Et glimt af lys for enden af tunellen for FC Fredericia

0

Det tydede på, at alt ville gå imod FC Fredericia i lørdagens kamp mod Fremad Amager, men det hele endte lykkeligt. Holdet trodsede et stort målmandsdrop og et rødt kort, og endte alligevel med at vinde.

Et uheld kommer sjældent alene. FC Fredericia har i sæsonens løb formøblet flere resultater i de sidste ti minutter, og lørdag kunne det være blevet tilfældet igen. Nede med en mand qua et tvivlsomt rødt kort til Jeppe Brinch gjorde ikke betingelserne nemme.

Et nyligt et eksempel på, at det er gået galt i de sidste ti minutter er forårspremieren mod Hillerød. Indtil ti minutter før tid stod der 0-0, men på to fejl i slutningen af kampen scorede sjællænderne to gange. 

I efteråret skete det også flere gange, at FC Fredericia formøblede det resultat, som der var i slutningen af kampen. Mod Hvidovre på udebane udlignede Nicolaj Ritter med ni minutter igen, men med tre minutter tilbage af opgøret scorede Hvidovre til slutresultatet 3-2. Det skete ligeledes i udekampen mod Vendsyssel, hvor Lucas Jensen scorede til 2-1 dybt inde i overtiden, og på hjemmebane mod Hvidovre gik det også galt, da gæsterne scorede til 2-1 to minutter før tid.

Mod Fremad Amager på udebane glippede FC Fredericia sejren i sidste minut. Adam Jakobsen misbrugte et straffekast, og så måtte fredericianerne tage til takke med et enkelt point, og på udebane mod Hillerød var det tre point, der blev forvandlet til nul. FC Fredericia var foran 1-0, men på to mål i de sidste ti minutter vandt Hillerød. 

Det giver i alt samlet set ni point, som FC Fredericia havde fået ekstra, hvis det var gået fredericianernes vej i den sidste del af kampene. Det havde stillet holdet i en helt anden situation end de er i nu, og med den modvind, som FC Fredericia har haft hen mod slutningen af kampene i denne sæson, stod ikke skrevet i kortene, at der ville blive holdt stand.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Slet ikke, når man kigger på, at Valdemar Birksø lavede en fejl, der ikke må ske ved Fremad Amagers udlignende mål, og at Jeppe Brinch fik rødt kort ved stillingen 2-1. Til FC Fredericias held var Amager på dagen ikke særlig gode, og samtidig havde fredericianerne en defensiv, der ikke gav noget væk i slutningen af kampen. Det gør, at der nu er tændt et lys for enden af tunellen, og at FC Fredericia nu kun har to point op til overlevelse.

Ny rapport fra VIVE: En stor del af danske gigtpatienter oplever at være overladt til sig selv i deres udrednings- og behandlingsforløb

0

Gør sammenhæng i sundhed til en patientrettighed og indfør en årlig helhedssamtale, foreslår Gigtforeningen

Selv den mest ressourcestærke gigtpatient risikerer at fare vild i sin rejse fra den ene ende af sundhedsvæsenet til den anden. Det viser en ny kortlægning af udredningen og behandlingen af en stor del af landets 700.000 gigtpatienter, som det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har lavet for Gigtforeningen.

Kortlægningen består af en litteraturgennemgang, en række interviews med patienter og fagpersoner samt en spørgeskemaundersøgelse blandt flere end 600 gigtpatienter. Den konkluderer, at mange af patienterne oplever, at de selv må tage ansvar for at holde styr på aftaler og information, viderebringe information mellem fagpersoner og sikre relationen til fagpersoner undervejs i deres udrednings- og behandlingsforløb.

– Problemet opstår, når du som patient skal bevæge dig på tværs af specialer og sektorer, som rigtig mange gigtpatienter skal. Som sundhedsvæsnet er skruet sammen i dag, har ingen ansvaret for patientens samlede forløb, og konsekvensen af det bliver alt for ofte en forsinket behandling og forringet livskvalitet hos patienterne, siger direktør i Gigtforeningen, Mette Bryde Lind.

