KRIMI. Sydøstjyllands Politi melder om en række tilfælde af brande i Kolding, hvor både containere og skraldespande har været antændt.
I forbindelse med hændelserne er en 17-årig kvinde fra Kolding blevet sigtet for brandstiftelse. »Der er tale om i alt syv forskellige steder i Kolding midtby,« oplyser vagtchef Andreas Juul fra Sydøstjyllands Politi.
Brandene og anmeldelserne spænder fra midnat og frem til klokken 09.33 søndag formiddag.
Politiet fortæller desuden, at der endnu ikke er taget stilling til fremstilling af den sigtede.
POLITIK. I løbet af fem år er der blevet tilført 150 millioner kroner ekstra til Fredericia Kommunes familieområde. Alligevel står regnskabet tilbage med en foruroligende konklusion – der er kun blevet ansat én ekstra medarbejder. Det er et regnestykke, som ikke alene undrer men også skaber voksende politisk bekymring.
For Ole Steen Hansen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet, var det en øjenåbner i foråret, da han begyndte at stille skarpe spørgsmål til udviklingen.
»Jeg spurgte ind til, hvorfor man ikke kunne følge med, når man nu havde fået så mange penge. Svaret var, at de ikke havde ansat nogen for de penge. De var blevet brugt til at betale regninger, fordi anbringelser og indsatser har kostet beløbet. Jeg sagde, at jeg ville have investeret nogle af dem i ansatte frem for kun at betale regninger. Det tror jeg også, de har taget til sig denne gang,« siger Ole Steen Hansen.
Byrådet har i flere omgange øremærket midler til flere ansatte. Cecilie Roed fra Enhedslisten har i samme sag påpeget, at der samlet set burde være omkring 12 millioner ekstra til personale sammenlignet med 2020. Alligevel er der stort set ikke sket nogen udvikling i antallet af medarbejdere.
Ole Steen Hansen anerkender problemet men peger også på, at politikerne selv har pålagt området besparelser. »Byrådet har pålagt en million i besparelse. Og så skal man huske, at da Barnets Lov kom, fik familieafdelingen penge af Folketinget til fire ekstra stillinger, og dem har de faktisk også ansat,« siger han.
Behov for tættere kontrol
Selvom han understreger, at midlerne er gået til børn og familier, er han langt fra tryg ved udviklingen. Han har derfor presset på for, at familieafdelingen er på dagsordenen til hvert eneste møde i Børne- og Skoleudvalget.
»Vi har haft familieafdelingen på alle møder i år. Jeg har bedt om, at der er økonomi på hvert møde i stedet for kun tre gange årligt. På den måde har vi en chance for at følge med. For vi kan jo ikke bare sige, at vi har givet pengene og så håbe, det går. Vi er nødt til at se, hvad der sker,« siger han.
Ifølge Ole Steen Hansen er der en vigtig grænse mellem det politiske ansvar og forvaltningens arbejde. Politikerne kan stille rammer og vedtage strategier, men det er direktionens opgave at føre dem ud i livet.
»Vi har vedtaget en politik med nogle strategier, og dem skal ledelsen føre ud i livet. Vi skal ikke ind og detailstyre handleplaner. Det er der frihed til i forvaltningen. Men vi skal have gennemsigtighed. Og jeg vil sige, vi får altid at vide, hvad beløb over en million er brugt til. Det er ikke sådan, de bare får blanke checks,« siger han.
Ifølge Ole Steen Hansen er der ingen tvivl om, at midlerne bliver brugt i afdelingen. Han fremhæver, at de typisk ender i indsatser i hjemmet, anbringelser og forebyggelse.
»De er brugt til vores børn, unge og familier – selvfølgelig er de det. Men spørgsmålet er, om vi kunne have fået mere ud af dem, hvis en del var gået til flere medarbejdere. For det ville have givet en bedre mulighed for at følge med og mindske presset på de ansatte,« siger han.
