Antallet af anmeldte hackerangreb mod danske virksomheder steg i 2022 med 64 pct. sammenlignet med 2021, og har nået nyt rekordniveau. Og det bliver nok værre i fremtiden, for vi mangler akut flere IT-specialister, der kan værne virksomhederne mod angreb. Desværre er tilgangen af nye IT-studerende faldet for 2. år i træk. Det viser en nye analyse fra SMVdanmark.
Danske virksomheders firewall gløder. Sidste år anmeldte de over 2.000 hackerangreb mod deres systemer, hvilket er rekordhøjt. Det viser en analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Rekorden bekymrer Lasse Lundqvist, konsulent og cyberekspert i SMVdanmark.
– Mindre og mellemstore virksomheder i Danmark er rigtig gode til at udnytte de digitale muligheder og bruger fx e-handel i stor stil. Men det betyder også, at de bliver nemmere at ramme for hackere, hvis de ikke passer på, siger han.
Særligt er hackernes interesse for de små og mellemstore virksomheder steget over de seneste år. Siden 2019 er antallet af mindre virksomheder, der oplevede brud på IT-sikkerheden, steget markant mere end antallet af store virksomheder, der blev ramt.
– Så der er givetvis et stort mørketal, når vi ser på antal anmeldelser, også selv om de slår rekord. For ofte opgiver den lille virksomhed at anmelde og tager tabet, fordi de ikke tror på, at de får noget ud af en anmeldelse. Desværre har de ofte ret, for politiets opklaringsprocent er hovedrystende lav, siger Lasse Lundqvist.
IT-folk en mangelvare
Analysen viser også, at vi står over for akut mangel på IT-specialister for at kunne danne et effektivt værn mod hackerne. Tilgangen til IT-uddannelserne er faldet med 19 pct. fra 2020 til 2022, og Danmark forventes at mangle 22.000 IT-specialister i 2030.
– Så virksomhederne bliver nok endnu mere sårbare overfor hackerangreb i fremtiden. Allerede nu oplever mange, at de har svært ved at rekruttere IT-specialister. Så der er behov for at tænke nyt og finde nye løsninger, så vi kan tiltrække flere unge til IT-uddannelserne og også optage flere af dem, der søger. IT-uddannelserne afviste over 1.000 kvalificerede ansøgere sidste år, fordi der ikke var pladser nok, siger Lasse Lundqvist.
I Fredericia Basketball Klub har man et særdeles talentfuldt hold rendende. Der er tale om klubbens U13-hold, der er blandt landets bedste, da de spiller i med. Via Fredericia Eliteidræt kan fire af deres spillere nu se frem til endnu mere fokus på deres sport.
En onsdag klokken 17:20 møder U13-holdet ind i hal 3 i Fredericia Idrætscenter. Årgangen under dem, U11, har netop overstået træningen og under ledelse af trænerne Anders Christensen og David Meilsøe skal der trænes i halvanden times tid, men for fire af spillerne er der ekstra opmærksomhed.
I forbindelse med ansøgningen til at gå i en talentklasse skal de unge, håbefulde spillere ses an af basketforbundet, DBBF, hvor der skal siges god for spillernes kvaliteter ud fra en række kriterier. Det var dog ikke til at se, at der skulle være ekstra pres på, og efter endt evaluering endte de alle fire også med at komme ind, og skal til næste skoleår gå i en talentkasse på Ullerup Bæk Skolen, afdeling Nørre Allé.
Tilslutningen til basketball er stor. Det er ikke til at spore, at der fra foreningernes side generelt er problemer med at rekruttere nye medlemmer. Fredericia Basketball Klubs U13-årgang er i den situation, at de ikke kan tage flere ind pt., da det vil gå ud over kvaliteten.
– Vi har ikke så meget træningstid, så det er faktisk vildt, at vi har så godt hold som vi har, siger David Meilsøe.
Til stede til træningen, hvor prøvetræningen fandt sted, var også Keld Vestergaard fra Fredericia Eliteidræt.
