KOMMUNALT. Arbejdstilsynet har udstedt et strakspåbud til Frederiksodde Skole, afdeling B på Lumbyesvej i Fredericia. Baggrunden er en vurdering af, at ansatte i B4-klassen arbejder under forhold, hvor der er en betydelig risiko for vold, som ikke er tilstrækkeligt forebygget.
På et tilsynsbesøg i september kunne Arbejdstilsynet konstatere, at tre ud af de ni elever i klassen kan være voldsomt udadreagerende, og at der i 2025 alene er registreret 18 episoder med vold mod ansatte. Dertil kommer et mørketal, fordi ikke alle episoder indberettes.
»Der er elever i B4, der kan være udadreagerende. Når disse elever kommer i affekt, kan adfærden være særdeles voldsom – med slag, spark, bid, kast med genstande og trusler mod ansatte,« skriver Arbejdstilsynet i afgørelsen
Arbejdsulykke med langvarigt fravær
Den 24. april i år blev en ansat udsat for vold fra en elev. Episoden omfattede bl.a. spark i ansigtet og bid, og førte til langvarigt sygefravær. Siden er flere voldelige episoder blevet registreret.
Arbejdstilsynet peger på, at der forekommer alenearbejde med elever i affekt, både i forbindelse med kørsel og når ansatte følger elever, der forlader skolen. Ifølge instruksen skal ansatte være to sammen i potentielt farlige situationer, men det er ikke altid muligt i praksis.
Påbud om handling
Strakspåbuddet betyder, at skolen straks skal sikre, at arbejdet planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvis risikoen for vold ikke kan imødegås, må ansatte ikke arbejde alene.
Skolen skal samtidig indføre systematiske risikovurderinger, registrere alle voldsepisoder og tydeliggøre instrukser.
»Risikoen for vold i arbejdet har en karakter og sandsynlighed, der samlet set udgør en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko for de ansatte,« konkluderer Arbejdstilsynet
Specialskole med store udfordringer
Afdeling B på Frederiksodde Skole er en specialskole for børn med socio-emotionelle vanskeligheder og ADHD-problematikker. Ifølge ledelsen er det nogle af kommunens mest udfordrede elever, der går her.
Påbuddet skal efterkommes straks, og Fredericia Kommune skal melde tilbage til Arbejdstilsynet om, hvordan man sikrer arbejdsmiljøet.
POLITIK. Når Børge Larsen stiller op til byrådet i Fredericia for Dansk Folkeparti, gør han det med 45 års personlig erfaring i bagagen. Erfaring som borger i kørestol og afhængig af hjemmeplejen. Hans budskab er klart – systemet fylder for meget, og borgerne har mistet retten til at bestemme over deres eget liv.
»Jeg har brug for hjemmeplejen, fordi jeg kan ikke ret meget selv. Jeg er temmelig handicappet. Jeg er både lam i arme og i ben, og jeg har siddet i kørestol i 47 år. Men jeg vil gerne klare det, jeg selv kan. Jeg kan godt være alene tre timer indimellem, og det nyder jeg, fordi det er min frihed,« siger han.
Han beskriver et liv, hvor systemet er en uundgåelig del af hverdagen. »Jeg føler mig ikke som en almindelig borger, fordi systemet ved mere om mig, end jeg selv gør. De ved mere om mit handicap, end jeg selv gør. Det kan jeg ikke forstå. Jeg har dog trods alt 45 års erfaring med at være i den situation, jeg er i,« siger han.
Ifølge Børge Larsen er udviklingen gået den forkerte vej. »I de år, jeg har siddet i kørestol, er det som om systemet har taget mere og mere over. Der er kommet flere regler, mere administration. Jeg føler mig nogle gange som en anden- eller tredjerangsborger, fordi det er alle andre, der bestemmer over mit liv. Og jeg mener, at den, der har mest ansvar for mit liv, det er mig selv. Det er ikke systemet,« siger han.
Han roser de medarbejdere, der hjælper ham til daglig, men kritiserer rammerne, de arbejder under. »Jeg har et rigtig godt forhold til hjemmeplejen. Men problemet er, at de har en uddannelse, som de næsten ikke får lov til at bruge. Der er kommet så mange regler og love, at de ikke kan tage selvstændige beslutninger. De må ikke selv vurdere, hvad borgeren har brug for, men skal holde sig til det, der står i planen. Det betyder, at de ikke må gå ud over det, selv om de kan se, at jeg mangler noget,« siger han.
