Middelfart Kommune indgår fratrædelsesaftale med børn og unge chef Jørn Nielsen

0
Foto: AVISEN

Middelfart Kommune har indgået en fratrædelsesaftale med deres nuværende Børn og Unge chef, Jørn Nielsen. Børn- og Ungedirektør Charlotte Houlberg bekræfter aftalen, men yderligere detaljer om årsagen til aftalen er ikke offentliggjort.

Jørn Nielsen har en lang og erfaren karriere inden for børn- og familieområdet. Han har arbejdet for Middelfart Kommune i næsten 15 år, først som Børn og Familiechef fra august 2008 til december 2016 og derefter som Familie og Forebyggelseschef fra januar 2017 og frem til nu.

Før sin tid i Middelfart Kommune arbejdede Jørn Nielsen som Børn og Familiechef i Ringkøbing-Skjern Kommune fra januar 2007 til juli 2008 og i Ringkøbing Kommune fra april 2004 til december 2006. Desuden har han tidligere arbejdet som projektleder for Kommunernes Revision fra august 1997 til marts 2004, samt som tilsynsførende (psykisk arbejdsmiljø) for Arbejdstilsynet fra april 1994 til juli 1997.

Jørn Nielsen har en candtechn. soc. grad fra Roskilde Universitetscenter, som han opnåede i 1993. Derudover har han en matematisk-fysisk studentereksamen fra Odder Gymnasium, som han tog i 1984.

En kilde tæt på sagen fortæller til Middelfart AVISEN, at Jørn Nielsen muligvis begyndte at stille spørgsmål til de kommende besparelser: – Jeg tror Jørn var begyndt at stille spørgsmål til de besparelser, som er på vej. Han har sagt flere gange, at vi er nået et punkt, hvor vi ikke kan finde flere penge uden at vi ikke kan overholde loven mere, siger kilden.

Der er endnu ikke offentliggjort nogen planer om, hvem der vil afløse Jørn Nielsen som Børn og Unge chef i Middelfart Kommune.

Færdselsuheld ved Ambolten: Ukendt bilist flygter efter sammenstød med 69-årig mand fra Bjert

0

Sydøstjyllands Politi har rapporteret om et færdselsuheld, der fandt sted tirsdag kl. 13.53 i nærheden af Ambolten. To biler kolliderede, hvorefter den ene part flygtede fra stedet i nordgående retning ind mod Kolding. Politikommisær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi udtaler sig om hændelsen.

Ifølge politiet er part 1, den bilist, der flygtede fra ulykkesstedet, endnu ukendt. Den forulykkede part 2 er en 69-årig mand fra Bjert. Heldigvis medførte uheldet kun materielle skader, og ingen personer kom til skade.

Den flygtende bilist beskrives som kørende i en mørkegrå eller koksgrå bil. Politiet arbejder på at identificere den pågældende person og opfordrer vidner eller andre, der har oplysninger om hændelsen, til at kontakte politiet.

Politikommisær Susanne Hviid udtaler: – Vi tager denne type hændelser meget alvorligt, og vi vil gøre vores bedste for at finde den ansvarlige part. Det er vigtigt, at folk tager ansvar for deres handlinger i trafikken og ikke flygter fra ulykkessteder.

Sydøstjyllands Politi fortsætter efterforskningen og opfordrer endnu en gang eventuelle vidner til at henvende sig.

Nu kommer der ny asfalt på de sidste syv kilometer af Vestfynske Motorvej

0

Fra denne uge og frem til midten af juli bliver der udført profilopretning af kørebanen og udlagt nyt slidlag på Vestfynske Motorvej fra umiddelbart øst for rampeanlæg 55 Aarup til rampeanlæg 56 Ejby. Når dette arbejde er udført, er Vejdirektoratet færdig med udbygningen af Fynske Motorvej, som gik i gang tilbage i 2019.

Asfaltarbejder fra tidligere etape af Fynske Motorvej.
Asfaltarbejder fra tidligere etape af Fynske Motorvej.

