Et lokalt bryggeri fra Kolding er igen med helt fremme, når Danmarks bedste alkoholfri øl skal kåres i Tivoli senere på året.
Bryggeriet Åben har kvalificeret sig til finalen ved DM i alkoholfri øl, hvor otte øl er udvalgt blandt i alt 40 indsendte bidrag. Finalen finder sted den 23. maj som en del af Tivoli Food Festival.
Sidste år løb bryggeriet fra Kolding med sejren, og dermed er der mulighed for at forsvare titlen i år. Konkurrencen bliver dog skarp, da finalefeltet tæller bryggerier fra hele landet.
De otte finalister er fundet gennem en blindsmagning, hvor et panel af seks professionelle øldommere har vurderet øllene ud fra udseende, aroma, smag og helhedsindtryk. Hver øl kunne maksimalt opnå 100 point fra hver dommer.
Keld Ølykke, der var en del af dommerpanelet, fremhæver niveauet i årets felt.
»Det var en opløftende smagning af bryggeriernes alkoholfrie øl. Jeg havde forventet et mere ujævnt niveau, men vi blev mødt af generelt høj kvalitet. Og blandt de mange øl oplevede vi en imponerende bredde i stilarterne – øltyper, som jeg egentlig ikke forventede at få som alkoholfri, og det var en rigtig god oplevelse. Den alkoholfrie øl går en positiv fremtid i møde.«
Åben er blandt finalisterne sammen med bryggerier som Skovlyst Production, SKANDS, Krenkerup, Herslev, Anarkist, Alefarm og Gamma.
Interessen for alkoholfri øl er vokset markant de senere år. Salget er steget hvert år siden 2014 og er i dag mange gange højere end tidligere. Samtidig er udbuddet blevet langt bredere, og kvaliteten har udviklet sig markant.
Hos Danske Ølentusiaster, der er medarrangør af konkurrencen, peger man på, at alkoholfri øl i dag spiller en langt større rolle end tidligere.
»For mange bryggerier er alkoholfri øl ikke længere et nicheprodukt, men en nødvendighed. Det handler ikke udelukkende om sundhedstendenser eller idealisme. Det handler om, at forbrugeren i dag forventer at kunne vælge øl til situationer, hvor øl med alkohol ikke altid dur, såsom frokostmødet, en dag med familien i Tivoli, firmaarrangementet eller efter løbeturen.«
Finalen bliver afgjort af et dommerpanel bestående af både fagfolk og publikum, hvor sidstnævnte også får indflydelse på resultatet.
Ølentusiasterne i Middelfart og på Vestfyn har uddelt årets Danske Ølmærke 2026 til tre lokale aktører, der hver især har markeret sig med et stærkt fokus på øl og oplevelser.
Prisen går i år til Kvickly Middelfart, Gamborg Bryghus i Middelfart og Skænkestuen i Assens.
Hos Kvickly Middelfart er det især det omfattende sortiment, der vækker opsigt. Butikken modtager prisen i kategorien indkøbssted med et udvalg på mere end 1000 forskellige øl, der spænder fra klassiske pilsnere til specialøl i mange varianter og prisklasser.
Bag ølafdelingen står blandt andre øl-sommelier Jørgen Henriksen, som har fokus på løbende at præsentere nye øl fra både danske og udenlandske mikrobryggerier. Det brede udvalg tiltrækker ifølge beskrivelsen kunder fra hele landet.
»Vi er rigtig glad for prisen det fortæller at det vi gør for øllets udbredelse bliver bemærket. Der kommer øleuntuaster fra hele Danmark og udlandet. PT er vi er i gang med at få brygget en ny øl sammen med Gamborg bryghus og bryggeriet Gamma – det er den 8 øl der er lavet kun til Kvickly Middelfarts Ølverden.«
Også Gamborg Bryghus modtager Dansk Ølmærke 2026. Bryggeriet fremhæves som et innovativt og nyt navn med et varieret sortiment, hvor der eksperimenteres med smag og brygmetoder.
Samtidig har bryghuset sat yderligere aftryk lokalt ved at etablere sig i eventstedet Tråden i Middelfart. Her er der både bryggeri og et større udskænkningssted med omkring 25 fadølshaner samt et bredt udvalg af øl på flaske og dåse. Stedet danner desuden ramme om arrangementer som ølsmagninger, quizzer og musik.