At have en fast kontakt blandt de mange fagpersoner, man som gigtpatient møder på sin vej, fremstår i undersøgelsen som en af de vigtigste faktorer for at få en oplevelse af et sammenhængende patientforløb. Men en del af patienterne oplever, at denne kontakt enten ikke eksisterer eller blot er sporadisk.

– Sammenhæng skal være en rettighed for patienten. Derfor foreslår vi konkret en årlig helhedssamtale til patienter med kronisk sygdom, hvor formålet med samtalen er at se det hele menneske og binde forløb på tværs af sundhedsvæsenet bedre sammen, siger Mette Bryde Lind.

– Hvis vi kan skabe bedre overblik og sammenhæng for patienten, kan vi også komme mange problemer i forkøbet. Uden sammenhæng halser vi hele tiden bagefter, og det taber både patienterne og sundhedsvæsenet på.

Tal fra spørgeskemaundersøgelsen

– 45 % af patienterne med inflammatoriske gigtsygdomme og 59 % af patienterne med rygsygdomme oplever selv at bære ansvaret for deres udrednings- og/eller behandlingsforløb.
– 53 % af patienterne med inflammatoriske gigtsygdomme og 66 % af patienterne med rygsygdomme oplever ikke at have fået forelagt en plan for deres udrednings- og/eller behandlingsforløb.
– 21 % af patienterne med inflammatoriske gigtsygdomme og 42 % af patienterne med rygsygdomme oplever i høj grad at være belastet af at skulle stå for koordineringen mellem fagpersoner.

Eilersen: Det er regeringen der miskrediterer demokratiet

0
Susanne Eilersen: Foto: AVISEN

Dansk Folkepartis Susanne Eilersen har foreslået, at Fredericia Kommune gør, hvad de kan for at opretholde Store Bededag som en helligdag, til trods for at et flertal på Christiansborg har valgt at afskaffe den. Men spørger man Susanne Eilersen er det ikke hende, der miskrediterer demokratiet, det er de partier der stemte for at afskaffe Store Bededag.

Tidligere i marts kunne man på AVISEN læse, at medlem af Fredericia Byråd, Susanne Eilersen (DF), har i sinde at stille forslag til, at Fredericia Kommune så vidt muligt skal fastholde Store Bededag lokalt. Dette til trods for, at Kommunernes Landsforening, KL, har meldt ud, at det ikke kan lade sig gøre. Men det giver Susanne Eilersen ikke meget for.

Dansk Folkeparti vil bevare Store Bededag i Fredericia | avisen.nu

– Jeg vil starte med at sige, at det er helt fantastisk, hvor hurtigt KL er rykket ud i denne sag. Det tror jeg ikke, jeg har set før. Det de kom med handlede ikke om Store Bededag, men mere generelt om et meget lignende tilfælde. Meldingen er, at vi ikke som kommunalbestyrelse har rettighed til at give frynsegoder til medarbejdere i kommunen. Det vil også gøre sig gældende for ekstra fridage, siger Susanne Eilersen og fortsætter:

– Jeg er lidt forundret over, at man allerede har fyret sådan op under det. Det var nok, fordi man vidste, at flere ville kigge denne vej. Men det lugter af, at KL agerer politisk og varetager regeringens ærinde og ikke kommunernes. Men vi skal overholde loven, det er klart. Det har jeg også med.

– Men når man kan vedtage at undersøge noget i København, så kan man også i Fredericia, slår Susanne Eilersen fast.

I Middelfart var tre partier ude med samme forslag, som det Susanne Eilersen ønsker at rejse i Fredericia. Men her afviste borgmester Johannes Lundsfryd, som mødeleder for byrådsmødet, at sagerne skulle behandles. Det gjorde han med henvisning til KL’s udmelding.

Byråd afviste at behandle punkter om Store Bededag | avisen.nu

Efter Dansk Folkepartis melding har der været flittig debat i kommentarsporene rundt omkring. Her er der flere der undrer sig over, hvem der så skal passe børn for de mange forældre, der ikke kan få fri. Men det tager Susanne Eilersen med ophøjet ro. Der er nemlig i forvejen en række lukkedage, der ikke falder på almene fridage.