– Og det er også derfor, at I (FBBK) kigger på at komme med i Fredericia Eliteidræt med nogle spillere så der kommer et bedre træningsmiljø, siger Vestergaard med henvisning til Meilsøes kommentar om den begrænsede træningstid.
På banen, mens David Meilsøe taler med både Keld Vestergaard og repræsentanten fra DBBF, styrer Anders Christensen de unge basketballspillere, som viser højt niveau, men faktisk kunne der have været endnu flere spillere.
– Vi har valgt at skære ind til benet, men vi har valgt at sige, at vi vil hellere have kvalitet frem for volume. Vi vil også gerne have volumen, men det hele skal hænge sammen siger David Meilsøe.
Både David Meilsøe og Anders Christensen har en basketballkarriere bag sig på højt niveau. Succesen for U13-årgangen kan blandt andet tilskrives den læring, som de giver spillerne.
– Vi kommer med en erfaring, som vi videregiver. Vi ved, hvad det kræver for at blive bedre, men selvfølgelig skal man også være god, og det er de også, siger Meilsøe.
Han peger på et konkret tiltag, som gør, at FBBK U13 er blandt de bedste.
– Vi har lært dem at lave fuldbanepres. Det havde Bakken Bears, der er de absolutte konger af dansk basket, svært ved. Vi førte over dem efter første periode, og de var vant til at vinde alt, men de kunne nærmest ikke få bolden over midten, siger David Meilsøe.
At FBBK’s U13-hold er i med blandt de allerbedste er heller ikke gået ubemærket hen. Den har fået et nøk op, når deres spilles på hjemmebane.
– Vi gør noget ud af det ved indløb til hjemmekampene, hvor lyset slukkes og der er en røg kanon, siger David Meilsøe.
Nu kan Anders Christensen og David Meilsøe fra næste skoleår se frem til at fire af deres talentfulde spillere får yderligere muligheder for at udvikle sig. De fire optagende spillere kommer til at deltage i morgentræningen tirsdag og torsdag morgen, og får mulighed for at tilpasse deres skolegang til, hvis de kommer til at skulle til stævner eller samlinger, der gør, at det normaltvist vil give fravær i skolen.
Jesper Brock, bruger i disse tider rigtig meget af sin tid, på sager med forældre der får tvangsfjernet deres børn af kommuner, rundt omkring i Landet. Foto: AVISEN
Jesper Brock er en mand med mange talenter og en interessant historie, der strækker sig over en række brancher. Han begyndte sin rejse som økonomistuderende på Odense Universitet, men fandt hurtigt ud af, at studievejlederen havde solgt det for godt. I stedet for at forfølge en karriere inden for økonomi, prøvede Brock andre ting, herunder at arbejde som postbud og så har han siden 1986 også været DJ.
Jesper var aldrig sikker på sin karrierevej, men han fandt tidligt i livet en passion for journalistik. I dag er han advokat med speciale i familieretssager.
– Jeg arbejdede som journalist, på et lokalt blad her i byen (red. Fredericia), som senere blev opkøbt af Politikens lokalaviser. Jeg var med til at starte det her lokalblad, og på et tidspunkt var den mission fuldført, siger han.
Trods sin succes inden for journalistik følte Jesper, at han havde brug for en forandring og begyndte derfor at undersøge forskellige karrieremuligheder. Hans baggrund inden for økonomi og journalistik havde på en måde vækket en interesse for jura i ham.
– Oprindeligt læste jeg økonomi på Odense Universitet, men det gik hurtigt op for mig, at det ikke var så spændende, som studievejlederen havde fået mig til at tro. Til gengæld synes jeg, at erhvervsjura var meget interessant, fortæller Brock.
Han arbejdede kortvarigt hos Post Danmark, hvor han startede som postbud og derefter arbejdede sig op i administrationen. Han arbejdede bl.a. med it-udvikling og salg, men til sidst indså han, at det heller ikke var vejen for ham. Det store vendepunktet for Jesper kom, da han blev kontaktet med en ny mulighed.
– På et tidspunkt blev jeg spurgt, om jeg ville være med til at opbygge en ny avis fra bunden. Jeg tænkte, at det var en chance, som man kun får én gang i livet, og jeg måtte prøve det, siger Jesper.