UHELD. Søndag eftermiddag blev trafikken på E20 mellem Middelfart og Fredericia forstyrret, da en bil med trailer havarerede på Ny Lillebæltsbro i sydgående retning.
Ifølge Vejdirektoratet spærrer hændelsen i øjeblikket det højre spor, mens de to øvrige spor fortsat er farbare. Redningsmandskab arbejder på stedet, og der er udsigt til, at oprydningsarbejdet kan være overstået i løbet af eftermiddagen.
Der er tale om et solouheld, og ingen andre køretøjer meldes involveret.
Vejdirektoratet oplyste senest klokken 14.41, at redning var på stedet. Trafikanter advares derfor om, at der fortsat kan opstå kø og forlænget rejsetid, så længe højre spor er spærret. Køen starter lige nu ved afkørsel 58B.
KRIMI. Natten til søndag udviklede en episode i Vamdrup sig voldsomt, da en mand i 30’erne forsøgte at få adgang til en beværtning i Vestergade. Klokken var 01.42, da Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen om hærværk.
Ifølge vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi blev manden nægtet adgang til stedet, hvorefter han reagerede aggressivt. »I den forbindelse smadrer han tre mindre vinduer på beværtningen,« fortæller vagtchefen.
Politiet ankom hurtigt til adressen, men mødet med den ophidsede mand blev alt andet end roligt. »Da vi kommer frem, er han fortsat aggressiv. Vi bliver nødt til at eksponere ham med peberspray for at få kontrol over situationen,« siger Torben Møller.
I forbindelse med rudeknusningen pådrog manden sig småskader, som gjorde, at han måtte en tur forbi skadestuen. Efter behandling blev han anholdt, senere løsladt og han er nu sigtet for hærværk.
KRIMI. Natten til søndag blev der anmeldt tre forskellige containerbrande i Kolding med få timers mellemrum.
Ifølge Sydøstjyllands Politi kom den første anmeldelse klokken 03.36 fra Jens Holms Vej, hvor der var ild i en affaldscontainer. Den næste anmeldelse kom klokken 04.25 fra Kongebrovej, og den tredje klokken 06.20 fra Tvedgade.
Vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at brandene nu efterforskes: »Vi efterforsker brandene, og vi kan ikke afvise, at de er påsatte, når det er tre brande inden for relativt kort tid.«
Dermed er det endnu uvist, om der er tale om tilfældigheder, eller om nogen bevidst har antændt containerne. Politiet arbejder videre med sagen.
Fredag den 20. september 2025 vil blive husket som dagen, hvor Middelfart tog endnu et stort skridt i sin udvikling. Byens nye kultur- og samlingssted, Tråden, blev officielt indviet, og både borgmester Johannes Lundsfryd-Jensen og Trådens bestyrelsesformand Per Jørgensen markerede begivenheden med taler, der bandt fortid, nutid og fremtid sammen.
En historisk ramme
Borgmesteren lagde vægt på, hvordan Tråden er opstået i industribygninger, der tidligere summede af liv fra Nordisk Kabel & Tråd.
»Jeg kunne ikke forestille mig noget mere rigtigt til at markere denne milepæl i transformationen af Trafikhaven end Sankt Kårets Skjold, som blev stiftet af arbejdere fra Nordisk Kabel & Tråd for 125 år siden,« sagde han i sin åbning.
Han mindede om, at hvor råstoffer og varer engang flød gennem hallerne, er det nu kultur, musik og fællesskab, der skal præge området.
Fra idé til virkelighed på rekordtid
Per Jørgensen, formand for Tråden, fulgte op med at understrege, hvor hurtigt projektet er blevet til virkelighed.
»Det er et projekt, hvor vi er gået fra handling til opførelse på rigtig kort tid. Det er sket i et stærkt samarbejde med Middelfart X, Erhvervsforum, byrådet og kommunen, som har været utroligt velvillige i forhold til både godkendelser og støtte,« sagde han.
Ifølge formanden startede hele idéen med et ønske om at skabe et sted for byens unge.