For Børge Larsen er det et bevis på, at kommunen ikke skal have monopol på plejen. »Der er lagt et monopol, hvor det er kommunen, der kan det hele. Men hvorfor er det offentlige bedre end det private. Det private arbejdsmarked er jo dem, der tjener pengene, så kommunen kan betale sine udgifter. Jeg kan ikke se, hvorfor private ikke skulle kunne løse nogle af de opgaver, som kommunen sidder tungt på,« siger han.
Han er kritisk over for et system, hvor regler og kontrol fylder mere end menneskelighed. »Jeg kunne godt tænke mig at få kigget på byråkratiet. Har vi brug for alle de ledere, der bestemmer. Har vi brug for alle de love og regler. Det er rystende, at lovene har taget over. Nogle gange har et menneske mere brug for et klap på skulderen end endnu et skema. Men det er der ikke tid til. Jeg har ondt af hjemmeplejen, de løber stærkt, og jeg forstår godt, at mange hellere vil være vikarer for at få frihed,« siger han.
Han fortæller, hvordan systemet også trænger sig på i privatlivet. »Jeg har fået at vide, at mit soveværelse og mit badeværelse er en arbejdsplads. Det er ikke længere mit hjem, når hjemmeplejen er der. Og det føles også sådan. Når de er til stede, er det systemet, der bestemmer over mit hjem. Jeg bestemmer ikke længere, hvem der kommer ind, det gør systemet. Det føles omklamrende,« siger han.
Det er netop den oplevelse, der driver ham til at gå ind i politik. »Alle mennesker kan komme i en situation som min. Det bestemmer vi ikke selv. Jeg stiller op, fordi jeg vil arbejde for, at systemet bliver mindre omklamrende, og at borgerne får mere frihed til at bestemme over deres eget liv,« siger Børge Larsen.
KUNSTEN AT LEDE. I seneste artikel i serien «kunsten at lede» skrev jeg om META-MODELLEN. Et kommunikationsværktøj som ledere med stor fordel kan anvende, både til indhentning af en mere præcis ledelsesinformation gennem en særlig spørgeteknik og som et kommunikationsværktøj lederen kan anvende i kommunikation af egne budskaber. Godt og præcist anvendt begge veje kan det give uddybende information, viden og svar til gavn for kommunikationen i virksomheden, organisationen etc. og dermed styrke den daglige ledelse, beslutningstagning, udførelse og evaluering.
Et andet effektivt kommunikationsværktøj, kaldet MILTON-MODELLEN, som lederen med stor fordel kan anvende i sin kommunikation af sin ledelse, overvejelser, beslutninger m.v., er en kommunikationsmodel, der ved sine kunstneriske uspecifikke sprogmønstre rammer modtageren på en helt særlig og effektiv måde. Det handler denne artikel om.
MILTON-MODELLEN MILTON-MODELLEN kan vi betragte som et modsatrettet kommunikationsværktøj i forhold til META-MODELLEN. Hvor META-MODELLEN søger at præcisere vort sprog, søger MILTON MODELLEN at gøre vores bevidst kunstnerisk uspecifikt. MILTON MODELLEN blev ligeledes skabt af Richard Bandler og John Grinder tilbage i 70erne i deres afdækning af, hvilke af de vigtigste sprogmønstre en af datidens dygtigste hypnoterapeuter Milton H. Erickson anvendte med succes. En sprogmodel, som er tilgængelig og effektiv for andre at lære og anvende uden at den bliver for simpel, men bevarer sin kommunikative effekt.
Med MILTON-MODELLENs grundlæggende sprogmønstre gør lederen brug af et mere kunstnerisk uspecifikt og mere hypnotisk lignende sprog. Et sprog og en kommunikation som gør modtageren mere nysgerrig, motiveret og engageret. En sprogmodel som indfanger modtageren i sin egen model af verden og som kan lede modtageren mentalt og tanke- og adfærdsmæssigt i bestemte retninger. Det er et sprog, hvor modtageren har svært ved at lytte til afsenderens budskaber uden selv at søge at give det mening, og dermed danne ”sin egen mening” om det. Det kaldes for en Transderivational Search. Det gælder om bevist – i sproget – at give udvalgte, uspecifikke rammer, som modtageren (lytteren) efterfølgende bliver ledt til selv at fylde meningsfuldt ud.