De kommende måneder vil lastbiler med asfalt køre i pendulfart til Fynske Motorvej og asfaltmaskinerne vil dampe derudaf for at få færdiggjort de sidste syv kilometer af udbygningen af Fynske Motorvej. Det er strækningen mellem Aarup og Ejby, der skal gøres helt færdig.

– Når dette asfaltarbejde er udført, når vi en stor milepæl, for så er vi helt færdige med sideudvidelsen af Fynske Motorvej med tre spor i hver retning hen over Vestfyn, og det med kørekomforten helt i top, siger projektchef Robin Højen Madsen.

Det nye slidlag bliver en klimavenlig asfalttype, som delvist består af genbrugsasfalt. Den egenskab, der gør asfalttypen klimavenlig, er, at friktionen mellem dæk og vej er reduceret sammenlignet med en traditionel asfalttype, hvilket giver en brændstofbesparelse for trafikanterne. Friktionen er lavere uden at vejgrebet mindskes.

– Når asfaltarbejdet er gennemført i juli, er vi færdige med udbygning af Fynske Motorvej på vejarealet, men vi bliver i området, da vi blandt andet skal have sat støjskærme og vildthegn op udenfor motorvejen, siger Robin Højen Madsen.

Trafikale konsekvenser
Asfaltarbejdet bliver primært udført i dagtimerne, og kun få opgaver bliver udført som natarbejde, herunder asfaltarbejder på ramperne ved rampeanlæg 55 Aarup og visse slidlagsarbejder øst for rampeanlæg 55 Aarup.


Vejdirektoratets entreprenør går i denne uge i gang med at forberede asfaltarbejdet mellem Aarup og Ejby. Sidst på ugen gennemføres en trafikomlægning, og i næste uge bliver den gamle asfalt fræset af og derefter kan entreprenøren gå i gang med udlægning af ny asfalt. Dog er arbejdet meget vejrafhængigt, så der kan ske ændringer i tidsplanen.

Asfaltarbejdet udføres ved at samle alle vognbaner i samme vejside, hvorved modsatte vejside kan færdiggøres i kun én arbejdsgang. Der vil være to farbare spor i hver retning og en hastighedsbegrænsning på 80 km/t. Den første trafikomlægning sker torsdag den 20. april, hvor trafikken samles i de nordlige spor.

Når entreprenøren er færdig i den ene side – forventeligt omkring udgangen af maj – gennemføres en ny trafikomlægning, så entreprenøren kan gentage opgaverne blot i den modsatte side af motorvejen.

Omkring 75.000 køretøjer benytter dagligt Fynske Motorvej. Når udbygningen er helt færdig, sparer trafikanterne anslået 28 timer på årsbasis mellem Nørre Aaby og Odense V, hvis de kører i myldretiden. Det svarer til otte minutter om dagen.

Det er M. J. Eriksson og Colas A/S, som er entreprenører på asfaltopgaven for Vejdirektoratet.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Spar penge på smøremidler til bilen: Sådan får du mest muligt ud af din motorolie

0

At fylde den rette mængde motorolie på din bil er en vigtig del af vedligeholdelsen. Smøremidler beskytter nemlig de bevægelige dele af motoren imod slid og korrosion samt vasker snavs væk. Men ligesom brændstof og mange andre varer er motorolie ikke just blevet billigere i løbet af de sidste par år – og hvis du også skal have råd til at dække de mange andre stigende udgifter uden at gå på kompromis med vedligeholdelsen af din bil, er det om at vide, hvordan du kan spare. Et godt sted at starte er at finde ud af, hvad du kan gøre for at få den olie, du allerede betaler for, til at holde længere.

Hvilke forskellige typer motorolie findes der?

