DANSKE DIGITALE MEDIER A/S

-

07:13 - 21. september 2025

Pernelle Jensen vil have kulegravning af familieafdelingen efter millionregnskab

POLITIK. På fem år er der tilført over 150 millioner kroner ekstra til Fredericia Kommunes familieområde. Alligevel er der kun kommet én ny medarbejder i afdelingen. For Venstres Pernelle Jensen er det et regnestykke, der rejser flere spørgsmål end svar.

»Vi har afsat ekstra penge til ansættelser, og vi undrer os over, hvor de er havnet. Vi har bedt forvaltningen om at komme med en forklaring på, hvor de penge er blevet af. Indtil da må vi forholde os til, at de øvrige midler er givet til indsatser – altså til køb af ydelser i andre kommuner eller til konkrete tilbud til familier. Men når vi ser, hvor store beløb vi har afsat til personale, så må vi stille os selv spørgsmålet, hvorfor vi ikke kan se det i praksis,« siger Pernelle Jensen.

Penge til regninger men hvor er de øremærkede midler

Ifølge hende lyder forvaltningens forklaring, at budgetstigningerne skyldes flere børn og unge i vanskeligheder samt stigende priser på tilbud. Det billede er hun villig til at anerkende, men hun understreger, at det ikke forklarer de øremærkede midler.

»Der er cirka 12 millioner, som direkte skulle være gået til personale. Og det er lige præcis det, vi undrer os over. Vi skal have et større indblik i, hvad de penge er brugt til. Når der bliver sagt, at de er gået til regninger, så vil jeg vide, hvilke regninger der tales om,« siger hun.

Et voksende ubehag

Når hun bliver spurgt, om hun er tryg ved, at pengene bruges rigtigt, tøver hun ikke.

»Nej, det er jeg ikke. Jeg synes, vi må stille os selv spørgsmålet, om vi bruger pengene på den rigtige måde. Selvfølgelig er der mange børn og unge, der har brug for hjælp, og dem vil vi gerne støtte. Men når vi samtidig ser, at der bliver bedt om meget store millionbeløb igen og igen, så gør det mig utryg. Ikke mindst fordi vi også hører familiernes historier om, at de ikke oplever forbedringer,« siger hun.

Barnets Lov og en presset hverdag

Barnets Lov stiller store krav til dokumentation, og medarbejderne i familieafdelingen har i forvejen været pressede. For Pernelle Jensen rejser det spørgsmålet, hvordan man undgår, at presset går ud over børnene.

»Det er jo sådan, de har arbejdet et stykke tid, i henhold til Barnets Lov. Vi har også haft både taskforces og Social- og Boligstyrelsen til at kigge på området, og vi har implementeret deres anbefalinger. Så det er ikke fordi, området ikke er blevet undersøgt. Men alligevel står vi i dag med et billede, hvor vi må sige, at der ikke er fulgt nok op på, hvordan de mange ekstra midler er blevet brugt,« siger hun.

Kulegravning i gang men for langsomt

Der er allerede sat en såkaldt kulegravning i gang af familieafdelingen. Men arbejdet er knap nok begyndt, fortæller Pernelle Jensen, og hun ærgrer sig over, at den ikke har leveret resultater i tide til budgetforhandlingerne.

»Vi havde gerne set, at kulegravningen lå klar til det her budget. Det er desværre ikke tilfældet, og det betyder, at vi ikke har fået de svar, vi havde håbet på. Vi mangler stadig at komme i gang for alvor, og det er for langsomt i forhold til, hvor alvorlig situationen er,« siger hun.

Et krav om gennemsigtighed

For hende handler sagen i sidste ende om gennemsigtighed og tillid.

»Vi kan ikke blive ved med at afsætte store summer, uden at vi får indsigt i, hvordan de bruges. Vi skal have klarhed over, hvad pengene går til, og vi skal være sikre på, at de gavner de børn og familier, der har allermest brug for det. Ellers kan vi ikke forsvare det over for borgerne,« siger Pernelle Jensen.

