En observeret ulv i Fredericia i weekenden satte gang i massiv opmærksomhed, hundredvis af henvendelser og flere myndighedsreaktioner. Mandag blev der samtidig slået alarm om et stort dyr ved en skole – som viste sig at være en hund. Naturvejleder Bjarne Christensen fra Fredericia Kommune gør nu status og slår fast: Der var en ulv i området, men ikke dér, hvor mange troede.
Det begyndte i weekenden med billeder og observationer af et stort dyr i Fredericia-området. En ulv. Observationerne blev delt på sociale medier, og et opslag alene trak omkring 1.600 kommentarer. Siden fulgte dækning i både lokale og landsdækkende medier.
Mandag formiddag kulminerede opmærksomheden, da der kom en melding om et ulvelignende dyr ved en skole og en børnehave i byen. Elever blev sendt ind, og politiet blev tilkaldt.
Naturvejleder Bjarne Christensen fra Fredericia Kommune har mandag brugt det meste af dagen på at gøre status efter weekendens ulveobservationer og den efterfølgende forveksling med en hund.
Men her var der tale om to forskellige hændelser.
Det understreger naturvejleder i Fredericia Kommune, Bjarne Christensen, der mandag brugte det meste af dagen på at håndtere henvendelser, interviews og koordinering.
»Der blev observeret en ulv i weekenden, og det er korrekt. Den observation er efterfølgende blevet bekræftet af ulveeksperter. Men den episode, der mandag skabte alarm ved skole og børnehave, viste sig at være en stor hund,« siger han.
Mandagens alarm: Hund – ikke ulv
Ifølge Bjarne Christensen blev han ringet op mandag formiddag af skoledirektøren, der fortalte, at der var observeret et stort dyr på skolens område. Af hensyn til børnenes sikkerhed blev eleverne sendt ind.
»Jeg tog derud sammen med en afdelingsleder. Da vi går over sportspladsen, kommer der pludselig et stort dyr løbende meget tæt forbi os. Det gav da et chok, fordi vi ikke havde set det komme,« fortæller han.
Dyret bevægede sig mod børnehavens område, og på det tidspunkt var der fortsat usikkerhed om, hvorvidt det kunne være en ulv.
»Det ville simpelthen ikke være acceptabelt, hvis et fritgående rovdyr bevægede sig rundt ved en børnehave. Derfor ringede jeg til politiet,« siger Bjarne Christensen.
Politiet kom hurtigt frem og afspærrede området. Kort efter blev det klarlagt, at der var tale om en hund – en stor hund, men en hund – som ejeren efterfølgende kom og hentede.
»Jeg tog bagefter hjem og sammenlignede billeder fra sociale medier med de billeder, jeg selv havde taget. Og der var ingen tvivl: Det var ikke den samme som ulven fra weekenden,« siger han.
Ulven fra weekenden er bekræftet
Forvirringen opstod, fordi to hændelser lå tæt på hinanden i tid og sted. Men ifølge naturvejlederen er der ikke tvivl om, at der faktisk var en ulv i Fredericia i weekenden.
»Den ulv, der blev set i weekenden, har jeg fået bekræftet af nogle af de mest erfarne ulvefolk, vi har i Danmark. Det var en ulv,« siger Bjarne Christensen.
Ulven er blevet observeret flere steder, men der er ikke tale om et dyr, der har slået sig ned i området.
»Ulve kan bevæge sig meget langt. Op mod en maraton på et døgn. Så det er helt normalt, at den er her den ene dag og væk igen den næste. Der er ikke fødegrundlag nok i Fredericia til, at en ulv etablerer territorium her,« forklarer han.
Annonce
Stor opmærksomhed – også for naturvejlederen
Sagen har udløst massiv opmærksomhed. Ud over lokale medier har både landsdækkende aviser, tv og radio kontaktet kommunen. Mandag eftermiddag skulle Bjarne Christensen også videre til P4 Trekantens dækning.
»Jeg har brugt stort set hele dagen på det her. Det sidste interview var her sidst på eftermiddagen,« siger han med et grin.
Han oplever interessen som forståelig – men understreger vigtigheden af at holde hovedet koldt.
»Ulve er nysgerrige, men de er ikke aggressive over for mennesker. Man skal forholde sig roligt, holde afstand og ikke forsøge at komme tæt på. Har man husdyr, skal de ikke gå frit. Så sker der som regel ikke mere.«
Status mandag aften er derfor klar: Der var en ulv i Fredericia i weekenden. Mandagens alarm ved skole og børnehave skyldtes en hund.
»Det er vigtigt at få skilt de to ting ad, så der ikke opstår unødig frygt. Ulven har været her på visit – og er sandsynligvis allerede videre,« siger Bjarne Christensen.
Kommunen vil fortsat følge situationen og opfordrer borgere til at melde observationer ind – men også til at være opmærksomme på, at store hunde og ulve let kan forveksles på afstand.
KONGEHUSET. To rookies fra Lillebælt i kjole og hvidt og hvide handsker. En lejet butterfly, man ikke lige kan finde, et tøjskift i KL-huset og en kort briefing om, hvor man står, når kongeparret træder ind.
Mandag den 5. januar 2026 blev en dag, Peder Tind (V), ny borgmester i Fredericia, og Anders Møllegård (V), ny borgmester i Middelfart, kommer til at huske længe. Ikke kun fordi de for første gang trådte ind i en kongelig nytårskur som borgmestre, men fordi de gjorde det sammen, skulder ved skulder, som to nye i rollen og med en oplevelse, der både var højtidelig og overraskende menneskelig.
