Tiden i Vollsmose og vejen tilbage til virkeligheden

0

I denne sidste del af artikelserien om Claus Fey og hans kamp med posttraumatisk stresslidelse (PTSD) dykker vi dybere ind i hans tid i Vollsmose og de udfordringer, det medførte. Vi ser også på, hvordan hans arbejde og oplevelser har formet hans virkelighedsopfattelse og identitet som politibetjent.

Claus Fey fortæller om sit arbejde i Vollsmose, et af Danmarks mest belastede boligområder, og hvordan det har påvirket hans engagement og passion i sit arbejde.

– Noget der fylder mere end jeg troede var tiden i Vollsmose. Jeg mistede al dedikation til det operative. Jeg var i konstant alarmberedskab. Jeg var i konstant alarmberedskab og blev ind i mellem også fulgt efter på vej hjem fra arbejde af medlemmer fra den hårde kriminelle kerne, siger Fey og fortsætter:

Politibetjente, der arbejder i områder som Vollsmose, skal først og fremmest have en dyb forståelse af de samfundsmæssige og kulturelle udfordringer, der er forbundet med området. Vi arbejde med en bred vifte af mennesker, men jeg så sjældent at vores tilstedeværelse hjalp, eller blev værdsat. Det gjorde, at jeg følte, at jeg skulle en anden vej og arbejde med noget andet og mere målrettet ved politi.

Senere blev Fey efterforskningsmand og arbejdede med organiseret kriminalitet, narko og bander. Hans arbejde omfattede drab, terror og narkotikahandel. Claus deler en indsigt fra sin psykolog.

– Min psykolog siger, at jeg skal lære at vende tilbage til den rigtige verden, finde ud af at færdes i det som er min virkelighed, men det er svært, da noget i mig forsøger at hive mig tilbage til den underverden, hvor jeg følte mig komfortabel, fortæller Claus Fey.

– Det er sværere for mig at tage ud og spise med min kone end det er at færdes i hårde kriminelle miljø, tilføjer han.

Dette udsagn afspejler den vanskelighed, mange, der lider af PTSD, oplever i forhold til at tilpasse sig en “normal” hverdag efter at have oplevet ekstreme og traumatiske situationer.

Claus Fey blev betjent for at hjælpe folk, men nu er det ham, der har brug for hjælp.

– Nu har jeg brug for hjælp, samtidig med at jeg hjælper andre, siger Fey. Hans kamp for at finde en balance mellem sine egne behov og hans ønske om at hjælpe andre er en udfordring, som mange nødhjælpsarbejdere står over for.

I denne tredje og sidste del af artikelserien har vi fået et indblik i, hvordan Claus Feys arbejde har påvirket hans evne til at fungere i den normale verden og hvordan hans PTSD har påvirket hans relationer og dagligdag. Det er vigtigt at huske, at PTSD ikke kun påvirker den enkelte, der lider af lidelsen, men også deres familie, venner og kolleger.

I kommende artikler besøger vi Claus i hans nye verden, via Fey Alpine, og fore- ningen Thin Blue Line Denmark. Herigennem hjælper han andre mennekser der lige som ham selv kæmper med noget eller for noget. Udover professionel hjælp og behandling for PTSD er der også andre værktøjer, som han gør brug af for at opnå bedre balance mellem hans kapacitet og de udfordringer, som følger med PTSD. 

Nogle af de værktøjer har egentlig altid været der. Men det er først nu, han virkelig begynder at forstå, hvad det er, de kan gøre for ham, og hvorledes det også kan hjælpe og inspirere andre.

Klokken 12:00 den 3. juni vil han begive sig ud på sit Standup Paddleboard ved Skærbæk Strandpark i Fredericia. Han har til hensigt at tilbagelægge så mange kilometer som muligt i Naturpark Lillebælt i løbet af 24 timer. Formålet er at fremhæve vigtigheden af at bruge naturen som en ressource til at opbygge kapacitet og øge livsglæden. 

– Jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt at finde en balance mellem ens kapacitet og udfordringer og at have klare mål for at opnå den bedst mulige trivsel i livet, livet, men samtidig også fokusere på rejsen og processen frem til målet, slutter Claus hans fortælling. 