Ved at anvende det hypnotiske, kunstnerisk uspecifikke sprog kan afsenderen (fx lederen) få modtageren til ”at drømme” og leve sig videre ind i en drøm, hvor modtageren anvender sin egen viden, erfaring, kompetencer og holdninger til selv at bygge videre på drømmen. Vi kender det fra gode film, hvor vi bliver draget dybt ind i handlingen. Ja, vi identificerer os måske med en af rollerne. Vi kobler det måske endda til andre dele af vores liv i fortiden, netop nu eller et stykke ud i fremtiden.
Jeg lærte MILTON-MODELLEN tilbage i 2007 og har med stort udbytte anvendt det hypnotiske og kunstnerisk, uspecifikke sprog siden. Nogle af mine nærmeste vil måske sige – vel rigeligt. Og det virker.
Inden jeg går videre med et par eksempler, vil jeg dog pege på det etiske ansvar, som du påtager dig, når du anvender det hypnotiske og kunstnerisk uspecifikke sprog. Sprogmodellen er så effektfuld, at dens anvendelse nøje skal være afstemt efter gældende regler og kendetegn for God Ledelse og de samfundsetiske regelsæt, som er gældende i den verden vi lever i. I tidligere artikler har jeg givet mine bud på dette etiske ansvar.
I min tid som regimentschef anvendte jeg ofte det kunstneriske uspecifikke sprog gennem sproglige metaforer og forestillinger om fx ”forskellen på at leve livet som om du sidder i en robåd – kiggende bagud – eller leve dit liv som om du sidder i en kano og kigger fremad”, eller om du bygger ”vindmøller” frem for ”læhegn”, når ”orkaner” raser omkring din virksomhed, eller om du vil være en ”Peter Plys”(optimisten) frem for ”Æsel”(pessimisten)” i din lederstil, eller om ”at placere sig på det rigtige sæde eller bedre skifter sæde undervejs i ”fremtidstoget” (bagerst (kigger bagud – fortiden), i midten (kigger til siderne – nutiden) eller forrest kigger fremad – fremtiden)).
En anden måde jeg anvender det kunstneriske, uspecifikke sprog på er i forbindelse med forskellige visionsarbejder. Beskrivelsen af rejsen til Det Ønskede Samfund i artiklen ”Den Ønskede By – Byudvikling er Samfundsudvikling” skrevet af Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen i antologien ”Bedre byer – En antologi om byudvikling og byudviklingsledelse” er et eksempel herpå.
Metaforerne kan bruges til at skabe billeder og forestillinger om både fortiden, nutiden og fremtiden. Billeder og forestillinger, som er forklaringer på den komplekse verden, som vi lever i. Forestillinger som samtidig giver mulighed for, at modtageren bliver motiveret og inspireret til selv at skabe og udbygge egne billeder og forestillinger, der ligger i tråd med de anvendte metaforers budskaber.
MILTON-Modellens sprogmønstre kan med stor fordel anvendes i taler, artikler, bøger, som mødeleder, moderator, mødedeltager, interviewer eller i samtaler under de mange tilfældige møder og situationer, som opstår i interaktionen med andre.
Sprogmønstre Det kunstneriske uspecifikke sprog grupperer sig i tre hovedgrupper: Udeladelser, Generaliseringer og Forvrængninger.
Udladelser Ved bevidst at udelade bestemte ord eller forhold i dit sprog, kan du vække modtagerens nysgerrighed og motivere til tænkning og handling – at sætte det manglende ord/begreb ind. Det kan både være udeladte ord, anvendelsen af nominaliseringer og uspecifikke verber: Fx ”I er gode” (Til hvad?), ”Hvilke muligheder ser du i forhold til at finde en løsning på dette?” og ”Der åbner sig nye muligheder” (Hvilke, hvordan?).