For med det nye kongelige initiativ, hvor alle landets borgmestre for første gang var inviteret til nytårskur, blev der pludselig åbnet en dør til et rum, de fleste kun kender fra tv. Og da de to borgmestre satte sig i bilen mod København allerede dagen før, var det ikke kun program og praktiske detaljer, der fyldte. »Der var ikke mange sekunder, hvor der ikke blev sagt nogle ord i går, fordi vi er begge to meget har meget på hjerte og masser af idéer og tanker,« siger Peder Tind. Og Anders Møllegård nikker genkendende til det, han kalder en køretur for to rookies, hvor stemningen var høj, og en smule nervøs. »Vi skulle være sikre på, at vi havde det hele med. Handsker og sko og manchetknapper,« fortæller han. For bag den nationale, kongelige ramme gemte der sig noget mere enkelt, nemlig to nye borgmestre, der gerne ville repræsentere deres kommuner ordentligt, og som lige inden de trådte ind i det historiske rum, stod og hjalp hinanden med knapper, snøringer og butterfly.
Peder Tind måtte starte allerede i weekenden, da dresscoden ikke er noget, man bare lige har hængende på bøjlen. »Opgaven var jo at finde kjole og hvidt, og det har jeg valgt at leje,« siger han og fortæller, at turen til Aarhus for at hente tøjet blev til en familiedag med et smut forbi Moesgaard Museum.
Anders Møllegård løste det på den lokale måde. Det begyndte i Ejby hos den lokale tøjmand, hvor han viste et billede af dresscoden og fik resten serveret. »Så bestilte han det hjem, og vi fik det passet ind, så det sad helt fint også med de hvide handsker,« smiler han.
Borgmestre fra Trekantområdet mødtes i kjole og hvidt ved Amalienborg, da kongeparret for første gang inviterede alle landets borgmestre til nytårskur.
Det lyder måske som små detaljer. Men i en politisk virkelighed, hvor borgmestre ofte bliver beskrevet med store ord og store beslutninger, er det de små ting, der viser, hvor nyt det hele er, hvor meget, der skal læres, og hvor meget, der kan vindes ved at have nogen at læne sig op ad. For mens borgmestre fra hele landet mødtes i København, opstod der ifølge Peder Tind et fællesskab, der rakte ud over høflige nik i foyeren.
»Vi hjalp jo hinanden med at knappe knapperne, få spændt op i ryggen og styr på butterfly’en. Det var en meget fin oplevelse, hvor Middelfart hjælper Fredericia, og Kolding hjælper Vejle,« siger han. Og så kom den klassiske lille nervøsitet, der opstår, når man skal noget vigtigt. »Vi var også lidt nervøse for at glemme noget, et par sko eller en butterfly,« siger Peder Tind og fortæller om formiddagen, hvor han pludselig ikke kunne finde sin butterfly. »Jeg tænkte bare, åh nej, er den væk. Men jeg fandt den til sidst i min inderlomme,« siger borgmesteren og griner.
Netop den fornemmelse var også årsagen til, at de valgte at tage af sted allerede dagen før. Ikke for at gøre en stor sag ud af det, men for at være på plads, når dagen begyndte. Køreturen til København gav tid til både refleksion og snak om det, der venter. »Det var en køretur til København, hvor vi fik vendt verdenssituationen på den ene side af bæltet og på den anden side af bæltet. Og jeg ser meget personligt frem til at arbejde sammen med Anders,« bemærker Peder Tind.
Han lægger ikke skjul på, at dagen også blev en anledning til at tale om det, der kommer efter ceremonien, her samarbejdet. Ikke bare i højtider og symboler, men i konkret politik. »Som kommuner tror jeg, at vi har potentiale til endnu mere samarbejde. Derfor forventer jeg også, at vi i den kommende tid får sat et møde op mellem os og vores to kommunaldirektører, om hvordan kan vi styrke samarbejdet over bæltet.«
Hos Anders Møllegård fylder det samme perspektiv, men han beskriver det også som noget, der allerede er i gang – at to nye borgmestre kan understøtte hinanden, fordi de står i samme situation. »Det er bare dejligt at dele det med en, der sidder i samme position som mig.«
Selve dagen begyndte, som store dage ofte gør. Tidligt, stille og med en fornemmelse af, at der er noget, der ikke helt ligner hverdagen på rådhuset. »Vi startede med morgenmad sammen med to andre gode kollegaer, og så kørte vi ind til KL-huset, hvor vi havde vores famøse tøjskift,« fortæller Anders Møllegård. Det er her, hverdagslogistikken bliver til statsceremoni. Her møder man de andre borgmestre, får kort besked om etikette og forløb og bliver kørt videre mod Amalienborg. »Vi blev briefet, mødte de andre borgmestre og blev derefter kørt ind til kongehuset,« siger han.
Spørgsmålet er så, hvad det gør ved et menneske – og ved en borgmester – at stå der som officiel repræsentant for sin kommune. For Anders Møllegård er det en storhed, der binder sig til noget, han mener, både kommunerne og kongehuset slår på: fællesskaber. »Jeg synes, det er dejligt, at man har fået en invitation til at komme derind som noget nyt. Det handler om fællesskaber, og her står vi som et fællesskab, hele Danmark med 98 kommuner, der er inviteret med borgmestre, og vi møder et kongehus, som også slår meget på fællesskaber,« siger han.