Socialdemokrat går efter indflydelse indefra i striden om solceller

Af

-

22:22 - 20. september 2025

Socialdemokrat går efter indflydelse indefra i striden om solceller

POLITIK. Allan Pertti Frandsen stiller op til Fredericia Byråd for Socialdemokratiet. Han er kasserer i Herslev Borgerforening og har boet i byen i fem år. For ham er solcellesagen ikke en teoretisk øvelse, men et spørgsmål om hverdag, naboer og lokal tillid. Han lægger ikke skjul på, at han på netop dette område står et andet sted end den socialdemokratiske byrådsgruppe.

»Jeg har en anden holdning end byrådsgruppen i Socialdemokratiet, og det er de klar over. Jeg vil have solcelleområdet ud af kommuneplanen,« siger han.

Frandsen beskriver sin kritik som dobbelt. Dels er han uenig i den geografiske udpegning omkring Herslev, dels mener han, at processen har manglet tidlig og reel borgerinddragelse. »Jeg skrev allerede i januar i år et debatindlæg, hvor jeg sagde, at grøn omstilling bliver nødt til at ske med større omtanke. Med større omtanke mener jeg mere borgerinddragelse fra starten. Hvis man dengang havde kontaktet borgerforeningen i Herslev eller banket på døre, så havde vi ikke stået, hvor vi står i dag,« siger han.

Ifølge ham kulminerede utilfredsheden på borgermødet i maj 2024. »Selskabet kunne ikke svare på, hvad vi borgere ville få til gengæld, udover det vi skulle ifølge loven. Det var en af de ting, der fik utilfredsheden til at vokse,« siger han.

Siden er debatten flyttet ind i byrådssalen. »Under det seneste byrådsmøde, hvor tilhørerpladserne i salen var fyldt, blev der buhet. Jeg har det meget dårligt med den opførsel. Politikere skal ikke mødes med den slags ytringer. Vi skal vise respekt over for hinanden – især over for dem, vi er mest uenige med,« siger han.

Frandsen betoner, at uenigheden i partiet håndteres ordentligt. Der er gensidig respekt, som han formulerer det. Hans egen linje er samtidig utvetydig: »Jeg skrev det klart i mit debatindlæg fra januar i år, og i senere SoMe-opslag, at hvis man forestillede sig, at jeg var medlem af byrådet, kunne jeg ikke forestille mig at stemme for det forslag til kommuneplan, der blev sendt i høring.«

For den lokale læser er de store linjer velkendte. Kommuneplanforslaget blev sendt i otte ugers offentlig høring fra 4. februar til 1. april 2025, og i samme periode strømmede høringssvar ind om blandt andet mulighedszoner for vedvarende energi omkring Herslev. Flere senere møder og markeringer har holdt emnet højt på dagsordenen, og forslag og modforslag om omfang og placering har løbende præget diskussionen.

Mens solceller fylder mest, tegner Frandsen også sin bredere politiske profil. Han har boet 19 år i Grønland, har fortsat en arbejdsmæssig tilknytning dertil og ser rigsfællesskabet som et forpligtende samarbejde. »Jeg introducerede den grønne dagsorden i grønlandsk politik i 2013, og jeg mener, at Danmark og Grønland i rigsfællesskabet skal rykke tættere sammen. Jeg kæmper også for, at der ikke længere er børn, der vokser op i fattige familier,« siger han.

For Frandsen er det et principspørgsmål at søge indflydelse der, hvor beslutningerne bliver truffet. »Vil man ændre noget, så skal det ske gennem demokratiet og ved at sidde med ved bordet, hvor beslutningerne bliver taget,« siger han.

Han knytter også debatten om vedvarende energi til de bekymringer, mange husejere i sognet går rundt med. Vurderinger og salgspriser er sjældent kun et tal på et papir, men spejler oplevet tryghed, naboafstande og udsigt. Som eksempel nævner han sit eget hus. »Jeg købte mit hus for 1,35 mio. kroner for fem år siden. Jeg har investeret en kvart million kroner i grøn energi alene med jordvarme, solceller og batteri. Alligevel er huset vurderet til 1,254 mio. kroner. Det er lavere end købsprisen,« siger han.