Denne beslutning førte til, at han tog en pause fra at jagte hvad han “skulle være når han blev voksen” og fokuserede på at opbygge avisen. Efter at have succesfuldt opbygget avisen stod Jesper over for spørgsmålet der havde plaget ham før, “hvad skulle han nu gøre”?
– Jeg havde kigget på jura over flere omgange, men det blev afbrudt, da muligheden for at bygge en avis dukkede op. På et tidspunkt må man finde ud af, hvad man vil lave næste gang, når man bliver voksen, siger han med et grin og fortsætter:
– Det har ikke altid været i kortene, at jeg skulle være advokat men som voksen så fik jeg jo den her skøre ide og tænkte at det skulle jeg, det sker nogle gange for mig.
Denne erkendelse fik ham endelig til at starte sin egen advokatvirksomhed, som ifølge ham selv har været hans hidtil mest succesfulde ide. Den endte dog med samtidig med at koste ham dyrt. For med succes følger arbejde og udgifter, med arbejdet og bunker af parpirer følger presset.
– Jeg fik sgu nok at lave ret hurtigt, og et brand som rigtig mange kendte, så der var der var knald på. Det var nok lidt mere end den nyuddannede advokat han måske lige var forberedt på. Jeg lavede den klassiske brøler, for folk der starter sit eget, jeg fik etableret mig alt for stort. Med stort kontor, sekretær og hele molevitten. Jeg havde sat mig i en konstruktion, hvor der var faste omkostninger for over 400.000 kroner om året, oveni det kom min egen løn.
Sagerne vælter ind hos Jesper Brock, men inden i ham væltede noget helt andet.
– Jeg kan huske at jeg ankommer til kontoret ved 9-tiden, efter at have afleveret mit barn, og jeg sættet mig ved computeren. Så er der et langt sort hul, jeg husker intet, 2-3 timer senere kommer jeg til mig selv, mens jeg stadig bare sidder og kigger på computeren. Det var der alt ramlede, det var stress, siger Jesper Brock, lavmælt.
Takket være en kollega, kom Jesper hjem, og kontoret blev lukket på ubestemt tid.
I dag er det store kontor væk, sekretæren er væk, de mange omkostninger er væk, men Jesper har rejst sig efter 14 måneder på sofaen. Han er tilbage, men alting er anderledes.
Han tilskriver sin succes og sit fald med hans evne til at starte og mobilisere energi til et projekt.
– Jeg er god til at starte ting og få dem i gang. Jeg kan mobilisere næsten enhver mængde energi, så længe det stadig er sjovt, siger han.
Han erkender også vigtigheden af at være åben over for nye muligheder og tage chancer, men man skal have sig selv med, især når man har ligget ned så længe.
Jesper Brock, bruger i disse tider rigtig meget af sin tid, på sager med forældre der får tvangsfjernet deres børn af kommuner, rundt omkring i Landet. Foto: AVISEN
– Sådan set i bakspejlet, man bliver så klog i længden, så var jeg simpelthen ikke dygtig nok til at styre det, for det første var konstruktionen forkert, den var alt for stor og så havde jeg jo svært ved have nogen som helst styrring af tid, jeg anede ikke hvor lang tid forskellige sager ville tage, fortæller Brock og trækker på skuldrene.
Jespers rejse har lært ham meget. Han har stået ved afgrunden og foretaget ændringer, men hans beslutsomhed og vilje til at tage chancer har ført ham derhen, hvor han er i dag. Han er et vidnesbyrd om, at meget er muligt, når man ser sig selv i øjnene og er villige til at tage et spring ud i troen og tage imod nye muligheder. Den dag i dag er Jesper Brock en helt anden advokat, men han tager stadig gerne ud som DJ i weekenderne.
Det er kontroversielt at bestemme, om et enkelt teater er nok til at definere en by som en kulturby. På den ene side er et teater en væsentlig komponent i kulturlandskabet i en by, og kan være med til at tiltrække kunst- og kulturinteresserede besøgende, samt give lokale borgere mulighed for at opleve teaterforestillinger.
