Et større genbrugsprojekt binder nu Messe C i Fredericia sammen med Spejdernes Lejr 2026. I sidste uge blev omkring 400 kvadratmeter brugte messetæpper afhentet hos Messe C med henblik på genanvendelse på den kommende spejderlejr.
Tæpperne skal bruges i lejrens Frivillige Lounge, hvor de både skal fungere som underlag i telte og bidrage til lyddæmpning i udvalgte områder. Dermed får materialer, der ellers ville være blevet kasseret efter messer og arrangementer, nyt liv i en helt anden sammenhæng.
Hos Messe C glæder man sig over, at affald er blevet til en ressource.
Ifølge Messe C viser projektet, hvordan materialer fra event- og messebranchen kan genbruges på kreative måder og skabe værdi i fællesskaber. Samarbejdet med spejderne udspringer af ønsket om at tænke bæredygtighed og cirkulær økonomi ind i driften.
Spejdernes Lejr 2026 samler tusindvis af spejdere fra hele landet, og behovet for midlertidige løsninger i telte, fællesområder og frivilligfaciliteter er stort. Her kan genbrugte messetæpper være en praktisk og bæredygtig løsning.
Messe C oplyser, at de løbende arbejder med genanvendelse af materialer fra deres produktioner og opfordrer samtidig andre aktører til at tænke i genbrug – både i professionelle sammenhænge og privat.
Spejdernes Lejr 2026 afholdes i Oksbøl og bliver en af de største spejderbegivenheder i Danmark i de kommende år.
Medlem af Europa-Parlamentet for Liberal Alliance, Henrik Dahl, opfordrer til at sætte handelsaftalen mellem EU og USA på pause efter det, han betegner som uacceptable amerikanske sanktioner mod Danmark og flere europæiske lande.
Udmeldingen kommer efter, at den amerikanske administration ifølge Henrik Dahl har indført sanktioner uden reel begrundelse som reaktion på et ønske om at overtage Grønland.
»Trump-administrationen har valgt – uden en reel begrundelse – at lave sanktioner mod Danmark og flere lande som følge af et på enhver måde uacceptabelt ønske om at overtage Grønland,« siger Henrik Dahl.
Han betegner situationen som dybt beklagelig og kalder det en tragisk dag for Vesten som samlet magtfaktor.
»Det er dybt beklageligt, når jeg som transatlantiker nu skal forholde mig til amerikanske sanktioner mod Europa. Jeg må antage, at man i Beijing og Moskva er lykkelige over, at vi er blevet så splittet,« siger han.
Henrik Dahl understreger samtidig, at EU skal reagere med omtanke og strategisk overblik.
»Selvom det er ekstremt berettiget som dansker at være rasende over det her, skal vi spille med hovedet og ikke følelserne,« siger han og tilføjer, at netop derfor bakker han op om ønsket i Europa-Parlamentet om midlertidigt at sætte handelsaftalen mellem EU og USA på pause.
Ifølge Henrik Dahl er målet ikke at lukke døren for samarbejde, men at skabe grundlag for en mere fornuftig dialog.
»Vi skal holde alle muligheder åbne, men altid arbejde for, at vi får en fornuftig og god dialog med USA,« slutter han.
Danmarks landshold må undvære stregspilleren Lukas Jørgensen resten af EM-slutrunden. En scanning mandag har bekræftet, at han har revet det forreste korsbånd over i knæet.
Skaden skete i søndagens kamp mod Rumænien, og dermed er EM slut for den 25-årige stregspiller, der til daglig spiller i Flensburg-Handewitt. Der venter nu en operation og et længere genoptræningsforløb.
»Det er lidt uvirkeligt lige nu, og måske ikke helt gået op for mig. Jeg går en hård tid i møde, og det skal synke ind. Men heldigvis er der ikke andre skader i knæet,« siger Lukas Jørgensen.
Han sender samtidig en stor tak for den opbakning, han har mødt.
»Jeg er meget rørt over den opbakning, jeg har mødt alle steder fra. Både fra mine holdkammerater på landsholdet og i klubben – og også fra tilskuerne i Boxen. Det betyder virkelig meget for mig,« siger han.