I Assens går hæderen til Skænkestuen, som beskrives som et hyggeligt og velassorteret udskænkningssted med fokus på kvalitet og formidling af øl. Personalet lægger vægt på at kunne vejlede gæsterne, og stedet tilbyder både faste og skiftende øl på hanerne samt et supplerende udvalg på flaske og dåse.
Derudover kan gæster kombinere øloplevelsen med mad, og der afholdes jævnligt arrangementer som ølsmagninger og livekoncerter.
Med årets uddeling peger ølentusiasterne på tre steder, der hver især bidrager til at styrke ølkulturen lokalt – både gennem udvalg, nytænkning og oplevelser.
Der var ikke mange, der havde set det komme. Men ved årets Danish Open i Bellahøj Svømmehal leverede en svømmer fra Fredericia et resultat, der placerer ham blandt de hurtigste i Danmark nogensinde.
20-årige Christian Thomsen fra Fredericia Svømmeklub svømmede sig fredag til en femteplads på 50 meter bryst med tiden 28,21 sekunder. Dermed er han nu den syvendhurtigste dansker nogensinde på distancen.
Præstationen er bemærkelsesværdig, fordi brystsvømning kun har været en del af hans træning i ganske kort tid. Gennem størstedelen af sin karriere har han haft rygcrawl som sin primære disciplin, men de seneste tre måneder har han sammen med sin træner begyndt at arbejde målrettet med bryst.
»Det er en imponerende præstation efter så kort tids forberedelse, og vi glæder os til at arbejde videre med det fremadrettet,« siger træner Örn Arnarson.
Resultatet betyder samtidig en markant forbedring af klubrekorden i Fredericia, som er barberet med mere end tre sekunder.
Christian Thomsen er en del af Fredericia Svømmeklub, der deltog ved stævnet med to svømmere. Også Simon Germansen var i bassinet, og begge leverede personlige rekorder i deres løb.
Vejen til toppen har dog ikke været uden udfordringer for den unge svømmer. Han har gennem årene holdt fast i sporten, selv når modgangen meldte sig, og hvor andre kunne have valgt at stoppe.
»Jeg har i mange år kun kunnet feste med alkohol i udvalgte perioder. Mine venner fra sporten og ikke mindst skolerne har været utroligt forstående – og de har været med til at få mig gennem min ungdomsuddannelse.«
Han peger også på episoder, hvor det har krævet ekstra mental styrke at fortsætte.
»Nogle gange har det været hårdt. Da jeg opnåede kravtid til Nordiske mesterskaber, og blev sorteret fra pga. en politisk beslutning i SVØM. Det er svært at fortsætte, når man sidder hjemme og ser, at en bronzemedalje er opnået i en tid, som jeg kan svømme til et træningspas.«
Trods modgangen har han holdt fast, blandt andet ved at søge sparring uden for hjembyen. Træning med svømmere fra andre klubber har været med til at udvikle både niveau og motivation.
Ved siden af sporten arbejder han som træner i klubben og som vikar på skoler i Fredericia. Samtidig beskrives han som en stille og ydmyg person, der ikke sætter sig selv i centrum.
Hos Fredericia Svømmeklub ser man store perspektiver i udviklingen. Træner Örn Arnarson fremhæver, at netop fleksibiliteten i en mindre klub har gjort det muligt at tænke anderledes.
»For Christians vedkommende har vi lavet om på træningen, og lagt den, hvor det giver mest mening for ham. Han har så meget potentiale, og kan komme meget længere, end han er i dag.«
Han peger samtidig på, hvor hurtigt udviklingen er gået.
»For 3 måneder siden undgik Christian at svømme den teknisk krævende og fysisk krævende svømmedisciplin brystsvømning. Men så opnåede han kravtid til Danish Open. Og kun her de sidste 3 uger op til Danish Open, har vi arbejdet intensivt med brystsvømning. Og nu står han med en 5.plads og er Danmarks 7.hurtigste nogensinde. Det er da unikt.«
HISTORIE. Danske søfolk var langt tidligere ude med systematiske målinger af vejret til søs, end man hidtil har troet. Et nyt fund i Rigsarkivet viser, at målinger af lufttryk blev foretaget allerede i 1822.
Det er skibsjournaler, der nu kaster nyt lys over historien. Her har forskere fundet dokumentation for, at besætninger på danske skibe dagligt registrerede barometerdata under deres rejser.
