Gudmundsson efter endnu en sejr: Alt er muligt

0

FHK’s håndboldhold sikrede sig en afgørende sejr på 26-23 over Skanderborg Aarhus i en nervepirrende kamp, der bragte dem op på andenpladsen i slutspilspuljen. Efter kampen talte træner Gudmundur Gudmundsson til klubbens fans og roste sit holds præstation.

– Det er en fantastisk sejr mod et svært hold, udtalte Gudmundsson og fortsatte:

– Jeg vil sige, at vi gjorde det godt i anden halvleg defensivt, vores forsvar var outstanding. Vores målmænd stod godt. Holdet spillede klogt, og vi lavede ikke mange tekniske fejl. Alt er muligt.

Kampen bød på en intens første halvleg, der endte med en udligning til 13-13 i sidste sekund af Nicolaj Nørager. Anden halvleg fortsatte med nervepirrende spil, og ved 41 minutter førte FHK med 18-17, hvorefter gæsterne kaldte en timeout. FHK udbyggede deres forspring og vandt til sidst kampen med tre måls forskel, 26-23.

Gudmundsson takkede også fansene for deres opbakning under kampen: “Mange tak for opbakningen. Jeg tror dommerne gav Ultras gult kort, sagde Gudmundsson inden, at alle brød ud i grin inden han sluttede med at sige:

– Alle fightede. Vi er nu på andenpladsen.

Med sejren i dagens kamp er FHK’s næste udfordring den 4. maj på hjemmebane mod Bjerringbro-Silkeborg, hvor de vil forsøge at fortsætte deres jagt på en plads i semifinalerne. Gudmundsson og holdet vil utvivlsomt arbejde hårdt for at opretholde den positive stime og gøre deres fans stolte.

Euforiske FHK er på semifinalekurs

0

Jublen ville ingen ende tage i thansen ARENA. Fredericia Håndboldklub vandt med 26-23 mod Skanderborg Aarhus Håndbold, og nu har kurs mod DM-semifinalen.

Efter en imponerende sejr mod BSH på udebane, havde FHK semifinaleskæbnen i egne hænder, hvis de kunne besejre Skanderborg Aarhus i dagens kamp. Kampen startede med Skanderborg Aarhus i front, 6-3 efter 14 minutter, takket være Jonathan Mollerups tre mål og stærke spil.

Ved 20 minutter var stillingen 6-7, og Skanderborg Aarhus kaldte timeout. Gæsterne havde svært ved at finde deres angrebsrytme, efter at FHK havde dækket deres topscorer Mollerup godt op. Efter 29 minutter udlignede FHK til 12-12, og for første gang siden 3-3 var de to hold helt lige.

adp-as.dk

Den første halvlegs sidste minut var præget af drama, da FHK-spilleren Anders Kragh Martinusen fik udvisning efter en kontroversiel episode med gæsternes Morten Hempel. Gæsterne kom foran 13-12 med ni sekunder igen, men i sidste sekund udlignede Nicolaj Nørager til 13-13, hvilket skabte intensitet inden anden halvleg.

Anden halvleg fortsatte med nervepirrende spil. Ved 41 minutter var stillingen 18-17 til FHK, og gæsterne kaldte endnu en timeout. Spændingen steg, og hver enkelt kendelse blev kommenteret. Kampen var tæt, og ved 52 minutter førte FHK med 23-21. Emil Tellerup leverede vigtige redninger i målet, og kontramål fra Martin Bisgaard og Lasse Balstad øgede FHK’s forspring.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

FHK endte med at vinde kampen 26-23. De sidste minutter var hektiske, men FHK holdt hovedet koldt med redninger fra Emil Tellerup og afgørende mål fra Kasper Young. Sejren betyder, at FHK nu indtager andenpladsen i slutspilspuljen.

FHK’s næste kamp er den 4. maj på hjemmebane mod Bjerringbro-Silkeborg, hvor de vil forsøge at fortsætte deres jagt på en plads i semifinalerne.