Generaliseringer Ved bevidst at indbygge generaliseringer i dit sprog, kan du indfange modtagerens interesse og lyst til at bidrage. Det kan både være universelle generaliseringer, modalverber og manglende kilder: Fx ”Hver eneste idé, der kommer frem, kan være med til at bringe os videre”, ”Du er i stand til at gøre dig gældende” eller ”Mental Fitness giver mental trivsel” (Hvem siger det?).
Forvrængninger Ved bevidst at indbygge såkaldte forvrængninger i dit sprog kan du lede modtageren i bestemte retninger. Det kan både være tankelæsning, årsag – effekt og kompleks ækvivalens: Fx ”I undrer jer sikker over, hvorfor jeg siger dette netop nu?”, ”Du ser opgaverne foran dig og kan prioritere de vigtigste først” eller ”Det, at du er med til mødet, betyder, at du kan gøre din indflydelse gældende”.
Afrunding Jeg har kun afdækket et hjørne af MILTON-Modellen mange facetter, og du er selvfølgelig velkommen til selv at lede videre og finde flere andre eksempler på Ledende Sprog, fx i tidligere artikler og bøger.
SPORT. Når Håndboldkvinderne fredag løber på banen mod Island i en udsolgt Arena Nord i Frederikshavn, bliver det med en ny struktur på ledelsesfronten. Landstræner Helle Thomsen har udpeget Trine Østergaard, Anne Mette Hansen, Mie Højlund og Anna Kristensen til at udgøre en anførergruppe. Dermed går landsholdet fra at have én anfører til et firkløver i spidsen.
»På et landshold kan det være en stor opgave at være anfører alene. Når man har en anførergruppe, kan man dele tingene ud, så den enkelte får nogle ansvarsområder. På den måde kan de også sparre med hinanden. Og hvis nogen stopper eller er fraværende, har vi oplært de næste,« siger Helle Thomsen.
Hun peger på, at de fire spillere tilsammen repræsenterer forskellige styrker og generationer på landsholdet. »Trine Østergaard, Anne Mette Hansen, Mie Højlund og Anna Kristensen rammer bredt i hele truppen. De er forskellige mennesker og bidrager med hver deres – både på og uden for banen. På den måde sikrer vi, at anførergruppen når bredt ud i hele truppen.«
Trine Østergaard har tidligere båret anførerbindet alene, men hun glæder sig til at dele ansvaret. »Det giver rigtig god mening at dele anføreransvaret mellem en gruppe af spillere, og jeg er glad for at skulle være en del af en anførergruppe i stedet for at være anfører alene. På den måde kan vi snakke om tingene, dele erfaringer, og man ved, at man altid har nogen at vende tingene med. Samtidig er det også fedt, at anførergruppen består af forskellige årgange på landsholdet, så vi sikrer os, at vi repræsenterer alle,« siger hun.
Helle Thomsens første kamp som landstræner spilles i morgen klokken 16.00 mod Island. Opgøret kan følges direkte på TV 2.
Venstre har vendt på en tallerken i forhold til deres liberale værdier. Hvor de tidligere talte om frihed og om at lade pengene følge borgeren, afviser de nu tilskud til hjemmepasning. Ifølge Venstres folketingsmedlem – og tidligere ligestillingsminister – Marie Bjerre er det ”uliberalt”, at staten giver forældre mulighed for at passe deres egne børn hjemme.
En mulighed og et tilskud, som i øvrigt udbydes i størstedelen af landet. Hele 82 kommuner tilbyder i dag tilskud til pasning af eget barn. Men i Kolding er denne mulighed endnu ikke til stede – og det vil vi i Liberal Alliance ændre på. Vi ønsker både at indføre hjemmepasningsordningen og give familier ret til deltidspasning, så man kan kombinere institution og hjemmeliv efter behov.
For os handler det om at give børnefamilierne fleksibilitet til selv at vælge den løsning, der passer deres hverdag bedst. Nogle vil passe deres børn hjemme i en periode, andre ønsker en kombination. Begge dele er legitime valg, som politikerne ikke bør detailstyre.
Og så er det værd at bemærke: Hjemmepasning er faktisk billigere for kommunen end en institutionsplads. Det er altså både en gevinst for familierne og for økonomien.