Før du kan finde ud af, hvor du kan spare, er det selvfølgelig vigtigt at være bevidst om, hvad du bruger dine penge på til at begynde med. For motorolie er ikke bare motorolie, og køber du det forkerte, vil du sandsynligvis være nødt til at skifte den meget oftere og måske endda betale mere, end du burde. Nedenfor vil vi baseret på information om typer motorolie fra siden autodoc.dk kort gennemgå nogle af de forskellige slags smøremidler – men besøg endelig siden selv, hvis du vil dykke længere ned i stoffet.

Olier til forskellige motortyper

Akkurat ligesom med benzin kræver forskellige motorer også forskellige smøremidler. Derfor findes der naturligvis både motorolie beregnet specifikt til benzinmotorer (markeret med bogstavet S ifølge API-klassifikationen) og dieselmotorer (markeret med bogstavet C). Derudover kan du også købe universalolier, som tolereres af begge slags motorer (markeret med både S og C), hvis det giver mening for dig.

Sæson, viskositet og basebeholdning

En anden faktor, du skal tage i betragtning, er om din olie er sæsonbestemt eller til hele året. Selvom der både findes sommer- og vinterolie, kan du også vælge at købe helårsolie – og hvis det passer til din bil, kan det spare dig en masse besvær og udskiftning. Der er også forskel på, hvor tyk olie din motor har brug for, hvorfor du kan få motorolie med meget forskellig viskositet. Olierne kan derudover også have mange variationer af basebeholdninger. Disse har alle både fordele og ulemper: F.eks. er petroleumsolier billige, men har den ulempe, at du risikerer fordampning og fortykning i koldt vejr og ophobning af slam ved overophedning. Omvendt har syntetiske olier lang levetid og beskytter effektivt mod korrosion, men er til gengæld i den dyre ende.

Vær opmærksom på symboler

Sidst, men ikke mindst skal du også holde godt øje med, hvad der står af forkortelser og symboler på motorolien. Disse kan fortælle dig, hvilken årgang og type af bil, motorolien er egnet til – og det er vigtigt at vælge en, der passer til din bil. Olier markeret med SF og SG passer bedst til ældre biler fra 1980’erne, SH passer til biler fabrikeret efter 1994 og SL til multi-ventil turboladede motorer fra efter 2000.

Forringelse af olien: Det skal du holde øje med

Det er dog ikke helt nok blot at vælge den rigtige motorolie. Det kan også gøre stor forskel for dens holdbarhed, hvordan du behandler den. Selvfølgelig mister al olie med tiden egenskaber, og du vil skulle fylde på uanset hvad – men du kan gøre meget for at gøre intervallerne imellem skiftene længere.

Først og fremmest skal du selvfølgelig ikke sabotere din olieschancer for at virke på forhånd ved at blande den med en anden. Det kan nemlig resultere i, at uopløselige aflejringer dannes på motorens vægge. Derfor anbefaler vi altså, at du holder olier af forskellige typer og mærker adskilt i forbindelse med skift.

Prøv også at vænne dig af med kørevaner, der forkorter motoroliens levetid. Hvis du f.eks. ofte starter en benzinbil fra kold, øger du risikoen for oliefortynding. Benzin blandes herved med motorolien og forbrændes pga. oliens lavere temperatur ikke fuldstændigt – hvilket fortynder olien, så viskositeten ændres og standen stiger. Bilen bør heller ikke køre i tomgang for ofte, da det også forringer oliens kvalitet.

Hvornår og hvordan skal du påfylde motorolie?

Som tommelfingerregel anbefales det at skifte olie i hvert fald én gang årligt uanset hvad – og ca. efter 10.000-15.000 km i gennemsnittet eller 6.000-8.000 km under hårdere belastning. Derudover bør du ca. efter 1.000 km tjekke, at oliestanden er mellem de to mærker på din oliepind – og hverken under eller over. Overfyldning kan få olien til at skumme og forringe dens effekt, hvilket kan føre til motorskader. Når du vil tjekke din oliestand, bør du parkere bilen plant, varme motoren op til driftstemperatur og slukke den. Fem minutter efter kan du tage målingen.

