20 års jubilæum for Showcase

0
Foto: Søren Malmose Showcase 2022 Fredericia Musicalteater

Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet Fredericia og Fredericia Musicalteater præsenterer SHOWCASE 2023.

Mens vi venter på, at foråret springer ud, præsenteres årets afgangsforestilling for musicalperformere for Fredericia. Årets SHOWCASE består netop af musicalen SPRING AWAKENING og musicalkoncerten MAGIC TO DO, som har premiere tirsdag d. 20. juni på Fredericia Musicalteater. Forestillingen markerer 20-års jubilæet for SHOWCASE-samarbejdet mellem byens teater og Musicalakademiet.

– Vi er stolte af igen at kunne samarbejde med Den Danske Scenekunstskole og bidrage til talentudviklingen inden for musicalgenren. Den danske musicalbranche er eksploderet i de seneste 20 år, og denne eksplosion er startet her i byen med samarbejdet mellem netop skolen og teatret, udtaler teaterdirektør Thomas Bay.

– Det er blevet en tradition for mange at se årets SHOWCASE, og i år markerer vi 20-års jubilæet for den første Showcase. Det er da lidt af en bedrift”, udtaler uddannelsesansvarlig Bjørg Gamst. – Jeg glæder mig meget til at se mine studerende fyre den af som de stjerner, de er, og jeg er enormt stolt over det niveau, vi leverer år efter år i samarbejde med byens teater.

Årets forestilling lægger ud med MAGIC TO DO – en fortryllende musicalkoncert med nogle af de bedste sang og dansenumre af legender som bl.a. Kander and Ebb, Stephen Schwartz, Barry Mann mfl.

– Det er klassisk Broadway – bowler-hat, fede danserutiner og de store sangnumre, fortsætter Bjørg Gamst.

Efter pausen kan man opleve den prisvindende Broadwaymusical SPRING AWAKENING. Forestillingen foregår i Tyskland i sidste del af 18oo-tallet og handler om den ofte anstrengte relation mellem voksne og teenagere. SPRING AWAKENING tager emner som seksualitet, voldtægt, stress, selvmord og ensomhed blandt unge op.

– Den foregår måske i 1800-tallet, men den moderne og Grammy-vindende rockmusik bringer fortid og nutid sammen i en hårdtslående og rørende fortælling, som i allerhøjeste grad viser, at unge i dag kan spejle sig i deres forgængere, fortæller Bjørg Gamst.

Der er premiere tirsdag d. 20. juni og SHOWCASE 2023 spiller kun 4 gange indtil d. 23. juni, så man skal skynde sig at sikre sig en billet. Billetsalget åbner i dag kl. 12.00 på fredericiamusicalteater.dk

Budgetterne skal lægges med rettidig omhu

0
Borgmester i Kolding, Knud Erik Langhoff (C). Foto: AVISEN

Kommunernes økonomi er presset af bl.a. inflation, energikrise, regeringens varslede besparelser og voksende pres bl.a. på socialområdet. Derfor har byrådet i Kolding besluttet at se på strukturelle prioriteringer i budgetlægningen. Det er nødvendigt, så der også fremover er råd til uforudsete udgifter og nødvendige tiltag, som politikerne prioriterer

Det er svære tider at lægge budgetter i for de danske kommuner. Økonomien er presset bl.a. af prisstigninger som følge af krigen i Ukraine og den deraf følgende energikrise og inflation. Før krigen var det corona-pandemien, som kostede dyrt. Samtidig vokser presset på de store kommunale velfærdsområder.

Og kommunerne kan ikke forvente at blive kompenseret fuldt ud, da hele landets økonomi er presset af de samme årsager. Tvært imod betyder regeringens varslede planer om lavvækst i de offentlige budgetter og milliardbesparelser på administration og jobcentre, at kommunerne forventer forringelser i velfærden.

-Den situation, vi er i, kalder på rettidig omhu. Vi skal gøre noget nu for at sikre, at Kolding Kommune også i fremtiden står på et solidt økonomisk fundament, og at vi fortsat har råd til vækst og udvikling. Og vi har et godt udgangspunkt, fordi vi har haft en god styring af økonomien de seneste år. Men vi kan ikke hvile på laurbærrene. Hvis Kolding Kommune også fremover skal udvikle sig bl.a. med visionær velfærd, kræver det, at vi skal gå anderledes til budgetlægningen. For pengene kommer ikke af sig selv, pointerer borgmester Knud Erik Langhoff.