Der er andre lukkedage vi allerede har, blandt andet mellem jul og nytår, efter Kristi Himmelfartsdag og lignende. Vi ser allerede nu, at der er lukkedage, som vi har bestemt, hvor skal være. Det er klart, at forældrene her skal ud og finde pasning på anden vis, eller at tage fri, siger Susanne Eilersen.

– Dansk Folkeparti har et ønske om, at vi efter et nyt folketingsvalg genindfører Store Bededag. Derfor vil det her alene dreje sig om to år, forhåbentligt mindre. Vi synes, det er vigtigt, at vi fastholder, at det er en lukkedag og en fridag. Derfor ser jeg det ikke som en stor udfordring, forklarer Susanne Eilersen og fortsætter:

– Vi har allerede i dag lukkedage, hvor vi bestemmer, at folk skal finde andre løsninger. Derfor ser jeg det ikke som den helt store forskel til, hvordan vi allerede gør. Derfor ser vi det ikke som andet end en midlertidig løsning, fordi vi jo ønsker at genindføre helligdagen. Derfor synes vi, at man skal holde fast i det som en mini-helligdag, og at overgangen til genindførslen ikke bliver stor.

Det er regeringen og ikke DF der miskrediterer demokratiet

Normalt i dansk politik er det sådan, at en beslutning truffet af et flertal på Christiansborg, til trods for politiske uenigheder, bliver efterlevet ude i kommunerne. I denne sag ønsker Dansk Folkeparti helt at omgøre beslutningen, i hvert fald i det omfang det er muligt. Men alligevel mener Susanne Eilersen ikke, at det er hende, der miskrediterer demokratiet.

– Jeg mener, at det er at miskreditere demokratiet, når man ikke fortæller borgerne, hvad det egentlig er man ønsker i forhold til en helligdag, der har været der i flere hundrede år. At man går til valg – og så en uge efter man har fået borgernes tillid, vil fjerne noget så essentielt for den måde vi ellers har demokrati på i Danmark, hvor vi har helligdage som vi ikke rører ved. Man har slet ikke informeret borgerne om det her, siger Susanne Eilersen og fortsætter:

– Havde man sagt, at man ville gøre det – og så lod vælgerne bestemme, så er det noget andet. Det her er, at man kommer som en tyv om natten. Man siger ét og gør noget andet. På så en markant ting som at fjerne en helligdag fra borgerne, som både er en fridag med familien, men også en tradition, der binder sig op på at være et kristent land. Det er også en stor konfirmationsdag, som man fjerner fra folk. Man laver et indhug i vores kultur og i vores værdier.

– Det burde som minimum være kommet til afstemning på valgdagen, eller som en folkeafstemning. Man ser fuldstændig bort fra fagbevægelsen der stod samlet, en halv million underskrifter fra borgere. Derfor mener jeg, at demokratiet på Christiansborg har lidt et knæk ved det her. Troværdigheden har lidt et knæk, slår Susanne Eilersen fast.

– Demokrati handler også om, at man lytter til borgerne og ikke tager dem som gidsel. Det har man gjort her, lyder det fra Eilersen.

Er det ikke en regerings lod at træffe upopulære beslutninger for Danmarks bedste?

– Jeg mener ikke, at deres argumenter holder. Det her med, at man skal finde penge til forsvaret, det holder ikke en meter. Vi har fået beregninger på, at det alene på skoleområdet og daginstitutioner koster 3 millioner kroner. Det holder jo ikke, at man kan finde de penge, forklarer Susanne Eilersen og fortsætter:

– Argumentet om, at man skulle finde penge, som man tit taler om, det holder simpelthen ikke. Vi ser den største stress blandt befolkningen på grund af arbejde. Nu fjerner man en helligdag med familien, for at arbejde mere. Det hænger ikke sammen.

– I Dansk Folkeparti mener vi, at det her er DNA. Det er dansk kulturarv. Det er helt essentielt anderledes end blot økonomi. Det er hovedpointen. Det rokker ved DNA. Det rokker ved kultur. Det rokker ved de kristne værdier. Det er så stort, at det skulle have været op til borgerne, slår Susanne Eilersen fast.

Efter Dansk Folkepartis udmelding i AVISEN var der opbakning fra Enhedslistens medlem af Fredericia Byråd, Cecilie Roed Schultz. Hun er klar til at bakke op om forslaget, når det kommer i byrådssalen. Det glæder Susanne Eilersen.