Hvorvidt du selv bør skifte motorolie afhænger af dine evner og hvad du føler dig tryg ved. Er du i tvivl, kan du altid få hjælp på et værksted. Men har du selv mod på det, findes der masser af pålidelige guides til processen: F.eks. finder du solid, troværdig information om skift af motorolie i artiklen actualidadmotor.com. Her handler det også om at holde på et plant underlag og lade motoren køle ned. Herefter skruer du drænproppen af bundkarret og har en beholder klar til at tømme olien over i. Husk også at installere et nyt oliefilter og bruge lidt af olien til at smøre O-ringen – hvorefter du kan hælde resten i, indtil det når den ønskede højde på målepinden.

Mental trivsel blandt børn og unge er et sigende problem

0

Mental mistrivsel blandt børn og unge er et stigende problem, som bliver forværret, hver gang vi måler på det. Den seneste undersøgelse, Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen, viser en forværring i den mentale mistrivsel blandt børn og unge. Vi bør derfor være undersøgende på hvad der er årsagen til, at så mange børn og unge mistrives, og ligeledes hvorfor det er så svært at være barn og ung i dagens Danmark.

Problemet med mental mistrivsel kan ikke kun forklares på individniveau, da der er komplekse faktorer involveret. Mens sociale medier og præstationskrav og perfekthedskultur er nogle af de faktorer der kan bidrage til problemerne, så har Corona epidemiens omvæltning af vores hverdagsliv helt sikkert også spillet en rolle i forhold til den mistrivsel, vi ser lige nu.

Men det er vigtigt at bemærke, at problemet med mental mistrivsel ikke kun er en nyere udvikling. Reformer i skoler, gymnasier og sundhedssystemer har med sikkerhed også bidraget til mistrivsel i forsøget på at skabe den bedste version af Danmark til de kommende generationer.

Den mentale sundhed bør prioriteres højt på den politiske dagsorden, og alle beslutninger og initiativer bør måles op mod denne prioritering.

For hvad nytter alt det, vi i fællesskab opnår som samfund af økonomisk velstand, uddannelse og viden, hvis vores generationer af unge mennesker mistrives så grundlæggende, som Den Nationale Sundhedsprofil viser.

Med venlig hilsen

Sune Nørgaard Jakobsen

Dansk Folkeparti, Fredericia

27-årig mand fra Fredericia påvirket af stoffer under motorcykelkørsel: Anholdt ved rutinemæssig standsning

0
Foto: AVISEN

Sydøstjyllands Politi har i deres seneste døgnrapport offentliggjort endnu en episode, hvor en 27-årig mand fra Fredericia blev anholdt i går kl. 20.05. Denne gang drejer det sig om en person, der var påvirket af stoffer, mens han kørte på motorcykel. Hændelsen fandt sted på Martine Christoffersens Vej og opdagedes under en rutinemæssig standsning foretaget af politiet.

Politikommisær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi kommenterer sagen: – Det er bekymrende, når vi ser personer, der kører påvirket af stoffer, og vi vil fortsætte med at udføre kontrol og standsninger for at sikre, at trafikanterne overholder loven og beskytter sig selv og andre.

Spirituskørsel på knallert i Sydøstjylland: 47-årig mand fra Fredericia anholdt

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Sydøstjyllands Politi har offentliggjort deres seneste døgnrapport, og én episode fremstår særligt bemærkelsesværdig. Ifølge Politikommisær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi blev en 47-årig mand fra Fredericia anholdt i går kl. 17.15 for spirituskørsel på knallert. Hændelsen fandt sted på Ydre Ringvej.

Susanne Hviid, Politikommisær hos Sydøstjyllands Politi, udtaler sig om episoden: – Det er en alvorlig sag, og vi tager spirituskørsel meget alvorligt. Det er vigtigt, at vi alle arbejder sammen for at sikre vores veje og sikkerheden for alle trafikanter.