På den anden side er der mange andre faktorer, der også bidrager til, om en by kan betragtes som en kulturby, såsom antallet af kunstmuseer, koncertsteder, filmteatre, biblioteker og andre kulturinstitutioner samt udannelsesinstitutioner inden for kulturen. kulturarrangementer, festivaler og kunstneriske bevægelser kan have en stor betydning for en bys kulturprofil både ind ad og ud ad til.
Derfor kan det argumenteres, om et enkelt teater alene er nok til at definere en by som en kulturby og fyrtårn for byen, som visse politikere i Fredericia hårdnakket påstår. Det er en væsentlig brik i en samlet kulturinfrastruktur, der også skal omfatte en række andre kulturinstitutioner og arrangementer. Samtidig er det også vigtigt at huske på, at kultur er subjektivt, og derfor kan forskellige mennesker have forskellige opfattelser af, hvad der gør en by til en rigtig kulturby.
Når det kommende Fæstningscenteret kommer i gang som en selvejende institution, vel at bemærke også drevet som en, bliver der mere sammenhæng i kulturen i Fredericia. Det vil være en stor fordel helt at holde de lokale politikker ude af Fæstningscenterets bestyrelse, da de tidligere har bevist de på ingen måde kan drive kulturinstitutioner og har meget begrænset kendskab til hvad det betyder at være selvejende, Jeg kalder det en overvurdering af egne evner.
En sund økonomi i en kulturby bør have en balance mellem offentlig støtte til kulturinstitutioner og arrangementer, samt private investeringer og sponsorskaber. Det er vigtigt for at sikre et bred og tilgængelig kulturtilbud til alle borgere, samt at støtte kunstnere og kulturarbejdere der generere både kunstnerisk og økonomisk værdi. Offentlig støtte kan være i form af direkte økonomisk tilskud, subsidier og investeringer i kulturinstitutioners infrastruktur.
Det nuværende Fredericia Musicalteater får i runde tal 25,600,000 kr. i støtte fordelt på 15 mill. fra Fredericia Kommune, 8 mill. fra slots og kultur styrelsen, hvorfra der også gives 700.000 kr i tilskud via portalen og endelig er der 1.9 mill. fra hensatte midler, hvor end de så kommer fra.
Medtaget her er ikke de mange millioner der går til musiklivet, kulturkasernen og uddannelses institutioner inden for kulturen i Fredericia.
Smider Fredericia Kommune gode penge efter dårlige penge? Hvad genererer de mange midler til Teateret i værdi for Fredericias borger, næringsdrivende og markedsføring af byen generelt ?
Der er ingen tal at se, men med det nuværende budget kommer Fredericia Musicalteater aldrig til at løbe rundt. Med budgetteret personaleudgifter på over 8 millioner og rejse og salgsomkostninger også i million klassen lover det ikke godt, for et antal finkulturelle forestillinger der selv med fuldt hus vil kræve en vis billetpris for bare at løbe rundt. Har Fredericia Musicalteater et katalog for hvad de spiller, ja, MEN det er meget begrænset med produktioner og stærkt diskutabelt om de kan sælge, især når Teateret skal på turne hvilket der også kommer omkostninger til.
Private investeringer og sponsorskaber kan være afgørende for at opretholde og udvide kultur tilbuddet i en by som Fredericia, de kan bidrage med midler til nye projekter, arrangementer og opgradering af eksisterende kulturinstitutioner og professionelle bestyrelser.
Derudover bør Fredericia også arbejde for at opretholde en diversificeret økonomi, hvor kultur er en integreret del af byens økonomiske udvikling. Det kan omfatte samarbejde mellem kulturinstitutioner og det private erhvervsliv igennem sponsorskaber, samarbejde om events og udvikling af turisme og så med nabo byer.
