-4.1 C
Copenhagen
fredag 26. december 2025

Bilist ramte motorvejsskilte ved Nørre Aaby

0
Bilist ramte motorvejsskilte ved Nørre Aaby

DØGNRAPPORT. Fyns Politi måtte torsdag morgen rykke ud til et trafikuheld på Fynske Motorvej ved Nørre Aaby i Middelfart Kommune. Her kørte en bil ind i motorvejsskilte, der var opsat i forbindelse med vejarbejde. Bilen fik betydelige skader, men der skete ingen personskade.

I Assens blev der anmeldt et tyveri af en udendørslampe på Thorvald Niss Gade natten til torsdag. I Faaborg blev der anmeldt et tyveri af syv solceller fra et udendørsareal på Fruerlund onsdag morgen. Solcellerne stod op ad en mur og skulle have været monteret.

I Odense S opstod der torsdag eftermiddag endnu et færdselsuheld. En bilist overså en kø foran sig ved afkørsel 51 og påkørte en anden bil bagfra. Ingen alvorlige personskader blev registreret.

Indbrud og tasketyveri i Odense

På Hauges Plads i Odense V blev en taske stjålet i Letbanen. Tasken indeholdt kort, kontanter og høretelefoner.

På Heklavej i Odense NV blev der anmeldt et indbrud onsdag eftermiddag. Der var skaffet sig adgang via et opbrudt vindue, men forurettede har endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Flere sigtelser for påvirket kørsel

I Munkebo blev en 35-årig mand torsdag aften sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer.

I Odense C blev en 33-årig mand torsdag aften sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

På Østre Ringvej i Odense SØ blev en 25-årig mand sigtet for spirituskørsel torsdag aften.

På Nordmarksvej i Odense N blev en 26-årig mand fra Nordfyns Kommune sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer. Han blev desuden sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Oplysningerne stammer fra Fyns Politis døgnrapport den 18. september 2025.

Fredericia samler kræfterne om turismen

0
Fredericia samler kræfterne om turismen

BUSINESS. Der var en særlig energi i salen, da Tøjhuset i Fredericia dannede ramme om byens turismedag. Erhvervsfolk, politikere, oplægsholdere og lokale aktører sad side om side for at tale om det, der i stigende grad fylder på dagsordenen i byen ved Lillebælt. Hvordan bliver Fredericia en turismemagnet, og hvordan kan man i fællesskab styrke et område, der både har potentiale og udfordringer.

Moderator for dagen, Karin Cruz, oplevede en usædvanlig koncentration i rummet. »Jeg synes, at det var en rigtig god oplevelse. For det første fordi dem, der kom, var rigtig engagerede. Nogle gange kan man godt opleve, at folk er sådan lidt flyvske eller optaget af andre ting, men her var salen meget dedikeret til emnet. Det var nok også fordi det var de rigtige personer, der var til stede. Folk i byen og fra markedet, der har en aktie i det. Jeg oplevede egentlig en sal, der var meget nysgerrig, og det var rigtig rart at opleve,« siger hun.

Karin Cruz på scenen.

En fælles front

Et gennemgående tema på dagen var nødvendigheden af samarbejde. Fredericia står strategisk godt placeret, og derfor er der mange forskellige interesser i spil. For nogen er hotellerne det vigtigste, for andre er det konferencefaciliteterne, naturen eller kulturen. Hvis det hele skal løftes, kræver det, at man trækker i samme retning.

»Jeg følte slet ikke, at det var selvcentreret. Jeg følte tværtimod, at man var meget optaget af hinanden og ville høre de forskellige pointer. Fællesskab og samarbejde om at løfte i flok var ret tydeligt for mig. Der var mod på møder og mod på at finde ud af, hvordan man kan tiltrække flere mennesker,« fortæller Karin Cruz.

Det synspunkt deles af arrangørerne, Experience Fredericia og Visit Fredericia. Malou Trabjerg fra Experience Fredericia sætter ord på stemningen: »Vi er meget stolte af, at vi endnu engang er blevet bekræftet i det unikke samarbejde, der er skabt på tværs af turismebranchen i Fredericia. Til et arrangement som dette mærker man tydeligt, hvordan der summer af god energi, og det er fantastisk at være vidne til det intime forum, som vi har fået skabt i fællesskab.«

Styrkerne i byens DNA

Når man kigger på Fredericia udefra, er det let at få øje på nogle klare styrker. Byens placering midt i landet, tæt på motorvej og jernbane, giver en tilgængelighed, som mange andre destinationer misunder. »Folk, der kommer sydfra, kan tilgå byen meget let via motorvej og jernbanen, og det samme gælder nordfra og østfra. Det tror jeg virkelig er et stærkt signal,« siger Karin Cruz.

Hertil kommer vandet og naturen, som ligger tæt på bymidten. Trelde Næs, Lillebælt og de grønne områder er værdifulde kort i en tid, hvor turister i stigende grad søger oplevelser, der kombinerer by og natur. »Vandet kan rigtig meget. At naturen ligger så tæt på, gør det attraktivt både for møder, konferencer og almindelige turister. Samtidig er der fokus på at passe på naturen. Det fyldte også noget i tirsdags, hvordan vi kan udvikle turismen og samtidig tage hensyn til bæredygtighed,« siger hun.

Den største udfordring

På trods af styrkerne er der også områder, hvor Fredericia skal løfte sig, hvis ambitionen om at blive en egentlig turismemagnet skal indfries. Hotelkapaciteten er en af de helt store knaster.