Børn i dagplejen bliver snydt for minimumsnormeringer

0

Mens vuggestuebørn fra næste år højst må være tre om én voksen, kan kommunerne fortsat placere fem børn hos én dagplejer. Men så højt et antal rammer omsorgen til børnene, viser ny undersøgelse.

Når loven om minimumsnormeringer til januar træder i kraft, er 0-2-årige børn i daginstitutionerne sikret, at de i gennemsnit ikke er mere end tre børn om én voksen. Men loven omfatter ikke dagplejerne, og det skal laves om, mener formand for Pædagogisk Sektor i FOA, Kim Henriksen.

– Vi indfører minimumsnormeringer for at sikre pædagogiske dagtilbud af høj kvalitet. Det har børn i dagplejen også krav på, men de er blevet fuldkommen overset, og får ingen glæde af det, når loven træder i kraft til næste år. Det går ikke. Selvfølgelig skal der også indføres minimumsnormeringer for de små 30.000 børn, som er indskrevet i dagplejen, siger sektorformanden.

FOA har fra starten kæmpet for at få dagplejen med i aftalen om minimumsnormeringer, men er blevet afvist. I dag gælder et loft på fem børn per dagplejer. Men det er et barn for meget, mener Kim Henriksen.

– Loftet på fem børn er komplet forældet og fra en tid, hvor en stor del af børnene var i børnehavealderen og ikke under tre år som i dag. Dagplejerne bør højst have fire børn. Det vil svare til normeringskravet i vuggestuer på højst tre børn per voksen, fordi børnene i dagplejen til gengæld er sammen med den ene og samme voksne dagen igennem, siger Kim Henriksen.

I dag har 8 procent af dagplejerne fast fem børn og dermed ”fyldt op” på alle pladser. Men at have fem børn indskrevet betyder, at dagplejerne har mindre tid til omsorg til børnene. Det mener hver tredje gælder i ”høj” eller ”meget høj grad”. Lige så mange mener, det gælder i ”nogen grad”, mens kun 13 procent mener, det slet ikke er tilfældet.

Samtidig mener mere end hver anden dagplejer, 54 procent, at de i nogen, høj eller meget høj grad oplever mindre trivsel hos børnene, når de har fem børn fast. Mere end hver tredje angiver også, at de i høj eller meget høj grad har mindre tid til aktiviteter med børnene, som ligger ud over at dække børnenes basale behov. Også dagplejere, der har færre end fem børn fast indskrevet, kan nå op på at have fem børn hos sig enkelte dage eller i perioder. Det sker, når de får et gæstebarn eller to ekstra fra kolleger, som er syge, på kursus eller ferie.

– Dagplejen ligger i top, når det handler om forældres tilfredshed, fordi det er et tilbud af høj kvalitet i dag. Det skal det for børnenes skyld gerne fortsætte med at være, siger Kim Henriksen.

Også af hensyn til dagplejerne er der behov for minimumsnormeringer. For undersøgelsen viser også, at dagplejerne selv tydeligt mærker en større fysisk belastning og et højere stressniveau, når de har fem børn.

– Allerede nu mangler vi mange steder landet over dagplejere. Frem mod 2030 får vi brug for at tiltrække 5.000 nye dagplejere, fordi børnetallet stiger og en del af dagplejerne går på pension. Skal vi lykkes med det, skal vi gøre arbejdet som dagplejer mere attraktivt og sikre, at arbejdspresset ikke bliver for stort, fordi de skal drage omsorg for for mange børn ad gangen, siger Kim Henriksen.

Bred politisk aftale om at afskaffe af uddannelsesparathedsvurderingen

0

Eleverne i 8., 9. og 10. klasse skal ikke længere vurderes på deres uddannel-sesparathed forud for optagelse på en ungdomsuddannelse. Det har rege-ringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgået en aftale om.

Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) er blevet en bureaukratisk og ressourcekrævende proces, som hverken gavner eleverne eller bidrager tilstrækkeligt til at afklare deres uddannelsesvalg.