»Det har været drivkraften fra starten. Vi havde nogle fantastiske arealer i de gamle haller, og vi kunne dårligt finde en bedre udsigt. Det var et super setup, og derfor var vi ikke i tvivl om, at vi skulle skynde os at komme i gang,« forklarede Per Jørgensen.
Et hus bygget på frivillighed
Trådens formand understregede, at alt bestyrelsesarbejde er baseret på frivillighed, og at overskuddet fra huset skal tilbage til unge i Middelfart.
»Jo flere vi kommer herind, og jo mere vi genererer, jo mere kan vi sende tilbage til de unge i byen. Det kan være som økonomisk støtte til aktiviteter og projekter. Det synes jeg er en rigtig fin idé,« sagde han.
Samtidig rettede han en særlig tak til husets direktør, Maja, der har stået i spidsen for de første udfordrende måneder med tre store aktører under samme tag.
Arkitektur med liv i centrum
I sin tale knyttede borgmester Johannes Lundsfryd-Jensen projektet til arkitekten Jan Gehls filosofi om, at man skal skabe liv, før man bygger boliger.
»Kunsten er ikke bare at bygge nyt, men at skabe miljøer, som er rare for mennesker at være i. Det er den filosofi, vi forfølger i byrådet. Og med indvielsen af Tråden skaber vi liv,« sagde han.
Tråden rummer i dag en koncerthal med plads til 2.000 mennesker. På sigt følger en bypark, der skal brede sig ned til Lillebælt med et bassin til badning. Derefter bygges nye boliger, der skal danne ramme om en levende bydel.
Unge i fokus
Borgmesteren rettede samtidig blikket mod unges trivsel.
»For en generation siden var unge de mest lykkelige. I dag viser undersøgelser, at unge er den mindst lykkelige aldersgruppe. Alt for mange bøvler med angst, præstationspres og lav trivsel. Sådan skal det ikke være. Unge skal trives. Vi skal alle sammen trives,« sagde han.
Som svar på udfordringen er Kabel 29, et nyt ungemiljø, etableret i tilknytning til Tråden. Det er i høj grad de unge selv, der har bygget stedet, blandt andet med hjælp fra tømrerlærlinge fra EUC Lillebælt.
En særlig tak gik til ildsjælen Carla Arvad Meyer, som borgmesteren fremhævede for sit utrættelige arbejde med at samle unge og skabe rammerne for et fællesskab.
Partnerskaber og ildsjæle
Begge talere fremhævede partnerskaberne som afgørende. Både kommunen, erhvervslivet, lokale foreninger og frivillige har løftet i flok.
En central rolle spiller også Gamborg Bryghus, hvis stiftere Stefan, Danny og Jesper nu driver Fyns næststørste spisested i huset.
»I har satset alt på at lykkes. Tak for at give sjæl med ind i Tråden,« lød det fra borgmesteren, da de tre blev kaldt frem til hyldest.
Et kulturelt hjerte i Middelfart
Både borgmesteren og formanden var enige om, at Tråden skal blive et nyt samlingspunkt for hele kommunen.
»Jeg håber, at det her bliver et kæmpe samlingssted for Middelfart – for unge mennesker, for events og for byen som helhed. Det fortjener vi,« sagde Per Jørgensen.
Og borgmester Johannes Lundsfryd-Jensen rundede dagen af med ordene:
»Med Tråden får vi et samlingspunkt, der bliver kommunens kulturelle centrum og endnu et eksempel på, hvordan Middelfart bygger bro – både mellem landsdele og mellem mennesker.«
POLITIK. På fem år er der tilført over 150 millioner kroner ekstra til Fredericia Kommunes familieområde. Alligevel er der kun kommet én ny medarbejder i afdelingen. For Venstres Pernelle Jensen er det et regnestykke, der rejser flere spørgsmål end svar.