Boligmarkedet viser stærke forårstegn

0
Peter Møller. Arkivfoto: AVISEN

De nyeste nøgletal for boligmarkedet viser fremgang og varsler optimisme, vurderer lokal ejendomsmægler.

Efter næsten et helt år med uafbrudt nedgang på boligmarkedet er der omsider forårstegn at spore. De seneste måneder har således både budt på både prisstigninger og faldende prisafslag, viser helt nye tal fra Boligsiden.dk.

Ifølge ejendomsmægler Peter Møller fra Estate, er det normalt for årstiden, at boligmarkedet byder på stigende priser og faldende prisafslag, men i år bør det tillægges særlig betydning. 

-Efter det, vi har været igennem med inflation og stigende renter, er det en forløsning, at udviklingen endelig er vendt. Det tror jeg er godt for både boligmarkedet, boligejerne og ikke mindst samfundsøkonomien, siger Peter Møller.

Han vurderer, at prisfaldene det seneste år i forhold til, hvor høj renten er blevet, har været moderate.

-Som boligejer og aktuel boligsælger, er det selvfølgelig umådelig trist og irriterende, når ens bolig falder i værdi, som vi har oplevet det siden invasionen af Ukraine, men i forhold til hvordan verden har udviklet sig det seneste år, vurderer jeg, at vi er sluppet billigt, siger Peter Møller.

Med så voldsom en rentestigning på kort tid burde boligmarkedet have reageret hårdere på udviklingen vurderer han.

-Renten er høj, men det er beskæftigelsen heldigvis også, og sammenligner vi med sidste gang, vi oplevede et højt renteniveau, så var der dengang også langt færre i beskæftigelse, så selvom vi befinder os i udfordrende tider, ser det faktisk ud til, at vi er ret godt rustede, siger Peter Møller.

Det, der er vigtigt at holde sig for øje, er ifølge ejendomsmægleren at være opmærksom på bytteforholdet i forbindelse med boligskifte.

-De fleste, der sælger en bolig, køber også en ny kort tid efter, og derfor spiller det ikke nødvendigvis en stor rolle, at priserne er faldet. For de vil med sikkerhed stige igen på et tidspunkt, og de fleste bor en længere årrække i deres ejerboliger og vil derfor opleve værdiforøgelse igen, siger Peter Møller.

Hotel Koldingfjord nomineret til pris

0

Efter et stort boom i antallet af møder og konferencer siden corona-pandemien, er der sket en markant stigning i diversiteten af steder, der tilbyder at afholde dem. Som en konsekvens har Danske Konferencecentre ændret navnet på deres prestigefyldte kåring af Årets Konferencecenter til Danmarks Bedste Venue. De fem nominerede til dette års pris er netop blevet annonceret, og Hotel Koldingfjord er blandt de nominerede.

Marlene H. Sylvester-Hvid, direktør i Danske Konferencecentre, fortæller om den markante stigning i bookinger.

– Vi gik ind i 2023 med bookinger for 43 mio. kr. Til sammenligning havde vi ved indgangen til 2019, som vi ellers oplevede som et godt år, bookinger for 19 mio. kr.” Dette vidner om, at gæsterne er vendt tilbage til landets konferencecentre i stor stil, siger hun.

Hotel Koldingfjord, der ejes af Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer samt Dansk Sygeplejeråd, har oplevet en fremgang i antallet af fuldtidsansatte og et forbedret økonomisk resultat.

– Jeg er både stolt, beæret og meget ydmyg over, at vi på Hotel Koldingfjord er nomineret som en af kandidaterne til Danmarks Bedste Venue / Konferencecenter, siger hoteldirektør Peder J. Madsen.

Madsen fremhæver desuden, hvor vigtigt det er at fokusere på gæsterne og give dem en personlig service.

– Vi kalder det ‘vedkommende personlig service’, og det er, hvad vi giver til vores gæster, siger han.

Udover den gode service fortsætter Hotel Koldingfjord med at udvikle sig.