»Det er måske kapaciteten. Hvordan får vi de store konferencer til byen, og hvordan holder vi fast i turismen, så den ikke glider ud imellem hænderne på os,« siger Karin Cruz. Hun understreger, at hun oplevede både borgmesteren og byrådsmedlemmer tage problemstillingen alvorligt. »Jeg tror, at der ligger nogle politiske beslutninger, men også erhvervsmæssige beslutninger, der skal til. Jeg tror sagtens, det kan lade sig gøre, men det er et spørgsmål om vilje.«

Hos arrangørerne var der også en klar erkendelse af, at kapaciteten er en barriere. »Vi oplevede en stor tilslutning fra både private aktører og det kommunale regi, og det vidner virkelig om, at vi er lykkes med at skabe et fælles sprog for turismen i vores by. Vi er også rigtig tilfredse med outputtet fra paneldebatten, som blandt andet talte ind i vores store mangel på hotelkapacitet. Vi håber, at dette kan blive et fælles afsæt til en øget indsats på netop det område fremadrettet,« siger Malou Trabjerg.

Læring fra andre

Dagens oplægsholdere gav også inspiration udefra. Marco Wendicke fra MeetDenmark talte om mulighederne i mødeturismen og hvordan man kan tiltrække konferencer og erhvervsarrangementer, der skaber omsætning og branding for en by. Andreas F. Poulsen fra Naturpark Vesterhavet gav et indblik i, hvordan man kan forene stærke naturoplevelser med hensyn til bæredygtighed og lokal erhvervsudvikling.

De oplæg ramte en nerve hos deltagerne, og ifølge Karin Cruz var der stor lyst til at omsætte ideerne til konkrete initiativer. »Jeg synes, at man kunne mærke en nysgerrighed i forhold til, hvad andre har gjort. Folk spurgte meget ind og var optaget af, hvordan man kan bruge erfaringerne her i Fredericia,« siger hun.

En by i forandring

Fredericia er i gang med en ny fortælling om sig selv. Fra fæstningsby med historisk tyngde til moderne erhvervs- og kulturby med store ambitioner på turismeområdet. »Jeg tror, at man skal lave en version 2.0 af Fredericia,« siger Karin Cruz. Hun peger på, at brandingprocessen allerede har sat sig spor, men at der er behov for at videreudvikle fortællingen. »Det er det, der lige nu kan sømmes fast.«

Arrangørerne deler den analyse. »Vi er ikke et sekund i tvivl om, at vores styrke ligger i det samarbejde, vi har på tværs. Når man ser på de ting, vi er lykkedes med de seneste år, både på erhvervs- og leisureturismen, så er det netop fordi vi har haft et fælles udgangspunkt,« siger Malou Trabjerg.

En vilje til at løfte

Når man forlader Tøjhuset efter en dag med oplæg, paneldebat og netværk, er det tydeligt, at turismen i Fredericia står et vigtigt sted. Der er ambitioner, der er udfordringer, og der er vilje. Og måske vigtigst af alt er der en fælles erkendelse af, at ingen kan løfte opgaven alene.

Som Karin Cruz formulerer det: »Det var tydeligt for mig, at man stod sammen. Jeg oplevede et fællesskab og en lyst til at finde ud af, hvordan man i fællesskab kan tiltrække flere mennesker.«

For Fredericia handler det om at gribe de muligheder, der ligger i byens placering, natur og historie, samtidig med at man får bygget den kapacitet, der kan bære de store arrangementer og de mange gæster. Lykkes det, kan byen tage det næste skridt fra ambition til realitet.

Millionerne fosser ind i familieafdelingen men børnene mærker det ikke

0
Millionerne fosser ind i familieafdelingen men børnene mærker det ikke

POLITIK. På fem år er der tilført 150 millioner ekstra til Fredericia Kommunes familieområde. Alligevel er der blot kommet én ekstra medarbejder i afdelingen. Den udvikling vækker ikke bare undren men også dyb bekymring blandt flere politikere. En af dem er Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten som i månedsvis har gravet i tallene og forsøgt at finde en forklaring.

Byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz er en af flere politikere, der undrer sig over, hvad de mange penge som politikere har bevilliget ekstra til familieområdet er gået til. Nu efterlyser hun svar for, hvad de store beløb er gået til.

»Vi har afsat penge til flere ansatte og til konkrete indsatser men vi kan ikke se, at det giver udslag. Når vi i foråret blev præsenteret for udviklingen i antallet af medarbejdere var jeg helt uforstående. Vi taler om store beløb, nogle gange til to stillinger, andre gange til seks. Så har jeg en klar forventning om, at vi kan se det,« siger Cecilie Roed Schultz.

Ifølge hende er der i dag cirka 12 millioner kroner mere i familieafdelingen end i 2020. Alligevel er hverken arbejdsmiljøet eller kvaliteten blevet bedre. Tværtimod er der fortsat familier som klager over manglende hjælp og medarbejdere der bukker under for alt for høje sagstal.

»Vi får straks påbud fra Arbejdstilsynet, og vi kan ikke forsvare det her hverken økonomisk eller menneskeligt. Det føles lidt som at smide penge i et sort hul. Vi giver ekstra midler, men vi ser ikke en bedre kvalitet og vi ser ikke flere ansatte,« siger hun.

Forvaltningen peger selv på flere forklaringer. Halvårlige rammebesparelser på 0,5 procent som et bredt flertal i byrådet har vedtaget, pris- og lønfremskrivninger, administrative omlægninger og nye ledelseslag. Cecilie Roed Schultz køber dog ikke, at det kan forklare så store beløb.

»Så stort er lønbudgettet jo ikke til omkring 50 medarbejdere. Jeg synes simpelthen ikke, de svar vi får, kan matche de mange millioner vi har afsat. Og når man samtidig ser, at medarbejdere presses endnu mere og familierne ikke oplever forbedringer, så bliver bekymringen kun større,« siger hun.