Temaet er strukturelle prioriteringer

Hvor budgetterne de seneste to år har haft ”øget robusthed” og ”bæredygtige investeringer” som tema, er dette års tema ”strukturelle prioriteringer”. Det blev godkendt på byrådsmødet i februar. Strukturelle prioriteringer er forandringer i den kommunale struktur, der kan frigive ressourcer.

-Byrådet har i en del år arbejdet med det såkaldte omstillingsmål, hvor alle udvalg skal reducere deres budgetter. I 2024 og hvert af de næste tre år er det 0,85%. Det giver en lille smule plads til uforudsete udgifter og nye politiske initiativer. Men det er svært for udvalgene at blive ved med at effektivisere uden at skære i kernevelfærden. Derfor skal vi nu finde midlerne ved strukturelle prioriteringer, forklarer borgmester Knud Erik Langhoff.

Kloge kvadratmeter og strukturændringer

De politiske fagudvalg skal i løbet af marts og april gå deres områder efter og vurdere, hvordan man både kan finde de 0,85% og yderligere ruste økonomien til fremtiden ved at strukturere sig til en optimeret drift. Der er endnu ikke konkrete forslag på bordet. Men det kan grundlæggende handle om to ting. Den ene er at reducere i antallet af kvadratmeter enten ved at dobbeltudnytte flere lokaler og bygninger eller ved at slå enheder sammen. Den anden er at kigge den struktur, der er, efter i sømmene.

-Vi ved endnu ikke, hvad vi finder frem til. Men der kommer til at ske noget. For selv om vi har penge i kommunekassen i øjeblikket, vil det ikke være tilfældet fremover, hvis ikke vi tager fat nu. Lige nu har vi overskuddet til at agere både klogt, modigt og grundigt, så vi kan finde løsninger, der kan række ud i fremtiden. Men det skal også være nu, for ellers kan vi allerede til efteråret stå i samme situation som mange andre kommuner, der må åbne dette års budgetter for at finde besparelser, påpeger Knud Erik Langhoff.

FAKTA om omstillingsmål og råderum

Siden budgetlægningen for 2020 har byrådet arbejdet med det såkaldte omstillingsmål som en mekanisme til at frigive økonomiske midler. Omstillingsmålet for 2024 og frem betyder, at de politiske udvalg hvert år skal finde effektiviseringer eller besparelser for 0,85% af budgettet. Det svarer samlet set til ca. 37,5 mio. kroner. Dette beløb bliver omfordelt, så 0,65% bliver lagt over i den såkaldte budgetreserve, mens 0,20% bliver lagt i anlægspuljen. På den måde bliver der skabt lidt plads i økonomien, som dels kan bruges til opgaver, som kommunen pålægges fra statens side, dels kan fordeles af politikerne til nødvendige tiltag ved de årlige budgetforhandlinger.

3 ud af 4 kr. af pensionisternes indkomst kommer fra det offentlige og ATP

0

Pensionisterne i Danmark baserer i vid udstrækning deres økonomi på offentlige pensioner og ATP. En gennemgang af pensionsindkomsten i landet, viser at ca. 24 % af de udbetalte pensionsmidler kommer fra private opsparinger og arbejdsmarkedspensioner. Resten kommer fra den såkaldte grundpension, som består af offentlige pensioner og ATP. Pensionsanalysen et foretaget af Faktum.

Selv i fremtiden vil grundpensionen udgøre halvdelen af pensionisternes pensionsindkomst

Siden opstarten af en række arbejdsmarkedspensioner i begyndelsen af 90’erne har mange flere danskere sparet op til deres egen pension. Det har betydet, at flere og flere i dag får en større udbetaling fra deres arbejdsmarkedspension, når de går på pension.

Alligevel er offentlige pensioner og udbetalingen fra ATP helt afgørende for de fleste pensionisters økonomi.

På landsplan udgør grundpensionen, der består af offentlige pensioner som folkepension og ATP, stadig i gennemsnit 76 % af pensionisternes pensionsindkomst. – Og der er ikke enorme regionale udsving:

De tre kommuner hvor andelen af grundpensionen er størst

Ikast-Brande: 83,3 %
Morsø: 82,9 %
Langeland: 84,4 %

De tre kommuner hvor andelen af grundpensionen er mindst

Rudersdal: 59,9 %
Gentofte: 60,0 %
Hørsholm: 62,3 %

Selv i fremtiden – i 2080, når de nye arbejdsmarkedspensioner er fuldt modnet – forventes grundpensionen stadig at udgøre omkring 50 % af pensionsindkomsten.

Årsagen til, at grundpensionen forventes at fylde så meget i fremtiden er, at det vil kræve en betydeligt større opsparing end den vi ser i dag, hvis man selv skulle spare op til, hvad der svarer til folkepension, ældrecheck, boligydelse og varmetillæg. Det viser Faktum-analysen.