Netop koblingen mellem grøn omstilling og lokalt ejerskab er for Frandsen kernen. Den grønne retning er han ikke i tvivl om, men han insisterer på tempo, metode og placering, som lokalbefolkningen kan se sig selv i. Det kræver, siger han, at myndigheder og udviklere går forrest med opsøgende dialog og konkrete, gennemskuelige modtiltag – så borgerne ikke først hører om planerne gennem rygter og medieomtale, men tidligt kan drøfte scenarier, afbødninger og alternativer.

Ind i valgkampen tager han derfor et dobbelt budskab. Dels at solcelleområdet omkring Herslev efter hans mening bør ud af kommuneplanen. Dels at tonen skal løftes. »Vi skal vise respekt over for hinanden. Jeg bryder mig ikke om buh-råb. Uenighed er en del af demokratiet, men det forpligter også,« siger han.

Spørgsmålet er, hvor nuancerne lander, når stemmerne skal tælles op. Frandsen lader forstå, at han vil tage ansvar for den linje, han har lagt, hvis vælgerne sender ham i byrådssalen. Målet er ikke at råbe højere end andre, men at få processen til at fungere bedre, tidligere og mere ærligt set fra borgernes perspektiv.

For Herslev handler det om mere end streger på et kort. Det handler om, hvordan en kommune gennemfører store ændringer i nærmiljøet uden at tabe beboere, institutioner og tillid på gulvet. Det er den samtale, Allan Pertti Frandsen ønsker at rykke ind ved bordet og tage del i – med den grønne omstilling som præmis og borgerinddragelsen som metode.

Susanne Eilersen ser turismen som en løftestang for hele Fredericia

Af

-

22:16 - 20. september 2025

Susanne Eilersen ser turismen som en løftestang for hele Fredericia

POLITIK. Der var begejstring i stemmen hos Susanne Eilersen, da hun forlod turismedagen i Tøjhuset. Som formand for Bosætning- og Turismeudvalget og 2. viceborgmester har hun gennem de seneste fire år været med til at tegne linjerne for Fredericias udvikling på området. For hende var dagen ikke bare et arrangement, men et tydeligt billede af, hvor byen står, og hvor den kan bevæge sig hen.

»Det var en mega god dag. Der var utrolig mange interessenter. Jeg synes virkelig, der var mange, der kom og deltog sådan en formiddag. Alle vores interessenter, som har noget med turisme at gøre, enten på den ene eller den anden måde. Og jeg synes, der var nogle mega spændende oplægsholdere,« siger hun.

Hun peger især på oplægget fra MeetDenmark, som satte fokus på, hvor stor betydning turisme har i kroner, øre og arbejdspladser. »Hvor mange penge der er i det. Hvor mange jobs der er i det. Og også det der med, at en god turisme faktisk også er et godt image og brand for en kommune. Det betyder også noget i forhold til bosætning, fordi hvis man er meget synlig på turisme, så højner det også image omkring en by,« siger hun.

Turisme og bosætning hænger sammen

For Susanne Eilersen er koblingen mellem turisme og bosætning central. Når gæster oplever Fredericia som attraktiv, kan det på længere sigt få folk til at overveje at slå sig ned her. »Bosætning det er jo, at man har et godt image som by. Og hvis man er meget synlig på turisme, så højner det også image omkring en by. Så der var mega mange gode emner, der lige faldt ned i alt det arbejde, vi har gået og lavet de sidste snart fire år i bosætning og turisme. Det var virkelig en dag, man fik energi af,« siger hun.

Samarbejdet er blevet styrket

En anden pointe, som fyldte meget på dagen, var samarbejdet. Det er ikke længe siden, at der kunne være tendenser til, at kommunen og de private aktører arbejdede parallelt. Det gav dobbelte indsatser og unødigt ressourcespild. Nu er billedet et andet, vurderer Susanne Eilersen.

