Den måde ledere ser, lytter til og mærker verden er en del af den personlige identitet, både som leder og som menneske. Vi har, hver især, vores helt unikke opfattelse af verden. For den gode og succesfulde leder betyder det, at en af lederens hovedopgaver er at få skabt en bevidsthed om, en forståelse af, og et samspil og en samklang mellem alle de forskellige modeller af verden, der er på spil i ledelsesrummet. Det handler denne artikel om i serien af artikler om ”Kunsten at lede”.
Opfattelsen af den virkelige verden
Opfattelsen af den virkelige verden har været under forandring siden de første mennesker på jorden. Engang troede vi fx, at jorden var flad, det gør de fleste af os ikke mere. Menneskets fortsatte eventyrlyst og udforskningstrang bringer stadighed nye idéer og overbevisninger frem i lyset om, hvordan den virkelige verden er, eller hvordan den lige nu skal nytolkes. Idéer og overbevisninger som ofte bringer forvirring, frygt og angst hos os, og som tilsidesætter den følte og oplevede tryghed i midlertidig stabil verden. De stadig flere og flere menneskeskabte kriser og krige forstærker denne oplevelse.
Det interessante er, at vi i den vestlige verden gennem århundreder har været overbevist om og har ageret som om, at det kun er vores model af verden, der beskriver den ægte og virkelige verden. At der kunne findes en model af verden – vores. Det paradoksale er, at sådan føler og opfatter mange andre folkeslag, kulturer og fællesskaber det også om deres model af verden. Det har ført til mange katastrofer. Det skaber politisk uenighed, og når den politiske uenighed overtræder parternes ”røde linjer” bryder fjendtligheder og krige ud, de eskalere og suger andre folkeslag med ind i krigens tåger. Som den preussiske general og militærteoretiker Carl von Clausewitz skrev er ”krigen forlængelsen af politikken med andre midler”, og han definerede, at ”Krigen er altså en voldshandling med det formål at tvinge modstanderen til at følge vor vilje.”
Sådan er det også for ledere i andre sammenhænge, fællesskaber, virksomheder og organisationer. Krigsretorikken i mange ledelsesteorier er et tegn herpå. Men så langt behøver det slet ikke at komme.
Vi har alle en model af verden
Hvis du, som leder, leder og lever ud fra den overbevisning og forestilling, at ”Vi oplever ikke verden, som den er – Vi oplever en model af verden”, så får det en ny betydning og konsekvens for dit lederskab.
Vi oplever verden gennem vores sanseapparater. Vi ser gennem øjnene, vi hører gennem ørerne, vi føler, vi lugter og smager. Vi bearbejder og filtrerer sanseindtrykkene gennem vores hjerne, som er påvirket af arv, miljø, erfaring og meget mere. Alt dette betyder, at hvert eneste menneske får en unik og subjektiv oplevelse og opfattelse af verden – én unik model af verden. Hvis du leder ud fra den overbevisning, ser du pludseligt de mange kulturelle forskelligheder, forskelle mellem nationer, organisationer og sammenslutninger i et helt andet lys og kreativt perspektiv. Forskelligheder, som er naturlige og som viser sig at være menneskelighedens unikke styrke, hvis vi forstår samspillet mellem de forskellige modeller af verden, og vi forstår at skabe en samklang og resonans mellem dem.
Respekten for andres model af verden
Forudsætningen for, at det sker, er, at vi bliver nødt til at respektere andre menneskers, nationers og sammenslutningers opfattelser af verden. Deres modeller af verden. Hvis vi for eksempel ønsker at trække USA, Rusland og Kina med i retning af vores klimadagsorden, bliver vi nødt til i udgangspunktet at forstå og respektere deres opfattelse af verden. Tilsvarende betyder det, at vi bliver nødt til at forstå og respektere Ruslands opfattelse af verden, hvis vi – i sidste ende – ønsker en fredelig løsning på Ruslands fuldstændigt uacceptable angreb på Ukraine. Det betyder ikke, at vi skal acceptere deres model af verden. Men i udgangspunktet må vi respektere den, ligesom de skal respektere vores model. En ægte følelse af gensidig ligeværdighed er forudsætningen for gensidig tillid og forenet udvikling. Denne overbevisning og forestilling kan med fordel anvendes af ledere på alle niveauer, både i krig og fred.
I Sarajevo tilbage i foråret 1992, redede netop disse to overbevisninger og forestillinger om verden mig og min chef ud af to gidseltagninger og mange andre kritiske situationer i begyndelsen af borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Senere er disse to overbevisninger blevet en helt naturlig del i mit lederskab, som ledelsesværktøjer, der kan opløse selv de allerstørste og mest komplekse paradokser og kriser i ledelsen af mennesker.
Lederens handlemulighed
Søren Kierkegaard har også beskæftiget sig med tilsvarende tanker og overbevisninger. I ”Synspunktet for min forfattervirksomhed” udgivet i 1859 skrev han andet afsnit, kapitel 1, A, §2 under overskriften ” At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. ”
Når vi, som ledere, ønsker at lede andre mennesker et bestemt sted hen, så er det bedst at begynde i deres model af verden. Nøglen til at flytte mennesker ligger i at forstå, hvor de kommer fra, og hvor de er på vej hen. Først når vi, som ledere, ved det, kan vi påbegynde den fælles rejse over i nye forestillinger om verden og lede dem derhen og senere derfra.
Tager vi dette udgangspunkt i mødet med andre mennesker udfolder der sig helt nye handlemuligheder for lederen. Engagementet, motivationen og den gensidige tillid kan etableres og styrkes. En fælles kreativitet får bedre vækstbetingelser. Husk på, at du som leder kun er noget i kraft af dine medarbejdere.