Der bliver ikke indkaldt nogen erstatning for Lukas Jørgensen, og den danske EM-trup fortsætter dermed turneringen med 18 spillere.
KULTUR. Middelfart Sparekasse har igen i år åbnet for midlerne i Fællesskabspuljen, og støtten når bredt ud i det lokale foreningsliv. Blandt modtagerne er Middelfart Musikskole Støtteforening, som har modtaget 20.000 kroner til arbejdet med at bakke op om musikskolens børn og unge.
For formand Zania Kaas er bevillingen både en anerkendelse og en sjælden mulighed for at gøre noget ekstra. »Det er en pæn donation, især fordi der ikke er nogen betingelser. Tit, når man får støtte, følger der også krav om reklame eller andet med. Her er der no strings attached,« siger hun med et smil.
Frihed til at gøre noget godt
Friheden vægter højt for støtteforeningen, som arbejder for at skabe rammer og oplevelser, der kommer alle musikskolens elever til gode. »Det er en ære at få sådan nogle penge, som vi kan bruge på at gøre noget godt for børnene,« siger Zania Kaas.
Bevillingen blev kort drøftet på et nyligt bestyrelsesmøde, men der er endnu ikke truffet en endelig beslutning om, hvad pengene konkret skal bruges til. »Vi har enormt mange arrangementer lige rundt om hjørnet, så vi ligger lidt og ulmer over, hvad det skal være. Det skal være noget godt og noget, der giver mening,« fortæller hun.
Rørt over opbakningen
Også på Middelfart Musikskole vækker støtten til støtteforeningen stor glæde. Musikskoleleder Morten Andersen fortæller, at bevillingen er blevet modtaget med både begejstring og eftertænksomhed. »Vi har glædet os til at modtage prisen, og vi har faktisk været lidt rørte over det. Det er dejligt at opleve, at nogen har fået øje på os og det arbejde, der bliver lagt her,« siger han.
For Morten Andersen hænger støtten tæt sammen med det frivillige engagement omkring musikskolen – særligt arbejdet i støtteforeningen. »Jeg er simpelthen så taknemmelig for de frivilliges indsats i støtteforeningen. De understøtter os på bedste vis og er med til at skabe muligheder, som rækker ud over den daglige drift.«
Støtten fra Middelfart Sparekasse er fortsat helt ny, og indtil videre er det primært bestyrelsen, der har haft nyheden tæt inde på livet. Men følelsen går igen. »Der er helt sikkert både glæde og taknemmelighed fra vores side,« slutter Zania Kaas.
Med bevillingen fra Fællesskabspuljen har Middelfart Musikskole Støtteforening nu bedre mulighed for at give noget tilbage til de børn og unge, der hver uge fylder lokalerne med musik – og for at skabe fælles oplevelser.
KUNST. Når Vibeke Ringholm i slutningen af januar pakker bilen i Farum og kører mod Fredericia, er det med oliemalerier, der rummer både genkendelige motiver og et strejf af abstraktion. Fra den 24. januar til 8. februar kan hendes værker opleves hos Fredericia Kunstforening.
Den 72-årige kunstner har malet i mere end 20 år og har gennem de seneste godt ti år fordybet sig yderligere gennem undervisning. I dag arbejder hun konsekvent med oliemaling på lærred – men vejen dertil begyndte et andet sted. »I starten malede jeg abstrakt og med akryl,« fortæller Vibeke Ringholm. »Men de seneste mange år har det været olie på lærred.«
Hendes billeder tager ofte udgangspunkt i fotografier, som hun selv tager og efterfølgende bearbejder digitalt. Motiverne tegnes op og males derefter i olie – et arbejde, der balancerer mellem det naturalistiske og det mere løse, stemningsbårne udtryk. »Det, jeg maler, er naturalistisk, men lavet med et lidt abstrakt indtryk,« siger hun og uddyber, at processen i sig selv betyder meget. »Jeg fordyber mig i det. Det er bare dejligt. Jeg kan ikke lade være.«
Ser frem til Fredericia
Vibeke Ringholm har gennem årene udstillet bredt og har blandt andet været antaget på 11 censurerede udstillinger rundt om i landet. Hun har også deltaget i Kunstnernes Sommerudstilling i Varde – en af de større og mere traditionsrige udstillinger i Danmark.