»Jeg synes, vi flytter os rigtig langt på de her knap fire år. Experience har fået rigtig godt fat. Det spirede jo for fire år siden. Det har fået rigtig godt fat, og der er mange flere forskellige aktører, der nu er med ud over hotellerne. Og nu lægger vi også Visit ned i den paraply og samler vores medarbejdere dernede. Det giver bare en mega god synergi. Før kunne vi som kommune måske komme til at køre lidt parallelløb med de private aktører. Ikke af ond vilje, men fordi man gjorde det i bedste mening. Men så spænder man jo ben for hinanden,« siger hun.

Det nye setup, hvor kræfterne samles, ser hun som et løft. »Jeg tror på, at vi kan få meget mere flyvehøjde for de penge, vi lægger ind i det i fællesskab. Alle aktørerne vil det, og jeg synes, det er en mega god tone. Det bedste samarbejde, jeg har oplevet i de sidste fire år, det er noget af det, vi har nu, som vi har fået stabiliseret,« siger hun.

Fredericias styrker

Når talen falder på styrkerne, trækker Susanne Eilersen hurtigt flere ting frem. Først og fremmest placeringen midt i landet, men også naturen og kulturen.

»Selvfølgelig vores beliggenhed. Vi ligger jo rigtig godt i Danmark, når vi snakker danske turister, men også vores natur. Og så har vi jo mega meget kultur, både på sports og event, og så ikke mindst vores teater, som er vores største fyretårn. Vi arbejder jo også på at få hele Fredericias historie fortalt på en anden måde. Det er vi ikke kommet så langt med endnu, men det arbejder vi stadig hen imod. Så jeg tror, vi har utrolig mange forskellige måder at byde på, og vi ligger alligevel tæt på Legoland og tæt på lufthavnen,« siger hun.

Hun fremhæver netop kombinationen af historie, kultur og beliggenhed som en styrke, der adskiller Fredericia fra mange andre byer i trekantområdet.

Den største udfordring

Men midt i begejstringen er der også erkendelsen af en akilleshæl. Fredericia mangler hotelkapacitet, og det er en barriere, som alle er nødt til at forholde sig til.

»Det er vores akilleshæl. Det er vores svaghed. Vi mangler simpelthen hotelværelser,« siger Susanne Eilersen uden tøven.

Der er dog lys forude, for flere projekter er i spil. »Jeg ved, at der ligger nogle aftaler og rumler ude ved motorvejen. Også et hotel i Oldenborggade. Jeg ved også, at man arbejder på, om man kan finde nogle investorer til at lave et hotel ude omkring vores næste center, som er vores trækplaster i forhold til erhvervsturisme. Ved at vi volumenmæssigt samler os og arbejder sammen på tværs af organisationer og kommuner, sender vi også et kraftigt signal til de større hotelkæder om, at der faktisk er potentiale for at ligge et større hotel i Fredericia. Det tror jeg er med til det. Men vi skal have flere værelser,« siger hun.

På vej frem

Når Susanne Eilersen ser på Fredericias position i forhold til nabobyerne, er hun optimistisk. »Jeg synes jo, vi er i vækst, og jeg synes faktisk også, at vi har potentiale til at vækste endnu mere. Jeg synes, vi er lige gået i gang, og jeg synes, vi ligger på højde med de andre kommuner i regionen. Vi er der ikke helt endnu, men vi skal nok nå derop. Hvis vi fortsætter den kurs, vi har sat i fællesskab, så vil vi se, at turismen også vil blomstre endnu mere i Fredericia.«

Hun ser også en klar sammenhæng mellem turismen og bosætning. »Jeg synes allerede, vi kan se det på bosætningsbarometret. Der ligger vi ret godt i forhold til trekantområdet med at få tilflyttet til Fredericia. Så jeg ser, at vi er på vej, og det kan blive bedre, men kurven er stigende,« siger hun.

En dag der gav energi

Turismedagen i Tøjhuset viste, at Fredericia står et sted, hvor samarbejdet er styrket, styrkerne er tydelige, og udfordringerne er kendte. For Susanne Eilersen var dagen ikke bare et punkt på kalenderen, men et bevis på, at fire års arbejde med at samle kræfterne begynder at bære frugt.