– Vi har sat gang i en stor lederudvikling, og det bidrager til hotellet.” Han benytter også lejligheden til at takke koldingenserne for deres støtte: “Jeg vil personligt gerne takke koldingenserne for også at bruge os, for det lokale betyder rigtig meget, siger Madsen.

Det er tydeligt, at hotel- og konferencebranchen er inde i en positiv udvikling efter corona-pandemien, og det skærpede fokus på kvalitet og gæsteoplevelser er en vigtig del af denne udvikling. Med nomineringen til prisen som Danmarks Bedste Venue er Hotel Koldingfjord et lysende eksempel på, hvad der kan opnås, når man sætter gæsterne i centrum og stræber efter at levere en personlig og engagerende service.

Debat om Trekantområdet: Hvilken værdi tilfører samarbejdet borgerne?

0

Økonomiudvalget i Vejle Kommune har haft et punkt på dagsordenen omkring Trekantområdet, som er oppe til debat i alle kommunerne, der er en del af samarbejdet. Trekantområdet er et regionalt samarbejde, en såkaldt business region, mellem syv kommuner: Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Haderslev, Vejen og Vejle. Samarbejdet omfatter erhvervsudvikling, arbejdsmarked, kultur og sport events, fælles kommuneplanlægning, grøn omstilling, fælles branding og interessevaretagelse på tværs af de deltagende kommuner.

Samarbejdet er organiseret som en forening, som kommunerne er medlem af. Foreningen styres af en bestyrelse bestående af borgmestrene for de syv kommuner. Der er etableret et selvstændigt sekretariat, der betjener bestyrelsen.

Bestyrelsen i Trekantområdet Danmark har i februar-marts 2023 drøftet, hvordan det fremtidige samarbejde skal fokuseres og organiseres med det formål at sikre, at de enkelte kommuner får mest mulig værdi. På baggrund af bestyrelsens drøftelser er der udarbejdet et fælles oplæg til dialog i kommunerne, som fremlægges for Økonomiudvalgene i medlemskommunerne.

Lone Myrhøj (F) stiller spørgsmålstegn ved værdien af samarbejdet for borgerne i Vejle Kommune.

– Hvilken værdi tilfører det borgerne i Vejle kommune? Jeg ved ikke, hvor meget vi har til fælles med de her andre byer. Hvorfor skal vi prioritere dem her frem for nogen andre?, siger SF’eren og fortsætter:-

Vi bør arbejde sammen med dem, det giver mening med, dem der giver mening. Det er fint med samarbejdet, men vi skal jo ikke nedsætte en tung administration, hvis det ikke giver mening.

Lone Myrhøj påpeger også en speciel sammensætning i organisationen.

– Det er ret specielt, at det er borgmestre alene, der sidder der, siger Myrhøj.

Hun undrer sig over, hvad der præcis skal godkendes.

– Går man ind i bilaget, er der rigtig meget om økonomi, men i sagsfremstillingen er der ikke meget om det. Hvad godkender vi?, spørger hun retorisk og fortsætter:

– Så hvis vi godkender økonomien, så skal vi på et andet punkt godkende selve indstillingen. Men pengene er afsat. Sagsfremstillingen er et punkt. Jeg ved ikke, hvad vi har afsat, for de er afsat tidligere. Det er ikke den økonomi, vi tager stilling til lige nu.

Lone Myrhøj understreger vigtigheden af at drøfte emnet igen og gøre det klart for borgerne.

– Så vi skal drøfte det igen. Det er vigtigt at vide, hvad vi skal med det her- Er det en kæmpe udgift for borgerne?, siger Lone Myrhøj.

Det er endnu uvist, hvordan beslutningerne vedrørende Trekantområdet vil udvikle sig, men det er klart, at debatten fortsætter i de involverede kommuner.

Vejle fik afklapsning og er tættere på nedrykning

0
Vejle Boldklub tabte søndag aften 4-1 til FC København i en kamp, hvor gæsterne fik den bedste start og bragte sig foran tidligt, men...