Glat føre skaber kaos på motorvejene – flere strækninger ramt tirsdag aften

0
Glat føre skaber kaos på motorvejene – flere strækninger ramt tirsdag aften

Glatte veje og flere hændelser skaber tirsdag aften omfattende trafikale problemer i Trekantområdet og på de fynske og sydjyske motorveje. Ifølge Vejdirektoratet er både E20 og E45 ramt af uheld, kø og midlertidige spærringer.

På rute 23 mellem Juelsminde og Vejle er der anmeldt uheld mellem Hornstrup og Grejs. Her er spor blokeret, uheldsstedet er endnu ikke sikret, og et trafiklys er væltet. Trafikanter opfordres til at udvise stor forsigtighed.

Samtidig er E20 fra Fredericia mod Middelfart ved Fredericia S spærret som følge af en havareret bil. Vejhjælp er på vej til stedet, og trafikken er påvirket.

På E45 fra Kolding mod Haderslev advares der om sneglatte veje mellem Info-Teria Hylkedal og Kolding S. Kun venstre spor er farbart, og vejhjælp arbejder på strækningen.

Derudover er der kø og forlænget rejsetid på 30–60 minutter på E20 og E45 fra Kolding N mod Haderslev mellem Bramdrupdam og Info-Teria Hylkedal efter uheld. Normal trafik forventes først senere på aftenen.

Bilister opfordres til at køre ekstra forsigtigt, holde god afstand og følge skiltning og myndighedernes anvisninger.

Kim Engstrøm siger farvel til Middelfart – ansat som ny cheftræner i Vendsyssel FF

0
Kim Engstrøm siger farvel til Middelfart – ansat som ny cheftræner i Vendsyssel FF

Tiden i Middelfart er slut for Kim Engstrøm. Den succesfulde træner, der i sidste sæson førte Middelfart til oprykning, er nu præsenteret som ny cheftræner i Vendsyssel FF, der spiller i landets næstbedste række.

Ansættelsen bliver offentliggjort mandag, hvor den nordjyske klub sætter navn på den træner, der skal stå i spidsen for førsteholdet efter et ejerskifte og en periode med sportslig skuffelse. Valget er faldet på netop Kim Engstrøm – og det er ikke tilfældigt, lyder det fra klubbens sportslige ledelse.

Ifølge sportschef Jens Hammer Sørensen har Vendsyssel FF haft mange kvalificerede ansøgere, men Kim Engstrøms profil ramte præcist det, klubben har søgt.

Han peger blandt andet på Engstrøms dokumenterede evne til at skabe resultater og udvikle hold over tid. Tidligere har han ført B93 til oprykning, og senest gentog han bedriften i Middelfart, hvor klubben rykkede op fra 2. division til 1. division med en spillestil, som både var fremadrettet og seværdig.

I Vendsyssel har ambitionen været at finde en cheftræner, der kan bygge bro mellem et stærkt ungdomsarbejde og et konkurrencedygtigt førstehold. Her passer Kim Engstrøm ind i strategien, lyder vurderingen. Han har P-licens, erfaring fra talentudvikling i både Vejle Boldklub og OB samt dansk og international erfaring på seniorniveau.

For Middelfart betyder ansættelsen et punktum for et trænerforløb, der har sat tydelige spor. Under Kim Engstrøm rykkede klubben ikke blot op, men gjorde det med et ungt hold og en tydelig fodboldidentitet, som har givet genlyd uden for bygrænsen.

Kim Engstrøm selv lægger ikke skjul på, at beslutningen om at skifte klub er truffet efter grundige overvejelser.

Han fortæller, at dialogen med Vendsyssel FF og de nye ejere har været både åben og visionær, og at han ser et stort potentiale i klubben, som han oplever har underpræsteret i en periode.

Han beskriver opgaven som et fælles projekt, hvor klubben skal bygges op igen – med afsæt i talentarbejdet og et stærkere udtryk på førsteholdet.

Kim Engstrøm har første træningsdag i Vendsyssel FF mandag den 12., og han får sin debut som cheftræner fredag den 7. marts, når Vendsyssel FF spiller på Nord Energi Arena i Hjørring.

For Middelfart markerer skiftet afslutningen på et kapitel – og begyndelsen på jagten efter en ny cheftræner, der skal bygge videre på det fundament, Engstrøm efterlader.

