe en større følelse af fællesskab og ansvar. En ting er sikkert, der er glæde og masser af gode historier at finde i Hellestedet, alle er velkommen.
ADP A/S oplever stor opbakning fra erhvervsliv, borgere og politikere i Fredericia omkring transparens og åbenhed
Debatten om åbenhed og gennemsigtighed hos byens havneselskab ADP A/S afsluttedes denne uge med, at et stort flertal af Økonomi- og Erhvervsudvalget ikke stemte for muligheden for aktindsigt i selskabet. Argumentet var, at det er unødvendigt, når dialogen og muligheden for indsigt allerede er så god. Det bekræfter havnedirektør Rune D. Rasmussen.
Det har været en rigtig god proces for alle parter slår CEO, Rune D. Rasmussen fast i et interview med AVISEN. Han synes også, at ejere og virksomhed er kommet tættere på hinanden, hvilket giver en større værdi for alle parter. Nu venter der et nyt sæt vedtægter med nye muligheder for åbenhed og indsigt, hvilket glæder direktøren.
– Vi er nået frem til et sæt nye vedtægter, vi kan arbejde videre med. Alt bliver så transparent og åbent som muligt, hvilket det også skal være, fortæller Rune D. Rasmussen og uddyber:
– Jeg synes, at debatten er relevant. Vi er et kommunalt ejet aktieselskab, så det er helt fair med en åben debat. Det har været en god mulighed for at diskutere, hvad åbenhed og transparens er. Sådan er det at være et kommunalt ejet aktieselskab, og sådan skal det også være.
Han og medarbejderne hos ADP A/S mærker en stor opbakning fra byens erhvervsliv, borgere og politikere.
– Vi har haft den proces, vi skulle have omkring transparens og åbenhed. Det har haft stor opbakning fra vores ejere, hvilket jeg synes er superfedt. Vi gør generelt det, som vi har gjort i lang tid, at vi har en god løbende dialog. Vi er meget mere involveret end tidligere. Vi taler om alt fra regnskab, sponsorater, rejser og repræsentation, men også, hvad vi vil med hinanden, og hvor vi skal hen på den lange bane. Det er det, vi lærer ved at mødes og ved at lytte til hinanden. Det har været en god proces, og den proces skal vi fortsætte med, siger havnedirektøren og tilføjer:
– Jeg synes, at det er en vigtig agenda; transparens og åbenhed. Det er også en kompliceret agenda. Der er ikke noget, der er sort og hvidt, som nogen forsøger at gøre den til. Derfor er det også fedt at se den store opbakning til ADP, både ude blandt borgerne, men også hos Økonomi- og erhvervsudvalget i Fredericia Kommune. Diskussionen er endt med; at det er godt for borgerne og Fredericia Kommune, hvad ADP laver. Det er vi glade for.
Har ADP A/S været for lukket som selskab?
– Jeg synes, som tiden er gået, hvor markedet og verden forandrer sig, så har ADP skullet tilpasse sig til være endnu mere transparent, slutter Rune D. Rasmussen.
Endnu en sigtelse for manddrab i kollegiesag
Østjyllands Politi har nu også anholdt en 25-årig mand, som sigtes for brandstiftelse og forsøg på manddrab på en 19-årig mand i forbindelse med branden tirsdag aften på Campus Djursland i Grenaa.
En brand, som politiet hurtigt mistænkte for at være påsat, førte til en alvorlig skade på en 19-årig. Tre kvinder blev anholdt og sigtet i sagen kort tid efter anmeldelsen. To af kvinderne, en 19-årig og en 54-årig, blev varetægtsfængslet i fire uger, mens en 20-årig kvinde fik opretholdt sin fængsling i tre gange 24 timer.
Efterforskningen pegede også mod en 25-årig, som meldte sig selv på politigården i Aarhus og efterfølgende blev anholdt. Politiet mener, at anholdelsen af den 25-årige er et vigtigt skridt i deres videre efterforskning. Han er nu sigtet for vold, brandstiftelse og forsøg på manddrab, og vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers torsdag kl. 12.30, hvor anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.
Østjyllands Politi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at give yderligere oplysninger om sagen.
FHK kan sikre sig slutspilsplads i dag
Torsdag aften spiller Fredericia Håndboldklub på udebane mod TTH Holstebro. Får FHK minimum uafgjort med hjem fra opgøret er holdet sikret en plads i slutspillet.