Derfor er regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og aftalepartierne enige om at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen.

Det betyder, at eleverne ikke længere skal vurderes på deres sociale, personlige samt praksisfaglige forudsætninger, når de skal optages på en ungdomsuddannelse.

Samtidig ophæves kravet om, at alle elever i folkeskolens 8.-10. klasse skal arbejde med en studievalgsportfolio. Det fremgår af den politiske aftale, at den nye ordning træder i kraft med virkning fra skoleåret 2024/2025.

– Jeg er meget glad for, at vi nu afskaffer bureaukrati i folkeskolen, så lærerne kan bruge tiden på at undervise og være sammen med eleverne. I de kommende måneder vil regeringen tage initiativ til at drøfte afslutningen af skolen og fagene. Det vil blandt andet ske i regi af Sammen om Skolen, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

– Alle duer til noget, man skal bare finde ud af, hvad det er. Det lærte Ole Lund Kirkegaard os i sin bog om Gummi-Tarzan. Nu gør vi op med den uddannelsesparathedsvurdering, der modsat hensigten endte med at føles netop som en stempling af vores unge ved at vurdere dem ikke kun fagligt, men også socialt og personligt. Og det blev endnu et lag bureaukrati ud over skolerne. Det og studievalgsportfolioens bureaukrati afskaffer vi nu til gavn for lærerene, hverdagen på skolerne og ikke mindst eleverne, siger Astrid Krag, Socialdemokratiet.

– Venstre har i lang tid kæmpet for, at vi skal se på, hvad unge mennesker uddannelsesmæssigt er parat til, fremfor at stemple dem som ”parate” eller ”ikke-parate”. For Venstre tror på, at alle kan noget, og at dette skal være udgangspunktet for skolernes vejledning. Med denne aftale fjerner vi derfor uddannelsesparathedsvurderingen og styrker i stedet vejledningen for de unge. Aftalen betyder endda, at vi kan fjerne unødvendigt bureaukrati for 24 mio. kr., som vi kan bruge på at investere i vejledning til de unge. Samlet set er det en god aftale for os, der ønsker mere fokus på den enkelte unge og mindre bureaukrati, men i særdeleshed er det en god aftale for de unge i udskolingen, siger Anni Matthiesen, Venstre.

– I Moderaterne mener vi, at alle elever er parate til en eller anden form for uddannelse. Det er der ingen grund til at påtvinge lærerne at give en bureaukratisk vurdering af. Med aftalen tager vi et skridt i retning af at frigive tid til det, der har værdi i skolen. Mindre meningsløst bureaukrati, mere undervisningskvalitet og vejledning, siger Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

– Det er meget vigtigt for SF, at man nu skrotter uddannelsesparathedsvurderingen. I årevis har tusindvis af unge hvert år følt, at de dumpede i livet, fordi de fik at vide, at de hverken havde personlige, sociale eller faglige kompetencer. Nu skrotter vi nogle af de bureaukratiske spindelvæv, som de unge skal mase sig igennem i slutningen af folkeskolen og styrker vejledningen i stedet. Forhåbentlig vil det øge de unges trivsel, siger Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

– For Danmarksdemokraterne er det afgørende, at vi endegyldigt kommer af med begrebet ’ikke-uddannelsesparat’ og sikrer, at udgangspunktet for skole- og vejledningsindsatsen er, at alle elever kan noget. Derfor glæder det os, at aftalen specificerer, at kommunerne og skolerne skal tilrettelægge en bred vejledningsindsats, der har fokus på erhvervsskolerne og bakkes op af konkrete initiativer, som tager udgangspunkt i elevens faglige motivation, forudsætninger og ønsker for fremtiden. Ingen børn må efterlades på perronen, og derfor skal alle have forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelse eller beskæftigelse, når de forlader skolen, siger Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

– For Liberal Alliance er det selvfølgelig vigtigt at undgå unødvendige dokumentationskrav. Ved at fjerne uddannelsesparathedsvurderingen og kravet om studievalgsportfolioen, får lærerne mere tid til eleverne. Endnu vigtigere er det, at man som elev i folkeskolen ikke længere skal vurderes på sin person, men udelukkende på ens faglighed. Vi skal væk fra abstrakte krav i skolen. Denne aftale er et godt skridt i den rigtige retning, siger Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.