Cykelhjelm bør være et lovkrav – ansvar stopper ikke ved styret

0
Cykelhjelm bør være et lovkrav – ansvar stopper ikke ved styret

Ifølge en ny undersøgelse fra GF Fonden bruger kun 44 % af den danske befolkning altid cykelhjelm. Tallene viser samtidig, at det især er blandt unge og yngre voksne, at hjelmen oftest bliver glemt. Det er bekymrende. For hvordan kan vi som samfund acceptere en adfærd, der dokumenteret udsætter mennesker for alvorlig fare – særligt når løsningen er enkel, billig og effektiv?

Forskningen er entydig. En undersøgelse offentliggjort på PubMed viser, at risikoen for hovedskader reduceres med hele 48 %, når cyklister bærer hjelm, sammenlignet med dem, der ikke gør. Det er ikke marginale forskelle – det er forskellen på liv og død, på varige mén eller et liv uden alvorlige skader. Når vi kender disse tal, følger der også et ansvar med.

I Danmark har vi allerede erkendt dette ansvar på andre områder. Det er et lovkrav at bære hjelm, når man kører på scooter, knallert og el-løbehjul. Her har vi som samfund truffet et bevidst valg om, at den enkeltes frihed må vige, når risikoen for alvorlige personskader er for stor – både for individet selv og for fællesskabet. Det samme princip bør gælde for cykling.

For alvorlige hovedskader rammer ikke kun den enkelte. De har konsekvenser for familier, for sundhedsvæsenet og for samfundsøkonomien. Lange genoptræningsforløb, livslange handicaps og tab af arbejdsevne er ikke blot personlige tragedier, men også et fælles ansvar. En konservativ tilgang handler netop om at tage ansvar – også før ulykken sker.

Derfor mener Fredericia Konservativ Ungdom, at det er på tide at tage næste skridt. Det bør være et klart og tydeligt lovkrav, at man bærer cykelhjelm i den danske trafik. Ikke for at straffe eller kontrollere, men for at beskytte liv og forebygge skader. Et lovkrav vil sende et klart signal om, at sikkerhed ikke er valgfrit.

Vi foreslår samtidig, at manglende brug af cykelhjelm skal kunne udløse en bøde på 1.500 kroner. Ikke som et mål i sig selv, men som et nødvendigt incitament – på samme måde som vi kender det fra sikkerhedssele i bilen. Erfaringen viser, at lovgivning virker, når den er klar, konsekvent og rimelig.

At bære cykelhjelm handler i sidste ende ikke om politik, men om ordentlighed, ansvarlighed og omsorg for hinanden. Et stærkt samfund er et samfund, der tør stille krav – også når det handler om at beskytte borgerne mod unødvendig risiko. Her bør Danmark gå forrest.

Bring stopper som hovedsponsor for Håndboldkvinderne

0
Bring stopper som hovedsponsor for Håndboldkvinderne

Efter flere års tæt og værdifuldt samarbejde stopper Bring som hovedsponsor for Håndboldkvinderne. Aftalen, der har været med til at styrke både synligheden og det kommercielle fundament omkring kvindelandsholdet, udløber den 30. juni 2026.

Bring har siden indgåelsen af partnerskabet spillet en markant rolle i udviklingen af Håndboldkvinderne og har været en synlig og engageret samarbejdspartner både på og uden for banen.

Hos DanskHåndbold sender man en stor tak til den mangeårige sponsor.

»Vi vil gerne sige en stor og oprigtig tak til Bring for et stærkt og professionelt samarbejde, som vi har været meget glade for. Bring har bidraget markant til Håndboldkvindernes kommercielle fundament og den samlede fortælling om dansk kvindehåndbold,« siger direktør i DanskHåndbold, Henrik M. Jacobsen.

Samtidig ser DanskHåndbold fremad og arbejder allerede på at finde en ny delt hovedsponsor til Håndboldkvinderne.

»Vi er allerede i gang med arbejdet med at finde en ny delt hovedsponsor, og vi oplever heldigvis stor interesse. DanskHåndbold er inde i en god udvikling, og vi har altid plads til flere ambitiøse partnere, der vil være med på rejsen,« siger Henrik M. Jacobsen.

Også hos Bring ser man positivt tilbage på samarbejdet med DanskHåndbold, som har haft betydning for virksomhedens synlighed i Danmark.