»I skibsjournalen fra skibet Kronprindsessen kan vi læse daglige målinger, herunder en dramatisk registrering under en voldsom storm ud for Sydafrika i 1823,« fortæller arkivar Adam Jon Kronegh.
Fundet giver ifølge ham et sjældent indblik i en tid, hvor meteorologi stadig var i sin spæde begyndelse.
»Den giver os et sjældent indblik i en tidlig dansk praksis for systematisk vejrobservation til søs og viser, hvordan videnskab og erfaring gik hånd i hånd i en periode, hvor moderne meteorologi endnu i sin vorden.«
Også hos Danmarks Meteorologiske Institut vækker opdagelsen begejstring. Klimaforsker Martin Stendel peger på, at dataene ikke kun er historisk interessante, men også har nutidig værdi.
»Det er MEGET tidlige observationer, vi har fundet og fascinerende at se så tidlige, præcise målinger fra et dansk skib. De viser, hvordan vejret faktisk har været oplevet og registreret til søs for 200 år siden. Det er ikke bare historisk interessant – det er data, vi kan bruge til at forstå klima og vejr i et langt tidsperspektiv.«
En af de mest markante hændelser i materialet stammer fra den 19. april 1823. Her sejlede skibet Kronprindsessen fra Java mod Kap Det Gode Håb, da det ud for Sydafrikas kyst blev ramt af en voldsom storm.
Journalen dokumenterer både barometermålingen og besætningens dramatiske oplevelser.
»En høj bølge splittede en af masterne, tog alle vore Hønsehuse med 105 Høns og 14 Aber overbord og skyllede kaptajnen i havet. Han kunne dog redde sig.«
Ifølge forskerne er netop kombinationen af præcise målinger og øjenvidneberetninger særlig værdifuld. Den viser, hvordan datidens søfolk ikke blot sejlede efter erfaring, men også aktivt tog ny teknologi i brug for at forstå vejret.
Fundet er gjort som led i projektet Ropewalk, et samarbejde mellem Rigsarkivet og DMI. Her gennemgås omkring 31.000 digitaliserede skibsjournaler med henblik på at indsamle data til fremtidens klimaforskning.
Resultaterne kan være med til at give et langt mere detaljeret billede af både fortidens vejr og udviklingen i klimaet over tid.
NAVNENYT. Når Kim Heldt Sørensen tirsdag den 21. april runder et skarpt hjørne og fylder 60 år, er det med en livshistorie, der bevæger sig fra Tønder til Fyn – og med en dialekt, der stadig hænger ved.
Selv efter mange år på Fyn har han langt fra lagt de sønderjyske vendinger på hylden. Det har gennem tiden givet anledning til både undren og smil, ikke mindst i mødet med kunder.
»Nå, I skal sætte bil om?«
Sådan lød det engang fra Kim Heldt Sørensen, da han arbejdede som souschef i Nordfyns Bank i Brenderup. Kunderne stod tilbage med store spørgsmålstegn, for udtrykket er sønderjysk og dækker over at købe en ny bil.
»Jeg opfattede straks, at mine kunder ikke var helt med, så jeg fik hurtigt sagt: Nå, I overvejer at købe ny bil,« siger han grinende.
Rødderne er solidt plantet i det sønderjyske, hvor han begyndte sin karriere som bankelev i Tønder Bank i 1985. Ti år senere gik turen til Fyn, hvor han tiltrådte en stilling i Nordfyns Bank. Siden har Brenderup dannet rammen om familielivet, kun afbrudt af et kort ophold i Harndrup.
Hjemme er dialekten stadig en fast del af hverdagen.
»Min kone er også fra Sønderjylland, så vi snakker sønderjysk sammen i familien. Det giver til tider lidt udfordringer for vores svigerdatter, der har sine rødder øst for Storebælt,« fortæller han med et skævt smil.
Karrieren har også udviklet sig gennem årene. I 2002 skiftede han fra en kundevendt rolle til arbejdet i administrations- og IT-afdelingen, og i forbindelse med fusionen med Middelfart Sparekasse blev han IT-chef. I dag er han fortsat en del af IT-afdelingen.
»I dag er jeg en del af IT-afdelingen i Middelfart Sparekasse, og fra at være ekspert i stort set alle systemer, er jeg nu en ren novice. Det er dog aldrig for sent at lære nyt, og jeg skal nok komme efter det,« slår han fast.