Derfor er glæden også tydelig over nu at skulle udstille i Fredericia. »Det er fantastisk. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Det er jo spændende,« siger hun.
Udstillingen åbner med fernisering fredag den 23. januar klokken 17, og kunstneren forventer, at rammerne i Fredericia giver mulighed for et godt møde mellem værker og publikum. »Det er meget forskelligt, hvordan stemningen er fra sted til sted, men jeg har indtryk af, at Fredericia Kunstforening er et rimelig stort sted,« siger hun og tilføjer, at hendes erfaringer fra tidligere udstillinger kun har været positive.
Selv kommer hun hele vejen fra Farum i Nordsjælland – og har allerede booket hotel i byen. »Ja, jeg ser helt sikkert frem til at komme til Fredericia,« slutter hun.
Udstillingen med Vibeke Ringholm kan ses hos Fredericia Kunstforening fra den 24. januar til 8. februar.
Når Fredericia Kunstforening skyder 2026 i gang, er det med malerier, der insisterer på at blive set en ekstra gang. Kunstneren Vibeke Ringholm er årets første udstiller, og hendes værker inviterer publikum ind i et billedunivers, hvor virkelighed og fortolkning smelter sammen.
Ringholm har malet i mange år og har gennem tiden hentet inspiration og faglig ballast hos både kendte og mindre kendte kunstnere. Blandt andet har undervisning hos Eva Louise Buus sat spor, ligesom ophold og læring på Mabel Roses malerskole har været med til at forme hendes udtryk. Siden 2009 har hun udstillet adskillige steder rundt om i landet.
Inspirationen finder hun vidt omkring. Rejseoplevelser, fotografier, naturen og hverdagens indtryk bliver samlet, bearbejdet og omsat til motiver, som hun først arbejder med digitalt, inden de finder vej til lærredet. Her tager hun oliemaling og akryl i brug og lader farver og former arbejde sig frem til det færdige udtryk.
Resultatet er malerier, der tydeligt har rod i virkelighedens verden, men som samtidig bevæger sig væk fra det umiddelbart genkendelige. Farverne kan tage et næsten psykedelisk udtryk, og penselstrøgene abstraherer motiverne, så de bliver filtreret gennem et personligt og kunstnerisk temperament.
Vibeke Ringholms værker lader sig ikke nemt sætte på formel. De rummer både noget lyrisk og intimt og samtidig en kraftfuld energi, hvor farverne får lov til at stå stærkt og insisterende. Det grafisk præcise kan sameksistere med et mere løst og næsten abstrakt formsprog, og spændet mellem klassisk naturalisme og ornamentale detaljer er en del af maleriernes særkende.
Det er kunst, der ikke blot viser noget, men som åbner for nye måder at se på. Malerier, der skubber til vante perspektiver og giver beskueren mulighed for at opleve verden gennem et andet blik.
Der er fernisering fredag den 23. januar klokken 17 i Kunstsalene på Kongensgade 111 i Fredericia. Udstillingen kan ses fra den 24. januar til den 8. februar. Der er gratis entré, og åbningstiderne er tirsdag til fredag samt søndag fra klokken 14 til 17, lørdag fra klokken 11 til 17. Mandag er der lukket.
For Kevin Møller er forskellen ikke et spørgsmål om lydniveau, men om temperatur. Om hvilken retning energien bevæger sig i, når man træder ind på banen.
I Jyske Bank Boxen er stemningen åben. Der synges. Der klappes i takt. Fællesskabet fylder rummet, når Volbeats Forevigt breder sig som en kollektiv puls, og tribunerne mere ligner et stort familieportræt end en fæstning. Det er ikke et sted, man bliver presset frem. Det er et sted, man bliver båret.
I Flens Arena er bevægelsen en anden. Her er trykket mere direkte, mere råt. Publikum står tættere, loftet virker lavere, og lyden har en skarpere kant. Det er ikke nødvendigvis venligt – men det er intenst. En hjemmebane for SG Flensburg-Handewitt, hvor modstanderen mærker, at man er på udebane, allerede før bolden er givet op.