»Det var virkelig en dag, man fik energi af,« siger hun.

Læs også

Fredericia samler kræfterne om turismen

Kirsten Hassing Nielsen: Vi fejler eklatant hvis vi ikke får fat i de unge

Af

-

19:25 - 20. september 2025

Kirsten Hassing Nielsen: Vi fejler eklatant hvis vi ikke får fat i de unge

POLITIK. 460 unge i Fredericia står uden job eller uddannelse. Det svarer til 8,3 procent af de 15-24-årige i kommunen, og dermed ligger Fredericia et godt stykke over landsgennemsnittet på 6,6 procent. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.. For Det Konservatives Kirsten Hassing Nielsen er det et tal, der gør indtryk. Hun lægger ikke fingre imellem, når hun skal beskrive situationen.

»Vi har jo ikke rykket os en dyt. Jeg har haft en holdning til det her i mange år, at vi simpelthen ikke er gode nok til det. Vi kan simpelthen ikke være tjent med, at der går så mange unge uden for uddannelse og job. Det går jo ud over den enkeltes livskvalitet, men også fremtid. Vi fejler eklatant som kommune, hvis vi ikke kan gøre det bedre.«

Mange initiativer men for lidt resultat

Hun peger på, at kommunen gennem årene har iværksat en lang række initiativer, men uden at tallene er rykket mærkbart. »Vi har igangsat så mange initiativer på det her område. Jeg er faktisk i gang med at stille spørgsmål til tallene. Hvor mange praktikpladser er blevet åbnet, og hvor mange kontakter har vi haft i forhold til at formidle job og uddannelse. Vi er jo en af de få kommuner, som har en erhvervsplan, der gør et kæmpe stykke arbejde for at skabe åbninger for unge. Alligevel ligger vi over landsgennemsnittet, og det er vi nødt til at få kigget ind i.«

Hendes konklusion er klar. »Vi skal have gået det hele efter med en tættekam. Hvad virker, og hvad virker ikke. Det, der ikke virker, skal vi skrotte. Det, der virker, skal vi satse på.«

De unge under radaren

Ifølge Hassing Nielsen er en af de store udfordringer, at kommunen ganske enkelt mister kontakten til en del af de unge. »Der er altså nogle unge, som er helt uden for systemet. De får ingen ydelse, og dermed har vi heller ikke kontakten til dem. De er sværere at nå, fordi de går under radaren. Men netop derfor skal vi være endnu bedre til det opsøgende arbejde. Vi er ikke gode nok til at tage det upfront, og det gælder generelt på jobområdet.«

Hun understreger, at ansvaret ikke alene kan placeres hos kommunen. »Det er kommunen og politikerne, men det er også civilsamfundet, der kan hjælpe. Vi har brug for dem. Især til de opsøgende indsatser. Virksomhederne vil jo gerne have de unge ind, det skal de unge også vide. Men man skal også tage imod det, man får. Hvis man bliver tilbudt et praktikforløb eller en indsats, der kan føre til uddannelse eller beskæftigelse, så skal man også være forpligtet til at tage imod det. Det skal ikke være fornemt at sige nej tak.«

En national målsætning

På landsplan har regeringen sat en klar målsætning: Andelen af unge uden job eller uddannelse skal halveres frem mod 2030, så den lander på 3,5 procent. Kirsten Hassing Nielsen mener, at Fredericia er nødt til at være med.

»Det skal være realistisk. For 8,3 procent er alt for mange, og selv 3,5 procent er mange. Vi taler om unge mennesker, som har en fremtid foran sig. Enten i uddannelse, der fører videre, eller på arbejdsmarkedet. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Vi skal lykkes med at få flere med.«

Et fælles ansvar

Hun peger på, at ansvaret for at vende udviklingen ikke kan placeres ét sted. »Det er et fælles ansvar. Kommunen, politikerne, civilsamfundet og de unge selv. Alle parter skal på banen. Vi har brug for et langt stærkere samspil, hvis vi skal lykkes.«

Kirsten Hassing Nielsen tror på, at det kan lade sig gøre, men kun hvis man tør erkende, at der skal ryddes op i indsatsen. »Vi har gjort meget, men vi har ikke rykket os. Nu må vi se nøgternt på, hvad der virker. Og så skal vi styrke de ting, der rent faktisk hjælper de unge videre.