Barnets Lov kræver mere men ressourcerne slår ikke til

Med den nye Barnets Lov er kravene til dokumentation og sagsbehandling skærpet. Det betyder mere arbejde for de socialrådgivere der i forvejen har bunker af sager liggende på skrivebordet.

»Jeg er ekstremt bekymret for, hvad det her betyder for børnene. Når medarbejderne er pressede og tiden bliver brugt på dokumentation, så er det jo børnene og familierne der betaler prisen. Og vi har allerede alt for mange eksempler på, at kvaliteten ikke er god nok,« siger Cecilie Roed Schultz.

Debatten om familieafdelingen har længe fyldt i byrådet. Først i Børn- og Skoleudvalget, siden også i Økonomiudvalget. For Cecilie Roed er det blevet et af de emner hun bruger størstedelen af sin tid på.

»Jeg har siddet i utallige møder, vi har haft temamøder, og jeg har brugt rigtig mange timer på at stille spørgsmål. Men jeg bliver ikke roligere. Tværtimod bliver jeg mere bekymret hver gang jeg finder nye oplysninger. Det er jo ikke småpenge, vi taler om, og jeg synes ikke, vi får de klare svar vi har brug for,« siger hun.

Hun peger på at Enhedslisten som det eneste parti har stemt imod de faste rammebesparelser. »Vi bryder os ikke om sådan nogle grønhøsterbesparelser, hvor man bare tager en procentdel af budgettet år efter år. Men selv de besparelser kan ikke forklare de enorme summer vi mangler svar på,« siger hun.

Cecilie Roeds bekymring handler ikke kun om økonomi men om mennesker. Børn og familier oplever ifølge hende ikke den støtte de har brug for, og de ansatte presses til det yderste.

»Det her handler ikke om at kaste flere penge efter en bundløs brønd. Vi har brug for en helt klar gennemgang af tallene, så vi kan forstå, hvor pengene forsvinder hen. For hver gang vi har fundet ekstra midler, har vi fået at vide, at det var det beløb, der var brug for. Når vi skulle finde 40 millioner, så fandt vi 40 millioner. Og oveni har vi lagt penge til flere ansatte, som forvaltningen ikke engang havde bedt om. Jeg vil ikke bare blindt følge de oplæg, forvaltningen kommer med længere,« siger hun.

Et kald på gennemsigtighed

Spørgsmålet er hvad der kan gøres for at sikre, at næste gang der afsættes penge, så skaber det faktisk en forskel. På det punkt tøver Cecilie Roed Schultz ikke med sin konklusion.

»Det første vi må have styr på er tallene. Hvor mange penge er gået til hvad, og hvorfor ser vi ikke de resultater, der var forudsat. Vi må have en overordnet diskussion om, hvad der sker i familieafdelingen. For konsekvensen af ikke at få styr på det her er, at både medarbejdernes arbejdsmiljø og kvaliteten af sagsbehandlingen lider. Og det rammer i sidste ende børnene og familierne,« siger hun.

Hvilken model leder DU efter?

0
Hvilken model leder DU efter?

Spørgsmålet om ”Hvilken model leder DU efter? ” har mange ledere, ja alle mennesker ofte svært ved at finde svarene på. Ofte gennemføres den daglige ledelse ubevidst ud fra personlige erfaringer og måske for længst gennemførte lederkurser. Mange er heller ikke bevidste om betydningen af at kende svaret og bevidste om at styre den daglige ledelsesproces. Indtil nu har jeg i artikelserien ”Kunsten at lede” primært beskæftiget mig med en række forskellige underliggende ledelses- og kommunikationsværktøjer, som på hver deres måder komplementer den overordnede ledelsesmodel, som denne artikel handler om.

Indledning
Lad mig skrive det med det samme. Der findes ikke kun én rigtig model for alle ledere/mennesker i alle situationer at lede efter. Hverken for at lede sig selv og/eller andre. Men til gengæld er min påstand, på baggrund af mine egne, personlige ledelseserfaringer og indsigt i mange hundreder businesscases gennem mit censorarbejde, at der findes en bestemt, overordnet og enkel ledelsesmodel, som er den bedst mulige for den enkelte leder/det enkelte menneske i den enkelte ledelsessituation.

For den enkelte leder og det enkelte menneske gælder det derfor om, selv at finde ind til den model, som den enkelte (du) leder bedst efter, både generelt og mere situationsbestemt. Jeg er også overbevist om, at vi som ledere og mennesker med stor fordel kan søge inspiration hos andre i deres personlige ledelsesmodeller. Både hos dem, der ligner os, og i høj grad også dem, som vi er forskellige fra.

Rå kopiering ender dog ofte ikke godt, for du og dem, du leder, skal kunne genfinde din personlighed i din lederstil – 1 til 1. Inspirationen udefra giver plads til nye tanker og kreative idéer til udvikling af egen lederstil og ledelsesmodeller. Idéer og tanker som bør testes, afprøves, justeres og måske integreres helt eller delvist i din fremtidige ledelsesværktøjskasse.

Derfor – til inspiration og eftertanke – lidt mere om den model, som jeg selv foretrækker og søger at lede efter hver eneste dag, både af mig selv og i ledelsen af andre.

Modellen jeg ledte efter, fandt og leder efter
Jeg er gennem tiden stødt på mange gode ledelsesmodeller. Både via egne ledelseserfaringer gennem over 40 års ledervirke på både det taktiske, operative og strategiske niveau tæt på det politiske, samt via andres erfaringer gennem et utal af casestudier og afhandlinger via mit mangeårige censorvirke ved det erhvervsøkonomiske censorkorps og Forsvarsakademiet.  De er prøvet af, justeret og fornyet med andre. Noget er blevet hængende, som situationsafhængige delelementer, andre senere forkastet, fordi tiden og samfundet omkring dem havde bevæget sig videre og væk fra dem.