»Vi har afsat ekstra penge til ansættelser, og vi undrer os over, hvor de er havnet. Vi har bedt forvaltningen om at komme med en forklaring på, hvor de penge er blevet af. Indtil da må vi forholde os til, at de øvrige midler er givet til indsatser – altså til køb af ydelser i andre kommuner eller til konkrete tilbud til familier. Men når vi ser, hvor store beløb vi har afsat til personale, så må vi stille os selv spørgsmålet, hvorfor vi ikke kan se det i praksis,« siger Pernelle Jensen.
Penge til regninger men hvor er de øremærkede midler
Ifølge hende lyder forvaltningens forklaring, at budgetstigningerne skyldes flere børn og unge i vanskeligheder samt stigende priser på tilbud. Det billede er hun villig til at anerkende, men hun understreger, at det ikke forklarer de øremærkede midler.
»Der er cirka 12 millioner, som direkte skulle være gået til personale. Og det er lige præcis det, vi undrer os over. Vi skal have et større indblik i, hvad de penge er brugt til. Når der bliver sagt, at de er gået til regninger, så vil jeg vide, hvilke regninger der tales om,« siger hun.
Et voksende ubehag
Når hun bliver spurgt, om hun er tryg ved, at pengene bruges rigtigt, tøver hun ikke.
»Nej, det er jeg ikke. Jeg synes, vi må stille os selv spørgsmålet, om vi bruger pengene på den rigtige måde. Selvfølgelig er der mange børn og unge, der har brug for hjælp, og dem vil vi gerne støtte. Men når vi samtidig ser, at der bliver bedt om meget store millionbeløb igen og igen, så gør det mig utryg. Ikke mindst fordi vi også hører familiernes historier om, at de ikke oplever forbedringer,« siger hun.
Barnets Lov og en presset hverdag
Barnets Lov stiller store krav til dokumentation, og medarbejderne i familieafdelingen har i forvejen været pressede. For Pernelle Jensen rejser det spørgsmålet, hvordan man undgår, at presset går ud over børnene.
»Det er jo sådan, de har arbejdet et stykke tid, i henhold til Barnets Lov. Vi har også haft både taskforces og Social- og Boligstyrelsen til at kigge på området, og vi har implementeret deres anbefalinger. Så det er ikke fordi, området ikke er blevet undersøgt. Men alligevel står vi i dag med et billede, hvor vi må sige, at der ikke er fulgt nok op på, hvordan de mange ekstra midler er blevet brugt,« siger hun.
Kulegravning i gang men for langsomt
Der er allerede sat en såkaldt kulegravning i gang af familieafdelingen. Men arbejdet er knap nok begyndt, fortæller Pernelle Jensen, og hun ærgrer sig over, at den ikke har leveret resultater i tide til budgetforhandlingerne.
»Vi havde gerne set, at kulegravningen lå klar til det her budget. Det er desværre ikke tilfældet, og det betyder, at vi ikke har fået de svar, vi havde håbet på. Vi mangler stadig at komme i gang for alvor, og det er for langsomt i forhold til, hvor alvorlig situationen er,« siger hun.
Et krav om gennemsigtighed
For hende handler sagen i sidste ende om gennemsigtighed og tillid.
»Vi kan ikke blive ved med at afsætte store summer, uden at vi får indsigt i, hvordan de bruges. Vi skal have klarhed over, hvad pengene går til, og vi skal være sikre på, at de gavner de børn og familier, der har allermest brug for det. Ellers kan vi ikke forsvare det over for borgerne,« siger Pernelle Jensen.
POLITIK. Allan Pertti Frandsen stiller op til Fredericia Byråd for Socialdemokratiet. Han er kasserer i Herslev Borgerforening og har boet i byen i fem år. For ham er solcellesagen ikke en teoretisk øvelse, men et spørgsmål om hverdag, naboer og lokal tillid. Han lægger ikke skjul på, at han på netop dette område står et andet sted end den socialdemokratiske byrådsgruppe.