»Vi har sat stor pris på samarbejdet med DanskHåndbold og den rolle, håndbolden har spillet i at gøre Bring mere kendt i Danmark. Partnerskabet har givet os værdifulde erfaringer og synlighed i en sport, der engagerer bredt,« siger Thomas Karlsen, sponsorchef i Bring.

Han peger samtidig på, at beslutningen hænger sammen med en strategisk omlægning.

»Danmark er vigtig for Bring fremover, og nu står vi over for en ny fase med en opdateret sponsorstrategi, hvor vi ønsker at udstikke en ny retning for vores tilstedeværelse i Danmark. Vi takker DanskHåndbold for et godt samarbejde og ser frem til at følge håndboldens videre udvikling,« siger Thomas Karlsen.

Samarbejdet mellem Bring og DanskHåndbold begyndte den 1. december 2021 og afsluttes officielt den 30. juni 2026.

Erfaren købmand tager over i Tøjeksperten i Middelfart: »Jeg ved, hvad vi står for«

Erfaren købmand tager over i Tøjeksperten i Middelfart: »Jeg ved, hvad vi står for«

BUSINESS. Der er stille forandringer, der kan mærkes med det samme. Ikke som et brud, men som et skifte i tempo, i stemme og i tilstedeværelse. Sådan er det i Tøjeksperten i Middelfart, hvor et velkendt ansigt har givet stafetten videre, og en ny, erfaren hånd nu står i spidsen for butikken midt på Østergade.

Efter mere end tre årtier med Thomas Andersen som det bærende ansigt i butikken, er det nu Kent Christensen, der står på gulvet og tager imod kunderne. Ikke for at ændre butikkens kurs, men for at føre den videre, med samme blik for mennesker, samme respekt for håndværket og samme forståelse for, hvad en bybutik i Middelfart skal kunne. »Jeg kommer med 37 års erfaring i Tøjeksperten. Jeg har haft butik i Grindsted, og jeg har arbejdet meget sammen med Thomas. Vi har sådan set den samme profil af butikker,« fortæller Kent Christensen.

Han er med andre ord ikke landet i Middelfart som en fremmed. Tværtimod har han i årtier været en del af kædens indre maskinrum, både som selvstændig butiksejer og som leder. I Grindsted drev han sin egen forretning, indtil den måtte lukke som følge af byggeri, og siden har han haft ti måneder i Kolding Storcenter, hvor han igen stod midt i hverdagen med kunder, varer og drift. Da Thomas Andersen stoppede i Middelfart, var det derfor ikke et åbent spørgsmål i organisationen, hvem der kunne løfte opgaven videre. Erfaringen, profilen og forståelsen for netop denne type butik pegede hurtigt i én retning. »Ledelsen syntes, at da Thomas stoppede, så ville jeg jo være det perfekte match for butikken her,« fortæller den nye butiksbestyrer.

Og netop i mødet med hverdagen på gulvet står det hurtigt klart, at Kent Christensen ikke lader sig definere af afstand eller postnummer. Selv bor han fortsat i Grindsted og pendler dagligt til Middelfart, men for ham er det ikke noget, der fylder. Snarere en praktisk detalje i en hverdag, hvor relationerne betyder langt mere end antallet af kilometer. »Jeg bor i Grindsted og kører hertil hver dag. Det er jo ingen problemer, nu har jeg jo vænnet mig til at køre til Kolding,« siger han med et smil.

For Kent Christensen handler detailhandel ikke om, hvor man kommer fra, men om hvordan man er til stede. Om evnen til at læse rummet, forstå kunderne og møde dem i øjenhøjde, også når samtalen ikke kun handler om skjortestørrelser og pasform. Og den del har han allerede mærket i sine første dage i Middelfart. »Det er gået helt fantastisk. Kunderne har budt mig velkommen og været meget hjertelige. De vil butikken – og mig – og det er jeg dybt taknemmelig for.«

Han lægger ikke skjul på, at han vidste, hvad han sagde ja til. Middelfart var ikke ukendt territorium, men en by, han allerede havde en fornemmelse for, både som handelsby og som sted. »Jeg kendte jo butikken. Den her hyggelige bybutik er fantastisk, og Middelfart er jo bare en rigtig god handelsby. Jeg har været her som turist før og ved, hvad byen kan.«