Peder Tind sætter ord på den dobbelthed, mange vil kunne genkende, når man bliver inviteret ind i noget, der både er højtideligt og langt fra hverdagen. »Det er jo både stolthed og ydmyghed. Når kongehuset inviterer, bliver man stolt, og man bliver ydmyg,« siger han. For ham føles dagen også som en markering af, at en ny politisk sæson begynder – næsten som første arbejdsdag, bare på den største scene. »Man kan næsten sige, at det er første dag i det nye hverv, at starte med nytårskur på Amalienborg. Det bliver næsten ikke større,« smiler han.
I audiensen, fortæller de, fik alle lov til at hilse på både kongen og dronningen. En oplevelse, der for Anders Møllegård var både stor og lidt angstprovokerende, netop fordi det er første gang. »Det er stort og lidt angstprovokerende, fordi man ikke har prøvet sådan noget før. Vi er jo trods alt bare lokale,« siger han. Den fornemmelse rammer ifølge borgmesteren noget centralt i kommunalpolitik. At man kan være øverste politiske leder i sin kommune og samtidig føle sig meget lokal, når man træder ind i et rum, der emmer af historie og national betydning.
For Peder Tind var mødet med kongeparret ikke helt nyt. Han har tidligere mødt kongen i forbindelse med Royal Run og husker især dagen, hvor Fredericia tog imod. »Jeg husker tilbage på, da jeg stod nede på Cirkelbroen og bød kongen velkommen til Fredericia,« siger han og tilføjer, at han håber på flere møder i fremtiden. Samtidig sender han et venligt blik i retning af sin borgmesterkollega ved siden af sig. »Jeg ved jo, at Anders skal være vært for Royal Run i år i Middelfart.«
Peder Tind (V), ny borgmester i Fredericia, foran Amalienborg i sneen forud for årets nytårskur hos kongeparret.
Når man spørger dem, hvordan de vil forklare dagen til en borger hjemme i Middelfart eller Fredericia, kommer svarene ikke som store royale analyser. De kommer som en fortælling om at starte et nyt år og gå ind i et arbejde med et stort ansvar. »Man får en fælles lykønskning fra kongehuset og deres respekt og opbakning til, at man går ind i noget, der er et stort arbejde, fordi vi har et stort ansvar som borgmestre for vores kommuner,« siger Anders Møllegård.
Han peger også på folkeligheden i, at kongehuset åbner op og inviterer kommunerne indenfor. »Det handler om at vise, at man er folkelig. Det er også det, kongehuset gør, når de lukker op for os, så vi kan komme ind og være en del af det på lige fod med andre,« siger han.
Peder Tind lægger en anden nuance på, her taknemmelighed. At dagen også bliver en anledning til at minde hinanden om, hvor privilegeret et land Danmark er, og at man ikke tager trygheden og velfærden for givet. »At vi udviser taknemmelighed over for hinanden som borgmestre og kommuner og bliver mindet om, hvor privilegeret et land vi i virkeligheden er. »Man føler, man er en del af noget større,« siger han.
Måske er det også det, der bliver tilbage, når kjole og hvidt igen hænger på bøjlen, og dagene vender tilbage til dagsordener, møder og hverdagsbeslutninger. At der en gang imellem opstår et øjeblik, hvor borgmestre fra 98 kommuner står samlet, hilser hinanden, hilser på kongeparret og begynder året med samme håndtryk. Når Peder Tind ser tilbage på dagen, er det akkurat stemningen, han fremhæver og den historiske markør i at være med første gang. »Den gode stemning. Det var utrolig opløftende og positivt at deltage i den første nytårskur for borgmestre,« siger han
Og så kommer den linje, som enhver ny begyndelse næsten håber på at få sagt højt, længe før noget for alvor kan kaldes en tradition. »Det er jo forhåbentlig startskuddet til flere nytårskure. Vi får lov til at være med første gang, og det synes jeg er meget historisk. Det er noget, man kan se tilbage på om 30 år med stolthed,« bemærker borgmesteren.
For Anders Møllegård handler det om mødet på tværs. Borgmestre, der vil deres kommuner det bedste, men også Danmark det bedste. Og et fællesskab, han tror, han vil huske længe. »Det vigtigste for mig er fællesskabet, og at vi kan se, at vi står sammen som kommuner og vil det bedste for hele Danmark,« slutter han.
Det blev en dag for to nye borgmestre fra kommuner ved Lillebælt, sat ind i en ny kongelig ramme og præget af både højtidelighed, nervøsitet, grin og de små detaljer – som en forsvunden butterfly og oplevelsen af for første gang at træde ind i et rum, man ellers kun kender udefra.
VEJRET. Snefnuggene dalede ned over Middelfart og store dele af Trekantområdet mandag morgen, hvor mange for første gang efter juleferien var på vej tilbage til hverdagen. For nogle betød det en langsommere start på dagen, børns begejstring og hvide tage i villakvartererne. For Entreprenørafdelingen i Middelfart Kommune betød det derimod fuld gang i maskineriet – længe før de fleste vækkeure ringede.
»Vi startede klokken fire i nat,« fortæller Torben Christensen fra Entreprenørafdelingen, der har ansvaret for kommunens vintertjeneste.