Jeg hilser det meget velkomment. Det har jeg sagt til Cecilie, at jeg er glad for. Det er også det vi så på tværs af folketingssalen, at uanset hvor vi ellers står, så kan vi finde sammen omkring enkeltforslag også. Det er det fantastiske ved demokratiet, at vi sagtens kan blive enige, uanset om det er i Folketinget eller i byrådet. Det er det fantastiske ved demokratiet i Danmark. Jeg ved, at der har været et godt samarbejde om det på Christiansborg, og det er jeg glad for også gør sig gældende i kommunerne, siger Susanne Eilersen og fortsætter:

– Jeg håber da, at de andre partier bakker op. Jeg håber jo, at hele byrådet bakker op om at undersøge muligheden for at opretholde de her lukkedage. Det her er jo ikke et forslag til at genindføre Store Bededag, for det har vi ikke kompetence til. Men vi kan holde traditionen ved lige lokalt. Så det håber jeg hele byrådet bakker op om.

Byggeriet føler sig ikke klædt nok på til bæredygtighed 

0

Tre ud af fire i byggeriet oplever højere krav og forventninger til deres viden om og arbejde med bæredygtige materialer og løsninger. Men over halvdelen føler ikke, at de har fornøden viden til at træffe bæredygtige beslutninger. Det viser en ny rundspørge, som Brancheforeningen Danske Byggecentre har foretaget forud for BYGGERI’23, der afholdes den 21.-24. marts i Fredericia. 
 
Byggeriets aktører møder en stigende efterspørgsel på bæredygtighed, dokumentationskrav og nye grønne produkter og løsninger. Men på trods af det stadig øgede fokus på bæredygtighed, så mangler der viden til at træffe bæredygtige beslutninger. 
 
Det viser en ny rundspørge, som Brancheforeningen Danske Byggecentre har foretaget blandt flere end hundrede aktører i byggeriet forud for BYGGERI’23, der samler byggeriets fagfolk til fire dages fagmesse i MESSE C. 
 
Rundspørgen viser bl.a. at: 
– 76,9 pct. oplever, at der stilles højere krav og forventninger til, at de har viden om og arbejder med bæredygtige materialer og løsninger 
– 76,9 pct. ønsker, at der var mere information og guides til bæredygtige materialevalg og løsninger 
– 51,9 pct. føler ikke, at de har den fornødne viden til at træffe bæredygtige beslutninger 
 
– Manglende viden er en af de største barrierer for, at vi får bæredygtige materialer og løsninger ud at leve i byggeriet. Alle i branchen vil i de kommende år skulle arbejde endnu mere intensivt med det her, så det er altafgørende, at vi får alle klædt bedre på. Her er BYGGERI’23 en god anledning til at opnå ny viden, udveksle erfaringer samt få ny inspiration til måder at arbejde på, så der kan træffes velinformerede beslutninger, når der skal bygges eller renovere bæredygtigt, siger Palle Thomsen, adm. direktør for Brancheforeningen Danske Byggecentre. 
 
BYGGERI’23 vil gøre det nemmere at vælge bæredygtigt
Udover de cirka 300 udstillere, som kommer til at stå parat til at præsentere og rådgive om de nyeste løsninger og produkter i MESSE C, så har Brancheforeningen Danske Byggecentre i år taget initiativ til et nyt særskilt bæredygtighedsområde – Vælg Bæredygtigt.

Messeområdet har til formål at øge vidensniveauet og hjælpe de udførende i byggeriet med at træffe gode materialevalg og skabe et bæredygtigt byggeri og omfatter blandt andet standene Træ.dk, BygDok.dk og Vælg Bæredygtigt.dk. 

– Som rundspørgen viser, så er der et ønske i branchen om mere information og vejledning. Det vil vi med vores bæredygtighedsområde imødekomme. Her tager vi bæredygtighed ned på et praktisk niveau med en række principper for at vælge bæredygtige byggematerialer samt en række værktøjer, der kan hjælpe en med at træffe gode materialevalg og skabe et bæredygtigt byggeri uden besvær eller ekstra omkostninger, siger Palle Thomsen.