Når Venstre vender tommelfingeren ned til ordninger, der både giver frihed og sparer penge, viser det tydeligt, at en stemme på Venstre ikke er en stemme for fleksibilitet.
Hos Liberal Alliance i Kolding arbejder vi for mere frihed – også for børnefamilierne. Der er brug for en frisk start.
KUNST. En skovsti, der breder sig ud i malerisk perspektiv. Træer i sommerens grønne vælde og efterårets glødende farver. Seks store værker af kunstneren Erik Møller Jørgensen skal nu finde nye hjem, når de lørdag den 20. september klokken 14 kommer under hammeren på Stationen i Norgesgade i Fredericia.
Indtægterne fra auktionen går ubeskåret til FDF Fredericia, som kunstneren selv har stærke minder til fra sin barndom og ungdom.
»Når malerierne er solgt, doneres beløbet til FDF. De har betydet meget for mig som barn og ung. Jeg har haft mange gode oplevelser dér, og jeg synes, de fortjener støtten,« siger Erik Møller Jørgensen.
Malet til at fylde et rum
Malerierne er store og markante. Tre på 100 x 130 centimeter og tre på 100 x 140 centimeter. Motiverne er den samme skovsti i Treldeskov, gengivet i forskellige årstider.
»Man får følelsen af at være på vej ud at gå en tur i skoven. De er malet til at fylde et rum og skabe stemning,« fortæller kunstneren.
Fra byrådssal til auktion
Oprindeligt blev malerierne tilbudt til Fredericia Kommune, og kulturudvalget så dem også. Men værkerne endte aldrig med at komme i brug dér. Nu får de i stedet en chance for at skabe glæde et andet sted – og samtidig støtte et godt formål.
Med auktionen glæder han sig til, at værkerne får et nyt liv – og til at kunne give noget tilbage til et fællesskab, der har givet ham meget.
»Jeg glæder mig til, at billederne kan få en plads, hvor de bliver værdsat. Og jeg glæder mig til at kunne støtte FDF,« siger han.
FAKTABOKS Auktion med Erik Møller Jørgensens malerier
Tid: Lørdag den 20. september klokken 14.00 Sted: STATIONEN, Norgesgade 48, Fredericia Format: Seks store malerier af skovstien i Treldeskov sælges til højestbydende Indtægterne doneres til: FDF Fredericia
POLITIK. Debatten om distriktskolemodellen i Fredericia Kommune har fyldt meget de seneste måneder. Skoleområdet er presset, og resultaterne for eleverne lever ikke op til forventningerne. Samtidig er der mange forskellige holdninger til, om det er den nuværende model, der er skyld i problemerne, eller om forklaringen ligger et helt andet sted.
Byrådsmedlem og udvalgsformand på området, Ole Steen Hansen (S) har været tæt på diskussionen i mange år, og han lægger ikke skjul på, at for ham er det ikke modellen i sig selv, men de mennesker, der arbejder i den, som gør forskellen.
»Min holdning er, at det er den model, vi har haft hele den tid, jeg har været med. Den blev indført, fordi hver enkelt skole tidligere havde så mange ledelseslag, der trak i forskellige retninger. Jeg har ikke selv været med til at indføre modellen, men jeg ved, at den også var en del af en spareøvelse – det plejer det at være. Sidste år fik vi analyseret, at den nuværende model er 3-4 millioner kroner billigere om året i administration og ledelse, end hvis hver skole skulle have sin egen ledelse. For mig handler det derfor ikke så meget om modellen, men mere om, hvorvidt vi har de rigtige ledere. Om vi skal beholde modellen eller ej, mener jeg, skal afgøres i den store skoleanalyse, der er på vej. Jeg tror måske, vi kan finde noget, der er bedre – men vi kan også finde noget, der er værre. For mig er det de enkelte ledere, der gør forskellen. Det er mennesker, der gør forskellen – ikke modellen,« siger han.
På spørgsmålet om, hvorvidt han mener, at distriktsmodellen fungerer i praksis, fremhæver han både fordele og ulemper.