Alligevel følger der forventninger med, når man træder ind i en butik, der i årtier har haft det samme ansigt udadtil. Thomas Andersen har været synonym med Tøjeksperten i Middelfart, kendt for sin energi, sin synlighed og sin måde at være købmand på. Men hvor andre måske ville se det som en udfordring, ser Kent Christensen i stedet et fælles udgangspunkt. »Der ligner vi jo meget hinanden. Vi ved godt, at det er den enkelte person på den lokale plads, der skal gøre forskellen i en bybutik. Det havde Thomas været garant for, og det har jeg også været i Grindsted. Det håber jeg selvfølgelig også, at jeg kan blive her.«

Derfor ser Kent Christensen heller ikke sin erfaring som noget, der skal tones ned. I hans øjne handler ledelse i en bybutik ikke om alder for alderens skyld, men om forståelse. For mennesker, for situationer og for det tempo, hverdagen har, når døren går op, og kunderne træder ind. »Man kunne godt sætte en 25-årig knægt ind som butiksbestyrer her, men det ville ikke være det rigtige. Det skal være en lidt mere moden alder, så man er på øjenhøjde med det kundegrundlag, vi har her i butikken.«

Blikket er samtidig rettet fremad. 2026 bliver Kent Christensens første fulde år i Middelfart, og han ser det som et år med muligheder, hvor der ikke skal bygges fra bunden, men videre på et solidt fundament. »For mig at se bliver det rigtig godt. Butikken står på et rigtig godt fundament, og Tøjeksperten som kæde går helt fantastisk godt. Det er noget, man skal løfte videre her også.«

Når han taler om fremtiden, gør han det med et naturligt blik for både struktur og indhold. For koncepter, sortiment og brands fylder – men aldrig uden mennesket for enden af disken, bemærker han. »Vi har masser af ting bagved, der kan hjælpe os. Jeg ved, hvad vi vil, og hvad vi står for i Tøjeksperten. Jeg kommer med hele min bagage af viden, både om produkter og om drift.« Og selv efter et langt arbejdsliv er energien ikke blevet mindre. Tværtimod oplever han det som et privilegium stadig at få ansvar og opbakning. »Jeg er 62, og hold da op, baglandet tror stadig på mig. Det er fedt. Det er virkelig fedt at opleve.«

Også uden for butikken har fællesskabet altid fyldt meget. Gennem mange år har Kent Christensen været aktiv i foreningslivet i Grindsted, både som formand og som drivkraft i lokale sammenhænge. Den erfaring tager han med sig til Middelfart, uden store armbevægelser, men med en naturlig lyst til at bidrage. »Jeg har været meget involveret i foreningslivet. Ikke fordi jeg nødvendigvis skal deltage med det samme, men jeg bidrager gerne.«

Dermed fortsætter Tøjeksperten i Middelfart i et spor, kunderne genkender, som en bybutik med nærvær, erfaring og personlig betjening. Med en ny mand på gulvet, men med den samme grundlæggende forståelse af, hvad der får en butik til at leve.

På vej mod det sidste guld i en gylden æra

0
På vej mod det sidste guld i en gylden æra

Nikolaj Jacobsen har vundet fire VM-titler i træk og et OL-guld som landstræner for Danmark. På banen står profiler som Mathias Gidsel og Simon Pytlick, der allerede har været med til at definere en gylden periode i dansk håndbold. Men én titel mangler stadig. Når EM begynder på hjemmebane, jagter Danmark det mesterskab, der kan fuldende samlingen og placere holdet i historiebøgerne som den eneste nation udover Frankrig med alle tre store trofæer på samme tid.

Sneen ligger tungt omkring Hotel Vejlefjord, og mørket har allerede sænket sig over skoven og vandet udenfor. Det er vinter, det er januar, og indenfor i de rolige og luksuriøse rammer har det danske herrelandshold i håndbold siden lørdag været samlet til de sidste forberedelser frem mod et EM på hjemmebane.

Her, langt fra haller, blitzlys og larm, begynder den slutrunde, som rummer både forventninger og historiske muligheder. Danmark går ind til EM som regerende verdensmester efter fire VM-triumfer i træk og med et OL-guld i bagagen. Men én titel mangler stadig i denne æra: EM-guldet, som ikke er blevet vundet siden 2012 – og aldrig under Nikolaj Jacobsen.