Det er afgørende, at økonomien i en kulturby er bæredygtig og samtidig understøtter den kultur, der gør byen unik og attraktiv for både borgere og besøgende. Her kommer det kommende fæstningscenter ind i billede som en samlende brik. Fæstningscenteret kan blive fyrtårnet der via. fortællinger om Fredericias historie tiltrækker turister, det nuværende Bymuseum, Kringsminde, Fredericia vold, Bunkermuseet og krudtmagasinet mv., sælger ikke en sammenhængende historie eller de store billetter.
Liberal Alliance Fredericia er stærkt bekymret for den styring de borgerlige partier i byrådet ligger for dagen inden for kultur området, de burde vide bedre end de røde partier. Liberal Alliance i Fredericia går ikke ind for den nuværende konstruktion af Fredericia Musicalteater, der ikke ses at give hverken borgere eller erhvervsliv værdi for de mange penge der kunne være brugt bedre andet steds.
Liberal Alliance Fredericia går fuldt ind for kunst og kultur i alle former, men ikke for andres penge. Nogen er til finkultur andre det mere folkelige. En kraftfuld kulturscene, herunder musik, teater, gallerier mv. kan tiltrække turister og besøgende til Fredericia, hvilket kan bidrage til at støtte lokalt erhvervsliv, herunder restauranter, hoteller og andre liberale erhverv. Liberal Alliance i Fredericia er bekendt med at de fleste teatre i Danmark får tilskud i forskellige former, vi er ikke imod det, men hovedløse bevillinger uden rette styring og fastsatte mål, kan vi ikke leve med.
Kunststøtte skal være til almenvellets bedste ikke kun de finkulturelle, subkulturerne og de minoriteter der finder på finurligheder og akademisere kunsten til ukendelighed igennem fine ord og opråb på diverse sociale medier og med stor ildhu udskammer de der mener andet og ofte kalder dem antidemokrater, det de selv er.
I Liberal Alliance Fredericia siger vi kommunalt støttet kunst skal være for alle, også økonomisk fra pensionisten til juristen.
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance Fredericia.
Lavere temperaturer i administrative arealer, ingen unødvendig belysning, kortere fyringssæson og ikke mindst stor opbakning til energitiltag og nye energisparende vaner blandt medarbejderne er årsagen til, at det er lykkedes regionen at skære ned for både varme- og strømforbrug.
I de sidste tre måneder af 2022 lykkedes det for Region Syddanmark at skære fire pct. af regionens samlede varmeforbrug og tre pct. af regionens samlede elforbrug sammenlignet med samme periode året før.
Hvis det omregnes til en almindelig husstands forbrug, svarer regionens varmebesparelse til 76 almindelige husstandes (villa) årsforbrug, mens regionens elbesparelse svarer til 124 husstandes årlige elforbrug.
Det viser en statusopgørelse over energibesparende tiltag, som regionen satte i gang i oktober sidste år, efter regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening indgik en aftale om, at der på grund af energikrisen skulle spares på energien i det offentlige.
Medarbejderne har båret indsatsen
De nye energibesparende tiltag tæller bl.a. sænkning af temperaturerne i kontorer og administrative arealer, ingen unødvendig belysning, forkortelse af fyringssæsonen og opfordring til regionens medarbejdere om at spare på strømmen, hvor det er muligt. At tiltagene har ført til de ønskede energibesparelser, skal især medarbejderne takkes for, mener Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark:
– Det var med kort varsel, vi blev bedt om at gøre vores for at hjælpe Danmark igennem energikrisen. De flotte energibesparelser er nået på kun tre måneder og er resultatet af en solid fælles indsats på tværs af regionens sygehuse, institutioner og matrikler. Den store medarbejderopbakning har været helt afgørende for, at det er lykkedes os, for når man om vinteren sænker temperaturen til 19 grader, er det bestemt noget, der kan mærkes af medarbejdere i de berørte kontorer og administrative områder. Derfor skal der lyde en stor tak til alle, der har bidraget, fundet løsninger og været klar til at ændre vaner og adfærd.