»Der er store fordele ved, at vi kører med 0-18 år og har dagtilbuddene med, for eksempel i forhold til børn på vej i skole. Men der er også elementer, som ikke fungerer så godt. Vi har selv lavet nogle små ændringer for at få samarbejdet til at fungere bedre og for at gøre distriktslederne mere synlige. Derfor mener jeg ikke, at det er det rigtige tidspunkt at ændre modellen. Hvis vi havde en anden model, ville jeg heller ikke anbefale at skifte til distriktsmodellen nu. Jeg synes ganske enkelt ikke, det er det rette tidspunkt at skifte model,« forklarer han.
Men er det i din overvejelse at skifte modellen?
Her er Ole Steen Hansen åben. Han afviser ikke, at man kan ændre modellen, men understreger, at det må bygge på grundig viden.
»Jo, jeg synes, man skal overveje det, men det er analysen, der må afgøre det. Man skal samtidig være opmærksom på, at det alene vil koste 70-80 millioner kroner at ændre udearealerne, som vi næsten er færdige med at tilpasse, hvis vi skulle indføre en anden model, for eksempel med 0.-9. klasse på alle matrikler. Det er en væsentlig forskel. I distriktsmodellen kan man sagtens have 0.-9. klasse – det har vi i Taulov – og det har jeg intet imod. Jeg synes sagtens, vi kan have skoler med 0.-9. klassetrin. Om distriktsmodellen er den rigtige, må analysen vise. Den har eksisteret i 10-12 år, måske endda 12-13 år, så det kan godt være, vi skal have en anden model – men det må analysen afgøre,« siger han.
For Ole Steen Hansen handler det især om ledelse og strategisk styring.
»Den største fordel er helt klart, at man med distriktsmodellen har en strategisk større ledelse, som kan sikre, at ny politik bliver ført ud på de enkelte matrikler, og at der skabes en enhed omkring arbejdet. Det giver også mulighed for at samle uddannelse af lærere og andre tiltag. Man har de rigtige fag, man har større frihed, og det bliver lettere at imødekomme ønsker fra forældre om, hvilken skole deres børn skal gå på, fordi man har et større råderum og flere matrikler at arbejde med. Ulempen er, at modellen samtidig fjerner ledelsen længere fra de ansatte. Derfor har vi, da vi ansatte de sidste tre distriktsledere, understreget, at de skulle tættere på og være mere ude på matriklerne. Der er både styrker og svagheder i alle modeller. Problemet med den gamle model var, at den stak af i 14 forskellige retninger, og derfor ændrede man dengang – men det var før min tid,« siger han.
På spørgsmålet om elevernes resultater er han klar i mælet.
»Altså jeg er overhovedet ikke tilfreds med det, vi opnår, men jeg tror ikke, det har ret meget med modellen at gøre.«
Nej, du tænker ikke, det har en sammenhæng?
»Det kan sagtens være, men det er ikke forklaringen. Det er det i hvert fald ikke. Det handler om, at vi bruger for få penge – først og fremmest. Og så er det fordi, at vi i Fredericia, sammen med Langeland, har den mest socialt belastede borgersammensætning i landet. Jeg er nødt til at sige det igen og igen: Der er kun Fredericia og Langeland, der har en mere socialt tung sammensætning end os. Vi har rigtig mange sårbare elever og elever, der har svært ved at gå i skole. Det mener jeg ikke har ret meget med modellen at gøre, men med de voksne, vi ansætter, og hvor mange vi ansætter. Jeg tror mere, det handler om ressourcer,« siger Ole Steen Hansen.
Han understreger, at en model aldrig kan stå alene, hvis der ikke følger penge med. »Det er heller ikke en ny model, hvis den er underfinansieret, så er den heller ikke meget værd. Så jeg siger ikke, at vi skal have en ny model, nej, det synes jeg, en analyse skal vise.«
Når man kigger på det her med, at skolerne fra 0. til 6., og så sker der ligesom en overgang der med 7. klasse. Altså 7. klasse er jo et rimelig afgørende tidspunkt. Der sker jo meget i de unges hoveder og krop osv.
»Jeg synes, det er en svaghed, at eleverne skal skifte. Andre forskere siger, at det er en stor styrke, fordi det giver de unge et ungdomsliv, hvor de omgiver sig med jævnaldrende,« siger han.