Sneen satte hurtigt dagsordenen for arbejdet. Først handlede det om salt, senere om decideret snerydning. »Det begyndte som mere saltning, men så blev det ved med at sne, og på et tidspunkt lå der så meget, at vi blev nødt til at begynde at skrabe,« siger han.
Ifølge Torben Christensen var det omkring morgentimerne, at sneen for alvor tog til. »Der begyndte at ligge så meget sne, at vi simpelthen måtte skifte strategi og få det skrabet væk, så folk kan komme sikkert ud og ind,« fortæller han.
På de glatte veje og stier er det ikke småting, der bliver sat i gang. Når Entreprenørafdelingen kun salter, er omkring 22 mand i arbejde. Men når sneen falder tættere, bliver bemandingen skruet markant op. »Hvis der kommer mere snevejr, så er vi omkring 15 ekstra oveni. Så vi er cirka 37-40 mand i gang, når det kører for fuldt tryk,« forklarer han.
Målet er at holde veje og stier så sikre som muligt og samtidig minimere risikoen for uheld. »Nu skraber vi alt det, vi kan komme til, og så giver vi det en omgang salt bagefter. Det handler om at holde det nede, så der ikke er nogen, der falder og kommer galt af sted,« siger Torben Christensen.
Arbejdet stopper heller ikke med dagslyset. Vintertjenesten forventer allerede at være i gang igen tidligt næste morgen. »Saltet er gennemgående hele tiden. Vi starter igen klokken fire i morgen, hvor vi regner med at salte igen,« siger han.
Samtidig minder kommunen om, at ansvaret i snevejret ikke kun ligger hos vintertjenesten. På kommunens hjemmeside understreges det, at også borgerne har en pligt: »Husk, at du som grundejer har pligt til at rydde sne og foretage glatførebekæmpelse på fortov og sti ud for din ejendom.«
Imens lægger sneen sig stille over byen og giver vinterstemning i gaderne. For de fleste betyder det lidt ekstra tid om morgenen og måske et smil over de hvide tage, mens Entreprenørafdelingen sørger for, at hverdagen kan glide videre. Også når den starter med sne under fødderne.
POLITIK. På landsplan falder andelen af borgere på offentlig forsørgelse. I Fredericia står tallene derimod stort set stille. Mens niveauet nationalt er nede på 15,5 procent, ligger Fredericia fortsat på 22,8 procent. Det betyder, at næsten hver fjerde borger i den arbejdsdygtige alder er på offentlig forsørgelse – et niveau, der stort set har været uændret gennem de seneste ti år.
For byrådsmedlem Kirsten Hassing Nielsen er der ingen grund til at forsøge at bortforklare forskellen. »Det er jo ikke godt nok. Vi har stadigvæk et kæmpe potentiale for at skabe mere beskæftigelse og få flere job i Fredericia,« siger hun. Udtalelsen falder ikke som et øjebliksbillede, men med afsæt i hendes arbejde i beskæftigelsesudvalget gennem de seneste fire år, hvor hun har haft direkte indblik i både indsatser og resultater.
Resultater – men ikke bredt nok
Ifølge Kirsten Hassing Nielsen er der områder, hvor Fredericia faktisk har rykket sig. Det gælder især indsatserne på sygedagpenge- og førtidspensionsområdet. »Vi valgte ret tidligt at sætte ind med fokus på sygedagpenge og førtidspensioner. Og det er faktisk lykkedes at nedbringe både varigheden og antallet af borgere, der er på sygedagpenge i rigtig lang tid. Det er jo dér, man også skal sætte ind.« Også på førtidspensionsområdet er udviklingen blevet mere afdæmpet, siger hun. »Der er i hvert fald en mindre tilgang, end der har været tidligere. Jeg kan ikke lige huske de seneste tal, men udviklingen er bedre end før.«
Samtidig peger hun på, at Fredericia allerede lokalt har opbygget erfaringer med indsatser, der virker. Et af de steder er den boligsociale helhedsplan. »I den boligsociale helhedsplan har de rigtig gode resultater med at skabe beskæftigelse. Det har jeg rejst flaget for rigtig mange gange, fordi jeg tror, der er noget at hente dér.« Det er ikke en kritik af de øvrige indsatser, understreger hun, men en opfordring til at bruge de erfaringer, der allerede findes i kommunen. »Vi skal lade os inspirere af den tilgang. Ikke kopiere ukritisk, men bruge det, der virker.«
Alligevel har fremskridtene på udvalgte områder ikke været tilstrækkelige til at ændre det samlede billede. »Vi har stadig en udfordring i Fredericia. Det har vi helt sikkert.« Ifølge byrådsmedlemmet handler udfordringen derfor ikke nødvendigvis om mangel på projekter, men om skala og tempo.