Privat er han far til to og bedstefar til fire, som han erkender har let ved at få deres vilje.
Fritiden har blandt andet været brugt på badminton, tennis og padel, ligesom jagt og fiskeri også har haft en plads. De senere år har dog i høj grad stået i renoveringens tegn.
»I min fritid har jeg spillet en del badminton, tennis og padel, og jeg holder ligeledes af jagt og fiskeri. Det har dog været lidt i baggrunden, blandt andet fordi vi købte et hus, vi løbende har kørt renoveringsprojekter på i mange år. En stor del af det har jeg selv stået for, men med alderen bliver jeg mere tilbøjelig til at købe mig til hjælp,« siger han.
Det giver til gengæld mere tid til rejser, som går til blandt andet Spanien, Italien, Østrig og Tyskland, og måske vender golfen også tilbage.
Selve fødselsdagen bliver fejret i familiens nærmeste kreds, mens en større sammenkomst kan vente i kulissen.
»Selve dagen fejrer jeg sammen med den nærmeste familie, og så indkalder jeg nok senere til noget uformel hygge og god mad. Da jeg elsker at lave mad, står jeg gerne selv for det med maden,« fortæller Kim Heldt Sørensen.
LOKALT. Fredericia Kommune mangler én enkelt aftale, før beskyttelsen af de boringsnære beskyttelsesområder kan færdigmeldes. Ifølge SF’s lokale byrådsmedlem Malene Søgaard-Andersen er 93 procent af BNBO’erne allerede beskyttet, og den sidste indsats afventer en frivillig aftale med en lodsejer, som endnu ikke er underskrevet. Årsagen er ifølge SF, at lodsejeren venter på en afgørelse fra Skattestyrelsen om skatteforhold.
Udmeldingen kommer, efter Miljø- og Ligestillingsministeriet har varslet at åbne en sag mod kommunen, fordi Fredericia Kommune endnu ikke er nået i mål med frivillige beskyttelsesaftaler. Og det er netop den situation, der ifølge SF illustrerer, hvorfor den nuværende model ikke er god nok. »Det er dybt frustrerende, at én enkelt sag kan stå i vejen for, at vi kommer helt i mål med en så vigtig indsats for vores drikkevand. Det handler jo om, at det vand vi drikker, skal beskyttes og være rent. Vi har gjort alt, hvad vi kan fra kommunens side, men ulykkeligvis er vi afhængige af frivillige aftaler,« siger Malene Søgaard-Andersen, byrådsmedlem for SF og 2. viceborgmester.
Hun har på den baggrund rettet henvendelse til SF’s lokale folketingsmedlem, Karina Lorentzen, som bruger sagen som argument for et nationalt sprøjteforbud i BNBO. »Det her understreger med al tydelighed, hvorfor vi har brug for et nationalt sprøjteforbud i BNBO. Når frivillige aftaler og enkeltsager kan forsinke beskyttelsen af vores drikkevand, er det et tegn på, at den nuværende model ikke er tilstrækkelig,« siger Karina Lorentzen.
SF’s pointe er, at drikkevandsbeskyttelse bør være en national kerneopgave og ikke afhænge af forhandlinger mellem kommuner og enkelte lodsejere eller af uafklarede skattespørgsmål. »Vi skylder borgerne rent drikkevand. Derfor skal vi hurtigst muligt have klare, landsdækkende regler, der sikrer hurtig og effektiv beskyttelse uden unødige forsinkelser,« tilføjer Karina Lorentzen.
Fredericia Kommune afventer fortsat svar fra Skattestyrelsen. Når den frivillige aftale er på plads, forventer kommunen at kunne færdigmelde den sidste BNBO og dermed nå 100 procents beskyttelse.
SPORT. Ulrik Kirkely har i snart et år arbejdet hen mod U18-EM i Serbien. Én sidste samling inden turneringen skal afvikles i Portugal i maj, og da de seksten navne mandag eftermiddag blev offentliggjort, stod fire af dem opført som FHK-spillere.
De fire FHK-spillere Jeffrey Asamoah-Larsen, Kalle Nissen Møller, Silas Stub og Tobias Stenkil Mogensen er udtaget til U18-landsholdets turnering i Portugal fra 11. til 16. maj. Truppen samles i Københavns Lufthavn, hvorfra den rejser videre til Algarve for at møde Frankrig, Tjekkiet og Portugal.