»Jeg har en anden holdning end byrådsgruppen i Socialdemokratiet, og det er de klar over. Jeg vil have solcelleområdet ud af kommuneplanen,« siger han.
Frandsen beskriver sin kritik som dobbelt. Dels er han uenig i den geografiske udpegning omkring Herslev, dels mener han, at processen har manglet tidlig og reel borgerinddragelse. »Jeg skrev allerede i januar i år et debatindlæg, hvor jeg sagde, at grøn omstilling bliver nødt til at ske med større omtanke. Med større omtanke mener jeg mere borgerinddragelse fra starten. Hvis man dengang havde kontaktet borgerforeningen i Herslev eller banket på døre, så havde vi ikke stået, hvor vi står i dag,« siger han.
Ifølge ham kulminerede utilfredsheden på borgermødet i maj 2024. »Selskabet kunne ikke svare på, hvad vi borgere ville få til gengæld, udover det vi skulle ifølge loven. Det var en af de ting, der fik utilfredsheden til at vokse,« siger han.
Siden er debatten flyttet ind i byrådssalen. »Under det seneste byrådsmøde, hvor tilhørerpladserne i salen var fyldt, blev der buhet. Jeg har det meget dårligt med den opførsel. Politikere skal ikke mødes med den slags ytringer. Vi skal vise respekt over for hinanden – især over for dem, vi er mest uenige med,« siger han.
Frandsen betoner, at uenigheden i partiet håndteres ordentligt. Der er gensidig respekt, som han formulerer det. Hans egen linje er samtidig utvetydig: »Jeg skrev det klart i mit debatindlæg fra januar i år, og i senere SoMe-opslag, at hvis man forestillede sig, at jeg var medlem af byrådet, kunne jeg ikke forestille mig at stemme for det forslag til kommuneplan, der blev sendt i høring.«
For den lokale læser er de store linjer velkendte. Kommuneplanforslaget blev sendt i otte ugers offentlig høring fra 4. februar til 1. april 2025, og i samme periode strømmede høringssvar ind om blandt andet mulighedszoner for vedvarende energi omkring Herslev. Flere senere møder og markeringer har holdt emnet højt på dagsordenen, og forslag og modforslag om omfang og placering har løbende præget diskussionen.
Mens solceller fylder mest, tegner Frandsen også sin bredere politiske profil. Han har boet 19 år i Grønland, har fortsat en arbejdsmæssig tilknytning dertil og ser rigsfællesskabet som et forpligtende samarbejde. »Jeg introducerede den grønne dagsorden i grønlandsk politik i 2013, og jeg mener, at Danmark og Grønland i rigsfællesskabet skal rykke tættere sammen. Jeg kæmper også for, at der ikke længere er børn, der vokser op i fattige familier,« siger han.
For Frandsen er det et principspørgsmål at søge indflydelse der, hvor beslutningerne bliver truffet. »Vil man ændre noget, så skal det ske gennem demokratiet og ved at sidde med ved bordet, hvor beslutningerne bliver taget,« siger han.
Han knytter også debatten om vedvarende energi til de bekymringer, mange husejere i sognet går rundt med. Vurderinger og salgspriser er sjældent kun et tal på et papir, men spejler oplevet tryghed, naboafstande og udsigt. Som eksempel nævner han sit eget hus. »Jeg købte mit hus for 1,35 mio. kroner for fem år siden. Jeg har investeret en kvart million kroner i grøn energi alene med jordvarme, solceller og batteri. Alligevel er huset vurderet til 1,254 mio. kroner. Det er lavere end købsprisen,« siger han.
Netop koblingen mellem grøn omstilling og lokalt ejerskab er for Frandsen kernen. Den grønne retning er han ikke i tvivl om, men han insisterer på tempo, metode og placering, som lokalbefolkningen kan se sig selv i. Det kræver, siger han, at myndigheder og udviklere går forrest med opsøgende dialog og konkrete, gennemskuelige modtiltag – så borgerne ikke først hører om planerne gennem rygter og medieomtale, men tidligt kan drøfte scenarier, afbødninger og alternativer.