Læs også

Carportbrand på Fredericiavej i Sanddal

0
Foto: AVISEN

Trekantbrand rykkede 22.26 i går aftes ud til, en brand i en carport på Fredericiavej i Sanddal. Brandvæsnet var hurtigt fremme ud for at bekæmpe branden, som var opstået i et skur ved siden af carporten, i nærheden af en villa.

– Umiddelbart tyder det på, at branden skyldtes en fejl i de elektriske installationer forbundet til noget LED-belysning. Som en sikkerhedsforanstaltning blev strømmen til carporten afbrudt, og en elektriker skal tilkaldes for at inspicere og reparere installationerne, før strømmen igen kan tilsluttes, fortæller vagtchefen.

Brandvæsnet formåede hurtigt at få kontrol over ilden, hvilket begrænsede skaderne. Der var ingen rapporter om personskader under branden.

TrekantBrand og de lokale myndigheder opfordrer borgerne til at være opmærksomme på brandfare og træffe de nødvendige forholdsregler for at beskytte deres ejendom og sikkerhed.

Street art vokser frem rundt i Kolding Kommune

0

Ved Kolding Skatepark er et street art værk af den spanske street art kunstner Xolaka lige nu ved at tage form henad den 40 meter lange ydermur.

Værket er en del af en større street art festival arrangeret af West Station Gallery, der er åbnet i den gamle stationsbygning i Lunderskov.

Hen over de næste uger vil der også blive malet et værk i tunnelen under Kolding Banegård. Allerede i weekenden vil den italienske kunstner Diavú bruge nætterne på at tegne konturerne af værket op. Det gøres nemlig bedst uden forstyrrende skygger fra dagslys. Ser du derfor mænd luske rundt ved tunnelen og dække lamper af med poser kan du altså trygt nærme dig. Det er art in progress, og de må gerne være der. De fortæller endda gerne om værket til dem, der kommer forbi.

Kolding Kommune har støttet realiseringen af begge værker, ligesom kommunen også har støttet kunstværker på Lunderskov Hallen samt på et pakhus og transformerstation tæt ved Lunderskov Station. Også disse bliver sat i gang i løbet af den kommende uge.

Udover værkerne støttet af kommunen skyder flere andre street art værker også op rundt i kommunen. Desuden kan man på West Station Gallery opleve en udstilling med værker af alle street art kunstnerne, der er samlet i festivalen.

Der var ingen bombe i Vestre Landsret

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En mand ringede onsdag formiddag til landsretten i Viborg og fortalte, at han havde placeret en bombe i bygningen. Landsretten blev derfor evakueret, mens politiet undersøgte området.

Klokken var cirka 9.15 i dag, onsdag den 17. maj 2023, da Midt- og Vestjyllands Politi fik en anmeldelse om en trussel mod Vestre Landsret, der ligger på Asmildklostervej i Viborg. Landsretten havde kort forinden fået et opkald fra en mand, der hævdede at have placeret en bombe i landsretten.

Politiet rykkede talstærkt ud, landsretten blev evakueret, og de, der befandt sig i nærliggende bygninger fik besked på at holde sig inden døre og holde sig væk fra vinduer, der vender over mod landsretten. Også et stykke af Randersvej var afspærret i forbindelse med indsatsen.

Afspærringer ophævet om eftermiddagen

Politiet arbejdede på stedet til ud på eftermiddagen og gennemgik blandt andet landsretten med sprængstofhunde. Politiet fandt dog ikke noget farligt eller mistænkeligt på stedet, og omkring klokken 15.30 blev de sidste afspærringer ophævet.

– Det tager selvfølgelig noget tid, når vi skal have gennemgået et område på den måde, og vi beklager de gener, det har haft for landsrettens personale og gæster og andre i området. Men vi tager altså ingen chancer i sådan en situation, fortæller fg. vicepolitiinspektør Tue Nissen, der har ledet politiets indsats.

Natten til tirsdag den 16. maj 2023 var landsretten i Viborg udsat for hærværk. Om der er sammenhæng mellem hærværket og dagens trussel, er det for tidligt at sige noget om.

– Det er naturligvis noget, der indgår i vores efterforskning, og den fortsætter jo, selv om der ikke var nogen bombe i landsretten. Vi ser med stor alvor på sådan en trussel, lyder det fra Tue Nissen, fg. Vicepolitiinspektør, Midt- og Vestjyllands Politi.

Har du oplysninger, som kan hjælpe politiet med at opklare sagen, så ring til Midt- og Vestjyllands Politi på 114.