Det kan besøgende opleve på Vælg Bæredygtigt
På BygDok.dk-standen kan de besøgende høre om Danmarks største database for byggematerialer, der indeholder alt fra EPDer til lovpligtige sikkerhedsdatablade.

På Træ.dk-standen er der mulighed for at få en snak om træets rolle i den grønne omstilling.

Vælg Bæredygtigt.dk-standen beskæftiger sig med god byggeskik. Her præsenteres en række principper for, hvad man som udførende håndværker skal overveje i både byggesituationen og brugssituationen af bygningers levetid, så der kan træffes velovervejede valg, der mindsker det samlede ressourceforbrug og skaber gode rammer for livet i bygningerne.

Besøgende har den 21. marts mulighed for at tale med Anna-Mette Monnelly, Bæredygtighedschef hos NREP, om byggeriets nye digitale materialepas.

Den 23. marts står Martha Sørensen, sekretariatsleder for EPD Danmark, klar til at besvare spørgsmål om EPDer.

Bæredygtighedsområdet – Vælg Bæredygtigt – kan findes på standnr. A-1020


OM BYGGERI’23 
BYGGERI-messen har gennem årene positioneret sig som Danmarks største byggerimesse for byggevarer og afholdes hvert andet år i MESSE C i Fredericia. I år er det 19. gang, messen finder sted. Det sker fra 21. til 24. marts 2023. Bag BYGGERI-messen står Danske Byggecentre, der er brancheorganisation for landets førende byggecentre, trælaster og byggemarkeder.  
  
BYGGERI-messen arrangeres i samarbejde med ca. 300 leverandører, som – fordelt på ca. 28.000 kvm. – udstiller produkter og løsninger. Messen besøges af byggeriets fagfolk.  
  

Færdselsuheld på Snoghøj Landevej

0

Sydøstjyllands Politi modtog søndag klokken 11.13 en anmeldelse om et færdselsuheld på Snoghøj Landevej, hvor to personbiler var stødt sammen.

Den ene part var en 23-årig mand, og den anden part var en 37-årig mand. Ingen af parterne var lokale fra Fredericia. Der skete materielle skader på bilerne, men ingen personskader, oplyser vagtchef Søren Lysbjerg klokken 17.00 på søndagens pressebriefing.

KIF vand sikkert uden styrmand

0

KIF Kolding må resten af sæsonen undvære den norske angrebsstyrmand, Sander Øverjordet. I første omgang slap de nådigt fra det, da de vandt 27-21 mod HC Midtjylland.

Øverjordet har været det helt store omdrejningspunkt angrebsmæssig for KIF Kolding i denne sæson. Han er den spiller i ligaen med flest assists, og er noteret for 94 for 21 spillede kampe, men Sander Øverjordets overblik må koldingenserne se bort fra resten af sæsonen.

I hans fravær stemplede særligt Erik Toft ind mod HC Midtjylland, der allerede er sikrer på at rykke ned i landets næstbedste række. I starten var Toft enten i oplæggerens rolle, og når han ikke var det, tog han sagen i egen hånd. Det gav en føring på 6-4 efter 13 minutter.

Som kampen skred frem fik HC Midtjylland større og større problemer angrebsmæssigt. KIF’s forsvar stod solidt planet, og da HC Midtjylland kom frem til afslutninger, stod Magnus Brandbyge i de fleste tilfælde i vejen. Det betød, at KIF fik opbygget en føring på 11-6 efter 21 minutter. Hen mod pausen gik KIF’s angrebsspil lidt i stå, og det lykkedes kun at få scoret to gange, hvilket HC Midtjylland udnyttede til at reducere til pausestillingen 13-9.

Billede gentog sig i anden halvleg. HC Midtjylland havde svær ved at score, og da KIF trådte på speederen i begyndelsen af anden halvleg, blev kampen hurtigt afgjort, da hjemmeholdet bragte sig i front med 18-11 efter 39 minutter, og selvom HC Midtjylland efterfølgende fik lidt mere gang i målscoringen, var det ikke nok.