Det er sidste samling inden U18-EM i Serbien i juli og august, og landstræner Ulrik Kirkely kalder turen værdifuld. »Der venter det danske U18-landshold en spændende turnering i Portugal. Det er fantastisk at få muligheden for at give 16 dygtige unge spillere international erfaring, som er utrolig vigtig for deres videre udvikling,« siger han i udmeldingen fra Dansk Håndbold.
Han peger også på værdien af modstanderne. »Kampe mod stærke nationer som Tjekkiet, Portugal og Frankrig er værdifulde som sidste samling inden EM i Serbien i juli og august og vil blive brugt til at finpudse vores spil i de forskellige faser.«
Ved siden af Kirkely har trupledelsen Laurids Søgaard Petersen som assistenttræner, Anders Petersen som målmandstræner og Jacob Baagøe som fysisk træner.
At fire spillere fra samme klub er udtaget til samme samling, er ikke hverdagskost. Kun GOG Håndbold har flere med på listen med fem spillere. VIES har tre, Skanderborg Håndbold har to, og Nordsjælland Håndbold og Mors-Thy Håndbold har hver én. Fredericia HK er altså næststørst repræsenteret og foran traditionelle ungdomsfabrikker som Skanderborg og VIES.
LOKALT. Klokken er lidt i ni en hverdagsmorgen på Skansevej 54, og et barn vil ikke hjem. Det er, ifølge Ahmet Incikli, institutionens bedste visitkort.
»Vores største problem lige nu er, at når børn kommer til rundvisning og leger, så græder de, fordi de har lyst til at blive,« siger han og trækker på smilebåndet.
Ahmet Incikli er manden bag Børneland, den private vuggestue og børnehave, der åbnede dørene 1. januar 2026 i de samme lokaler på Skansevej, hvor Eventyrlunden tidligere holdt til. Han er ikke fredericianer. Han kom til byen, fordi han så en avisartikel om en institution, der stod til at lukke, og fordi han i årevis havde haft en ambition om at etablere sig i Trekantområdet. Fredericias geografi og tyngde som naturligt knudepunkt i trekantens midte har altid tiltrukket ham. »Jeg så en avisartikel om, at der var en institution, der ville lukke, og tænkte bare, den skal jeg overtage. Det er en fremragende placering og en god bygning,« siger han.
Bag Børneland står et hold mennesker med vidt forskellige baggrunde og kompetencer. Til sammen udgør de fundamentet for den nye private institution på Skansevej i Fredericia. Foto: Fredericia AVISEN
Ahmet Incikli taler, som han handler, direkte og uden unødvendige omsvøb. Han har etableret fire institutioner tidligere, tre på Sjælland og én i Kolding, alle i partnerskab med et tysk selskab og alle siden solgt. Børneland i Fredericia er første gang, han gør det for sig selv, under eget navn og med sit eget koncept. »Det her er mit eget brand, og det giver mig ro i maven, for jeg ved at tingene kommer med tiden.«
Rummet som den tredje pædagog
Børneland startede med fem børn. I dag er ni indskrevet, og hver måned kommer der flere til. Men mere end tallene er det indretningen, Ahmet Incikli vil tale om, når han skal forklare, hvad der adskiller hans institution fra de andre i byen.
Rundt om ham er lokalerne opdelt i det, han kalder læringszoner. Et hjørne til konstruktion og byggeleg, et til kreativitet og kunst, et til rolleleg. Materialerne ligger fremme. Ikke stuvet væk i kasser og skabe, men synlige, tilgængelige og klar til brug fra det øjeblik, et barn træder ind ad døren.
Inspirationen er Reggio Emilia, en norditaliensk pædagogisk tradition, der betragter selve rummet som en aktiv deltager i børns læring. Ahmet Incikli kalder det “den tredje pædagog.” »Rummet skal være et pædagogisk program i sig selv. Det behøver ikke handle om æstetik og farver, eller at det ser supermoderne ud. Det hele er i børnehøjde, og tingene ligger klar, så de kan gå i gang med at lege uden at der nødvendigvis er en voksen til stede,« fortæller han.