Et opgør med den gamle forklaring
Når snakken falder på, hvorfor Fredericia fortsat ligger markant over landsgennemsnittet, afviser Kirsten Hassing Nielsen hurtigt den forklaring, der ofte bliver bragt i spil. »Du kommer ikke til at høre mig sige, at det er det socioøkonomiske. Den sang har jeg simpelthen hørt alt for længe, og den køber jeg ikke.« Ifølge hende matcher den forklaring ikke længere virkeligheden i Fredericia. »Fredericia har udviklet sig rigtig meget siden. Vi har et rigtig godt arbejdsmarked, og vi har mange virksomheder, der kan tilbyde job inden for mange forskellige brancher.«
Heller ikke geografien kan forklare udviklingen, mener hun. »Vi er en lille kommune. Man skal ikke rejse langt, og man skal ikke være særlig mobil inden for egen kommune for at få et job.« Derfor ønsker hun et opgør med den måde, Fredericia ofte bliver beskrevet på, og i stedet en fortælling, der tager udgangspunkt i de faktiske muligheder. »Tværtimod vil jeg gerne have fortællingen om, at der er alle tiders mulighed for at få et job i Fredericia. Også et job, der passer til dig.«
Fleksibilitet kræver handling
Når den socioøkonomiske forklaring ryger af bordet, bliver spørgsmålet ifølge Kirsten Hassing Nielsen i stedet, hvordan systemet møder den enkelte borger. »Jeg tror, vi skal væk fra det der med, at enten kan man slet ingenting, og så snakker vi førtidspension, eller også kigger man efter noget, der måske er knap så realistisk.« Den sort-hvide tilgang efterlader ifølge hende for mange mennesker mellem to stole. I stedet efterlyser hun et mere fleksibelt og nuanceret blik på arbejdsmarkedet. »Vi skal kigge på, hvad der kan være fleksibelt for den enkelte. Her kan vi blandt andet se mere i retning af fleksjob.«
Men fleksibilitet alene er ikke nok, understreger hun. Evnen til at omsætte indsatser til handling er mindst lige så afgørende. »Når vi kigger på andre kommuner, så er der bare nogen, der er hamrende dygtige til at få folk hurtigt i arbejde. Og der er vi ikke altid hurtige nok.« Det er her, forskellen opstår, mener hun – i evnen til at handle tidligt og konsekvent. »Så snart folk har gået længe uden for arbejdsmarkedet, bliver det bare sværere. At gå længe på en offentlig ydelse er ikke godt for nogen. Det handler om at gribe folk hurtigt.«
En forkert sammenligning – og en økonomisk konsekvens
At Fredericia i de nationale opgørelser ofte placeres tættere på kommuner som Lolland end på bykommuner som Odense og Aarhus, vækker især frustration. »Det synes jeg er virkelig ærgerligt.« I hendes øjne bliver Fredericia ofte sammenlignet på et forkert grundlag. »Vi kunne med rette sammenligne os med andre kommuner, der har et lige så stærkt erhvervsliv, som vi har. Vi skal ikke kun sammenligne os med dem, hvor der er mange kontanthjælpsmodtagere.«
Når Fredericia placerer sig lavere, end byens potentiale tilsiger, får det også konkrete konsekvenser – ikke mindst økonomisk. Den høje andel af borgere på offentlig forsørgelse påvirker kommunens økonomi direkte, peger hun på. »Det betyder rigtig meget. Kommunens økonomi kan skabe overskud eller underskud afhængigt af, hvordan beskæftigelsessituationen ser ud.«
Dermed er der ikke kun tale om et statistisk problem, men også om et politisk ansvar. På spørgsmålet om der er gjort nok, er svaret klart. »Nej, vi har ikke gjort det, vi kunne. Vi kunne i hvert fald sagtens gøre mere.« Hun anerkender, at der de seneste år er truffet bevidste prioriteringer. »Vi har udvalgt nogle indsatsområder som sygedagpenge, førtidspension og kontanthjælp, fordi det er rigtig, rigtig dyrt. Og der er vi nået langt. Længere end i den forrige periode.« Men det er ikke tilstrækkeligt. »Vi er ikke nået langt nok. Der er masser af andre indsatsområder, vi kan kigge på, blandt andet fleksjob.«
Et håb – og et krav – for fremtiden
Ser Kirsten Hassing Nielsen fem år frem, er ambitionen klar. »Jeg håber i hvert fald, at vi ligger væsentligt under landsgennemsnittet. Og jeg håber, at vi ligger blandt de kommuner, der er bedst til at få folk i arbejde.« Hun ved godt, at målsætningen ikke er ny. »Det har været vores målsætning i mange år.« Forskellen, siger hun, skal findes i det, der følger efter ambitionerne. »Det handler også om kultur. Og om, at vi holder momentum i det arbejde, vi har gjort de seneste fire år.«
For perioden før erkender hun, at udviklingen var begrænset. »Før det er der altså ikke sket ret meget.«
Et morsomt, musikalsk og kærligt portræt af de brune værtshuse rammer Fredericia sidst i januar, når forestillingen Brunos bodega forever gæster Teaterforeningen Lillebælt på Fredericia Musicalteater.
Forestillingen spiller onsdag den 28. januar 2026 klokken 19.30 i Lille Sal og tager publikum med indenfor på Brunos Bodega – en helt almindelig bodega. Her er ingen karikaturer eller skæve eksistenser, men mennesker. Dem, der kommer hver dag. Dem, der er lige så faste som inventaret. Og dem, der deler både drømme, nederlag og små sejre over en øl ved disken.
Publikum møder blandt andre SønderJytte, Klåge og Allan Pisbows. Hverdagslivets drømme og tragedier lever side om side, og selv om irritationerne kan nå store højder, er sammenholdet intakt, når det virkelig gælder. Brunos bodega forever er en forestilling, der med varme, humor og musik giver et genkendeligt portræt af et stykke dansk hverdagskultur.
Forestillingen er musikalsk teater med både grin og eftertanke og opfordrer publikum til selv at kigge indenfor og opleve stemningen. Skål.