Men tænker du så, at distriktsskolen understøtter eller udfordrer den her overgang?
»Det har ikke noget med selve distriktsmodellen at gøre. I Taulov har de også distriktsmodellen, men samtidig en 0.-9. skole. Det handler ikke om modellen. For mig er det lærerne og pædagogerne – de voksne – der gør den store forskel. Hvis vi sammenligner Erritsø og Taulov: I Erritsø skifter man, i Taulov skifter man ikke, men der er stort set ingen forskel i trivsel og karakterer gennem årene. Jeg ved godt, at der er forskere, der siger det ene, og andre, der siger det modsatte. Nogle mener, at det er bedre, at eleverne skifter sammen med jævnaldrende. Jeg tror, sandheden ligger et sted imellem, og at det i høj grad afhænger af, hvilke voksne der er omkring børnene,« siger han.
Her peger han på ressourcer og mandskab som det afgørende.
»Det gør vi først og fremmest ved at ansætte flere to-lærerordninger i klasserne. Og også i enkelte klasser kunne det også være en lærer og en pædagog. Det er også det, der var planen, og det havde vi også gjort, hvis ikke vi skulle bruge så mange pædagoger på familieafdelingen. Det er også derfor, jeg ikke er efter byrådet, fordi byrådet har investeret så flot og så meget, de overhovedet kunne. Men vi har de sidste tre år ikke investeret stort set i folkeskolen, og det betaler vi prisen for nu. Men jeg anerkender, at dem har vi jo brugt på familieafdelingen, så jeg er ikke ude at skælde ud. Så jeg synes, at analysen må vise, hvilken model, der er bedst,« siger Ole Steen Hansen.
I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én. Flere socialdemokrater har delt deres syn på distriktskolemodellen, men der var også byrådsmedlemmer, der valgte at henvise til formanden på området, Ole Steen Hansen. Det gælder blandt andet John Nyborg, Turan Savas, og Anette Hyre Jensen.
POLITIK. Byrådsmedlem David Gulløv understreger, at han først vil lægge sig fast på en holdning til distriktskolemodellen, når den igangværende analyse af folkeskolen i Fredericia er afsluttet.
Han peger på, at analysen skal være neutral og ikke farves af politiske forhåndsudmeldinger. »Vi har jo lige startet den analyse af folkeskolerne, og så synes jeg, at vi skal vente på, at der kommer et svar på den analyse, og så sige, hvad er det egentlig, der fortæller os. Hvad er det mest reelle. Analysen skal ikke påvirkes af nogens holdninger. Den skal faktisk være så neutral som muligt,« siger han.
Ifølge David Gulløv er der både fordele og ulemper ved distriktskoler – ligesom der er det ved enhver anden model. »Jeg ved, at der er fordele og ulemper ved at køre en distriktsskole, men der er også fordele og ulemper ved at køre en anden model. Der er fordele og ulemper ved det hele. Så jeg kunne godt tænke mig at se analysen og få at vide, hvad er det, de ser som positive ting og gode ting, som vi kan bygge videre på. Uanset hvilken model vi har, så skal vi jo altid være opmærksomme på, at der kan være nogle ting, vi skal forbedre, nogle ting, vi skal forandre, nogle ting, vi skal gøre anderledes. Og det tror jeg også på, at der er i den her model, vi har lige nu,« siger han.
Han fremhæver samtidig, at der kan være store konsekvenser for børnene, hvis man ændrer for meget og for hurtigt. »Jeg kan godt se mange positive ting i det, vi har. Der ligger også det her med, at hvis vi laver en masse om, hvad giver det så konsekvenser over for børnene? Er det faktisk det shake, der kan være i at lave det om? Er det det værd? Og det er jo en overvejelse, man må tage,« siger han.
Derfor ønsker han at vente på de konkrete resultater. »Når analysen kommer, hvis den siger, at vi ikke skal lave det om, så er der jo en udmelding, der er klar. Hvis den siger, at vi skal lave det om, så skal vi overveje, hvordan laver vi det så. Jeg går efter analysen og tager udgangspunkt i den,« siger David Gulløv.
I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.
DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi måtte torsdag aften og torsdag eftermiddag rykke ud til flere forskellige sager. Det fortæller Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi i døgnrapporten fredag morgen.