– Det er godt, at unge ikke længere skal vurderes ud fra uklare kriterier ved deres person, men kun på deres faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Nu gør vi skolen mindre bureaukratisk og sikrer mere tid til lærernes kerneopgave. Samtidig ønsker vi, at regeringen hurtigst muligt indkalder til forhandlinger om at sikre bedre overgange fra skole til ungdomsuddannelse ved at hæve karakterkravet til gymnasiet, siger Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.

– I Enhedslisten har vi længe kæmpet mod uddannelsesparathedsvurderingen, der har stemplet børn og unge som ikke-uddannelsesparate. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu afskaffer UPV’en endegyldigt, og dermed også den følelse af nederlag og pres den har medført for rigtig mange børn og unge. Det er vigtigt i en tid med stigende mistrivsel. I Enhedslisten mener vi generelt, at tests og vurderinger skal fylde langt mindre i børn og unges hverdag, og at vejledning og feedback skal fylde langt mere. Det her er et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger Mai Villadsen, Enhedslisten.

– Jeg er simpelthen så glad for, at det nu bliver slut med, at elever i 8. klasse skal vurderes. Det har virkelig ikke gjort noget godt for nogen. For mig og Radikale Venstre er det et vigtigt første skridt til, at folkeskolen kommer til stå i sin egen ret, hvor eleverne kan blive opslugt af noget, der er større end dem selv, i stedet for at hele udskolingen handler om at skulle videre. For at komme derhen skal lærerne have mulighed for at udvikle en ny måde at afslutte skolen og fagene på, og jeg er derfor særligt glad for, at ministeren har tilkendegivet, at det er noget, vi senere skal kigge på, siger Lotte Rod, Radikale, Radikale Venstre.

– Dansk Folkeparti støtter afskaffelsen af UPV’en og afbureaukratiseringen af folkeskolen. Jeg sender også en venlig tanke til Venstres tidligere folketingsmedlem Stén Knuth, der i sin tid med et beslutningsforslag tog det op i folketingssalen og dermed banede vejen for denne aftale, siger Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

– I Alternativet er vi glade for, at vi nu afskaffer uddannelsesparathedsvurderingen, som har haft en negativ indvirkning på elevernes trivsel og været udskældt af både lærere, elever og forældre. Børn skal mødes med en anerkendende vejledning, hvor der tages højde for den enkeltes behov, trivsel og drømme, og fokus skal være på at hjælpe dem godt videre i livet efter afslutningen på grundskolen, uanset uddannelsesvalg, siger Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet.

– Alle elever kan noget, og alle elever er parate til noget efter grundskolen. Det glæder os derfor i Nye Borgerlige, at vi nu afskaffer den bureaukratiske, nedværdigende og mere eller mindre ubrugelige uddannelsesparathedsvurdering, som eleverne indtil nu har været underlagt forud for optagelse på en ungdomsuddannelse, siger Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Forud for den politiske aftale har en arbejdsgruppe bestående af parterne i Sammen om Skolen og Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og FGU Danmark udarbejdet en rapport med anbefalinger til, hvad der kan erstatte uddannelsesparathedsvurderingen.

De politiske drøftelser i forbindelse med aftalen har taget afsæt i arbejdsgruppens anbefalinger.

Sammen om Skolen er regeringen, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen.

Færre unge søger ind på erhvervsuddannelserne i Trekantområdet

0

Kun 20,7 procent af de unge i Trekantområdet søger ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Det er færre end i de tre foregående år. I 2022 var andelen af unge der søgte ind på en erhvervsuddannelse 22,5 procent. Udviklingen er bekymrende, mener DI Trekantområdet, fordi virksomhederne i området har brug for kvalificeret arbejdskraft.