40 % får udelukkende deres pensionsindkomst fra grundpensionen

Hele 40 % af de danske pensionister har ikke en løbende udbetaling fra en individuel pensionsopsparing eller arbejdsmarkedspension. Det hænger sammen med, at de gennem arbejdslivet fx har været selvstændige, eller har arbejdet på den del af arbejdsmarkedet, som ikke er dækket af en arbejdsmarkedspension. De offentlige grundpensioner er således et uundværligt sikkerhedsnet for mange. Dertil kommer ATP, som blev grundlagt ved lov i 1964. ATP-udbetalingen udgjorde i 2022 i gennemsnit 19.000 kr.

– Det er kernen i ATP’s eksistens at sikre økonomisk grundtryghed for alle, når vi forlader arbejdsmarkedet. Et grundlæggende bidrag om måneden nu, gør en forskel senere i livet. For en stor del af pensionisterne er ATP-udbetalingen afgørende for, at der er råd til børnebørnenes gaver og til de oplevelser, som man endelig har tid til at nyde i sit otium. Her har det stor værdi, at man kan supplere sine offentlige pensioner med en garanteret udbetaling fra ATP, som man får hele livet – uanset hvor gammel man bliver, siger Martin Præstegaard, der er adm. direktør i ATP.

ATP administrerer de offentlige grundpensioner og driver ATP livslang pension.

Fakta

Grundpension/søjle1: De offentlige pensioner og ATP-pensionen udgør det, der kaldes grundpensionen, også kaldet søjle 1. ATP-pensionen er den opsparingsbaserede del af søjle 1, og de offentlige pensioner er den skattefinansierede del af søjle 1. Fordi udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne (i søjle 2) har været noget større end udbygningen af ATP og de offentlige pensioner, så er søjle 1’s andel af den samlede pensionsindkomst faldet fra at udgøre 85 % i 1995 til nu 76 %.

De offentlige pensioner i søjle 1 er fx folkepension, førtidspension, efterløn, ældrecheck og varmetillæg

SF vil sænke ventetiden for at få sin sag for retten i Sønderborg og Kolding

0
Foto: AVISEN

Når Folketingets Retsudvalg torsdag blandt andet skal besøge byretterne i Sønderborg og Kolding, så er det to steder, hvor sagsbehandlingstiden er gået op, op og op.

Forud for forhandlingerne om økonomien for domstolene går i gang, så mener SF’s retsordfører Karina Lorentzen, at der skal sættes flere penge af, så ventetiden ikke tager en himmelflugt.

-Domstolene har siden domstolsreformen, hvor man bl.a. lagde byretterne samme, fået flere og flere opgaver at løse kombineret med strengere straffe og mere og mere komplekse sager. På den anden side er de også blevet bedt om at spare penge. Det siger sig selv, at så har man en dødbringende cocktail, siger Karina Lorentzen.

Da Rigsrevisionen i maj 2022 afgav deres beretning om byretternes sagsbehandlingstider for straffesager, var ventetiden i retten i Kolding steget fra knap 121 dage i 2016 til omkring 280 dage i 2021. For Sønderborg var det steget fra knap 73 dage til omkring 185 dage. Det er alarmerende tal, som i bedste fald er status quo, mener Karina Lorentzen, der vil tilføre domstolene penge.

-Det er fint at se på, hvordan vi kan effektivisere nogle ting. Men vi kan bare se, at der kommer flere sager ind, og så skal der altså flere hænder til. De faglige organisationer vurderer, at sagsbehandlingstiderne vil stige yderligere i løbet året, der kommer, hvis ikke der tilføres flere penge, siger Karina Lorentzen.

Et nyt svar til Karina Lorentzen fra justitsministeren viser, at Retten i Kolding fx modtog 10.133 straffesager i 2018. Dette var steget til 12.768 i 2022.

Lastbiluheld på Fynske Motorvej

0

Onsdag klokken 00.28 modtog Fyns Politi en meddelelse om en væltet lastbil på Fynske Motorvej i vestgående retning mellem afkørsel 56 Ejby og afkørsel 57 Nørre Aaby.

Lastbilen havde påkørt en skiltevogn og væltede derfor ind over et autoværn. Lastbilen blev totalskadet, men der skete umiddelbart kun få skader på føreren, som blev kørt på Kolding Sygehus til et rutinemæssigt tjek.

Færdselsuheldet gav et stort udslip af maling og olie fra lastbilen.