I en tidligere artikel har vi bragt Enhedslistens Cecilie Roed Schultz’ reaktion på AE-rapporten. Den kan du læse her

Cecilie Roed Schultz kalder tallene for katastrofale og efterlyser investeringer

Christina Koch Petersen stiller op til byrådet i Fredericia for Borgernes Liste

Af

-

18:14 - 20. september 2025

Christina Koch Petersen stiller op til byrådet i Fredericia for Borgernes Liste

POLITIK. Christina Koch Petersen beskriver sig selv som en driftig iværksætter med en baggrund, hvor hele familien har været selvstændige. Hun er vokset op på landet og har drevet egen produktionsvirksomhed i Erritsø i fire år.

»Jeg er meget arbejdsom og nysgerrig. Jeg vil gerne skabe vækst og være en vagthund for, at pengene bliver brugt på den bedst mulige måde, så de skaber værdi. Jeg har arbejdet med at spotte mennesker med gode idéer, og i min virksomhed tog jeg også unge ind med psykiske handicap, som ellers var blevet glemt. At se dem blomstre på arbejdsmarkedet var en stor glæde, og det er noget, der stadig driver mig,« siger hun.

Hun har også haft showroom i Kanalbyen med fokus på dansk møbeldesign, men det blev en hård proces, som hun kæmpede sig igennem og til sidst blev frifundet i en sag, der trak ud i to år.
»Det har vist mig, at når jeg først bider mig fast, så kæmper jeg, indtil retfærdigheden sker fyldest,« siger hun.

Erfaringerne fra erhvervslivet har givet Christina Koch Petersen et kritisk blik på, hvordan tingene foregår i kommunalpolitik.
»Det tog mig ikke lang tid at opdage, at mekanismerne i erhvervslivet ikke er de samme som i politik. Min personlighed er indrettet til at skabe resultater, og jeg tror, jeg kan bidrage med noget andet,« siger hun.

Hun har valgt Borgernes Liste, fordi hun ser en klarhed og ligefremhed i partiets linje.

»Jeg kan godt lide Karsten Byrgesens måde at føre politik på. Han har en solid baggrund fra forsvaret, han har stået ved fronten i Afghanistan, og det giver format. Jeg kan lide mennesker med format, og jeg synes, vi minder om hinanden på nogle punkter. Han har hjertet på rette sted, og jeg håber, at jeg kan være med til at finde håndtag at skrue på i politik,« siger hun.

For Christina Koch Petersen er det især erhvervspolitikken, der fylder. Hun vil arbejde for, at Fredericia bliver bedre til at kombinere sociale indsatser med erhvervslivets logik.

»Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke kan blive bedre til at skabe sociale og økonomiske virksomheder. Kolding er et godt eksempel på, hvordan man kan give udsatte borgere en træningsbane, så de kan komme tættere på arbejdsmarkedet. Det mangler vi i Fredericia,« siger hun.

Hun læser dagligt med i den lokale presse og oplever ofte, at politik bliver gjort mere komplekst, end det er.

»Jeg synes, vi skal blive bedre til at kalde tingene, hvad de er. Politik skal ikke pakkes ind i komplicerede ord og modeller. Det handler om at gøre det forståeligt for borgerne, for alle har en mening, når de forstår, hvad der er på spil,« siger hun.

Ifølge hende kan Borgernes Liste bidrage med noget, som de andre partier ikke kan.

»Vi har ingen landspolitisk dagsorden. Vi skal ikke rette ind efter en ideologi på Christiansborg. Vi kan koncentrere os om, hvad der er bedst for Fredericia. Det giver os frihed til at tage stilling ud fra, hvad der gavner byen,« siger hun.

Hvis Christina Koch Petersen får en plads i byrådet, vil det være en stor personlig sejr.