– I DI Trekantområdet havde vi håbet på, at søgningen til erhvervsuddannelserne ville stige i år. Manglen på kvalificeret arbejdskraft er markant hos rigtigt mange virksomheder lige nu. Men vi må desværre konstatere, at det går den helt forkerte vej med de unges valg af uddannelse. Jeg tror desværre at det kan få store konsekvenser for vores virksomheder, siger formanden for DI Trekantområdet, Carsten Kind, adm. dir. i Interacoustics A/S i Middelfart.

Der har i flere år været fokus på at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Der har da også været en svag stigning i Trekantområdet de senere år. Men nu går det altså den forkerte vej.

– Virksomhederne i Trekantområdet mangler i den grad kvalificeret arbejdskraft. Uden dygtige unge faglærte bliver det svært at nå målsætningerne indenfor f.eks. den grønne omstilling. Derfor vil vi gerne opfordre til at politikerne både lokalt i kommunerne, og på Christiansborg, nu sætter fuld fokus på at styrke erhvervsuddannelserne. Der skal investeres markant i erhvervsuddannelserne. Der er virkeligt brug for en samlet indsats for at få flere til at tage en erhvervsuddannelse, siger Carsten Kind.

Ser man nærmere på tallene for kommunerne i Trekantområdet, så er der forholdsvis store forskelle.

I Kolding kommune er det således kun 16,7 procent af de unge der søger ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. I Fredericia, Middelfart og Vejle kommuner er der derimod ca. 21-22 procent af de unge der vælger en erhvervsuddannelse.

Men både Kolding, Fredericia og Middelfart kommuner har oplevet et markant fald i forhold til året før. I Fredericia var der således 26,9 procent af de unge der valgte en erhvervsuddannelse i 2022. Men i år er det tal faldet til 22,2 procent

På landsplan er der 19,4 procent af de unge der vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

LIVE: FHK jagter sejr og drømmen om semifinale

0

Klokken 16:30 går det løs i thansen ARENA mellem FHK og Skanderborg Aarhus. Med en sejr har Fredericia Håndboldklub skæbnen i egne hænder i kampen om en plads i semifinalen. Lykkes det FHK at vinde? Følg med og få svaret.

J.R. Quarit drømmer om at bringe Fredericia på filmlandkortet

0

Jonas Rosenkrantz Ouarit, en talentfuld 26-årig kortfilmskaber fra Fredericia, ønsker at bringe sin by på filmlandkortet. Han er ivrig efter at skabe en filmidnetitet for Fredericia og bidrage til at uddanne folk i filmproduktion. Hans drøm er at skabe en filmindustri i byen, som vil gavne både lokalsamfundet og mennesker, der arbejder på hans projekter.

Efter et møde med Fredericia Kommune er Jonas, hvis kunstnernavn er J.R. Quarit, endnu ikke sikker på, om de vil støtte hans projekt, men han er ikke bekymret. Han har fået lov til at vise dem sit arbejde, og når tiden er rigtig, er kommunen villig til at støtte hans arbejde med finansiering og hjælp.

– Jeg vil skabe en filmidentitet for Fredericia, det kan hjælpe kommunen. Foruden at hjælpe de mennesker der assisterer på de her kortfilm. Jeg håber at kunne inspirere mennesker til at samle et kamera op og forsøge sig med det, siger J.R. Quarit.

Jonas Rosenkrantz Ouarit benytter kunstnernavnet J. R. Quarit. Foto: AVISEN

Han arbejder på en comedy sketch, som han skrev efter et kursus om manuskriptforfatter. Filmen, der er en fem minutters kortfilm, handler om Ophelia og Jonatan, og hendes forgæves forsøg på at gøre sig tiltrækkende overfor ham.

– Jeg har indset, at jeg skal starte med noget mindre, noget der kan overskues og noget der faktisk lykkedes, siger J.R. Quarit om sit valg af projekt. Han har en Facebook-gruppe, hvor folk fra Fredericia kan følge hans projekter.