Fra storhedstid i 70’erne til ny opblomstring 

0
Foto: arkiv.dk

Matriklen er stadig den samme, Vestre Ringvej 100 i postnummer 7000 Fredericia. I 70’erne var Fredericia Hallen, som det hed dengang, arena for den ene triumf efter den anden. Udviklingen tyder nu på, at det atter kan blive en realitet.

Håndboldfeberen i Fredericia er uomtvistelig. Fredericia Håndboldklubs præstationer er på alles læber og omtales både blandt almindelige håndboldfans i andre byer og blandt rettighedshaverne i håndboldligaen, herunder TV 2. Klubben kan betragtes som en darling i ligaen.

Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Passionen for håndbold i Fredericia går tilbage til de legendariske kampe mellem Fredericia KFUM og Fredericia fF. Det hele startede i Glashallen, hvor man ifølge beretninger kunne lugte cigaretter i den lille intime hal. I 70’erne, da de store kampe blev spillet, var Fredericia Hallen fyldt til bristepunktet. Folk stod i flere lag på halgulvet bag begge mål, og ståtribunerne var ligeledes fyldt til randen. Horn fra skibsværftet gav genlyd i hallen og førte til klager til Danmarks Radio under deres tv-produktion. Dengang endte det med fem DM-guld i træk fra 1974 og frem til 1979.

Nu er en ny storhedstid på vej. FHK har virkelig rystet dette års slutspil med deres præstationer. Ved at besejre Bjerringbro-Silkeborg, der er et hold som konstant har været i DM-semifinalen adskillige år i træk, har FHK tydeligt markeret sig og fremstået som et af de mest formstærke hold i hele ligaen. Dette har ført til en enorm interesse for håndbold i Fredericia, som ikke er set større siden de gyldne dage i 70’erne.

Fredericia Håndboldklub har endnu ikke vundet DM-guld i nyere tid, men håndbolden er på alles læber, ligesom det var tilfældet i 70’erne. Hallen er stadig den samme, men omgivelserne er forvandlet. Den hæderkronede arena, hvor slagene blev udkæmpet i 70’erne, er blevet moderniseret med topmoderne faciliteter, herunder skyseats, en stor VIP-lounge og et moderne look, der matcher tidens tendenser.

FHK’s spillere kan heller ikke længere gå i fred. Under normale omstændigheder ville de have kunnet gå i Føtex uden at blive stoppet, men nu oplever spillerne at blive stoppet hele tiden, både hjemme og ude i bybilledet. For eksempel bor Kasper Young i et villakvarter i Fredericia, hvor flere naboer har bemærket succesen i FHK. Nu kan han næsten ikke gå udenfor en dør uden at få kommentarer om klubbens succes.

Fredericia Håndboldklubs genopblomstring vidner om en by med en stolt håndboldhistorie og en passion, der ikke er forsvundet med årene. Med den fornyede interesse og entusiasme fra både fans og spillere, er det tydeligt, at håndboldfeberen i Fredericia er her for at blive. Selvom DM-guldet endnu ikke er kommet hjem, er det klart, at Fredericia Håndboldklub har genfundet sin plads i hjertet af byens borgere. Fremtiden ser lovende ud for klubben og dens dedikerede fans, der sammen skriver næste kapitel i Fredericias stolte håndboldhistorie.

Gratis zoo race på Løvestrøget i Fredericia

0


Lørdag den 20. maj byder Fredericia velkommen til en sjov og spændende begivenhed for hele familien, nemlig det gratis zoo race på Løvestrøget.

Denne begivenhed kommer i kølvandet på sidste lørdags vellykkede arrangement på samme sted, hvor el- og hybridbiler var i fokus. Mange fredericianere valgte at deltage og lære mere om de miljøvenlige transportmuligheder.

Det er 123fest, der står for aktivteten, der er kommet i stand via butikkerne i Løvestrøget.

Easyfood giver morgenmad til sportsklasser

0

Eleverne i sportsklasserne på Brændkjærskolen kan fremover indtage et restitutionsmåltid sponsoreret af Easyfood, når de kommer fra morgentræning to gange i ugen.

Gnaveboller. Det er betegnelsen på de lækre og smagfulde boller, som eleverne i sportsklasserne på Brændkjærskolen fremover kan tygge løs på, når de kommer fra morgentræning hver tirsdag og torsdag.