Energibesparende indsatser virker
Region Syddanmark har i en årrække overvåget regionens energiforbrug for at opnå energibesparelser og mindske CO2-udledning. Med de nye tiltag er regionens energibesparende indsatser blevet markant udvidet, og alle regionens enheder har bidraget til resultaterne i det omfang, det har været teknisk muligt, og hvor det kunne gennemføres uden at påvirke patienterne. Det betyder, at regionens besparelser på varmeforbruget alene er opnået i administrative arealer, mens bygninger med patientnære funktioner ikke er blevet påvirket af reguleringen af rumtemperaturen.
Karsten Uno Petersen er ikke i tvivl om, at Region Syddanmarks energibesparelse gør en forskel:
– I efteråret stod Danmark og Europa i en alvorlig situation, hvor man på grund af energikrisen, som er afledt af Ruslands invasion af Ukraine, så ind i en vinter, hvor Danmark kunne risikere at mangle energi. Jeg er stolt af, at det på kort tid er lykkedes Region Syddanmark at opnå store energibesparelser og dermed bidrage til at sikre forsyningssikkerheden i Danmark, siger Karsten Uno Petersen.
Region Syddanmark fortsætter indtil videre med de energibesparende tiltag, der blev implementeret pr. 1. oktober 2022.
Fakta
I fjerde kvartal 2022 har Region Syddanmark samlet set reduceret varmeforbruget med fire pct. og elforbruget med tre pct. i forhold til samme kvartal året før.
I faktiske tal er det 1.370 MWh varme og 557.000 kWh el, og regionens samlede varmebesparelse svarer til 76 almindelige husstandes (villa) årsforbrug, og elbesparelsen svarer til 124 husstandes årlige elforbrug.
Herunder ses eksempler på de opnåede energibesparelser på regionens sygehuse og enheder:
– Sygehus Lillebælt i Vejle og Kolding har reduceret varmeforbruget på sygehusene med 16 pct.
– Odense Universitetshospital (OUH) har sparet 100.000 kWh pr. måned, hvilket svarer til omkring 22 husstandes årlige elforbrug. Dertil er varmeforbruget i de administrative arealer reduceret med seks pct.
– Regionshuset har skåret 26 pct. af varmeforbruget ved at sænke temperaturen til 19 grader i kontorer, mødelokaler og fællesarealer. Dertil er der brugt 15 pct. mindre strøm i kraft af elbesparende initiativer og ændret medarbejderadfærd.
Omfattende overlæs og massive fejl på et litauisk vogntog resulterede lørdag i en stor bøde, kørselsforbud for køretøjerne og en mulig frakendelse af førerretten til chaufføren, skriver Sydøstjyllands Politi, i en pressemeddelelse.
Lørdag den 11. februar 2023 ca. kl. 11.20 standsede Tungvognscenter Syd, Sydøstjyllands Politi et litauisk vogntog i en kontrol på Fynske Motorvej ved Middelfart. Vogntoget bestod af en varebil og en efterspændt påhængsvogn med to store personbiler på ladet.
Under kontrollen viste det sig, at både varebilen og påhængsvognen havde overlæs – på henholdsvis 72% og 33%. Og hvor vogntogets samlede vægt ifølge varebilens typegodkendelse maksimalt måtte være 6.000 kg, blev vogntoget målt til 11.140 kg – altså 85% for meget.
Massive fejl på den tekniske tilstand
Da en bilinspektør blev tilkaldt til yderligere undersøgelser, blev der også fundet massive fejl på vogntogets tekniske stand. ABS-bremserne virkede ikke på varebilen, bremsevirkningen var 18%, hvor kravet er minimum 50%, og takografen, der registrerer chaufførens køre/hviletid, virkede heller ikke. På påhængsvognen viste bilinspektørens undersøgelser, at der ikke var nogen bremsevirkning overhovedet, der var skade på dæk til karkassen og fare for dæksprængning.
Alt i alt gav det store overlæs og de alvorlige fejl et kørselsforbud til køretøjerne, som fik hjullås på, en samlet bøde på 46.500 kr. og chaufføren indkaldes nu til retsmøde med henblik på frakendelse af førerretten.
Efter syv år med tvister og retssager mellem keramikeren Kasper Würtz, Christian Bitz og virksomheden F&H, er der opnået enighed om at bringe striden til en afslutning ved et møde mellem parterne.