Inden opgøret er der seks point mellem FHK på syvendepladsen og TTH Holstebro på niendepladsen. Med fire kampe tilbage af grundspillet er det derfor last call, hvis fredericianerne skal overhales af Holstebro-klubben, som FHK vandt 34-32 over i det første opgør mellem de to hold i sæsonen. Med uafgjort i aftenens opgør vil der fortsat være seks point mellem de to hold, og da FHK vil være bedst indbyrdes, kan TTH ikke gå forbi fredericianerne.
Kigger man på de to holds formbarometre står det i stor kontrast til hinanden. I de seneste syv kampe er det blot blevet til et enkelt point, og det var mod bundholdet HC Midtjylland. Noget anderledes står det til med FHK, der har gjort rent bord i de første fire ligakampe i 2023, og dermed har kurs mod slutspillet.
Det, der særligt er lykkedes for FHK specielt i de tre seneste kampe, har været forsvaret har stået knivskarpt. Lasse Balstad og Einar Olafsson har fundet ind i et samarbejde, der har gjort det svært for modstanderne at nedbryde den fredericianske defensiv. Offensivt har der været stabilitet over bagkæden med Reinier Taboada og James Junior Scott i spidsen. Den cubansk-franske duo har skilt sig ud med store individuelle præstationer, og minimeret antallet af tekniske fejl i forhold til efterårssæsonen.
Fortsætter FHK takterne, som der var inden den korte landsholdspause, skal TTH Holstebro stå tidligt op, selvom man ikke skal undervurdere dem. På deres hold finder man spillere som Nikolaj Markussen, Allan Damgaard og Magnus Bramming, der alle har et højt niveau. Rammer de først dagen, kan de blive svære at have med at gøre, men det har ikke været tilfældet i noget tid. Derfor er TTH Holstebro nu at finde på niendepladsen, og kæmper for at komme med i slutspillet.
En malurt i bægeret for FHK er, at Nikolaj A. Nielsen blev skadet i den seneste ligakamp mod Aalborg. Nielsen var inde i en god periode i FHK, hvor han var blevet den foretrukne stregspiller, men i stedet må Rasmus Meyer trække læsset som den eneste naturlige stregspiller i FHK’s ligatrup.
Trods Nikolaj A. Nielsen er ude med en skade, kan FHK sikre sig slutspilspladsen torsdag aften. Svaret på om det lykkes findes i Gråkjær Arena, hvor der er kampstart klokken 19:00.
Medarbejdere, ledere og kommunalpolitikere enige om perspektiver for frisættelse
KL, FOA, DLF, BUPL, HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening er enige om, at frisættelse er en vigtig vej til at styrke den offentlige velfærd.
Frisættelse har længe været et centralt politisk tema. En række kommuner arbejder allerede med frisættelse i forbindelse med velfærdsforsøgene, og samtidig er frisættelse også et centralt tema for SVM-regeringen, der lægger op til yderligere frisættelse af kommunerne.
KL, FOA, DLF, BUPL, HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening har i samarbejde, under overskriften ”Fælles perspektiver for frisættelse”, udarbejdet en pjece, der beskriver, hvorfor frisættelse er en vigtig vej til at styrke den offentlige velfærd. Den beskriver også, hvilke rammer en frisættelse må respektere, hvis den skal lykkes og skabe værdi for borgerne.
Klare budskaber til staten, kommunerne, medarbejdere og ledere
”Fælles perspektiver for frisættelse” indeholder budskaber til staten om, hvad der bør ændres i den statslige styring, hvis intentionerne om frisættelse skal realiseres, samt budskaber til kommunerne om, at de kritisk bør gennemgå de rammevilkår og den styring, som i nogle tilfælde begrænser det faglige handlerum for medarbejdere og faglige ledere. Endelig indeholder pjecen også budskaber til medarbejdere og ledere om at udnytte eksisterende faglige handlemuligheder og bryde med rutiner, hvis det kan styrke de faglige løsninger og give værdi for borgerne.
Parterne er også enige om nogle rammer og hegnspæle for frisættelsen. Politiske målsætninger og formelle rammer – som retssikkerhed, overenskomster og rettigheder skal fortsat respekteres. Derudover må frisættelsen ikke forveksles med frihed til at vende ryggen til samarbejdet om de helhedsløsninger, som borgerne kan forvente. Det samarbejde involverer ofte flere forskellige opgaveområder, der ligeledes skal kunne samarbejde på tværs afhængig af, hvilke behov der måtte være lokalt.
”Der er brug for en grundlæggende ændring af den måde, staten regulerer og binder medarbejdernes faglige indsats fast til bestemte løsninger og arbejdsprocesser. Christiansborg er nødt til at fjerne de regler, der styrer de kommunale arbejdsprocesser. Samtidig skal vi i kommunerne selv gå foran og bidrage til, at det faglige rum bliver større. Vores medarbejdere skal kunne bruge deres faglighed. Og vores faglige ledere skal lede, ikke administrere,” siger Martin Damm, formand i KL.