Det er bredt kendt, at efter et træningspas, har man brug for at indtage mad, og her kommer Easyfood ind i billedet.

Sammen med Kolding Talent har de nemlig indgået et samarbejde, hvor de sponsorerer fem forskellige varianter af gnavebollen; nemlig med spinat, kerner, ost, peberfrugt eller gulerod.

Det smarte er, at gnavebollerne er lavet på en måde, så de blot skal tøs op, og så er de klar til at blive spist, uden det er nødvendig med smør eller anden form for pålæg. På den måde er det nemt for eleverne at få et hurtigt restitutionsmåltid, inden de skal starte skoledagen efter deres morgentræning.

Easyfood plejer talenterne

Hos Easyfood er det ikke spor usædvanligt at støtte op om det lokale idrætsliv. De har nemlig sponsoreret upcoming talenter i mange år, og derfor gav samarbejdet med Kolding Talent rigtig god mening.Cat

– Vi ved, det kan være svært for unge talenter i særligt i de mindre sportsgrene at finde sponsorer, især i de mindre sportsgrene. Så det har vi været en del af i lang tid, da vi gerne støtter op om unge mennesker i fasen mellem talent og deres udfoldelse til rigtig gode resultater. Derfor passer vi perfekt sammen med Kolding Talent, og i dette konkrete tilfælde kunne vi være med til at gøre en forskel for eleverne i sportsklasserne med vores produkt, siger direktør for Easyfood, Flemming Paasch, og tilføjer, at virksomheden også med stolthed er sponsor på prisen Easyfood Årets Talent, som kåres hvert år i marts ved et stort awardshow – senest fik fodboldspiller Pernille Marie Sanvig prisen.

Glæde over erhvervslivets opbakning

Hos formand for Talentrådet i Kolding Kommune, Catharina Christoffersen, er der også stor glæde over samarbejdet med Easyfood.

– Vi er meget glade for, at erhvervslivet i Kolding støtter op om talentarbejdet i Kolding Talent. Vi ved, hvor vigtigt det er med korrekt kost, så det er endnu mere glædeligt, at vi helt konkret kan støtte op om den del med det flotte sponsorat fra Easyfood, siger hun

Der var ingen bombe i Vestre Landsret

0
Foto: AVISEN

En mand ringede onsdag formiddag til landsretten i Viborg og fortalte, at han havde placeret en bombe i bygningen. Landsretten blev derfor evakueret, mens politiet undersøgte området.

Klokken var cirka 9.15 i dag, onsdag den 17. maj 2023, da Midt- og Vestjyllands Politi fik en anmeldelse om en trussel mod Vestre Landsret, der ligger på Asmildklostervej i Viborg. Landsretten havde kort forinden fået et opkald fra en mand, der hævdede at have placeret en bombe i landsretten.

Politiet rykkede talstærkt ud, landsretten blev evakueret, og de, der befandt sig i nærliggende bygninger fik besked på at holde sig inden døre og holde sig væk fra vinduer, der vender over mod landsretten. Også et stykke af Randersvej var afspærret i forbindelse med indsatsen.

Afspærringer ophævet om eftermiddagen

Politiet arbejdede på stedet til ud på eftermiddagen og gennemgik blandt andet landsretten med sprængstofhunde. Politiet fandt dog ikke noget farligt eller mistænkeligt på stedet, og omkring klokken 15.30 blev de sidste afspærringer ophævet.

– Det tager selvfølgelig noget tid, når vi skal have gennemgået et område på den måde, og vi beklager de gener, det har haft for landsrettens personale og gæster og andre i området. Men vi tager altså ingen chancer i sådan en situation, fortæller fg. vicepolitiinspektør Tue Nissen, der har ledet politiets indsats.

Natten til tirsdag den 16. maj 2023 var landsretten i Viborg udsat for hærværk. Om der er sammenhæng mellem hærværket og dagens trussel, er det for tidligt at sige noget om.

– Det er naturligvis noget, der indgår i vores efterforskning, og den fortsætter jo, selv om der ikke var nogen bombe i landsretten. Vi ser med stor alvor på sådan en trussel, lyder det fra Tue Nissen, fg. Vicepolitiinspektør, Midt- og Vestjyllands Politi.

Har du oplysninger, som kan hjælpe politiet med at opklare sagen, så ring til Midt- og Vestjyllands Politi på 114.