Den model, den strategi eller den helt bestemte ledelsesadfærd, som jeg i dag gør brug af, både når jeg personligt overvejer, beslutter og handler, og når jeg leder andre. Det er en simpel lederadfærdsmodel, som er kernen omkring alle de ledelses- og kommunikationsværktøjer, som jeg skriver om i serien ”kunsten at lede”. Det er en helhedsmodel og overordnet model for ledelse. En model der med stor fordel kan implementeres i alle ledelsesbrancher og på alle ledelsesniveauer.

Jeg stødte på ledelsesmodellens grundelementer under min Business Coach og Transformation Facilitator uddannelse i 2007-11 ved Acuity World, som jeg i dag er tilknyttet som Associated Partner. Acuity World kalder den for ”The Personal Leadership Spiral”. I min egen brug og i en justeret form kalder jeg den for ”4-trinsraketten”. Det gør jeg, fordi jeg, som regimentschef i 2011 – 2013, introducerede, implementerede og testede ledelsesmodellen igennem ved det daværende Telegrafregiment (nu Føringsstøtteregimentet) med hovedkvarter i Fredericia. Regimentet havde på det tidspunkt ca. 650 medarbejdere og på det tidspunkt under transformation til det der senere blev til Føringsstøtteregimentet. Du kan læse mere om dette ”forsøg” i min første bog: ”Chef for Telegrafregimentet – om lederskab og resultater”.

Ledelsesprocessens overordnede ”Loop 4 Leadership”
I dag vil jeg måske hellere kalde modellen for ledelsesprocessens ”Loop 4 Leadership”. Dette for at understrege den iterative, dynamiske og uendelige proces mellem de fire delelementer og helheden i sammenhæng med den omverden, der omkranser den. Når man har gennemført loopets 4 dele, begynder du forfra med 1. del, nu fra et nyt udgangspunkt. I det følgende kan du udskifte jeg/du/dig med vi/jer/os og omvendt.

Det første delelement handler om: ” Hvad har vi styr på? ”
Det første, du gør, er at finde svarene på følgende spørgsmål: Hvilke resultater har vi (du selv som leder) skabt frem til i dag? Hvor gode er de opnåede resultater? Hvorfor er det vigtigt for os (for dig som leder) at opnå disse resultater? Med svarene får du ikke alene styr på og foretaget en evaluering af, hvad du og virksomheden har styr på netop nu, og hvilke resultater der er skabt siden sidste ”Loop”. Du får også bragt dig selv og de involverede medarbejder i ledelsesprocessen i en mentalt god tilstand ved at tænke tilbage på jeres og dine succeser.

Det andet delelement handler om: ” Hvor vil du/I hen? ”
Med udgangspunkt i den foretagne evaluering og etableringen af den gode mentale tilstand fortsætter du med at finde svarene på følgende spørgsmål: Hvor vil jeg/vi gerne hen med netop denne ledelsesproces? Hvorfor er det vigtigt for os/mig som leder? Hvordan vil vi/jeg vide, at vi/jeg har opnået det? Med svarene får I/du som leder skabt nogle klare, prioriterede og motiverende mål for jeres aktive handlinger. Handlinger som primært er koblet til hovedmålet og eventuelle delmål, og ikke koblet handlingerne til det, du kommer fra og vil væk fra.

Det tredje delelement handler om: ” Hvad skal der til? ”
Når du kender jeres/dine ønsker og forventninger om, hvor I/du vil hen, fortsætter I/du med at svare på spørgsmålene:  Hvilke ting skal der ske for, at den ønskede situation og tilstand opnås? Hvilken prioritering og rækkefølge?

Det er vigtigt i denne tredje del af ledelsesprocessen, at du begynder bagfra. Altså hvad er det sidste, I/du gør, før I/du er i mål? Hvad er det næstsidste? osv. Det er også vigtigt, at ”delmålene” (tingene og adfærden der skal ske) ikke er større og mere omfattende end, at de overskuelige og let kan nås. Det drejer sig om, at få tingene til at ske og nå i mål. Ofte ser jeg, at virksomheders og myndigheders indledende fastlagte delmål er meget omfattende, hvilket fastlåser opgaveløsningen, som dermed har svært ved at kommer i gang. Opstillingen af flere indledende og mindre delmål (nogen kalder dem for ”lavt hængende frugter”), der er lette og hurtige at nå, kan være med til at skabe netop de succesoplevelser og den medarbejdermotivation, der skal til, for at den egentlige opgaveløsning kommer godt i gang.

Det fjerde delelement handler om: ” Hvad er de første skridt/trin? ”
Det fjerde sidste delelement handler det om at sætte fokus på at få igangsat de allerførste skridt og handlinger i processen. At få gjort sig de første erfaringer og evalueringer og få god feedback, som udgangspunkt for det næste loop i ledelsesmodellen.

Alle fire delelementer bør naturligvis dokumenteres i behørigt og relevant omfang. I modelbilledet øverst i artiklen er det illustreret ved ”Resultattavler”, oversigt(er) over ”Aktuelle Opgaver” og deres prioritering, samt ajourførte ”Aktivitetsoversigter” som eksempler herpå.

Afrunding
Loop 4 Leadership har naturligvis lighedspunkter med mange andre ledelsesmodeller. Jeg har jo også ladet mig inspirere af dem. Men forskellen ligger måske mere i de ofte afgørende forskellige udgangspunkter og andre ledelsesgreb og underliggende værktøjer, som min samlede ledelsesværktøjskasse indeholder og som omfavner Loop 4 Leadership Modellens fire delelementer.