KIF Kolding havde snøret sækken og endte med at vinde 27-21, og klarede sig dermed uden Sander Øverjordet i første omgang. Dermed er KIF på fjerdepladsen i ligaen.

Frås og dårlig politisk ledelse

0

Af Karsten Byrgesen, medlem af Fredericia Byråd for Nye Borgerlige

Ny Borgerliges forhandlingskrav til sidste års budgetforhandlinger (for 2023) krævede et stop for kommunale ansættelser, og en oprydning på en lønningsliste med over 4500 ansatte. I det private erhvervsliv er det sund fornuft, at driftsstrukturen er i balance. Det burde også gælde Fredericia Kommune, men fraværet af politisk vilje, rammer og kontrol, har atter skabt farcelignende tilstande og løbske ansættelser.

På kultursiden vedtog Byrådet at afsætte 2 mio. kr. pr. år for at tiltrække sportsbegivenheder og udarbejde en sports- og evenstrategi. Den sag løb også helt af sporet. Kulturudvalget godkendte, at der af de to millioner kroner, blev afsat et beløb på 0,6 mio. kr. årligt, til oprettelse af en varig stilling. Nye Borgerlige stemte imod forslaget, fordi vi ikke kunne tiltræde at Kultur udvalget udvider den kommunale medarbejderstab med en nyoprettet varig stilling. Ansættelsen er ikke i overensstemmelse med budget 2023.

Folkeskolen er også stukket helt af. Det ligner det vilde og grænseløse Vesten. Der ansættes uden hensyn til helheden, medens kernevelfærdsområder lider og skatteborgere oplever serviceforringelser. Folkeskolen kendes på udslidte undervisningsmiljøer der forbliver udslidte, fordi politikerne hellere vil bruge penge på at ansætte lærere i overflod.

Fredericia er med til at tvinge regeringen til at sætte os under administration – som regeringen har varslet – fordi bureaukrati, dobbeltadministration og manglende politisk vilje har kørt ansvarligheden i sænk. Det private erhvervsliv mangler arbejdskraft og der er plads nok til medarbejdere der må se sig om efter er arbejde ”udenfor”.

Det er let at pege på den kommunale forvaltning og fyre et par embedsmænd eller en skoleleder og 30 skolelærere, men problemet ligger hos de politiske beslutningstagere. Frås med offentlige midler, manglende kontrol og ligegyldighed det er, hvad det drejer sig om.

Der er helt enkelt ikke styr på kritiske velfærdsområder. Det er helt uacceptabelt og pengene fosser ud af vores kommunale kasse, og får kommunens sparegris til at ligne en fastelavnstønde der har fået en fuldtræffer.

Ønsker Nye Borgerlige ikke længere at være en del af konstitueringsaftalen?

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Karsten Byrgesen fra Nye Borgerlige stiller d.17.3.23 i Fredericia AVISEN spørgsmålstegn ved om Fredericias byrådsmedlemmer har tilstrækkelig adgang til at få besvaret spørgsmål vedr. ADP.

Karsten Byrgesen oplyser i sit indlæg, at han ikke har været i stand til at få besvaret spørgsmål i forhold til en miljøundersøgelse, som han gerne vil foretage i forbindelse med planerne om udvidelsen af Fredericia Havn. I indlægget ytre han ligeledes utilfredshed med ikke at have taleret på ADPs kommende generalforsamling samt at skulle fremsætte spørgsmål og forslag via Fredericia Kommunes bestyrelsesmedlemmer. Karsten Byrgesen sammenligner endda det at skulle fremsætte sine spørgmål via de i Fredericia Byråds konstitueringsaftale udpegede bestyrelsesmedlemmer med “tygget mad”, det er ikke særlig venligt! 

Karsten Byrgesen har på vegne af Nye Borgerlige har underskrevet omtalte konstitueringsaftale. Et nærliggende spørgmål kan derfor være om Nye Borgelige ikke længere ønsker at være en del af konstitueringsaftalen? Som nyt medlem af Økonomi og Erhvervsudvalget kan jeg dog godt følge ham i frustrationen over ikke at være en del af dette udvalg, her er afgjort mulighed for en bedre indsigt og indflydelse. Karsten Byrgesen foreslår i stedet at der indføres taletid på ADPs generalforsamling for Byrådsmedlemmer, hvilket jeg ikke vil afvise kan give mening. Jeg vil dog gerne understrege, at jeg har fuld tillid til de af Byrådet udpegede bestyrelsesmedlemmer.