Ind i valgkampen tager han derfor et dobbelt budskab. Dels at solcelleområdet omkring Herslev efter hans mening bør ud af kommuneplanen. Dels at tonen skal løftes. »Vi skal vise respekt over for hinanden. Jeg bryder mig ikke om buh-råb. Uenighed er en del af demokratiet, men det forpligter også,« siger han.
Spørgsmålet er, hvor nuancerne lander, når stemmerne skal tælles op. Frandsen lader forstå, at han vil tage ansvar for den linje, han har lagt, hvis vælgerne sender ham i byrådssalen. Målet er ikke at råbe højere end andre, men at få processen til at fungere bedre, tidligere og mere ærligt set fra borgernes perspektiv.
For Herslev handler det om mere end streger på et kort. Det handler om, hvordan en kommune gennemfører store ændringer i nærmiljøet uden at tabe beboere, institutioner og tillid på gulvet. Det er den samtale, Allan Pertti Frandsen ønsker at rykke ind ved bordet og tage del i – med den grønne omstilling som præmis og borgerinddragelsen som metode.
POLITIK. Der var begejstring i stemmen hos Susanne Eilersen, da hun forlod turismedagen i Tøjhuset. Som formand for Bosætning- og Turismeudvalget og 2. viceborgmester har hun gennem de seneste fire år været med til at tegne linjerne for Fredericias udvikling på området. For hende var dagen ikke bare et arrangement, men et tydeligt billede af, hvor byen står, og hvor den kan bevæge sig hen.
»Det var en mega god dag. Der var utrolig mange interessenter. Jeg synes virkelig, der var mange, der kom og deltog sådan en formiddag. Alle vores interessenter, som har noget med turisme at gøre, enten på den ene eller den anden måde. Og jeg synes, der var nogle mega spændende oplægsholdere,« siger hun.
Hun peger især på oplægget fra MeetDenmark, som satte fokus på, hvor stor betydning turisme har i kroner, øre og arbejdspladser. »Hvor mange penge der er i det. Hvor mange jobs der er i det. Og også det der med, at en god turisme faktisk også er et godt image og brand for en kommune. Det betyder også noget i forhold til bosætning, fordi hvis man er meget synlig på turisme, så højner det også image omkring en by,« siger hun.
Turisme og bosætning hænger sammen
For Susanne Eilersen er koblingen mellem turisme og bosætning central. Når gæster oplever Fredericia som attraktiv, kan det på længere sigt få folk til at overveje at slå sig ned her. »Bosætning det er jo, at man har et godt image som by. Og hvis man er meget synlig på turisme, så højner det også image omkring en by. Så der var mega mange gode emner, der lige faldt ned i alt det arbejde, vi har gået og lavet de sidste snart fire år i bosætning og turisme. Det var virkelig en dag, man fik energi af,« siger hun.
Samarbejdet er blevet styrket
En anden pointe, som fyldte meget på dagen, var samarbejdet. Det er ikke længe siden, at der kunne være tendenser til, at kommunen og de private aktører arbejdede parallelt. Det gav dobbelte indsatser og unødigt ressourcespild. Nu er billedet et andet, vurderer Susanne Eilersen.
»Jeg synes, vi flytter os rigtig langt på de her knap fire år. Experience har fået rigtig godt fat. Det spirede jo for fire år siden. Det har fået rigtig godt fat, og der er mange flere forskellige aktører, der nu er med ud over hotellerne. Og nu lægger vi også Visit ned i den paraply og samler vores medarbejdere dernede. Det giver bare en mega god synergi. Før kunne vi som kommune måske komme til at køre lidt parallelløb med de private aktører. Ikke af ond vilje, men fordi man gjorde det i bedste mening. Men så spænder man jo ben for hinanden,« siger hun.