Alligevel afviser landstræneren, at slutrunden kan reduceres til et simpelt facit, hvor alt andet end guld nødvendigvis er en fiasko.

»Det kommer sgu an på, hvordan og hvorledes tingene forløber. Hvis vi har spillet rigtig god håndbold og snubler på målstregen eller tæt på, så nej. Har vi spillet dårligt håndbold og ikke levet op til de ting vi kan, og vi ved vi kan, så har det jo været en kæmpe skuffelse og ikke godkendt, men du får mig aldrig til at sige fiasko,« siger Nikolaj Jacobsen.

Han vender flere gange tilbage til sit ubehag ved ordet og den måde, det ofte bliver brugt på i sportsdebatten.

»Det er et ord, som mange gange er svært at beskrive. Hvad betyder ordet fiasko egentlig? Jeg bryder mig ikke om det ord, jeg tror ikke, der er ret mange inden for sportens verden, der gør,« siger han.

Når EM alligevel fylder noget særligt, lægger Jacobsen ikke skjul på. Slutrunden spilles på hjemmebane, og for en stor del af truppen er det netop den medalje, der mangler i samlingen.

»Jeg vil da gerne gå med til, at den her betyder noget særligt. Et er det på hjemmebane, to har jeg og rigtig mange af de spillere, der er med, ikke vundet den,« siger han og fortsætter:

»Og så er den allerstørste motivation for mig, at hvis vi kan sige, at vi har de tre store mesterskaber på samme tid. Det er kun franskmændene, der har været dygtige nok til at gøre det, så kunne man skrive sig ind i historiebøgerne også.«

Hjemmebanen er ikke bare et abstrakt begreb for Jacobsen. Han beskriver det som noget, der mærkes fysisk, allerede når han træder ind i hallen.

»Den der fantastiske følelse af at gå ind i en fyldt hal, der er klædt i rødt og hvidt. At få lov til at spille en slutrunde på hjemmebane. Det er virkelig specielt som idrætsudøver at få lov til at stå i den hal med 15.000 mennesker i ryggen. Det er jo en drengedrøm, der går i opfyldelse,« siger han.

Den følelse genkender Mathias Gidsel. For ham står oplevelsen fra sidste slutrunde i Herning stadig tydeligt. Danmark spillede i boksen, men slutrunden kulminerede et andet sted, og det efterlod en fornemmelse af noget uforløst.

»Jeg tror, jeg havde sådan lidt en aha-oplevelse efter den sidste kamp i boksen sidste år, hvor vi skulle videre til Norge. Så sluttede vi sådan lidt. Men vi havde jo ikke vundet noget. Det var lidt som om festen sluttede meget brat,« siger Gidsel.

Derfor fylder tanken om at vende tilbage og få lov til at afslutte det hele samme sted ekstra meget.

»Der tror jeg egentlig gerne, at jeg vil tilbage og kunne få lov til at fejre det lidt mere med boksen,« siger han.

Han beskriver forventningen frem mod EM som noget, der nærmest har fået sin egen kalender.

»Jeg tror mange af os har lidt det som om, det er juleaften den 16. januar, og nu går vi bare og venter.«

Med forventningerne følger også favoritværdigheden, som Gidsel ikke forsøger at løbe fra.

»Nu er vi her. Vi er de bedste. Vi er store favoritter. Det løber vi ikke fra. Og så gælder det om at vinde, når man er der,« siger han.

Samtidig understreger han, hvor små marginaler der kan afgøre en slutrunde – også for et hold, der på papiret står stærkest.

»Jeg ved, at EM bliver afgjort på en stolpe ind og en stolpe ud. Og det kan vi ikke styre. Men vi kan opsøge heldet,« siger Gidsel.

Simon Pytlick rammer samme balance mellem ambition og forbehold. Han erkender, at EM-guldet er et mål, men han nægter at gøre slutrunden til et spørgsmål om forventningspres udefra.

»Personligt? Det kommer an på, hvor god håndbold vi har spillet. Hvis vi har spillet god håndbold, og vi har gjort alt, hvad vi kunne, så ville det ikke være en skuffelse,« siger han.

Han peger samtidig på, at feltet er bredt og fyldt med hold, der kan straffe selv små udsving.