Afslutningsvis vil jeg derfor referere til de øvrige artikler i serien ”kunsten at lede”, hvor du kan finde dem. Hvis du klikker på mit navn øverst i denne artikel, så kan du få en oversigt over alle mine indlæg i den af de 26 netaviser, som Danske Digitale Medier udgiver, og som du netop nu befinder det på. Rigtig god læselyst.

Pernelle Jensen: Strukturen er ikke det største problem lige nu

0
Pernelle Jensen: Strukturen er ikke det største problem lige nu

POLITIK. Formanden for Unge- og Uddannelsesudvalget i Fredericia Kommune, Pernelle Jensen (V), ser både plusser og minusser ved distriktskolemodellen. Hun understreger dog, at der er andre udfordringer i folkeskolen, som hun ønsker at tage fat på først.

»Der er både fordele og ulemper ved distriktskolemodellen. En af ulemperne er helt klart, at man skal skifte skole, når man går fra 0-6.klassetrin til 7-9. Det er helt klart en af de svage sider ved distriktskolemodellen,« siger Pernelle Jensen.

Hun peger samtidig på, at modellen har nogle økonomiske og faglige styrker. »Det er en ret billig løsning i forhold til ledelsesniveauet. I forhold til hvordan man ledelsesmæssigt driver folkeskole. Det giver også mulighed for lærerne til at sparre med hinanden på en anden måde, end hvis man kun sad som én lærer, der havde matematik i indskolingen. Det giver nogle andre muligheder for at sparre med hinanden,« siger hun.

Selv om hun anerkender problemerne med distriktsmodellen, vil hun ikke gøre en hurtig ændring af strukturen til førsteprioritet. »Man kan jo sige, lige nu har vi jo den struktur, vi har, og jeg synes, at der er så mange andre udfordringer i folkeskolen, end lige præcis strukturen, som jeg egentlig gerne vil håndtere først. Jeg synes, at inklusion er en kæmpe udfordring. Indholdsmæssigt, også for vores karaktergennemsnit og vores trivsel, er det noget af det, vi skulle fokusere på til at starte med,« siger Pernelle Jensen.

Hun åbner dog for en gradvis tilbagevenden til helhedsskoler, når kommunen bygger nyt. »I takt med, at vi bygger nyt, som vi jo også gør på Ullerup Bæk Skolen og Skansevejens Skole i distrikterne, så giver det rigtig god mening at gå tilbage til en 0. til 9. klasse. Men hvis du spørger mig, om vi bare fra den ene dag til den anden skal lave strukturen om, så synes jeg ikke, at vi skal. Det kommer til at tage rigtig mange ressourcer at lave en struktur om, og der er rigtig mange, der bliver bekymrede i den proces. Så det synes jeg ikke, at man skulle. Jeg ser hellere, at vi håndterer indholdet i folkeskolen. Og så i takt med, at vi bygger nyt, laver det tilbage til 0.-9.,« siger hun.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.

Læs også

Fra Humlebæk til Fredericia – Jonas Kruse er vokset sammen med klubben

0

SPORT. Det begynder stille. En dreng på fire år med en bold i hænderne i Humlebæk Håndbold. Dengang handlede det mere om leg end om resultater, mere om fællesskab end om medaljer. Men det blev startskuddet på en rejse, der mange år senere skulle føre Jonas Kruse til Fredericia Håndboldklub og til en central rolle som holdets playmaker.

Jonas Kruse kommer direkte fra træning. Han giver hånd og tager plads i interviewstolen. Kaffe behøver han ikke, men et glas vand, og så taler vi ellers om håndbold. En passion, der er vokset massivt på drengen, der i dag er en ung mand, der er flyttet til Fredericia.

»Jeg starter til håndbold i Humlebæk Håndbold dengang jeg er fire år til noget, der hedder bold og leg. Og så tager det egentlig bare fart derfra. Jeg spiller hele U8-tiden i Øresund Håndbold. Det er sådan rigtig børnehåndboldagtigt, hvor man spiller i hallen, som man også går i skole på. Min håndboldtræner var også min matematiklærer« fortæller han med et smil.

Det var en barndom, hvor hverdagen gled direkte over i sporten. Skole og håndbold var vævet sammen. Samme bygning, samme mennesker, samme rytme. Et miljø, der var trygt, men også begrænset. Det var først, da han kom til Helsingør, at tingene tog fart. Her blev trænerne mere ambitiøse, og Kruse fik smag for det, man kunne kalde et elitemiljø.

Springet til Jylland blev alligevel dramatisk. Som 15-årig valgte han at forlade det kendte og trygge for at starte på efterskole i Vejle.

»Det var et stort spring. Jeg kendte ingen, da jeg mødte op på efterskolen, og jeg kendte ikke engang efterskolen, før jeg søgte ind. Jeg tænkte bare, at jeg skulle prøve noget nyt. Så finder jeg ud af, at de er faktisk rigtig gode til håndbold og skal spille DM. Det havde jeg ikke tænkt over. Det var lidt et tilfælde. Jeg havde bare brug for at prøve noget nyt« siger han.

Det blev en øjenåbner. At stå dér, alene i et nyt miljø, uden venner eller netværk, men med håndbolden som omdrejningspunkt. Og pludselig opdagede han, at miljøet var stærkere, end han havde forestillet sig. Det blev begyndelsen på en ny fase, hvor ambitionen voksede.

Vejen til Fredericia gik gennem Jesper Houmark, der i høj grad var arkitekten bag den udvikling, der samlede en flok unge spillere i klubben.