Det nye setup, hvor kræfterne samles, ser hun som et løft. »Jeg tror på, at vi kan få meget mere flyvehøjde for de penge, vi lægger ind i det i fællesskab. Alle aktørerne vil det, og jeg synes, det er en mega god tone. Det bedste samarbejde, jeg har oplevet i de sidste fire år, det er noget af det, vi har nu, som vi har fået stabiliseret,« siger hun.
Fredericias styrker
Når talen falder på styrkerne, trækker Susanne Eilersen hurtigt flere ting frem. Først og fremmest placeringen midt i landet, men også naturen og kulturen.
»Selvfølgelig vores beliggenhed. Vi ligger jo rigtig godt i Danmark, når vi snakker danske turister, men også vores natur. Og så har vi jo mega meget kultur, både på sports og event, og så ikke mindst vores teater, som er vores største fyretårn. Vi arbejder jo også på at få hele Fredericias historie fortalt på en anden måde. Det er vi ikke kommet så langt med endnu, men det arbejder vi stadig hen imod. Så jeg tror, vi har utrolig mange forskellige måder at byde på, og vi ligger alligevel tæt på Legoland og tæt på lufthavnen,« siger hun.
Hun fremhæver netop kombinationen af historie, kultur og beliggenhed som en styrke, der adskiller Fredericia fra mange andre byer i trekantområdet.
Den største udfordring
Men midt i begejstringen er der også erkendelsen af en akilleshæl. Fredericia mangler hotelkapacitet, og det er en barriere, som alle er nødt til at forholde sig til.
»Det er vores akilleshæl. Det er vores svaghed. Vi mangler simpelthen hotelværelser,« siger Susanne Eilersen uden tøven.
Der er dog lys forude, for flere projekter er i spil. »Jeg ved, at der ligger nogle aftaler og rumler ude ved motorvejen. Også et hotel i Oldenborggade. Jeg ved også, at man arbejder på, om man kan finde nogle investorer til at lave et hotel ude omkring vores næste center, som er vores trækplaster i forhold til erhvervsturisme. Ved at vi volumenmæssigt samler os og arbejder sammen på tværs af organisationer og kommuner, sender vi også et kraftigt signal til de større hotelkæder om, at der faktisk er potentiale for at ligge et større hotel i Fredericia. Det tror jeg er med til det. Men vi skal have flere værelser,« siger hun.
På vej frem
Når Susanne Eilersen ser på Fredericias position i forhold til nabobyerne, er hun optimistisk. »Jeg synes jo, vi er i vækst, og jeg synes faktisk også, at vi har potentiale til at vækste endnu mere. Jeg synes, vi er lige gået i gang, og jeg synes, vi ligger på højde med de andre kommuner i regionen. Vi er der ikke helt endnu, men vi skal nok nå derop. Hvis vi fortsætter den kurs, vi har sat i fællesskab, så vil vi se, at turismen også vil blomstre endnu mere i Fredericia.«
Hun ser også en klar sammenhæng mellem turismen og bosætning. »Jeg synes allerede, vi kan se det på bosætningsbarometret. Der ligger vi ret godt i forhold til trekantområdet med at få tilflyttet til Fredericia. Så jeg ser, at vi er på vej, og det kan blive bedre, men kurven er stigende,« siger hun.
En dag der gav energi
Turismedagen i Tøjhuset viste, at Fredericia står et sted, hvor samarbejdet er styrket, styrkerne er tydelige, og udfordringerne er kendte. For Susanne Eilersen var dagen ikke bare et punkt på kalenderen, men et bevis på, at fire års arbejde med at samle kræfterne begynder at bære frugt.
»Det var virkelig en dag, man fik energi af,« siger hun.
POLITIK. 460 unge i Fredericia står uden job eller uddannelse. Det svarer til 8,3 procent af de 15-24-årige i kommunen, og dermed ligger Fredericia et godt stykke over landsgennemsnittet på 6,6 procent. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.. For Det Konservatives Kirsten Hassing Nielsen er det et tal, der gør indtryk. Hun lægger ikke fingre imellem, når hun skal beskrive situationen.