»Det vil betyde, at Borgernes Liste fordobler sin repræsentation. Det kan give os større indflydelse, også i samarbejde med de andre partier. Byrådsarbejdet er at drive en stor forretning, og her kan min erhvervserfaring bidrage,« siger hun.

Hun er dog realistisk om udfordringerne.

»Jeg er ikke blåøjet. Jeg ved godt, at jeg alene ikke kan ændre alt. Men jeg tror på, at min tilgang kan være med til at flytte noget,« siger Christina Koch Petersen.

Mand i 40’erne snuppet for butikstyveri i Vejle – forsøgte at skjule 15 øl i en taske

Af

-

14:50 - 20. september 2025

Mand i 40’erne snuppet for butikstyveri i Vejle – forsøgte at skjule 15 øl i en taske

KRIMI. Fredag aften blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til et supermarked ved Nørregade i Vejle, hvor personalet havde opdaget et opsigtsvækkende tyveriforsøg.

Ifølge vagtchef Torben Møller foregik episoden omkring klokken 17.59, da en mand i 40’erne gik ind i butikken. Han tog en indkøbskurv og fyldte den med i alt 15 øl. I stedet for at gå mod kassen fortsatte han ind i et prøverum, hvor han lagde øllene over i en taske.

Herefter gik han op til kassen og betalte for en anden, mindre vare – men de mange øl blev altså ikke registreret.

»Det blev anmeldt til os, og vi kom frem og sigtede en mand i 40’erne uden fast bopæl. Han blev taget med det samme,« fortæller vagtchef Torben Møller.

Politiet kunne hurtigt konstatere, at der var tale om et klassisk butikstyveri. »Man får en bøde for sådan noget,« tilføjer vagtchefen.

Manden, der altså ikke har nogen fast adresse, slap dermed for en tur i detentionen, men kan nu se frem til en bøde for sit mislykkede forsøg på at stikke af med de 15 øl.

Sigtet for spirituskørsel på Egeskovvej i Fredericia

Af

-

12:41 - 20. september 2025

Sigtet for spirituskørsel på Egeskovvej i Fredericia

KRIMI. Fredag aften klokken 18.45 blev en bilist standset af Sydøstjyllands Politi på Egeskovvej i Fredericia.

Ifølge vagtchef Torben Møller var det patruljens mistanke, der førte til indgrebet. »Vi bringer bilen til standsning, da vi har en mistanke om, at føreren kan være påvirket af alkohol,« fortæller han.

Der blev straks foretaget en alkoholmetertest, og resultatet lå over det tilladte. »Der bliver foretaget en alkoholmetertest, som ligger over det tilladte,« siger vagtchefen.

Bag rattet sad en mand i 30’erne fra lokalområdet. Han blev på stedet sigtet for spirituskørsel.

»Der er blevet foretaget en blodprøve, som vi nu afventer promilleerklæringen på,« oplyser Torben Møller.

Politiet afventer dermed nu det endelige svar, før sagen kan færdigbehandles.

Udenlandsk bilist sigtet for spirituskørsel ved Juelsminde

Af

-

12:39 - 20. september 2025

Udenlandsk bilist sigtet for spirituskørsel ved Juelsminde

KRIMI. Natten til lørdag klokken 01.16 standsede Sydøstjyllands Politi et køretøj på Bjerrevej ved Juelsminde.

Ifølge vagtchef Torben Møller var det patruljens vurdering, at føreren kunne være påvirket af alkohol. »Politiet bringer køretøjet til standsning og har mistanke om, at føreren har kørt med alkohol i blodet over det tilladte,« siger han.

Føreren viste sig at være en udenlandsk statsborger. Han blev sigtet for spirituskørsel på stedet.

»Der er blevet foretaget en blodprøve, og vi afventer nu en promilleerklæring,« oplyser vagtchef Torben Møller.

Sagen behandles videre, når resultatet af blodprøven foreligger.

Pepperspray og anholdelse ved uro på værtshus i Vejle

Af

-

11:06 - 20. september 2025