På scenen står Lasse Popp, Asger Kjær og Pernille Nedergaard Haugesen sammen med elever fra Limfjordsteatrets toårige talentuddannelse. Pianist er Kasper Vester. Forestillingen er produceret af Limfjordsteatret og har en spilletid på 85 minutter uden pause.
Pressen har taget godt imod forestillingen. Iscene har kvitteret med fem stjerner og kalder persongalleriet i Lasse Popps fortælling ”ganske enkelt herligt” og beskriver forestillingen som ”et morsomt og musikalsk velklingende portræt af et lille udsnit af Danmark”. Også Nordjyske Dato har givet fem stjerner og skriver kort og præcist: ”Det er tragisk og hylesjovt.”
Forestillingen spilles onsdag den 28. januar 2026 klokken 19.30 i Lille Sal i Fredericia Musicalteater, Prinsessegade 29, 7000 Fredericia.
Publikum med høreapparat har mulighed for at bestille teleslynge. Det sker via billet@teaterforeningen.com, hvor der også kan gives yderligere information om ordningen.
Billetter kan købes med rabat ved samtidig køb af medlemskab for sæson 2025-26. Medlemskaber for sæson 2024-25 giver ikke rabat til forestillinger i den kommende sæson. Se mere her
Efter årtiers målrettet arbejde lykkedes det i 2025 endelig for FC Fredericia at tage det skridt, klubben har jagtet siden grundlæggelsen. Bestyrelsesformand Morten Rahbek ser tilbage på et historisk år – og frem mod et 2026, hvor klubben skal stå stærkere end nogensinde, uanset hvilken række den spiller i.
Når FC Fredericia om mange år ser tilbage på 2025, vil året stå som et afgørende vendepunkt i klubbens historie. Det mener bestyrelsesformand Morten Rahbek, der ikke lægger skjul på, at oprykningen var mere end blot et sportsligt resultat.
»Jeg må bare sige, at 2025 har været et fantastisk fodboldår for FC Fredericia. Det er jo i bund og grund i 2025, at vi får forløst det, vi har kæmpet for, siden klubben blev grundlagt i 1991,« siger han.
Direktør Stig Pedersen og bestyrelsesformand Morten Rahbek ser på. Foto: AVISEN
Efter mere end to årtier i den samme række blev målet endelig nået. Ikke som et forhåndsudset projekt, men som resultatet af en sæson, hvor tingene pludselig faldt på plads.
»Det var egentlig et år, hvor vi ikke nødvendigvis havde forventet at være med helt fremme og spille med om oprykning. Men det blev bare et år, hvor alle de små tandhjul passede sammen, og vi spillede en rigtig flot sæson.«
Annonce
Kontinuitet som fundament
Ifølge Morten Rahbek er der ikke én enkelt forklaring på oprykningen. I stedet peger han på kontinuiteten i klubbens arbejde. »Det handler om trænerstaben og den daglige ledelse, at vi har forfulgt den samme linje i mange år. Og så er det jo bare sådan, at nogle år falder alle de små ting sammen. Man rammer en højere enhed, og man får sammensat et hold, hvor tingene bare fungerer.«
FC Fredericia har tidligere været tæt på, men uden at tage det sidste skridt. I 2025 var det anderledes. »Det sker med jævne mellemrum, at man er tæt på, og nogle gange rækker det ikke helt. Det har vi prøvet før. Men 2025 var året, hvor det skulle være – og det var fantastisk, at vi kunne sikre oprykningen.«
Han fremhæver både spillertruppen og trænerteamets evne til at få det maksimale ud af materialet. »Det var hårdt arbejde, og det fornægter sig ikke. Samtidig havde vi en godt sammensat trup og et trænerteam, der formåede at hive det optimale ud af holdet.«
En sæson med modgang og vækst
Ser man på sæsonen under ét, var det ikke en lige linje fra start til slut. Tværtimod. »Vi er egentlig vokset med opgaven hele sæsonen igennem. Vi sluttede rigtig fint i 2024 og lå godt til, men starten på 2025 var lidt tvivlende.«
De første kampe gav anledning til bekymring. »Vi tabte de første tre kampe, og der var nok mange, der i stilhed tænkte, at nu gik Fredericia ind i et tyndt forår. Men relativt hurtigt fik vi rettet op på tingene.«
Herfra ændrede billedet sig markant. »Der var ikke mange kampe, vi tabte derefter, og resten af sæsonen blev rigtig, rigtig flot. Det blev et stærkt forår efter en lidt tøvende start.«
Mere opmærksomhed end nogensinde
Oprykningen har ikke kun haft betydning på banen. Ifølge Morten Rahbek har 2025 været et år, hvor Fredericia som fodboldby har fyldt mere i offentligheden end nogensinde før.
»Fredericia har sjældent – hvis overhovedet nogensinde – været så meget på landkortet som i 2025. Det kan vi se i de nationale medier, og interessen for klubben er blevet markant større.«
Interessen voksede allerede op mod oprykningen. »Allerede før oprykningen kunne man mærke, at folk tænkte: Okay, nu kan det her godt blive til noget spændende. Og efterfølgende er interessen bare vokset.« Det har haft direkte betydning for klubben. »Vi er blevet mange flere fans, og forhåbentlig bliver vi endnu flere med tiden.«
Superliga-faciliteter i Fredericia
Et vigtigt element i udviklingen har været samarbejdet med Fredericia Kommune, som har muliggjort en markant opgradering af klubbens rammer.