»Der er mange utrolig gode andre hold, som vil gøre alt, hvad de kan for at slå os. Hvis vi ikke er gode nok, så kan de godt slå os,« siger Pytlick.

Netop derfor fylder forberedelserne i Vejlefjord mere end bare restitution og taktiske møder. Det handler også om ro, fællesskab og om at ramme det rette mentale niveau, inden det hele begynder.

For Nikolaj Jacobsen handler det ikke om at opfinde noget nyt, men om at holde fast i det, der har bragt holdet hertil.

»Der er ingen grund til at lave noget om. Det har egentlig fungeret meget godt til de to sidste her,« siger han.

Når Danmark snart træder ind i lyset igen, bliver det med et hold, der både bærer historien og forventningerne med sig. Men også med en klar bevidsthed om, at intet er givet på forhånd – heller ikke på hjemmebane.

Uheld i glat føre og lommetyveri prægede døgnrapporten i Middelfart

0
Uheld i glat føre og lommetyveri prægede døgnrapporten i Middelfart

Fyns Politi har i døgnrapporten for mandag den 5. januar registreret en række hændelser på tværs af politikredsen, hvor særligt indbrud, færdselsuheld i glat føre og sager om narkokørsel fylder.

I Middelfart blev der anmeldt lommetyveri på Algade, hvor en forurettet fik stjålet et brilleetui med solbriller samt kontanter. Samme kommune havde flere færdselsuheld. I Asperup blev en bil ramt af en lastbil på Vestermarken, hvor en person sad fastklemt. Personen var ikke i kritisk tilstand. På Bogensevej mistede en bilist herredømmet i glat føre, kom over i modsatte kørebane og ramte en modkørende bil. Der skete betydelige materielle skader, men ingen personskade. Endnu et sammenstød fandt sted på Hønnerupvej ved Harndrup, hvor en bilist påkørte to forankørende biler. Også her uden personskade.

I Faaborg-Midtfyn blev en 36-årig mand sigtet for at føre bil, selv om han testede positiv for euforiserende stoffer, efter en standsning på Dømmestrupvej i Årslev.

Nyborg havde et færdselsuheld på Hjulbyvej, hvor to biler var involveret. Der er ikke meldt om personskade.

I Odense blev der anmeldt to indbrud. På Slagkrogen i Odense SØ vågnede en beboer, da gerningsmanden tændte lyset i soveværelset. Gerningsmanden flygtede, og der foreligger intet signalement. På Holstedvej i Odense V er et vindue blevet brudt op, men gerningsmanden kan være blevet skræmt væk, og der er umiddelbart ikke stjålet noget. Derudover blev en 25-årig mand fra Horsens Kommune sigtet for narkokørsel på Ejbygade, efter han testede positiv for euforiserende stoffer.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport mandag den 5. januar 2026.

Fredericia-svømmere deltog i national årgangssamling i Aalborg

0
Fredericia-svømmere deltog i national årgangssamling i Aalborg

SPORT. I weekenden deltog konkurrencesvømmerne Yasmin Vissing Sig og Jonas Høirup fra Fredericia Svømmeklub, som er en del af EGIF, i en årgangssamling arrangeret af Svøm Danmark i Aalborg. Samlingen samlede nogle af landets bedste årgangssvømmere med fokus på både sportslig og personlig udvikling.

Årgangssamlingen har til formål at give unge svømmere mulighed for at udvikle sig i et miljø, hvor de samtidig lærer hinanden at kende på tværs af klubber fra hele landet. Ifølge Fredericia Svømmeklub er netop fællesskabet og relationerne mellem svømmerne en vigtig del af samlingen, da det skaber grobund for både tryghed og fokus på den enkelte svømmers udvikling.

Trods vintervejr og sne deltog Yasmin Vissing Sig og Jonas Høirup i samlingen sammen med klubbens træner, Cecilie Højstrup Lauritzen. Erfaringer fra tidligere år viser, at venskaber og sammenhold på tværs af klubber har stor betydning for de unges trivsel i sporten og er med til at fastholde dem, når de kender hinanden på tværs af køn, alder og geografi.

Deltagelsen i årgangssamlingen ses derfor som et vigtigt skridt i de unge svømmeres fortsatte udvikling og som en del af det langsigtede arbejde med talentudvikling i Fredericia Svømmeklub.