”Skolerne skal sættes fri, så lærere, ledere, elever, forældre og kommuner sammen kan tage et større ansvar for at udvikle den folkeskole, vi er fælles om. Skal vi lykkes med at skabe en bedre skole, handler det om at fortsætte samarbejdet lokalt, styrke fællesskabet så ingen står alene, fjerne unødvendigt bureaukrati og give plads til det faglige råderum samtidig med, at skolerne skal have en økonomisk ramme, der gør det muligt at udvikle undervisningen i nye og rigtige retninger,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand i DLF.
”Jeg opfordrer til, at man på arbejdspladserne som en del af dagsordenen om frisættelse får kigget på opgaveflytning. Så man i højere grad prioriterer rette kompetencer til rette opgaver. Eksempelvis løses mange administrative opgaver i dag af faggrupper, der har deres primære kompetencer på helt andre områder. Samtidig er det afgørende, at man lytter til medarbejderne og inddrager deres faglighed,” siger Lene Roed, formand i HK Kommunal.
“Det, der skaber kvalitet og det gode børneliv, er, når vi som pædagoger har tid og mulighed for at bruge vores faglige dømmekraft og tilrettelægge den pædagogiske praksis efter børnenes behov. Derfor handler frisættelse for os om frihed til faglighed og faglig ledelse som alternativ til koncepter og procedurekrav,” siger Elisa Rimpler, formand i BUPL.
”Hvis velfærden skal forbedres, skal medarbejderne i højere grad have mulighed for at bringe deres faglige kompetencer i spil, når de skal hjælpe borgerne. Det er essensen i frisættelse, og det skal ske i arbejdsfællesskaber, hvor man kan tilrettelægge indsatsen mere fleksibelt over for borgerne. Vi skal gøre alt for at skubbe på med nye arbejdsmetoder, som giver bedre velfærd og højere medarbejdertilfredshed,” siger Mona Striib, forbundsformand i FOA.
”Socialrådgiverne oplever en meget detaljeret styring af vores arbejde. Bureaukrati og proceskrav stjæler kostbar tid fra de udsatte borgere, som vi forsøger at gøre en forskel for. Vi drømmer om at kunne udfolde vores faglighed langt mere og finde løsninger sammen med borgerne. Faglighed og faglig ledelse tæt på medarbejderne er en forudsætning for, at frisættelsen kan lykkes,” siger Signe Færch, forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening.
224.000 kr. dyrt møde med Tungvognscenter Syd
Fredag den 10. marts standsede Tungvognscenter Syd et polskregistreret vogntog under en rutinepatrulje lidt udenfor Fredericia. Vogntoget var lastet med øl og på vej til Polen. Patruljen blev opmærksom på vogntoget, da det virkede længere end tilladt.
Ved den efterfølgende kontrol viste det sig, at vogntoget var for langt, men det var ikke den eneste overtrædelse, der blev opdaget.
Chaufføren fra Østrig havde ikke været særlig opmærksom på reglerne. Ved en tungvognskontrol bliver takografen, der registrerer køre/hviletiden, som en af de første ting kontrolleret. Det viste sig, at den isatte takograf ikke var kalibreret som foreskrevet og viste en masse fejlkoder, som krævede en manuel kontrol af udskrifterne fra takografen.
Den nærmere kontrol afslørede, at chaufføren havde kørt mindst seks gange uden sit førerkort isat, at han havde afbrudt sit regulære ugehvil mindst én gang, havde haft for kort dagligt hvil fem gange, havde overskredet den samlede daglige køretid tre gange og havde kørt uden pause seks gange. Det mest alvorlige tilfælde var en overskridelse på 105%, hvilket svarer til en køretid på 9 timer og 16 minutter uden pause.
På grund af de mange overtrædelser blev lastbilen tilbageholdt, indtil den polske vognmand betalte den samlede bøde på 224.000 kr. for virksomheden og chaufføren. Efter betalingen kunne chaufføren eskorteres til et værksted for at kalibrere takografen, inden rejsen fortsatte. Chaufføren måtte tage en betinget frakendelse af førerretten med sig som en del af bagagen udover at han også var en del penge fattigere.
Nu kan man se, hvem man går hånd i hånd med...
LOKALT. Er man til en aftentur langs Slotssøen nedenfor Koldinghus, er oplevelsen blevet en smule bedre. Kolding Kommune har udskiftet de gamle og nedslidte...