»Vi har jo ikke rykket os en dyt. Jeg har haft en holdning til det her i mange år, at vi simpelthen ikke er gode nok til det. Vi kan simpelthen ikke være tjent med, at der går så mange unge uden for uddannelse og job. Det går jo ud over den enkeltes livskvalitet, men også fremtid. Vi fejler eklatant som kommune, hvis vi ikke kan gøre det bedre.«
Mange initiativer men for lidt resultat
Hun peger på, at kommunen gennem årene har iværksat en lang række initiativer, men uden at tallene er rykket mærkbart. »Vi har igangsat så mange initiativer på det her område. Jeg er faktisk i gang med at stille spørgsmål til tallene. Hvor mange praktikpladser er blevet åbnet, og hvor mange kontakter har vi haft i forhold til at formidle job og uddannelse. Vi er jo en af de få kommuner, som har en erhvervsplan, der gør et kæmpe stykke arbejde for at skabe åbninger for unge. Alligevel ligger vi over landsgennemsnittet, og det er vi nødt til at få kigget ind i.«
Hendes konklusion er klar. »Vi skal have gået det hele efter med en tættekam. Hvad virker, og hvad virker ikke. Det, der ikke virker, skal vi skrotte. Det, der virker, skal vi satse på.«
De unge under radaren
Ifølge Hassing Nielsen er en af de store udfordringer, at kommunen ganske enkelt mister kontakten til en del af de unge. »Der er altså nogle unge, som er helt uden for systemet. De får ingen ydelse, og dermed har vi heller ikke kontakten til dem. De er sværere at nå, fordi de går under radaren. Men netop derfor skal vi være endnu bedre til det opsøgende arbejde. Vi er ikke gode nok til at tage det upfront, og det gælder generelt på jobområdet.«
Hun understreger, at ansvaret ikke alene kan placeres hos kommunen. »Det er kommunen og politikerne, men det er også civilsamfundet, der kan hjælpe. Vi har brug for dem. Især til de opsøgende indsatser. Virksomhederne vil jo gerne have de unge ind, det skal de unge også vide. Men man skal også tage imod det, man får. Hvis man bliver tilbudt et praktikforløb eller en indsats, der kan føre til uddannelse eller beskæftigelse, så skal man også være forpligtet til at tage imod det. Det skal ikke være fornemt at sige nej tak.«
En national målsætning
På landsplan har regeringen sat en klar målsætning: Andelen af unge uden job eller uddannelse skal halveres frem mod 2030, så den lander på 3,5 procent. Kirsten Hassing Nielsen mener, at Fredericia er nødt til at være med.
»Det skal være realistisk. For 8,3 procent er alt for mange, og selv 3,5 procent er mange. Vi taler om unge mennesker, som har en fremtid foran sig. Enten i uddannelse, der fører videre, eller på arbejdsmarkedet. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Vi skal lykkes med at få flere med.«
Et fælles ansvar
Hun peger på, at ansvaret for at vende udviklingen ikke kan placeres ét sted. »Det er et fælles ansvar. Kommunen, politikerne, civilsamfundet og de unge selv. Alle parter skal på banen. Vi har brug for et langt stærkere samspil, hvis vi skal lykkes.«
Kirsten Hassing Nielsen tror på, at det kan lade sig gøre, men kun hvis man tør erkende, at der skal ryddes op i indsatsen. »Vi har gjort meget, men vi har ikke rykket os. Nu må vi se nøgternt på, hvad der virker. Og så skal vi styrke de ting, der rent faktisk hjælper de unge videre.
I en tidligere artikel har vi bragt Enhedslistens Cecilie Roed Schultz’ reaktion på AE-rapporten. Den kan du læse her
Danmarks Meteorologiske Institut har fredag den 26. december udsendt varsel om tæt tåge eller tæt rimtåge, som blandt andet omfatter Fredericia og Middelfart.
Varslet dækker...