Tallene for offentlig forsørgelse bekymrer ny politiker – men kræver grundig forståelse

Tallene for offentlig forsørgelse bekymrer ny politiker – men kræver grundig forståelse

POLITIK. På landsplan er andelen af borgere på offentlig forsørgelse faldet til 15,5 procent. I Fredericia ligger andelen fortsat på 22,8 procent. Tallene danner nu baggrund for en politisk debat i Fredericia, hvor den nyvalgte Enhedslisten-politiker Carsten Jørgensen står foran sin første periode i beskæftigelsesudvalget.

For ham kommer tallene ikke som et chok – men de giver anledning til eftertanke. »Jeg tror ikke, jeg er overrasket,« siger han ærligt. Han understreger samtidig, at han som ny i beskæftigelsesudvalget endnu ikke er inde i alle detaljer og historiske forløb. »Jeg er jo ikke inde i materien endnu. Jeg kender ikke tallene i dybden. Men der er jo ingen tvivl om, at de møder, vi har haft, og de samtaler, John og jeg har haft i udvalget, peger på, at der er nogle mennesker, vi er nødt til at koncentrere os om.«

Et spørgsmål om meningsfuld tilværelse

For Carsten Jørgensen handler beskæftigelse ikke kun om procenter og placeringer i nationale opgørelser. Det handler i lige så høj grad om, hvilket liv mennesker på offentlig forsørgelse tilbydes. »Hvordan får vi dem til en meningsfuld tilværelse? Har vi de rigtige tilbud til de mennesker, og har vi også tilbud, som de kan holde til?«

Han peger på, at Fredericia allerede rummer erfaringer med indsatser, der faktisk virker. Især den boligsociale helhedsplan fremhæver han som et konkret eksempel på en tilgang, der har skabt resultater. »Helhedsplanen kører jo, og de har nogle vildt gode succesrater. Spørgsmålet er, om det er noget af det, man kan bruge andre steder.« For Carsten Jørgensen er beskæftigelsesindsatsen derfor ikke et enten-eller mellem fuldtidsjob og passiv forsørgelse. Han efterlyser et mere nuanceret syn på arbejde og deltagelse. »Det her drejer sig ikke nødvendigvis om fuldtidsbeskæftigelse. Det drejer sig om at give folk et meningsfuldt arbejde, på alle niveauer. Om det er to timer om ugen, 15 timer eller noget helt tredje.«

Med sin baggrund som fagforeningsmand lægger Carsten Jørgensen selv vægt på, at indsatserne skal føre videre, og ikke blot blive midlertidige løsninger. »Hvis man sender folk i arbejdsprøvning, så skal de prøves nogle steder, hvor der også er en reel jobmulighed bagefter.« Derfor er han skeptisk over for løsninger, der ikke har et klart sigte mod ordinær beskæftigelse. »Jeg er utrolig nysgerrig på, om virksomhederne står i kø for at hjælpe folk. Har vi offentlige tilbud, der faktisk sikrer job?«

Samtidig anerkender han, at ikke alle kan hjælpes ind i ordinær beskæftigelse. »Der er nogen, man ikke kan hjælpe, fordi de er for svage. Spørgsmålet er, om vi også gør nok for dem.« I den sammenhæng nævner han debatten om nyttejob, men uden at tage entydigt stilling. »Jeg ved ikke, om nyttejob er det rigtige. Jeg håber og tror på, at en eller anden form for ordinær beskæftigelse i en virksomhed vil give rigtig god mening, og det tror jeg sagtens kan lykkes.«

Kommunens udgangspunkt

Når snakken falder på, at Fredericia i statistikkerne ofte ligger tættere på kommuner som Lolland end på bykommuner som Odense og Aarhus, anlægger Carsten Jørgensen en mere afdæmpet tilgang end nogle af sine politiske kolleger. »Man skal jo tænke over, hvilken kommune vi er, og hvilke udfordringer vi har.« Han peger på Fredericias historie som arbejderby. »Det her er en arbejderby for pokker. Og der følger nogle ting med ved at være en arbejderby og ved at have flere mennesker med lav indkomst og udfordringer.«

For ham er pointen ikke at afvise tallene, men at bruge dem rigtigt. »Tal er taknemmelige. De skal bruges som en rettesnor til, at vi måske kan gøre noget bedre. Men sammenligninger i sig selv hjælper jo ikke nogen.«