J.R. Quarit håber at holde en audition på scenekunstskolen og vil bruge skuespillere fra Fredericia til sin kortfilm. Han ønsker at involvere lokalsamfundet så meget som muligt og opfordrer alle, der er interesserede i hans arbejde, til at deltage i hans projekter. Han er også åben for ændringer i sine projekter, da han mener, at filmproduktion er et samarbejde.

Fredericia skal være en filmby. Foto: AVISEN

– Man får den bedste erfaring ved at være ting, hvis man fejler med noget, så er det den vigtigste læring man overhovedet kan få. Man skal give slip på sit eget hovmod, man skal nogengange indse, at man ikke er den bedste til alting, siger J.R. Quarit om sin tilgang til filmproduktion.

Jonas har boet i Fredericia siden maj sidste år og har allerede opdaget, at byen er et knudepunkt for filmproduktion. Han er overbevist om, at Fredericia har potentiale til at blive et centrum for filmproduktion i Danmark. Han ønsker også at inspirere andre i Fredericia til at interessere sig for filmproduktion og håber, at de kan lave en filmfestival kun med film fra byen.

Jonas har dialog med mange i den danske filmbranche, og hans drøm er at bringe Fredericia på filmlandkortet og bidrage til byens kreative vækst.

– Her er mange muligheder. Den kreative skole i Fredericia udvikler rigtig mange dygtige unge mennesker, som kan få sig en stor fremtid inden for filmverdenen, siger han og tilføjer, at han ønsker at producere sine film i Fredericia og samarbejde med lokale talenter for at skabe en fælles succes, siger J.R. Quarit.

Jonas Rosenkrantz Ouarit er en ivrig kortfilmskaber, der er fast besluttet på at bringe filmproduktion til Fredericia og hjælpe lokalsamfundet med at uddanne sig inden for filmproduktion. Hans entusiasme og passion for film er smitsom og inspirerende, og hans drøm om at bringe Fredericia på filmlandkortet er en ærefuld ambition, som mange håber, vil blive en realitet.

Ville om politisk træffetid: Muligheder og udfordringer

0
Foto: Frank Cilius

Kolding Kommune har introduceret politisk træffetid, hvor borgere får mulighed for at møde og tale med politikere uden tilmelding. Denne artikel fokuserer på Jakob Ville, formand for Plan og Teknik i Kolding Kommune, og hans syn på denne nye form for dialog mellem politikere og borgere.

Jakob Ville (V), formand for Plan og Teknik, har bemærket, at træffetiderne har fået en blandet modtagelse. Selvom konceptet er godt og giver borgere en nemmere adgang til politikerne, har succesen været varierende.

– Det er ikke fordi jeg arbejder langsomst. Men det er hos mig, der kommer kø. Mit område betyder noget for folk. Mange borgere vil tale om lokalplan, primært i går om cykelstier, siger Ville.

Han forklarer, at borgere ofte ønsker at diskutere vigtige emner som lokalplaner og cykelstier, men at nogle af dem kan være meget direkte. Ville mener, at det er vigtigt at sortere det larmende fra og fokusere på substansen i borgeres input.

Ville påpeger også, at træffetiderne kan være meget formelle, hvilket kan påvirke, hvordan borgerne engagerer sig med politikerne. Han mener, at der er et potentiale for at forbedre træffetiderne ved at gøre dem mere afslappede og imødekommende.

Ville afslutter med at sige, at ideen om politisk træffetid er god, men at det har haft en spredt succes. Kommunen vil evaluere træffetiderne efter det fjerde arrangement for at afgøre, om de skal fortsætte i 2024.

I sidste ende afhænger fremtiden for politisk træffetid i Kolding Kommune af, hvordan man kan forbedre og tilpasse konceptet, så det bedst muligt opfylder borgernes behov og skaber en effektiv dialog mellem politikere og borgere.