Mandag den 30. januar i år blev den sidste fase i retsopgøret afgjort, da Sø- og Handelsretten tilkendte Kasper Würtz en erstatning på i alt 6,4 millioner kroner.
Efter denne afgørelse har parterne arbejdet for at finde en løsning på deres fremtidige forhold, for at undgå nye uenigheder og tvivl om rettigheder. På grund af den lange strid, var det vigtigt for alle parter at lægge uenighederne bag sig og se frem mod en fremtid uden yderligere problemer.
Jeg har valgt at fokusere på at få lukket sagen en gang for alle, således at jeg kan fokusere på min familie, min virksomhed og på at komme videre. Det har altid vægtet mere for mig end økonomi, udtalte Kasper Würtz i forbindelse med forliget.
Jeg havde meget gerne været denne ulykkelige sag foruden. Kasper og jeg har set forskelligt på en række forhold, og medierne har haft deres egen dagsorden, der bestemt ikke har gjort det nemmere at løse sagen i mindelighed. Men nu er der fundet en fornuftig løsning, der omsider gør det muligt for hver af os at komme videre i livet, tilføjede Christian Bitz.
Jeg glæder mig over, at vi igen kan fokusere 100 % på forretningen fremfor retssager. Bitz-konceptet er siden starten blevet taget godt imod i både ind- og udland, og det har selvsagt været ærgerligt, at en uenighed om fem produkter – der udgik for flere år siden – har taget fokus fra de hundredvis af andre produkter i Bitz-konceptet. Jeg er derfor meget tilfreds med, at parterne nu kan lægge uenighederne bag sig, både af hensyn til vores kunder, og ikke mindst af hensyn til Kasper og Christian, fortalte Knud Lomborg, fra F&H.
Ingen af parterne ønsker at udtale sig om detaljerne i forliget.
Aftalen lukker en strid om yderligere 48 produkter.
Det ser ud til, at aftalen mellem de to parter betyder, at Kasper Würtz giver op i sin jagt på yderligere retssager. Ifølge pressemeddelelsen er der blevet nået enighed om at bringe en ende på den syvårige konflikt mellem dem.
Retssagen drejede sig om 15 forskellige produkter – herunder fem forskellige varer i tre forskellige farver – som efter domsafsigelsen blev taget af markedet. Kort tid efter, at landsretten stadfæstede dommen, indgav Kasper Würtz en ny stævning, der omfattede yderligere 48 produkter fra Bitz-kollektionen.
Man må altså antage at denne stævning nu er trukket tilbage.
Ved Asperup, nær Middelfart, sidder en lastbil fast. Politiet er derfor til stede.
En lastbil kan pt. ikke komme videre, da den sidder fast under en bro på Kærbyholmvej.
På et vejskilt fremgår det, at et køretøj maks på være 3,6 meter høj for at komme ind igennem broen, og nu er Fyns Politi i gang med at slå fast om broen er lavere end antaget eller om lastbilen er for høj.
Vejdirektoratet reparerer to fuger på Vejlefjordbroen for at sikre kørekomfort og broens levetid.
En del af Vejlefjordbroens fugekonstruktion er ødelagt, og derfor går Vejdirektoratet nu i gang med reparationsarbejder på broen.
Fugerne er en vigtig del af brodækket, da de sørger for, at broen kan bevæge sig som følge af temperatursvingninger, der får brodækket til at udvide sig om sommeren og trække sig sammen om vinteren.
Reparationsarbejdet omhandler en grundig reparation af den fuge, der gik i stykker tidligere på måneden samt en af de andre fuger på broen.
Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne i perioden 24. til 26. februar 2023.
I den anledning er det nødvendigt at spærre det højre kørespor i aften- og nattetimerne. Trafikanterne ledes sammen fra 3 til 2 kørespor, og der vil således kun være ét spor farbart i sydgående retning.
Afspærringen etableres fra fredag d. 24. februar kl. 19:00 til lørdag 25 februar kl 10.00 samt fra lørdag 25 februar kl 18.00 til søndag 26 februar kl 10.00.