Science-zonen er én af Børnelands læringszoner, hvor børnene møder alt fra planetsystemet til enkle matematiske begreber. Foto: Fredericia AVISEN
Han er ikke bleg for at kritisere branchen. Der bygges nye institutioner i Danmark for 30-40 millioner kroner, og når man så træder ind ad døren, har ingen tænkt over, hvad der skal stå i rummene. Det kalder han sørgeligt. »Når rummet er rigtigt indrettet, opstår der automatisk færre konflikter, mindre rod og mindre larm.«
Det er en pointe, som sundhedskonsulent Nellie Dahl genkender fra en anden vinkel. Hun er tilknyttet Børneland på konsulentbasis og har i mange år arbejdet med børn i bevægelse og trivsel. For hende handler zonerne ikke kun om leg, men om det barn, der endnu ikke ved, hvad det vil. »Et barn kan have svært ved at finde ud af, hvad det har lyst til, fordi det ikke kan huske, hvad mulighederne er. Men hvis zonerne er der, er det nemmere at falde ind i en leg. Igangsættelse er faktisk svært for mange børn. Men så kigger man sig bare rundt, og så er man allerede inspireret,« forklarer hun.
Kvinden med helikopteren
Nellie Dahl kom ind ad døren efter et Facebook-opslag. Ahmet havde skrevet, at han søgte kreative hjerner til at bruge institutionens lokaler. Hun mødte op. Han lagde mærke til energien. »Hun har noget specielt,« siger han enkelt. »På den gode måde. Jeg tænkte bare, jeg er simpelthen nødt til at finde ud af, hvordan vi udnytter det her.«
Nellie Dahl er uddannet sygeplejerske, sundhedsrådgiver, mentaltræner og fysisk træner. Hun er ansat på få timer om ugen og fungerer som konsulent snarere end pædagog. Hendes egen beskrivelse af rollen er at flyve op i helikopteren og se institutionen oppefra. »Det handler om positiv forstærkning. Jeg skal fremelske den kultur, vi gerne vil have mere af. Alt fra det, vi putter i kroppen, til det, vi putter i hjernen,« siger hun.
Ambitionen er at gøre mental og fysisk sundhed til en uadskillelig del af hverdagen i Børneland. Uden skema, uden modul og uden pegefinger. Sundhed som noget, børnene lever sig ind i, fordi det omgiver dem fra morgenstunden. »Når børn vokser op i et miljø, hvor bevægelse, bevidsthed og gode måltider er naturlige dele af fællesskabet, tager de det med sig,« forklarer hun.
Konkret arbejdes der med følelsesdisplays, pictogrammer og det, Nellie kalder mental oprydning. En daglig afslutningsritual, hvor børnene lærer at lægge fra sig det, der var svært, og sætte ord på det, der var godt.
Dertil kommer planerne om en separat spisestue, tænkt som en stille hule afskærmet fra legezoner og visuelle forstyrrelser. Et rum, hvor måltidet får lov til at være et måltid. Børnene skal dække bord, hjælpe i køkkenet og rydde op bagefter. Forskellen fra pligter ligger i, hvordan det præsenteres for dem, og i den bevidsthed, der ligger bag, forklarer Nellie videre.
Tegn, tale og tillid
Et af de mere konkrete elementer i Børnelands hverdag er brugen af tegn til tale, særligt i vuggestuedelen. Ahmet Incikli er præcis, når han forklarer hvorfor. »I almindelige daginstitutioner er der altid et barn, der slår, og alle siger, det er bare sådan, det barn er. Men ingen spørger hvorfor. Svaret er som regel, at barnet endnu ikke kan kommunikere.«
Med tegn til tale lærer de mindste børn at signalere basale behov, mere mad, træthed, ubehag, længe før sproget er på plads. Et enkelt håndtegn reducerer frustration. Og frustration, reduceret tidligt nok, bliver sjældent til konflikter. Nellie Dahl sætter ord på mekanismen bag. »Hvis børn har et følelsesprog, gives der færre frustrationer. Vi sætter ord på det, der påvirker dem i øjeblikket,« siger hun.
Det handler om at møde barnet, hvor det er, og give det et redskab, det kan bruge, inden det selv finder ordene. En følelsstavle med fire ansigtsudtryk. Et håndtegn for mere. Et billede for sulten. Små værktøjer med stor virkning, hvis de bruges konsekvent og fra første dag.