Jeg vil også tillade mig oplyse om andre ganske gode muligheder for at få rejst og besvaret spørgmål vedr. ADP. SFs folketingsmedlem Karina D. Lorentzen og jeg har i forbindelse med planerne for havneudvidelsen haft møde med ADPs direktør, hvor vi bl.a. havde del spørgmål i forhold til miljøpåvirkningen ved udvidelsen af havnen, vi gik ikke derfra med ubesvarede spørgsmål. Andre partier har haft medlemsmøder på ADP, hvor direktionen har stillet sig til rådighed for spørgsmål. Den uvildige tænketank GEO HAV har ligeledes været indraget og har haft mulighed for at stille spørgsmål undervejs. For at øge åbenheden er der afholdt et velbesøgt borgermøde på FIC og der har været afhold Åben havn arrangement, aktiviteter som vi i SF forventer gentages, når det er aktuelt.

Ledelsen af ADP har løbende møder med berørte beboerforeninger på havnen, blot for at nævne nogle af de nuværende muligheder for at stille spørgsmål. Der skal helt sikkert være maksimal åbenhed, -ADP er primært Fredericias borgeres ejendom og sporene fra sidste byrådsperiode sætter stadig negative spor og skaber mistro. Forrige byrådsperiode var en tid, hvor de af Byrådet udpegede bestyrelsesmedlemmer påberåbte sig nærmest total tavshedspligt, hvilket blev accepteret af det daværende Byråd. Det er vigtigt for SF, at vi som Byråd tager ansvar for de virksomheder, uddannelsesinstitutioner og foreninger, som vi er medejere af og/eller har pladser bestyrelsen i. Derfor giver det p.t. mening at spørgsmål vedr. disse virksomheder går via Byrådet. 

Afslutningsvis vil jeg foreslå Nye Borgerliges byrådsmedlem at bede om ekstra gennemgang af ADPs regnskab og evt. spørge Byrådets borgerlige medlemmer af Økonomi og Erhvervsudvalget om en af dem kunne overveje at afgive deres plads til Nye Borgerlige, således alle partier kan være repræsenteret i Økonomi og Erhvervsudvalget.

Connie Maybrith Jørgensen

Byrådsmedlem for SF Fredericia.

Kunstens mange ben, museer med ansvar

0

Trapholt Museum i Kolding, skal i år hylde Nanna Ditzel som ville være fyldt 100 år i 2023 og viser en bred vifte af udstillinger om moderne kunst, design og kunsthåndværk. Kommunikationschef Bettina Aude Parastar, dykker ned i hvordan museet fungerer, hvilket ansvar der påhviler dem og hvad vi kan se frem til det kommende år.

Museet har også en pågående udstilling af Malene Landgreen og planlægger en kommende udstilling med Kvium, som åbnes allerede næste uge. Trapholt er kendt for sin unikke identitet og for at holde sig ajour med aktuelle tendenser og emner af interesse for publikum, såsom teknologi og natur.

– Vi har store forventninger til den kommende udstilling med Michael Kvium og hans norske kollega. Vi har altid haft et godt samarbejde med Kvium og haft gode udstillinger med ham. Til september åbner vi det vi kalder, årets særudstilling, det er den som fylder størstedelen af museet, og skiftes hvert år. Tidligere har vi haft designudstillinger om Arne Jakobsen og Kay Bojesen, nu til september har vi den første kvinde, Nanna Ditzel, hun har virkelig fortjent noget shine, fortæller Bettina Aude Parastar.

Trapholt har et rul af designudstillinger og identitetsudstillinger, lige nu kan man opleve udstillingen “Connect Me” som handler om vores forhold til natur og teknologi.