Torsdag klokken 20.18 standsede en patrulje en bil på Koldingvej i Lunderskov. Betjentene fik mistanke om, at føreren kunne være påvirket af alkohol. »Patruljen syntes, at bilen slingrede. Vi tog ham med til blodprøve, og han er nu sigtet for spirituskørsel. Det drejer sig om en 72-årig mand,« siger Hans Hoffensetz.
Indbrud i Fredericia
Torsdag klokken 16.15 blev der anmeldt indbrud i en lejlighed på 6. Julivej i Fredericia. Gerningsmændene havde skaffet sig adgang via et åbentstående vindue og en altandør.
Fra lejligheden blev der stjålet to dameure, ét herreur, 1.500 kroner i kontanter samt en sort rygsæk. Videoovervågning fra stedet viser to mænd bevæge sig rundt i opgangen i 5-10 minutter. Den ene går via baggården ind gennem altandøren, og samme vej forlader de stedet igen.
»Vi kan på video se to mænd, der begge beskrives som østeuropæiske af udseende,« siger Hans Hoffensetz.
Den første beskrives som 40-45 år, 180-185 cm høj, almindelig af bygning, med brunt mørkt hår, fuldskæg, iført blå T-shirt, sorte kondisko og en tatovering på underarmen.
Den anden beskrives som 40-45 år, 185-190 cm høj, lidt kraftigere af bygning, med sort hår, sort skæg, solbriller, beigefarvet T-shirt og Nike klipklapper.
Politiet beder nu offentligheden om hjælp. »Hvis nogen har oplysninger eller har set noget – eksempelvis et køretøj – så hører vi gerne mere på 114,« siger Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.
POLITIK. Mens byrådsmedlem Palle Dahl holder ferie, stiller byrådskandidat og nummer to på listen for Danmarksdemokraterne, Emil Fredslund Rasmussen, op til interview om distriktskolemodellen. For ham er konklusionen klar – modellen skader både børns trivsel og lærernes arbejdsvilkår.
»Distriktskolemodellen ødelægger det her for børnene med trivsel. Den blev født i 2010-12 som en spareøvelse, og sådan har vi kunnet mærke det lige siden. Den har givet os større klasser, længere afstande for mange børn og et system, hvor man splitter fællesskaber op,« siger Emil Fredslund Rasmussen.
Han peger især på udfordringerne i opdelingen mellem indskoling og udskoling. »Man splitter børnene op fra 0.-6. klasse og sender dem ud på andre skoler, hvor de skal lære nye fællesskaber at kende. Det mener vi splitter børnene, i stedet for at styrke deres trivsel,« siger han.
På spørgsmålet om fordele og ulemper ved modellen har han svært ved at pege på positive elementer. »Distriktsskolerne samler jo børn, men mange af de mindre skoler i yderområderne mister elever til midtbyen. Hvis børnene i stedet kunne blive i det fællesskab, hvor de også har gået i børnehave, så fastholder man fællesskabet – ikke bare for børnene, men også forældrene og lærerne,« siger han.
Emil Fredslund Rasmussen ser derfor en tilbagevenden til helhedsskoler som den rigtige vej. »Ja, det er det, jeg gerne vil. Det er også det, vi skriver i vores valgprogram. Børnenes trivsel er presset, og lærerne har fået sværere arbejdsvilkår. Derfor handler det for os ikke bare om at sidde og kigge på modellen – vi skal indføre helhedsskolerne igen,« siger han.
Han peger på, at en sådan omlægning også hænger sammen med fagligheden. »Karaktergennemsnittet er faldet hen over årene. Samtidig handler det om trygheden i, at ens barn kan begynde i børnehave, fortsætte i skole og blive i det samme miljø op til 9. klasse. Man har ikke nødvendigvis de samme lærere hele vejen, men man ved, at rammerne er de samme,« siger Emil Fredslund Rasmussen.
For Danmarksdemokraterne er meldingen tydelig – distriktskolemodellen har haft sin tid, og nu er det helhedsskolen, der skal tilbage.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag middag ud efter en anmeldelse om mistænkelig adfærd ved Vejlevej i Kolding.
Klokken 12.33 modtog politiet en henvendelse om,...