At den høje andel af borgere på offentlig forsørgelse også har økonomiske konsekvenser for kommunen, lægger Carsten Jørgensen ikke skjul på. »Selvfølgelig betyder det noget. Selvfølgelig er der økonomi i det.« Men han advarer mod at lade økonomien blive det eneste styringsværktøj. »Det handler jo også om at sørge for, at folk ikke ender i et hul, hvor der ikke er nogen hjælp. Får vi folk de rigtige steder hen på de rigtige tidspunkter, så undgår vi også, at problemerne vokser.«

Ingen fingre – men ansvar

På spørgsmålet om der politisk er gjort nok tidligere, er Carsten Jørgensen bevidst tilbageholdende. »Som nyvalgt politiker skal jeg ikke stå og pege fingre af nogen og sige, at de ikke har gjort det godt nok. Det synes jeg er utidigt.« Til gengæld ser han fremad, og på det ansvar, der følger med et nyt udvalg. »Jeg tror på, at den synergieffekt, der er i et nyt udvalg med nye mennesker og nye vinkler, kan være med til at påvirke tingene i en positiv retning.« Han vil dog ikke love hurtige resultater. »Det vil være useriøst at sige, at vi lige om lidt ligger langt lavere. Det har jeg ikke nok viden til endnu.«

Én ting er dog klar for Carsten Jørgensen. Indsatsen skal tage udgangspunkt i dem, der har det sværest, lyder det. »Det er de svageste mennesker, vi skal hjælpe bedst muligt.« For ham er beskæftigelsespolitikken i sidste ende et spørgsmål om værdighed. »Kan vi skabe fællesskaber? Kan vi give folk en oplevelse af at bidrage, også selvom det ikke er på fuld tid? Det er det, jeg gerne vil arbejde med.«

IKEAs berømte kødbolle kommer i ny mellemøstlig variant

0
IKEAs berømte kødbolle kommer i ny mellemøstlig variant

Efter 40 år med kødboller udvider IKEA igen sit sortiment i restauranterne. Allerede fra denne uge kan kunderne sætte tænderne i en sprød, plantebaseret falafel med smag af Mellemøsten i anledningen af ‘Grøn januar’.

Fra den 7. januar kan kunderne hos IKEA vælge en ny plantebaseret ret i restauranterne. Som grønt alternativ til den ikoniske kødbolle introducerer IKEA en sprød falafel, der serveres med couscous, aioli og citron og fremover bliver en fast del af menukortet i alle danske varehuse.

Lanceringen sker som en del af ’Grøn januar’, hvor IKEA sætter fokus på den grønne del af menukortet og sænker priserne på de plantebaserede alternativer i varehuse landet over. IKEA mærker generelt en stigende interesse for de grønne retter blandt kunderne.

– Vi har i mange år haft stor succes med vores klassiske kødboller, men i dag vælger flere og flere kunder grønne alternativer. Med falafler på kortet får vi en velsmagende variant, som passer til både vegetarer og alle dem, der gerne vil spise lidt mere plantebaseret og måske tage hul på nye vaner, siger Lasse Møller, Food Manager hos IKEA.

40 år med kødboller – nu i flere varianter
I 2025 er det 40 år siden, at IKEA første gang introducerede sine svenske kødboller, som er blevet synonym med virksomheden. Siden da er udvalget udvidet med varianter baseret på kylling og plantefars i takt med, at flere efterspørger nye, mere plantebaserede madvaner.

Den nye falafel er det seneste bolle på paletten, og den har allerede fået en varm modtagelse i flere andre lande.

– Vi arbejder løbende på at tilbyde endnu flere grønne valgmuligheder. Det handler både om at tage ansvar for klimaet og om at møde kundernes ønsker. Falaflen er et naturligt næste skridt, og vi glæder os til at høre, hvad danskerne synes, siger Lasse Møller.

Falaflen bliver en fast del af menukortet i IKEAs restauranter i landets seks varehuse. I hele januar er der særligt fokus på de plantebaserede retter, blandt andet med en lavere pris på den populære plantebolle.

På globalt plan serverer IKEA hvert år omkring 1,4 milliarder madboller.

Vejle gjorde det igen: Point reddet i overtiden

0
Vejle Boldklub nægtede at give slip på håbet i bunden af 3F Superligaen og sikrede sig mandag eftermiddag endnu et sent point hjemme mod...