Se billederne: H.K.H. Kronprinsessen besøgte løvfrøer i mosen

0

WWF Verdensnaturfonden har etableret et nyt hjem til Danmarks mindste frø, løvfrøen, der mangler naturområder at leve og yngle i. I maj og juni tælles den nye bestand af de fredede løvfrøer op. Den 17. maj fik de mange nye løvfrøer i Geding-Kasted mose besøg af Kronprinsessen, der er præsident for WWF Verdensnaturfonden.

Omkring 200 løvfrøer. Så mange nye løvfrøer hopper sandsynligvis rundt i Geding-Kasted Mose ved Aarhus, hvor WWF Verdensnaturfonden har etableret søer og vandhuller og planet træer og buske for at skabe perfekte forhold for den lille næsten selvlysende grønne frø, der er totalfredet i Danmark. I 2022 blev der sat 300 små løvfrøer og 2.700 store løvfrøhaletudser ud i det nye naturområde, og nu kvækker løvfrøerne igen i mosen.

– Vi er kun lige gået i gang med optællingen, men vi forventer, at der netop nu er omkring 200 løvfrøer i det nye område i Geding-Kasted Mose, hvor der ikke har været løvfrøer i mange år. Det er helt fantastisk, når man om aftenen kan høre de mange frøer kvække, og vi forventer, at bestanden vil vokse de kommende år, så vi forhåbentlig er oppe på hele 1.000 frøer i 2025, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Royalt besøg i mosen
En blæsende majdag var Kronprinsessen på besøg i Geding-Kasted mose for at høre mere om arbejdet med at skabe nye levesteder for løvfrøen og en række andre dyr og fugle. Kronprinsessen blev præsident for WWF Verdensnaturfonden i 2020 og har siden stået i spidsen for arbejdet med at bevare dyrenes levesteder og naturens mangfoldighed i hele verden.

Naturprojektet i Geding-Kasted Mose er et af flere store danske naturprojekter, som WWF Verdensnaturfonden satte i gang i 2022. Via naturprojekterne genopretter WWF Verdensnaturfonden sammen med en række danske fonde naturområder, etablerer levesteder og giver en håndsrækning til en række fredede og sårbare danske dyrearter.

Nye levesteder til Danmarks mindste frø
Løvfrøen var engang en udbredt art i det meste af Danmark, men siden 1950’erne menes den dog at være forsvundet fra hele 90 procent af dens vandhuller. Løvfrøens massive tilbagegang skyldes blandt andet, at vandhuller og søer er blevet drænet, og at frøens levesteder på land er forsvundet.

– Løvfrøen er totalfredet og er udpeget af EU som en art, vi skal passe særlig godt på i Danmark. Løvfrøens store tilbagegang i den danske natur skyldes bl.a., at vi har meget lidt vild natur i Danmark. Vi har drænet vandhuller og søer og samtidig er frøens levesteder på land forsvundet. Derfor etablerer vi ynglesøer, stensætninger og grusbunker, så den lille grønne padde får perfekte forhold til at leve og yngle i Geding-Kasted Mose ved Aarhus, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

For at give løvfrøen, der er Danmarks mindste frø, nye steder at leve og yngle, etablerer WWF Verdensnaturfonden ynglesøer, stensætninger og grusbunker i Geding-Kasted Mose ved Aarhus. Indtil videre er der opsat 10 frøhoteller og etableret 16 ynglesøer. På sigt vil det udvikle sig til et meget stort landskab, som kommer til at ligne et guldalderlandskab med store, smukke egetræer, lavvandede søer og et rigt fugle- og dyreliv.

– Når et område er et godt levested for frøer, så følger der automatisk en masse andre dyr og fugle med. I Geding-Kasted Mose skaber vi et stort sammenhængende område til gavn for både natur og mennesker. Området bliver et hotspot for løvfrøer, der er den eneste frø i Danmark, der klatrer i træer og buske. Derfor får den også gavn af de egetræer og buske, WWF Verdensnaturfonden planter i området, fortæller Bo Øksnebjerg.

Projektet er støttet af Holch Povlsen Foundation.