»Det kan man nok give Jesper Houmark en stor del af skylden for. Han prøver at binde det sammen med, at vi er en flok gutter. Vi er nogle stykker fra Vejle Idrætsefterskole, som finder sammen om at flytte til Vejle og blive boende og gå på gymnasiet der, mens vi spiller i Fredericia. Og så ender vi med at få stablet et hold på benene med et højt niveau og et godt træningsmiljø« fortæller Kruse.

Han fik sin seniordebut kort efter. Det var på papiret en lille rolle, men for en ung spiller, der stadig vejede 15-20 kilo mindre end sine modstandere, føltes det stort.

»Jeg får debut året efter, at jeg går på efterskole. Det var stadig noget, man husker den dag i dag. Jeg var jo en lille knægt, der havde flyttet hjemmefra. Jeg får en opringning om, at jeg skal være med, fordi en anden er blevet skadet. Jeg tænker, at jeg kommer jo aldrig ind. Jeg vejer 15-20 kilo mindre end dem, jeg spiller mod, men jeg får min debut. Det gav blod på tanden til at blive ved med at træne« siger han.

Siden blev Fredericia mere og mere et hjem. Ikke bare en klub, men et sted, hvor han voksede i takt med holdet.

»Det er jo en klub, som jeg synes har været så fed, fordi den har udviklet sig år efter år, ligesom jeg har været med til at udvikle mig år efter år. Jeg har været med i den første kamp i den nye hal, hvor jeg stod bag målet og heppede. Timingen har været perfekt. Jeg kommer til klubben på et tidspunkt, hvor jeg kan træne med og blive en fast del af holdet, og så er vi oppe, hvor det er rigtig sjovt nu« siger han.

Gennembruddet kom for alvor for små to sæsoner siden. Det var dér, han gik fra at være en spiller på kanten af truppen til at være en af profilerne.

»Første halvdel af sæsonen var jeg bare en træningsspiller. Jeg kan godt mærke, at de vil mig, og jeg bliver en fast del af bænken. Men så kommer jeg ind i en kamp og gør det godt, og efter juleferien er jeg pludselig første playmaker. Det gik stærkt. Jeg var vant til at være tredjevalg, og pludselig startede jeg inde i alle kampe. Det var en kæmpe omvæltning« fortæller han.

Fredericia var samtidig i rivende udvikling. Medaljer blev en realitet, og europæiske kampe i Champions League fulgte kort efter.

»Det gik jo meget stærkt. Medaljer, så europæisk i Champions League. Det er bare blevet vildere og vildere. Klubben vil mere og mere, og det er fedt« siger han. Men hvor andre måske ville læne sig tilbage og nyde øjeblikket, ser Jonas Kruse opbygningen som en proces, der aldrig stopper. Nye spillere er kommet til, og det kræver tilvænning.

»Vi har mistet to forsvarsspillere sidste år, og vi dækker op på en helt speciel måde. Vi har to nye stregspillere, som jeg som playmaker skal finde ud af, hvordan fungerer. Der vil komme nogle ekstra fejl i starten, men det er spillere af høj kvalitet, så når vi først får dem ind i det, så bliver vi endnu bedre. Det handler om, hvor hurtigt vi kan vende os til de nye spillere og den nye måde at spille på« siger han.

Ambitionerne er klare.

»Vi skal op og have en medalje med hjem. Jeg synes, vi hører til i top tre. Og selvfølgelig skal vi også spille europæisk næste sæson. Det kan jeg ikke se nogen anden mulighed for« siger han.

Personligt ønsker han en større rolle, men han ved også, at konkurrence er en naturlig del af spillet. »Måske at have en lidt større rolle, end jeg havde sidste år. Det arbejder jeg selv med, og jeg har en dialog med trænerstaben om det. Vi har jo også en anden god playmaker, så det veksler lidt. Men det kommer og går« siger han.

Ved siden af spillerkarrieren har han taget en ny rolle på sig som træner.

»Jeg er morgentræner tirsdag og torsdag, både 7. til 9. klasse og på FHK Akademiet. Jeg kan godt lide at træne dem. Det giver mig et frirum fra håndbold inden for håndbold. Det minder mig om dengang, jeg selv bare drømte om at få lov til at spille. Jeg prøver at huske på, at dengang ville jeg give alt for at stå på banen, hvor jeg står i dag« siger han.

Når han ser frem mod kampen mod Nordsjælland, er analysen præcis.

»Nordsjælland er jo det samme hold med nye spillere hver sæson. De har en masse talenter, men har svært ved at holde på dem. Det gør dem farlige, fordi de altid har noget at komme med. Sidst jeg spillede der, blev det en hård kamp. Vi må ikke undervurdere dem. Men vi vinder. Det skal vi gøre. Det kan der ikke være nogen tvivl om« siger Jonas Kruse.

Historien om Jonas Kruse er samtidig historien om en klub, der er vokset i takt med ham. Fra en dreng, der stod bag målet og heppede, til en playmaker med ansvar og ambitioner. Fra de første skridt i Humlebæk til medaljer og europæisk håndbold i Fredericia.

Stig Pedersen før kampen mod OB »Vi skal kunne stå imod deres pres«

0
Stig Pedersen før kampen mod OB »Vi skal kunne stå imod deres pres«

SPORT. Når FC Fredericia fredag aften løber på banen i Odense for at møde OB, bliver det med udsigt til både tæt kamp og massiv stemning. Direktør Stig Pedersen ser frem til et opgør, hvor marginalerne igen kan blive afgørende.

»Det bliver jo en spændende kamp igen. OB ligger tre point efter os, men vinder de, så er de forbi os. Så tæt er det. Derfor er det selvfølgelig en vigtig kamp« siger han.

OB er kendt som en traditionsklub, og Stig Pedersen lægger ikke skjul på, at det bliver en krævende opgave for Fredericia.