Ballade i Hyttebyen fortsætter: Betjent sparket i maven

0

En kvinde som tidligere på ugen satte ild til hendes ekskæreste elscooter, har endnu engang forsaget ballede i Hyttebyen, på Rønnebækgårdsvej i Kolding. Onsdag d. 20 marts blev hun igen anholdt.

Kvinden skabte uro og ballade til gene for de andre beboere i området, af denne årsag blev politiet tilkaldt. Da betjente forsøgte at anholde kvinden, modsatte hun sig anholdelsen og endte med at sparke en af dem i maven.

Politibetjenten kom dog ikke til skade, kvinden blev anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand i funktion. Den 43-årige kvinde, blev efterfølgende taget med på stationen til afrusning og afhøring, hun er senere blevet løsladt til gaden.

Indbrudstyv anholdt midt i indbrud på Lundsingsvej

0
Foto: AVISEN

En 42-årig mand fra Fredericia blev onsdag morgen anholdt af politiet på Lundsingsvej, alt i mens han var ved at begå indbrud i en villa.

Indbrudstyven brugte en jernstang til at knuse et vindue i kælderskakten og kunne derefter kravle ind i huset. Heldigvis havde huset alarm, denne gik KL. 05.44

Politiet ankom hurtigt til stedet, så hurtigt, at manden Kl. 06.00 kunne anholdes på stedet, hvortil han var ankommet på en stjålet elcykel. Manden er kendt for lignende forhold og blev i går idømt fire ugers fængsel for dem. Tidligere på ugen har han stjålet en rygsæk og en jakke fra en lastbil, også i Fredericia.

Mand og kvinde får bøde for brud på ordensbekendtgørelse efter “slagsmål” foran Føtex

0
Føtex i Prinsessegade, Fredericia. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

En 47-årig mand og en 19-årig kvinde fra Fredericia fik i nat bøder for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter at de var involveret i tumlet, foran Føtex på Prinsessegade tidligt torsdag morgen.

Politiet blev kaldt til stedet kl. 01.35 efter at have modtaget en anmeldelse om et slagsmål. Vidner havde set manden og kvinden skubbe til hinanden, og skændes højlydt midt på gaden.

Både manden og kvinden fik efterfølgende en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, hvorefter de gik hver til sit.

36 millioner kroner skal findes: Udvalg spæder til

0

I Børne- og Skoleudvalget i Fredericia Kommune skal der findes 36 millioner kroner grundet et merforbrug. Unge- og Uddannelsesudvalget har i den forbindelse vedtaget at spæde til med 5,8 millioner kroner.

I Børne- og Skoleudvalget alene er der i 2023 fundet besparelser på 15,2 millioner kroner, og i Unge- og Uddannelsesudvalget beløber det sig til 5,8 millioner kroner.

–  Det var et svært møde,. Der var meget med fritidsområdet som betyder meget for den enkelte. Vi er obs på den økonomiske situation og at vi skal hjælpe. Vi har taget de forefslåede besparelser, siger udvalgsformand Pernelle Jensen (V).

Pernelle Jensen (V). Foto: AVISEN

En af de ting, der blev vedtaget var, at der ikke startes nyt hold op på lærertrainee-uddannelsen til sommer. Det medfører en besparelse på tre millioner kroner.

– Trainee var den første uddannelse vi fik efter vi var etableret som udvalg, så det gør ondt på mig, fordi skolerne også er glade for den måde at tænke uddannelse på. Vi undlader at starte et hold i 2023, men vi er tilbage igen i 2024, fortæller Pernelle Jensen.

Nogle fritidsaktiviteter skæres der også ned på. Det betyder blandt andet, at der vil komme et lavere aktivitetsniveau på Gasværksgrunden end planlagt.

– Vi ville gøre noget ekstra på gasværksgrunden og det sætter vi på hold. Der kommer stadig aktiviteter, men det kan ikke udvikles som planlagt. Vi holder også  skøjtebanen lukket til december, siger Pernelle Jensen.

De resterende 15 millioner kroner skal findes på anden vis. Pernelle Jensen mener, at nu har Unge- og Uddannelsesudvalget gjort deres del.