»Det er fantastisk, at vi i samarbejde med Fredericia Kommune har fået Superliga-faciliteter i byen. Det er til glæde for klubben – men også for omgivelserne og vores fans.«
Ifølge bestyrelsesformanden er faciliteterne ikke kun et spørgsmål om komfort, men om fremtid. »Det giver et helt andet afsæt for klubben og gør det muligt at tænke mere langsigtet.«
Målet er et stærkere FC Fredericia
Når Morten Rahbek ser fremad, er fokus ikke snævert bundet op på, hvilken række FC Fredericia spiller i næste sæson.
»Det væsentlige for os som ledelse er, at når vi kommer frem til sommeren 2026, så skal klubben befinde sig et markant bedre sted, end den gjorde i juni 2025.« Det gælder uanset udfaldet.
»Det er sådan set uanset, om det hedder Superliga eller en lavere række. Klubben skal stå stærkere.« Han peger på flere områder, hvor udviklingen allerede er i gang. »Vi har markant bedre faciliteter. Vi har gjort fodbolden mere interessant i byen. Og vi har fået et sportsligt setup, der er væsentligt styrket.«
Udviklingen skal også forankres økonomisk og organisatorisk. »Vi arbejder hele tiden på at styrke klubben yderligere. Og i takt med at vi bliver en mere attraktiv samarbejdspartner for byens erhvervsliv – og også for nationale sponsorer – får vi bedre muligheder for at udvikle klubben.« Her ser han et stort potentiale.
»Jeg tror, der er rigtig gode chancer for, at vi kan løfte FC Fredericia endnu mere de kommende år.«
Annonce
Et travlt 2026 venter
Indgangen til 2026 har været alt andet end rolig for organisationen. »Organisationen har haft usædvanligt travlt. Der har været rigtig mange ting, der skulle falde på plads – både med ombygning af stadion, opgradering af forholdene og sammensætning af et sportsligt setup, der kan være konkurrencedygtigt.«
Sportsligt er situationen udfordrende her og nu. »Lige nu ligger vi i bunden af rækken, og vores fornemmeste opgave på den korte bane er at se, om vi kan rette op på det og bevare vores status.«
Men perspektivet rækker længere. »Uanset hvad, så skal klubben stå stærkere, når vi når frem til sommeren 2026, end den nogensinde har gjort.«
For Morten Rahbek er 2025 derfor ikke kulminationen – men begyndelsen på et nyt kapitel.
»Det var året, hvor vi fik forløsningen. Nu handler det om at bygge videre.«
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede natten til mandag ud til en mindre brand på Christian 10. Gade i Kolding, efter der klokken 02.55 blev anmeldt om røgudvikling fra en skraldespand på en affaldssorteringsplads.
Ifølge vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd var der tale om røg og enkelte gløder, men uden at branden udviklede sig yderligere eller forårsagede større skader.
Politiet har i forbindelse med udrykningen fået oplysninger om, at to unge drenge kort forinden skulle have affyret fyrværkeri i området. Anmelderen har dog ikke set, om der er en direkte sammenhæng mellem fyrværkeriet og den efterfølgende røgudvikling, og det samme gælder politiets vurdering. Derfor er der på nuværende tidspunkt ingen sigtede i sagen.
»Vi ved ikke, om der er en sammenhæng, og der er ikke noget, der kan fastslås med sikkerhed,« oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen. Brandens omfang vurderes som begrænset. Der var røgudvikling og lidt gløder i skraldespanden, men intet, der krævede yderligere indgreb eller medførte fare for omkringliggende bygninger.
Sydøstjyllands Politi har på baggrund af hændelsen ikke foretaget nogle sigtelser.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi har søndag aften sigtet en 15-årig dreng for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Hændelsen fandt sted klokken 20.31 på Banegårdspladsen i Kolding, hvor en patrulje traf den unge dreng. Ved kontrollen blev han fundet i besiddelse af en klump hash. »Drengen blev fundet i besiddelse af 1,29 gram hash«, oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
Den sigtede er 15 år og kommer fra Haderslev Kommune. På baggrund af fundet blev han sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. Der er ikke oplyst yderligere omstændigheder i sagen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.
Der er tal, som er svære at komme uden om – også selvom de ikke larmer. Ét af dem er dette: Andelen af borgere på offentlig forsørgelse i Fredericia er i dag stort set den samme som for ti år siden. Den er endda steget en anelse. I en periode, hvor Danmark samlet set har historisk få på overførselsindkomst, har Fredericia ikke rykket sig nævneværdigt.
Det bør give anledning til mere end konstaterende skuldertræk.
For ti år siden var overførselsindkomster allerede et politisk fokusområde i Fredericia. Man talte om at knække kurven, om at få flere i job og uddannelse, om at bryde negative spiraler. Siden er der gennemført reformer, sat indsatser i gang og justeret på jobcentrets værktøjer. Alligevel står vi i dag med et resultat, der i bedste fald kan beskrives som status quo.
Når næsten hver fjerde borger i den arbejdsdygtige alder i Fredericia er på offentlig forsørgelse, er det ikke bare et tal i et regneark. Det er et billede på en by, hvor for mange mennesker står uden for arbejdsfællesskabet – og hvor konsekvenserne rækker langt ind i både kommunens økonomi og familiernes hverdag.