WWF Verdensnaturfondens arbejde for løvfrøen i Geding-Kasted Mose omfatter bl.a., at der

  • etableres 16 ynglesøer
  • etableres 10 stensætninger og 20 grusbunker
  • udplantes fx hunderose, hvidtjørn og brombær på et 300 m2 stort areal
  • opdrættes løvfrøer, som genudsættes over tre år fra 2022 til 2024
  • ved projektets afslutning i 2024 vil være selvreproducerende og livskraftige bestande af løvfrøer i området

Læs mere om projektet i Geding-Kasted Mose.

PostNord advarer: Ekstraordinært mange fupbeskeder i omløb

0

Der florerer i øjeblikket mange falske beskeder og mails fra svindlere, der udgiver sig for at være PostNord. Er du i tvivl, kan du dobbelttjekke i PostNord appen.

Antallet af falske beskeder er i øjeblikket stigende. Det drejer sig typisk om mails og sms’er, hvor svindlerne udgiver sig for at være PostNord og forsøger at lokke modtagerne til at trykke på links, opgive bankoplysninger eller lignende.

– Vi oplever desværre, at der er en række falske sms’er og mails i omløb, hvor afsenderen udgiver sig for at være PostNord. Vi arbejder hårdt på at få dem stoppet, men vi opfordrer vores kunder til at være ekstra opmærksomme i denne periode. Vi anbefaler, at du benytter PostNords app, hvis du er i tvivl om beskeder, du modtager – her kan du være helt sikker på, at de er fra os, siger Henrik Larsen, kundeservicechef hos PostNord.

– Vi råder alle til at slette sms’er eller mails, man er i tvivl om, er fra PostNord og undlader at klikke på nogle links eller svarer på henvendelsen, tilføjer han.

Svindlerne bliver hele tiden mere kreative, og det kan være svært at gennemskue, hvornår der er tale om svindelforsøg. Nogle kan opdages på afsenderadressen, mens andre ender i samme smstråd som tidligere modtagne PostNord-beskeder og er derfor ekstra svære at spotte.

Som noget nyt har der den seneste tid også været eksempler på falske track & trace-hjemmesider, der til forveksling ligner PostNords egen. Afventer du en pakke, men er i tvivl, om du er blevet ledt ind på en falsk hjemmeside, anbefales det, at du lukker siden ned og i stedet åbner www.postnord.dk i en ny fane og sporer din pakke.

Det er ikke kun PostNord, svindlere i øjeblikket bruger til svindelforsøg. Forbrugerrådet Tænk modtager mange henvendelser fra borgere, der er forsøgt udsat for svindel.

– Vi har det sidste halve år oplevet en stor stigning i denne type svindel, og vi har sideløbende set en udvikling, hvor svindelforsøgene bliver mere og mere troværdige, og hvor det kan være næsten umuligt for forbrugerne at gennemskue. Vi opfordrer derfor forbrugerne til at være kritiske, og aldrig indtaste betalingsoplysninger eller godkende betalinger via denne type beskeder. Hvis man er det mindste i tvivl, så gå via de officielle kanaler og kontakt afsenderen, siger projektchef Ulla Malling fra Forbrugerrådet Tænk, der driver appen Mit Digitale Selvforsvar, som løbende udsender advarsler om aktuelle svindelforsøg.

PostNord har otte gode huskeregler for at undgå svindel:

  1. Brug PostNord appen. Beskeder og informationer, du modtager i PostNord appen, kan du være helt sikker på, er fra os. Pakker fra PostNord kan altid søges frem i vores app og på vores hjemmeside via track & trace.
  2. Tjek afsenderen af beskederne. Er du i tvivl, så er det som oftest fup. PostNords mails om pakker sendes fra enten noreply@postnord.dknoreply@postdanmark.dk eller noreply@postnord.com.
  3. Vær på vagt og brug sund fornuft. Hvis der er stavefejl i teksten eller logoet ser mærkeligt ud, så er det tegn på fup.
  4. Klik ikke på links, du er i tvivl om, og slet beskeder, der ligner fup.
  5. Vær opmærksom på, at PostNord ikke sender tilfredshedsundersøgelser eller resultat af lodtrækninger på sms.
  6. Svar ikke på mails eller beskeder, der kan være fup.
  7. Spær dine kort, skift dine kodeord og kontakt evt. politiet, hvis du tror, du er blevet udsat for svindel.
  8. Hent appen Mit digitale selvforsvar fra Forbrugerrådet Tænk. Her kan du holde dig orienteret om større bølger af fup-beskeder mm.