Der er risiko for kødannelse i en del af udførelsesperioden grundet spærringer af et kørespor. Både lørdag og søndag i aftentimer er der risiko for en halv times længere rejsetid.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, arbejdet medfører.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
D. 8. marts kl. 19-21, er der arrangement i Sundhedshusets foyer, når Enhedslisten – sammen med fem prominente eksperter – sætter fokus på kvindedrab under titlen: Kvindedrab: Når kvinder dræbes, fordi de er kvinder.
Hvert år bliver der slået 12 kvinder ihjel af deres partner eller ekspartner.
Partnerdrab er den største enkeltstående drabstype i Danmark, og ofrene er især kvinder. Alligevel er kvindedrab et overset samfundsproblem. Fx fylder bandedrab mere i medierne og i den politiske dagsorden. Vold bliver der mindre og mindre af generelt og der dræbes færre og færre i Danmark. Den eneste type drab det ikke er lykkedes at nedbringe er kvindedrabene. Til gengæld omtales disse drab ofte som ”familietragedier” og det var indtil for få år siden kutyme, at drabsmanden fik 2 års ”rabat” på sin fængselsdom – den såkaldte ”konerabat”.
I 1998 påviste den canadiske forsker Myrna Dawson, at de første tre måneder, efter at en kvinde har forladt en mand, er de farligste i hendes liv. Her er risikoen for at blive slået ihjel størst.
Har vi som samfund et problem?
Skyldes disse drab kvindehad?
Hvorfor tales der om drabsofferets eget ansvar, når det er et kvindedrab?
Hvad kendetegner de mænd, der slår kvinder ihjel?
Hvorfor kaldes det ”familietragedier” når mænd dræber deres (eks)kærester?
Er der forskel på motivet bag et kvindedrab, når det er hhv. nærdrab og fjerndrab?
Hvorfor er det ikke lykkedes, at nedbringe antallet af kvindedrab?
Alt dette – og meget mere – får du mulighed for at få svar på til dette arrangement.
Arrangementet foregår på Fredericia Sundhedshus, Dronningensgade 97 i foyeren – lige ved hovenindgangen.
Det er gratis at deltage og der vil være kaffe, te og kage til de fremmødte.
Om panelet:
Elsebeth Kirk Muff, direktør i Lev Uden Vold, som hjælper og rådgiver både ofre og udøvere af vold, samt indsamler viden om vold i nære relationer.
Lisbeth Jessen har, som blandt andet tidligere vicepolitiinspektør og tidligere direktør på krisecenteret Danner, en bred viden og erfaring med drab og vold rettet mod kvinder.
Bente Hedemann er leder på Fredericia Krisecenter og følger på nærmeste hånd kvinder der flygter fra voldelige forhold og frygter for deres liv.
Ditte Bjerregaard er antropolog ved Center For Magtanalyse, hvor hun indsamler og kortlægger data og viden om kvindedrab.
Esther Nørregaard-Nielsen er sociolog og ph.d. Hun står blandt andet bag det første danske studie (2016) om partnerdrab.
Program:
19.00-19.10: Velkomst og praktiske informationer v. Cecilie Roed Schultz, byrådsmedlem
19.10-20.15: Oplæg på 10-15 minutter fra hver af de fem paneldeltagere Elsebeth Kirk Muff: Vold i nære relationer: Hvordan ser det ud og hvorfor kan det være svært at erkende? Lisbeth Jessen: Hvordan kan politiet forudse et kvindedrab og hvorfor falder antallet ikke? Bente Hedemann: Kvinder i livsfare: Anonymiserede case-fortællinger fra krisecenteret i Fredericia Ditte Bjerregaard: De sidste 20 års kvindedrab: Femicide Watchs kortlægning af kvindedrab Esther Nørregaard-Nielsen: Pointer fra studiet: Forebyggelse af drab og dødelig vold i nære relationer
December i Fredericia har sin egen rytme. Gaden er mere levende, tempoet en anelse højere, og indkøbsposerne tungere. I Fredericia AVISENs julekalender besøger vi...