Se her alle besparelserne man laver i UU-udvalget:

PunktInitiativKompenserende indsatsKonsekvenser
3A Fritid: Gasværks-grunden0,250 mio. kr.(kun indeværende år)Lavere aktivitetsniveau på Gasværksgrunden. Aktiviteter vil skulle dækkes af eksisterende personale fra Ungdommens Hus.
3BFritid: F**weeks0,500 mio. kr.(kun indeværende år)Færre aktiviteter i sommerperioden med eksterne leverandører – dvs. større fokus på sociale aktiviteter, egne aktiviteter og udvalgte højdepunkter. Denne besparelse vil desuden betyde nedlæggelse af skøjtebanen i år – hvilket også vil generere 250.000 kr. besparelse hos Ejendomsafdelingen. 
3CFritid: Ungebyråd (bevillingsmæssigt placeret under BSU)0,100 mio. kr.(kun indeværende år)Grundet et for lavt antal opstillede kandidater forventes der ikke noget formelt Ungebyråd i år.
3DUddannelse: Ungdomsskole0,500 mio. kr.
 (kun indeværende år)
Langsommere implementering af ambitionerne for Ungdomsskolens holdaktiviteter og højdepunkter. Aktiviteterne i Ungdomsskolen kan stadig udvides ift. sidste kalenderår.
3EUddannelse: Naturbasen0,150 mio. kr.(kun indeværende år)Ingen yderligere nyindkøb af udstyr til Grejbanken – samt kun presserende vedligehold.
3FUddannelse:
FGU-ramme
0,500 mio. kr.(kun indeværende år)Ingen konsekvenser da det modsvares af fald i antal studerende.
3GUddannelse:
STU
0,500 mio. kr.(kun indeværende år)Personalet skal løse flere opgaver end tidligere. Afskedigelser forventes ikke, men kan ikke afvises på nuværende tidspunkt.
3HUnge- og uddannelses-området samlet: Pulje til Ungeenheden0,150 mio. kr.(kun indeværende år)Langsommere implementering af Ungeenhed – især ift. etablering af mulige, nye tilbud.
3IUnge- og uddannelses-området samlet: Generel opbrems-ning0,200 mio. kr.(kun indeværende år)Udskydelse af ansættelser.
I alt fra unge- og uddannelses-området:2,85 mio. kr.Besparelsen går på tværs af BSU og UUD.Beløbet kan spares fuldt ud i 2023, men er ikke varig.

Analyse: For få præsterede for FHK

0

Flere af Fredericia Håndboldklubs nøglespillere spillede under niveau mod KIF Kolding, det kostede.

Den helt store forskel på de to hold i gårdagens kamp, som KIF vandt med 35-31, var målmandsduellen. KIF-keeper Magnus Brandbyge overstrålede både Thorsten Fries og Emil Tellerup, der til sammen havde 11 redninger mod Brandbyges 14, men dertil kommer uprovokerede fejl offensivt. Det er bedst eksemplificeret ved Kristian Stoklund, der undevejs lavede tre tekniske fejl og brændte to straffekast. I starten af kampen var Anders Martinusen heller ikke skarp med store brændte chancer, samt tekniske fejl. Heller ikke James Junior Scott og Reinier Taboada havde den bedste dag på kontoret.

Til gengæld ramte flere af KIF Koldings spillere et niveau, som de ikke har vist igennem længere tid. Erik Toft scorede på alt hvad der rørte sig og Jens Svane kreerede spillet samtidig med, at han selv var målfarlig. De gange, hvor FHK havde chancen for at komme tilbage, strammede KIF grebet ellers fik fredericianerne formøblet chancen.

Kigger man ned over præstationerne var de eneste, der ramte niveau for FHK, fløjspillerne Martin Bisgaard og Kasper Young. De lavede henholdsvis fire og seks mål, på ligeså mange forsøg. I sidste ende gjorde det dog ikke nogen forskel, da KIF scorede på alt, hvad der rørte sig og fik lavet 35 mål.

Gudmundur Gudmundsson har også fået noget at tænke over. For anden kamp i træk har modstanderne haft succes med at gå aggressivt til værks overfor Reinier Taboada og James Junior Scott, og det skal der findes en løsning på inden, at slutspillet starter i midten af april. Det kunne være et fokus på spilmønstre, der gør, at de to spillere bliver sat i situationer, hvor de ikke skal lave så pressede afleveringer, at det medfører boldtab eller fokus på at komme i situationer, hvor de får bedre skudmuligheder.

Til gengæld kan FHK se frem mod en sidste kamp i grundspillet den 5. april mod Nordsjælland, hvor der ikke er noget på spil, men til gengæld kan man have fokus på at komme ind til slutspillet med en sejr og øve systemer, hvor man undgår et aggressivt forsvar fra modstanderne der får negativ indvirkning for Taboada og Scott, der ikke ramte niveau mod KIF.

Sofus Johannesen kåret til månedens unge spiller

Sofus Johannesen kåret til månedens unge spiller

0
Der er ingen ende på det for Sofus Johannesen. Den 18-årige Fredericia-profil, der er lejet fra FC Midtjylland, er i marts kåret til månedens...
Magtens centralisering

Magtens centralisering