– Med identitetsudstillingerne ser vi på hvad der sker i samfundet i den samtid som udstillingen laves i, hvad går danskerne og bokser med, hvad har de brug for at diskutere eller tænke over. Connect Me er et godt eksempel, den drejer sig om forholdet til hinanden, til naturen og teknologien. Tidligere så vi naturen som noget underordnet mennesket og teknologien, der ser vi mere i dag at det hele smelter sammen, mennesket har behov for naturen. Teknologien udvikler sig samtidig ind i kunsten, Vi  ser kunst lavet med hjælp af kunstig intelligens, men ført af et menneskes hånd siger Bettina.

Ud over udstillingerne arbejder Trapholt med  flere projekter, et af dem, sammen med Kolding kommune og musikskolen og biblioteket, som tager mennesker med psykiske udfordringer ind og giver dem ro til at fordybe sig i kunsten.

– Vi har grupper inde med mennesker som har det rigtig svært, det vil være stort for dem bare at komme ud af deres hjem og mødes med andre mennesker. Vi giver dem et fortroligt rum, lukket og uden forstyrrelser, isoleret kan de sammen med vores publikumsformidler Karen Beck lære at bruge kunsten. De får meditationsøvelser, lærer hvordan man kan finde ro gennem kunsten, flere af dem får det tydeligt bedre og med den samlede indsats kommer flere ud på arbejdsmarkedet bagefter forklarer Bettina Parastar.

Et museum for alle

Samfundet skal spejles i udstillingerne og generelt i huset, menneskets problemer skal tages op på lige fod med menneskets glæder. De besøgende er alle fra folkeskoleklassen til den demensramte borger. Hvordan når et Trapholt hele vejen rundt?

– Dem der ikke går på museum, hvorfor gør de ikke det, hvorfor har de ikke lyst? Det har vist sig at der er to hoved grunde til at, folk ikke sætter sig deres fødder på et museum. Første grund er at, man har haft en virkelig dårlig oplevelse på et museum fra barnsben af, som tages med ind i ungdoms- og voksenlivet. Hvis der ikke senere i dit liv, er nogen der tager dig med på museum, så holder du fast i den oplevelse fra da du var barn, siger Bettina.

– Den anden gruppe, som ikke kommer er dem som tænker at, de ikke er kloge nok til at gå på museum. Det kender jeg også selv, at skulle over og læse hvad der står på det lille skilt ved siden af billedet, for overhovedet at forstå det. Der har vi et vigtigt budskab, det er fuldstændig ligegyldigt hvad du ved, det handler slet ikke om hvad du ved, du skal bare mærke kunsten. Det er det samme vi bruger i vores forløb for stressramte, hvor man vælger et maleri, så sætter man sig foran det i 5 minutter uden andet, men bare kigger og lader tankerne flyde. Det er ligegyldigt hvad kunsterne vil i den her sammenhæng, det er din oplevelse alene der betyder noget, fortsætter hun.

Vi har travlt i vores hverdag, ikke engang når vi går på museum har vi tid har vi tid til det. Trapholt forsøger med deres identitet og en række udstillinger og aktiviteter, at kunne henvende sig til alle, også hvis man ikke bryder sig om museer eller tænker at man ikke forstår kunst.

– Det betyder ikke noget hvad du har af viden, hvad gør det ved dig når du fx går ind i et rum fyldt med farver, det er det, som betyder noget, slutter Bettina.

Hun opfordrer til at man kommer på museet og give det et forsøg, at man prøver at engagere sig i udstillingerne, der er ikke noget at forstå, kun det man selv har lyst til at forstå.

Tyveri i ABC Lavpris på Industrivej

0

I ABC Lavpris på Industrivej i Vamdrup, Kolding Kommune, stjal tre personer en fyldt indkøbsvogn med indhold for 3600 kroner. Personalet fik fat i varerne men ikke gerningspersonerne, og derfor søger Sydøstjyllands Politi nu vidner i sagen.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen lørdag klokken 18.54, efter at personalet havde indhentet gerningspersonerne, som efterlod vognen, og flygtede derfra.

DTU opretter hub i Fredericia: Byen bliver centrum for fremtidens energiforskning

DTU opretter hub i Fredericia: Byen bliver centrum for fremtidens energiforskning

0
UDDANNELSE. DTU opretter en hub i Fredericia. Det sker efter, at universitetet og Fredericia Kommune netop har underskrevet en samarbejdsaftale, der skal styrke arbejdet...