»Vi mødte dem fire gange sidste år. Vi tabte to, vandt en og spillede en uafgjort. Det afspejler meget godt styrkeforholdet. OB er en kæmpe klub, men de har været svingende i deres præstationer. De kan spille rigtig godt, men de kan også have kampe, hvor de falder i niveau« siger han.

Han peger især på, at Fredericia skal være klar fra første fløjt.

»Deres seneste kamp mod Silkeborg viser det meget godt. De scorede efter 40 sekunder og kunne have afgjort kampen i de første 20 minutter. Så voldsomt et pres har vi måske ikke prøvet før. Det skal vi kunne stå imod. Men vi ved også, at de ikke kan holde det tempo hele kampen, det er umuligt. Hvis vi kan ride stormen af, så har vi en god chance for at få noget med hjem« siger han.

Optimismen er intakt i Fredericia-lejren.

»Jeg forventer, at spillerne gør det så godt, som de kan, og det har de gjort i lang tid. Der er en kæmpe tro på tingene i truppen. Vi skal selvfølgelig også have lidt held, men jeg er sikker på, at det bliver tæt, som alle andre kampe, og at det kan gå begge veje« siger Stig Pedersen.

Han håber desuden, at mange fans finder vej til Odense for at bakke holdet op.

»Jeg håber, der kommer rigtig mange. Jeg tror, at en del tager turen. Det er en fed fredag aften, hvor man kan tage til Odense, støtte holdet og derefter tage hjem og feste videre. Det ville være fantastisk« siger han.

»Frederiksodde Skole sætter ind efter straks påbud fra Arbejdstilsynet«

0
»Frederiksodde Skole sætter ind efter straks påbud fra Arbejdstilsynet«

KOMMUNALT. Frederiksodde Skole afdeling B i Fredericia har sat en række tiltag i gang efter at skolen den 12. september modtog et straks påbud fra Arbejdstilsynet. Påbuddet betyder, at skolen skal sikre at arbejdet tilrettelægges og udføres sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Som en del af indsatsen implementerer skolen blandt andet værktøjet »Mit Trafiklys«. Det er et systematisk vurderingsredskab hvor eleverne vurderes i grøn gul eller rød zone afhængigt af deres aktuelle adfærd og risikoprofil.

Karen Heebøll, der er direktør for Familie Børn og Læring i Fredericia Kommune siger:

»Det er altid ærgerligt at modtage et straks påbud fra Arbejdstilsynet da det betyder, at der er nogle arbejdsmiljømæssige krav som vi ikke har levet op til. Det skal vi naturligvis handle på. Derfor er der allerede igangsat en række initiativer for at imødekomme Arbejdstilsynet straks påbud. Derfor er det min forventning at straks påbuddet ophæves snarest muligt«.

Magnus te Pas der er chef for Børn og Læring i Fredericia Kommune fremhæver at påbuddet også giver anledning til læring

»Det er også vigtigt for mig at sige at vi altid hilser Arbejdstilsynet velkomment da det giver anledning til at vores procedurer og adfærd bliver spejlet i forhold til lovgivning og praksis fra andre steder hvilket der er stor læring i. Men det er også vigtigt at huske på at eleverne på Frederiksodde Skolen afdeling B er nogle af vores mest sårbare og udfordrede børn der har brug for specialpædagogisk støtte. Derfor skal vi både have fokus på både at sikre et trygt arbejdsmiljø for vores medarbejdere der hver dag yder en stor indsats samtidig med at vi skal sikre høj specialpædagogisk kvalitet for eleverne. De to ting kan godt udfordre hinanden og derfor arbejder vi hele tiden med vores arbejdsgange og praksis de pædagogiske værktøjer oplæring af nye medarbejdere og løbende efter og videreuddannelse«.

Han understreger at medarbejderne skal opleve at det er sikkert og trygt at gå på arbejde og at både forældre og børn oplever Frederiksodde Skole afdeling B som et godt sted at være og lære selvom forholdene ikke kan sammenlignes med en almindelig folkeskole.

»Når man på Frederiksodde Skole samler de mest udfordrede elever i Fredericia Kommune så vil adfærd og risiko være anderledes end på vores almene skoler. Det er vigtigt at have en forståelse for at de her elever kræver noget specielt og ikke i alle tilfælde tænker rationelt«.

Fakta om Frederiksodde Skole afdeling B

– En del af Fredericia Kommunes specialskole
– Cirka 75 elever og 50 medarbejdere pr. 1. august 2025
– Elever visiteres af Fredericia Kommunes visitationsudvalg
– Eleverne har socio emotionelle vanskeligheder samt ADHD problematikker
– Afdeling B arbejder med handicapforståelse sociale færdigheder og målstyret undervisning
– Eleverne undervises i alle Folkeskolens fag og kan gå til Folkeskolens afgangsprøver

Debatindlæg om frivillige   

0
Debatindlæg om frivillige   

Hvis vi vil styrke velfærden og gøre den mere nærværende, menneskelig og effektiv, så skal vi som politikere tage samarbejdet med civilsamfundet alvorligt. Kommunalpolitik handler også om retning og værdier. Vi skal turde tro på, at de bedste løsninger ikke altid kommer fra rådhuset, men fra borgere og foreninger, som er tæt på virkeligheden. Civilsamfundet skal ikke være en nødløsning, det skal være en ligeværdig del af velfærdens infrastruktur.