KIF har ny stregspiller på plads

0

KIF Kolding styrker truppen med stregspiller Jonas Tidemand, der har underskrevet en treårig kontrakt med den danske håndboldklub. 28-årige Tidemand, der kommer fra Sporting CP til sommer, har tidligere optrådt for Ribe-Esbjerg HH og Skjern Håndbold, inden han i 2021 rykkede til Portugal.

KIF Håndbold Elite A/S har udsendt en pressemeddelese, hvori cheftræner Kristian Kristensen udtalte sig om den nye signing.

– Jonas er en fremragende stregspiller med alsidige kompetencer både på og uden for banen. Vi har haft en god rekrutteringsproces, og vi glæder os til at implementere Jonas i vores meget kompetente gruppe, siger Kristensen.

Jonas Tidemand selv er begejstret for sit skifte til KIF Kolding og ser frem til at bidrage til holdets succes.

– Jeg har valgt KIF Kolding, fordi de er på vej tilbage som en del af toppen i dansk håndbold. Jeg regner med og glæder mig til at kunne bidrage til en i forvejen stærk trup, siger Tidemand.

Den erfarne stregspiller ser også frem til at bringe sin styrke og kampånd til holdet.

– Samtidig glæder jeg mig til at kunne bidrage med noget fight, hårdt forsvarsspil og samtidig til det offensive spil i form af blandt andet kontrafasen, udtaler han.

Jonas Tidemand er bevidst om den stigende opbakning i Kolding og glæder sig til at spille i Sydbank Arena.

– Jeg har fulgt med på sidelinjen, og man kan mærke den øgede opbakning i Kolding, så jeg ser frem til at spille i Sydbank Arena, afslutter han.

Villy Søvndal om politisk træffetid: Nærhed og direkte dialog i Kolding Kommune

0
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen

Kolding Kommune har introduceret politisk træffetid, der giver borgere mulighed for at tale med politikerne uden tilmelding. Villy Søvndal (SF), formand for Social og Arbejdsmarked, deler sine oplevelser og synspunkter om denne form for direkte dialog mellem politikere og borgere.

Villy Søvndal har haft positive oplevelser med politisk træffetid og mener, at det er vigtigt at kunne tale med forskellige repræsentanter. Han nævner et eksempel på et møde, hvor borgere udtrykte ønske om at flytte nogle aktiviteter over i en lokal hal, men pladsen var begrænset, og der var ikke plads til en trampolin.

– Det giver rigtig meget at tale med forskellige repræsentanter, blandt andet var der flere, der godt kunne tænke sig at flytte nogen aktiviteter over i hallen. Blandt andet var der ikke plads til en trampolin, siger Søvndal.

Han bemærker også, at nogle borgere havde kontakt med ukrainere, som de gerne ville hjælpe med at finde arbejde.

Søvndal understreger vigtigheden af at kunne henvende sig direkte til de enkelte udvalgsformænd og påpeger, at byrådet er mere end en borgmester. Han mener, at nærheden i lokalpolitik gør den spændende og værdifuld.

– Byrådet er mere end en borgmester, derfor giver det rigtig god mening, at man kan henvende sig til de enkelte formænd på de her møder, så man kan gå direkte til kilden, siger Søvndal.

Søvndal fremhæver, at han taler og har møder med borgere hver eneste dag, og politisk træffetid er et godt eksempel på dette.

– Det her er et godt eksempel på det. Det er noget af det bedste ved det hele, konkluderer Søvndal.

Villy Søvndals positive oplevelser og synspunkter om politisk træffetid i Kolding Kommune viser, at denne form for direkte dialog mellem politikere og borgere kan være givende og fremme en bedre forståelse mellem parterne.

Tricktyveri mod ældre kvinde og flere uheld på vejene

Tricktyveri mod ældre kvinde og flere uheld på vejene

0
KRIMI. Fyns Politi har haft flere forskellige sager på tværs af øen, hvor både tricktyveri, færdselsuheld og tyverier indgår. I Vissenbjerg er der anmeldt tyveri...