Kevin Møller oplever det ikke som et spørgsmål om bedre eller dårligere, men om forskellighed.
»Jeg synes jo faktisk ikke, at stemningen er bedre dernede. Nu er stemningen bedre her, synes jeg, fordi folk er mere veloplagte på en eller anden måde. Det er jo så sjældent, at der er sådan nogle kampe i Danmark.«
Derfor kommer anerkendelsen også hurtigt.
»Der skal lyde et kæmpe løft på hatten til alle fansene og tilskuerne hernede.«
Flensborgs arena har sin egen vægt. Sin egen identitet.
»Banen i Flensborg er jo enestående. Og svær at sammenligne. Det er også noget med størrelsen på hallen at gøre. Men det er virkelig to vidt forskellige ting – og så stadigvæk ens ting.«
Hvor Boxen samler, konfronterer Flens Arena. Hvor den ene favner, udfordrer den anden. Det handler ikke om at overdøve modstanderen, men om at placere ham i et rum, hvor han aldrig helt føler sig hjemme.
»I Flensborg er der lidt mere mod modstanderne på en måde.«
Men også her afhænger stemningen af kampens retning.
»Når vi fører, og spiller sådan, som vi gør, så er det måske heller ikke så nødvendigt, at der bliver gået til stål mod modstanderne. Så er det mere bare at klappe folket fremad.«
For Møller er essensen ikke, om der buhes eller synges. Det afgørende er, at energien bliver givet.
»Jeg synes i princippet bare, at det er fedt, at de gider at komme og lægge sin energi i og skubbe os frem. De har betalt for nogle billetter og gør lidt ekstra. Det er vi bare utroligt taknemmelige for.«
To arenaer. To kulturer. To måder at vise engagement på. Og midt imellem dem står en målmand, der kender begge – og ved, at stemning ikke kun kan måles i decibel, men i retning.
LOKALT. Middelfart Sparekasse har igen i år åbnet for midlerne i Fællesskabspuljen, og blandt modtagerne er Demensfællesskabet Lillebælt – Fredericia, der har modtaget 10.000 kroner til arbejdet med mennesker med demens og deres pårørende.
For demenskonsulent Pia Heesch Andersen er støtten mere end blot et beløb på et regneark. Den er en mulighed for at skabe fælles oplevelser, og for at gøre dem tilgængelige for flere. »Det betyder, at vi igen kan komme afsted på en udflugt eller lave en fest, hvor vi kan tage frivillige med, så det ikke bliver for dyrt for vores brugere,« siger hun.
Støtten falder ikke tilfældigt. Ifølge Pia Heesch Andersen blev Demensfællesskabet indstillet flere gange – både af frivillige, af dem, der kommer i fællesskabet, og af pårørende. »Det var noget af det, de lagde vægt på, at der var flere, der havde søgt og indstillet os. Det betyder meget, for det fortæller jo, at det vi laver, giver mening for dem, der er en del af fællesskabet,« bemærker hun.
Plads til flere – og til fællesskab
I hverdagen holder Demensfællesskabet arrangementer i egne lokaler, men her sætter rammerne en naturlig grænse. »Når vi holder fest hernede, kan vi maks være 35-40 mennesker. Lokalerne er ikke større. Men da vi var på tur ude ved Trinity, kunne vi se, at der faktisk var brugere til over 100,« fortæller Pia Heesch Andersen.
Netop derfor overvejes det nu at bruge støtten på et større arrangement ude i byen – måske en høstfest eller en påskefrokost – i samarbejde med et sted, der kan rumme flere. »Hvis vi kan finde et godt sted og lave noget større, så bliver det selvfølgelig lidt dyrere. Men det er tydeligt noget, folk virkelig gerne vil. Og så er det dejligt at have muligheden for at sige ja,« siger hun.
Der blev skålet for støtten fra Fællesskabspuljen, da Demensfællesskabet Lillebælt – Fredericia modtog 10.000 kroner.