Det starter med den politiske vilje. Når byrådet melder klart ud, at civilsamfundet skal tænkes ind i politikker og strategier, så skaber vi det mandat og den kultur, som gør samarbejde muligt. Frivillighed skal ikke være noget, man husker i sidste øjeblik. Det skal med fra starten, f.eks. med hjælp fra Frivilligrådet eller lignende. Kommunen bør lave konkrete handleplaner for samarbejdet med frivillige. Ikke som rigide styringsværktøjer, men som levende rammer for et samarbejde, hvor begge parter ved, hvad de kan forvente af hinanden. Det gælder både i forhold til opgaver og de interne kompetencer og strukturer, som skal understøtte samarbejdet.

Den frivillige sociale sektor skal inddrages tidligt. Ikke bare som høringspart, men som medskaber af løsninger. Det skaber både bedre beslutninger og mere ejerskab. Ingen kender behovene bedre end dem, der møder dem til daglig. Alt for ofte glemmer vi, at der allerede findes netværk og vidensmiljøer, som kan hjælpe os. Lokale frivilligråd kan være vigtige samarbejdspartnere både for embedsmænd, politikere og foreninger. Hvis de ikke findes, så opret dem. Giv dem en tydelig rolle.

Derudover skal der selvfølgelig følges op. Samarbejde er ikke en kampagne, det er en relation. Der skal være løbende kontakt og en kultur for gensidig feedback. Det kunne være gennem faste møder med relevante udvalg.

I Liberal Alliance ønsker vi en velfærd med færre regler og mere frihed. Et system hvor tillid og lokal handlekraft står over kontrol og centralstyring. Derfor mener jeg, at samarbejdet med civilsamfundet er en nøgle til at skabe mere velfærd for pengene og mere mening for borgerne. Hvis vi skal styrke fællesskabet, så kræver det, at vi tør give mere ansvar og frihed til dem, der vil løfte opgaverne. Civilsamfundet skal ind på scenen.

Jonas René Jensen: Vi skal starte i børnehaven hvis vi vil løfte de unge

0
Jonas René Jensen: Vi skal starte i børnehaven hvis vi vil løfte de unge

POLITIK. 320 unge i Middelfart står uden job eller uddannelse. Det svarer til 8,14 procent af de 15-24-årige i kommunen og placerer dermed Middelfart over landsgennemsnittet på 6,6 procent. Det viser den seneste analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. For Danmarksdemokraternes spidskandidat og byrådsmedlem, Jonas René Jensen, er tallene et tydeligt advarselssignal.

»Jeg synes, at det er tal, der viser, at der er nogle unge mennesker, som har det svært ved enten at komme i job eller i uddannelse. Man behøver ikke have en fin uddannelse for at få et godt liv, men når der næsten er en ud af ti unge, der ikke er i gang med noget som helst, så er det bekymrende,« siger han.

En udfordring større end uddannelsesinstitutionerne

Analysen peger på, at kommuner med store uddannelsessteder ofte har lavere andel unge uden fodfæste. Men Jonas René Jensen tror ikke, at det er hele forklaringen. »Hvis du ser på Fredericia, Nordfyns og Assens, så er der jo uddannelsesinstitutioner, og alligevel ligger tallene højt. Jeg tror ikke, det er institutionerne, der er afgørende. Jeg tror, det handler om, at vi ikke formår at fange de unge mennesker på den rigtige måde.«

Han peger på, at unge i dag møder andre udfordringer end tidligere generationer. »Jeg har selv tre børn i alderen, og jeg kan se, at det kan være svært at være ung i dag. Hvis man har det svært psykisk, er det også svært at tage stilling til job og skole. Vi har for få tilbud til de unge, som har det svært psykisk. Og hvis man ikke får hjælp, så kommer man hverken i uddannelse eller job.«

Folkeskolen og rygsækken til livet

For Jonas René Jensen er folkeskolen et afgørende knudepunkt. »Jeg tror, vi ikke formår at give de unge den rette rygsæk med, når de går ud. Mange passer måske ikke rigtig ind i de kasser, vi har opsat for dem, og derfor bliver de tabt. Hvis vi ikke bryder mønstret i folkeskolen, så bryder vi det heller ikke efterfølgende. Derfor skal der ligges betydeligt flere kræfter i folkeskolen.«

Han understreger, at indsatsen skal starte tidligt. »Hvis vi ikke lægger nok kræfter i daginstitutionerne, så får vi heller ikke lagt nok kræfter i folkeskolen. Og så står vi med unge, der går ud af 9. klasse uden mod på at starte noget nyt. Vi skal støtte dem hele vejen, helt fra de små af.«

Ingen hurtige løsninger

Regeringens nationale målsætning er, at andelen af unge uden job eller uddannelse skal halveres til 3,5 procent i 2030. Men Jonas René Jensen tror ikke, at målet er realistisk for Middelfart. »Det er altid en fin hensigtserklæring, når man siger, at vi skal ned på 3,5 procent. Men der følger sjældent penge med. Det koster at løfte unge mennesker, og de penge ser jeg ikke, at vi har i Middelfart.«

Han mener, at udfordringen handler om generationer. »Hvis vi sætter ind nu, kan vi måske se resultater om 10-15 år. Det er ikke noget, vi løser to år før de unge fylder 18. Vi skal bygge modet og chancen ind i dem helt fra begyndelsen. Jeg tror ikke på, at de unge bare er dovne eller dårlige. Jeg tror, at mange har det svært, og det er det, vi skal løfte.«

Et kald til langsigtet investering

For Jonas René Jensen er konklusionen klar. »Hvis vi vil ændre tallene, skal vi starte i børnehaven, fortsætte i skolen og støtte de unge hele vejen. Det er generationer, vi skal flytte. Og det kræver, at vi investerer langt mere i børn- og ungeområdet, end vi gør i dag.«

Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag middag ud efter en anmeldelse om mistænkelig adfærd ved Vejlevej i Kolding. Klokken 12.33 modtog politiet en henvendelse om,...