I denne sidste del af artikelserien om Claus Fey og hans kamp med posttraumatisk stresslidelse (PTSD) dykker vi dybere ind i hans tid i Vollsmose og de udfordringer, det medførte. Vi ser også på, hvordan hans arbejde og oplevelser har formet hans virkelighedsopfattelse og identitet som politibetjent.
Claus Fey fortæller om sit arbejde i Vollsmose, et af Danmarks mest belastede boligområder, og hvordan det har påvirket hans engagement og passion i sit arbejde.
– Noget der fylder mere end jeg troede var tiden i Vollsmose. Jeg mistede al dedikation til det operative. Jeg var i konstant alarmberedskab. Jeg var i konstant alarmberedskab og blev ind i mellem også fulgt efter på vej hjem fra arbejde af medlemmer fra den hårde kriminelle kerne, siger Fey og fortsætter:
Politibetjente, der arbejder i områder som Vollsmose, skal først og fremmest have en dyb forståelse af de samfundsmæssige og kulturelle udfordringer, der er forbundet med området. Vi arbejde med en bred vifte af mennesker, men jeg så sjældent at vores tilstedeværelse hjalp, eller blev værdsat. Det gjorde, at jeg følte, at jeg skulle en anden vej og arbejde med noget andet og mere målrettet ved politi.
Senere blev Fey efterforskningsmand og arbejdede med organiseret kriminalitet, narko og bander. Hans arbejde omfattede drab, terror og narkotikahandel. Claus deler en indsigt fra sin psykolog.
– Min psykolog siger, at jeg skal lære at vende tilbage til den rigtige verden, finde ud af at færdes i det som er min virkelighed, men det er svært, da noget i mig forsøger at hive mig tilbage til den underverden, hvor jeg følte mig komfortabel, fortæller Claus Fey.
– Det er sværere for mig at tage ud og spise med min kone end det er at færdes i hårde kriminelle miljø, tilføjer han.
Dette udsagn afspejler den vanskelighed, mange, der lider af PTSD, oplever i forhold til at tilpasse sig en “normal” hverdag efter at have oplevet ekstreme og traumatiske situationer.
Claus Fey blev betjent for at hjælpe folk, men nu er det ham, der har brug for hjælp.
– Nu har jeg brug for hjælp, samtidig med at jeg hjælper andre, siger Fey. Hans kamp for at finde en balance mellem sine egne behov og hans ønske om at hjælpe andre er en udfordring, som mange nødhjælpsarbejdere står over for.
I denne tredje og sidste del af artikelserien har vi fået et indblik i, hvordan Claus Feys arbejde har påvirket hans evne til at fungere i den normale verden og hvordan hans PTSD har påvirket hans relationer og dagligdag. Det er vigtigt at huske, at PTSD ikke kun påvirker den enkelte, der lider af lidelsen, men også deres familie, venner og kolleger.
I kommende artikler besøger vi Claus i hans nye verden, via Fey Alpine, og fore- ningen Thin Blue Line Denmark. Herigennem hjælper han andre mennekser der lige som ham selv kæmper med noget eller for noget. Udover professionel hjælp og behandling for PTSD er der også andre værktøjer, som han gør brug af for at opnå bedre balance mellem hans kapacitet og de udfordringer, som følger med PTSD.
Nogle af de værktøjer har egentlig altid været der. Men det er først nu, han virkelig begynder at forstå, hvad det er, de kan gøre for ham, og hvorledes det også kan hjælpe og inspirere andre.
Klokken 12:00 den 3. juni vil han begive sig ud på sit Standup Paddleboard ved Skærbæk Strandpark i Fredericia. Han har til hensigt at tilbagelægge så mange kilometer som muligt i Naturpark Lillebælt i løbet af 24 timer. Formålet er at fremhæve vigtigheden af at bruge naturen som en ressource til at opbygge kapacitet og øge livsglæden.
– Jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt at finde en balance mellem ens kapacitet og udfordringer og at have klare mål for at opnå den bedst mulige trivsel i livet, livet, men samtidig også fokusere på rejsen og processen frem til målet, slutter Claus hans fortælling.
Læs også