Reaktionerne blandt brugerne har da heller ikke ladet vente på sig. Ifølge demenskonsulenten er hver eneste støtte – stor som lille – med til at løfte både stemningen og selvforståelsen i fællesskabet. »Hver gang der dumper noget ind til os, varmer det helt vildt. Det er så smukt, det her med, at vi lokalt kan hjælpe hinanden i kommunen,« fortæller hun og peger på, at støtten også bidrager til at nuancere billedet af demens. »Demens bliver løftet til at være noget andet end bare gamle mennesker. For det er jo ikke det, det er. Selvom man har et liv med demens, kan man stadig foretage sig rigtig mange spændende ting.«
Oplevelser, der bliver husket
Demensfællesskabet lever i høj grad af de historier og relationer, der opstår omkring aktiviteterne. Pia Heesch Andersen nævner blandt andet Mogens, der tidligere var cykelpilot i fællesskabet. Efter hans død valgte familien at donere pengene fra bisættelsen til Demensfællesskabet i stedet for blomster. »De penge blev brugt i Mogens’ ånd. Jeg har planlagt en cykelringridning den 6. august ude ved Lillebælt – med romkugler og kakaomælk,« fortæller hun med et smil.
Det er præcis den slags oplevelser, hun arbejder målrettet for at skabe, og med så lav egenbetaling som muligt. »Jeg prøver virkelig at finde ud af, hvad brugerne har brug for, hvad de trives med, og hvordan vi kan gøre det, så flere kan være med. For jo flere vi kan få med og lave gode oplevelser for, jo bedre er det hele,« smiler hun.
Med støtten fra Middelfart Sparekasse er der nu bedre mulighed for fællesskab, nærvær og oplevelser – også når livet leves med demens.
KULTUR. 20.000 kroner kan række langt i en lille kulturinstitution. Det mærker Middelfart Billedskole, som i år er blandt modtagerne af midler fra Middelfart Sparekasses Fællesskabspulje. Støtten kommer på et tidspunkt, hvor skolen er i gang med at udvide sine tilbud.
»Vi kan gøre rigtig mange ting for 20.000 kroner i vores lille biks. Det har stor betydning for os,« fortæller Amalie Bergholdt, leder af Middelfart Billedskole – tydeligt glad for den opbakning, der følger med støtten. Hun hæfter sig også ved, at beløbet rækker ud over det rent økonomiske. »Det lyder til, at dem, der har udvalgt os, har været begejstrede for det, vi laver. Bare det, at vi kommer længere ud, og flere får at vide, hvem vi er, og hvad vi kan, betyder meget,« siger hun.
Keramik i fokus på Kabel29
Pengene er endnu ikke brugt, men retningen er klar. En stor del af støtten skal gå til billedskolens satsning på keramik i de nye rammer på Kabel29 – det ungeområde, hvor skolen har udvidet sine aktiviteter. »Vi har satset ret stort på keramik dernede, og støtten skal være med til at få det til at køre ordentligt,« forklarer Amalie Bergholdt.
Billedskolen har i den forbindelse fået doneret en keramikovn fra CLAY Keramikmuseum Danmark, men ovnen kræver både gennemgang og opgradering, før den kan bruges optimalt. »Den skal ses efter, tjekkes og opgraderes. Det er blandt andet dér, pengene skal bruges,« siger hun.
Lidt mere end drift
Ud over de nødvendige, tekniske investeringer giver støtten også mulighed for at tænke lidt bredere i hverdagen på billedskolen. Ikke alt behøver at handle om drift og vedligeholdelse, bemærker lederen. »Noget af støtten skal også bruges på et eller andet lidt lækkert. Det er rart, at det ikke kun bliver drift det hele, men at der også er mulighed for at gøre noget ekstra,« smiler hun.
Nyheden om støtten er allerede delt internt på billedskolen, hvor både bestyrelse og undervisere har taget godt imod meldingen. »Jeg har delt det med bestyrelsen og underviserne, og reaktionen har været meget positiv. Det er dejligt at blive taget seriøst i det arbejde, vi laver,« siger Amalie Bergholdt.
For hende handler støtten ikke kun om konkrete indkøb eller nye muligheder i undervisningen, men også om anerkendelse af det arbejde, der bliver lagt i billedskolen til daglig. »Der skal være plads til kultur, og den skal tages alvorligt. Det er et stort stykke arbejde, som kræver både faglighed og engagement, og støtten her er med til at vise, at det bliver set og værdsat,« slutter hun.