Det er ikke en kritik af den enkelte borger. Langt fra. Overførselsindkomster dækker over vidt forskellige livssituationer: førtidspension, fleksjob, sygdom, ledighed. Men det er en politisk udfordring, når andelen samlet set ikke falder, mens sammenlignelige byer omkring os bevæger sig i den rigtige retning.
Fredericia har gennem flere år arbejdet målrettet med en helhedsplan for boligområderne i Søndermarken, med kontor i Korskærparken, hvor beskæftigelse og vejen ind på arbejdsmarkedet er en central del af indsatsen. Det er et vigtigt og nødvendigt arbejde. Men uden adgang til isolerede tal for området må udviklingen fortsat vurderes på byens samlede regnskab – og her har Fredericia ikke rykket sig nævneværdigt.
Forklaringerne er velkendte. Fredericia har mange billige boliger. Det gør byen attraktiv for mennesker med lave indkomster. Samtidig har byen – berettiget eller ej – haft et ry for at være et sted, hvor det er lettere at få hjælp end i nabokommunerne. Den kombination betyder, at selv når kommunen lykkes med at få borgere i job, flytter der nye til, som står uden for arbejdsmarkedet. Resultatet bliver en fødekæde, der holder tallene oppe.
Men forklaringer kan ikke stå alene. For hvis man politisk accepterer, at udviklingen er strukturel og derfor nærmest uundgåelig, har man samtidig accepteret, at Fredericia også fremover skal ligge markant over landsgennemsnittet. Det bør ikke være ambitionen.
Derfor er det også tid til at tale mere konkret om, hvad der faktisk skal gøres anderledes.
For det første kræver det klare politiske målsætninger. Ikke bare ambitioner, men konkrete mål for, hvor langt andelen af borgere på offentlig forsørgelse skal ned – og hvornår. Uden mål er der ingen rettesnor og intet reelt ansvar.
For det andet bør beskæftigelsesindsatsen kobles langt tættere til erhvervslivet. Flere virksomhedsrettede forløb, flere fleksjob, flere nyttejob og et mere forpligtende samarbejde med lokale virksomheder, der også tør tage et socialt ansvar. Job skabes ikke i forvaltninger alene.
For det tredje skal boligpolitikken tænkes sammen med beskæftigelsespolitikken. Det betyder ikke, at billige boliger skal fjernes, men at der skal arbejdes mere aktivt med standard, sammensætning og udvikling i boligområderne. Fredericia kan ikke både være byen med de billigste boliger og samtidig forvente markant lavere andel på overførselsindkomst uden en bevidst strategi.
For det fjerde kræver det et skarpt fokus på unge. Hver ung, der starter voksenlivet på kontanthjælp, er en potentiel livslang udgift – men også en potentiel gevinst, hvis indsatsen lykkes. Her skal uddannelse, job og sociale indsatser spille langt bedre sammen end i dag.
For det femte bør kommunen i højere grad måle indsatser på effekt frem for aktivitet. Det er ikke nok, at der gøres meget. Der skal gøres det, der virker – og det, der ikke virker, skal justeres eller stoppes.
For det her handler ikke kun om kommunaløkonomi og udligning. Det handler om børn, der vokser op i familier uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Om unge, der mister fodfæstet tidligt. Om byens samlede sociale sammenhængskraft.
Ti år uden reel fremgang er ikke en succes. Det er et advarselssignal.
Hvis Fredericia for alvor vil ændre kurs, kræver det mere end justeringer i kanten. Det kræver politisk mod til at prioritere, til at stille krav – og til at holde sig selv ansvarlig på resultater.
Status quo er ikke neutralt. Det er et valg.
Og efter ti år uden forbedring er det et valg, Fredericia bør turde udfordre.
Ulven, som tidligere på dagen blev observeret i Fælledvejskvarteret, ser ud til at have bevæget sig videre gennem Fredericia. Flere fredericianere har i løbet af dagen kontaktet AVISEN med meldinger om observationer af ulven i den nordlige og vestlige del af byen.
Ifølge henvendelserne er ulven blandt andet blevet set ved Kringsminde samt i området omkring markerne og skov fra Fælleden. Flere meldinger peger på, at dyret bevæger sig i retning af Egeskov og videre mod Trelde.
Der er fortsat ingen meldinger om aggressive episoder eller hændelser, og observationerne beskriver et dyr, der bevæger sig roligt gennem området.
Naturvejleder Bjarne Christensen vurderede i går, at der er tale om en strejfende ulv, som ikke vil slå sig ned i Fredericia.
»Vi har omkring 24 ulve i Jylland, og de kan bevæge sig over meget store afstande. En ulv kan sagtens gå op mod en maraton på et døgn. Derfor er det helt naturligt, at den bevæger sig hurtigt videre,« sagde Bjarne Christensen.
Ifølge naturvejlederen er der ikke fødegrundlag nok i Fredericia til, at en ulv kan etablere et territorium.
»Min vurdering er, at den er på gennemrejse og er på vej tilbage mod de områder, hvor den hører hjemme. Det er sådan, ulve typisk opfører sig, når de bevæger sig gennem bynære områder,« siger han.
Opfordring til ro og omtanke
Myndighedernes anbefalinger er fortsat de samme: Borgere bør holde afstand, undgå at opsøge dyret og holde hunde i snor. Ulve er som udgangspunkt sky dyr og udgør ikke en fare for mennesker, men kan være nysgerrige.
Har du billeder af ulven, eller ser du den, så send endelig beskeder til AVISEN på redaktion@sydavisen.dk