Det er den slags detaljer, Ahmet Incikli opfatter som fundamentale, men han ved også, at selv det bedste koncept er ingenting, hvis forældrene endnu ikke er overbevist. »Man skal ikke forvente, at tingene bare falder på plads fra første dag. Det er et tillidsforhold, der skal opbygges. Forældrene skal se det og mærke det. Og så kommer de andre.«
Et hus med muligheder
Ud over de fastansatte pædagoger trækker Børneland på et bredt arbejdsgrundlag. Tre fleksjobbere er tilknyttet institutionen. Dertil kommer praktikanter fra Nextwork, et kommunalt projekt i Fredericia for unge mellem 18 og 30 år uden job eller uddannelse. Fredericia har under 40 unge i den målgruppe, og Børneland tager imod nogle af dem. De lægger omkring 37 timer om ugen i huset, og Nellie Dahl, der i årevis har fungeret som mentor for netop den gruppe, ser det som en naturlig forlængelse af det, Børneland forsøger at være. »Vi bygger mennesker her. Om det er de små mennesker, der er her, pædagogerne eller de unge fra Nextwork. Det er det samme princip om at når man bliver set, hørt og forstået, så vokser man,« smiler hun.
Ahmet Incikli nikker. Nellie Dahl kalder ham humanist, og det er den beskrivelse, han selv lader stå uimodsagt. Han ansætter efter energi frem for CV, henter unge ind fra kommunens kanter og slår på Facebook op, når han mangler kreative hjerner. Det var sådan, Nellie Dahl endte her. Det er sandsynligvis også sådan, de næste vil komme til.
Samarbejdet med Fredericia Kommune er allerede indledt, og planerne rækker videre end det. En hal i tilknytning til institutionen skal omdannes til bevægelsessal. En DGI-certificering er på den lange bane. Og legepladsen, som endnu mangler at blive til det, den skal være, skal hente sin inspiration fra Fredericias egen fæstningshistorie med vagttårne, forhindringsbaner og udsigtstårne i børnehøjde.
Det er mange planer for en institution med ni børn og godt tre måneder på bagen. Men Ahmet Incikli er vant til at bygge fra grunden. Han har gjort det før, og han ved, at det tager den tid, det tager.
»Tingene kommer med tiden,« siger han stille. Det har de altid gjort.
LOKALT. Den 30. april bliver der rullet gryder, skærebrætter og råvarer ind i Gram Slots storkøkken, og mere end 200 elever fra ti skoler rundt om i Danmark skal slå grydeskeer sammen om titlen som danmarksmestre i madkundskab. En af de ti klasser kommer fra Middelfart Kommune. 6.a fra Gelsted Skole har spillet sig i finalen og skal rejse til Sønderjylland med et fag på CV’et, som mange stadig omtaler som “hjemkundskab”, men som under det nye navn har fået en langt bredere rolle.
Temaet i år er bælgfrugter. Røde linser, kikærter og kidneybønner står altså centralt, når eleverne fordelt på ti klasser skal vise, hvad de har lært gennem et helt skoleår.
Fire discipliner, én gryde at komme ud af
Konkurrencen er bygget op omkring fire discipliner. Eleverne skal tilberede en kold og en varm ret, de skal testes i deres viden om bælgfrugter, og de skal præsentere en kreativ madidé. Der kåres først en vinder i hver af de fire discipliner, og til sidst den klasse, der samlet kan kalde sig danmarksmestre.
Det er ikke kun et spørgsmål om at kunne stege en gulerod. Det er også et spørgsmål om at kunne forklare, hvorfor man gør det, og hvad det betyder for både smag og bæredygtighed, når man bytter kødet ud med en kikært.
Et fag, der rækker videre end kogeplader
For Madkulturen, der står bag arrangementet, er DM en hyldest til madkundskabsfaget. Begrundelsen er, at faget spiller en vigtig rolle for børns maddannelse. Eleverne får gennem undervisningen praktiske færdigheder og viden om mad, men også et rum, hvor de kan få vakt deres nysgerrighed og mod på at prøve nye råvarer og smage. Det er den slags færdigheder, der sætter dem i stand til at træffe bevidste og mere bæredygtige valg om mad, både som elleve-tolvårige og senere i livet.
For Gelsted Skole er det samtidig en synlig anerkendelse. En lokal folkeskoleklasse skal repræsentere en hel kommune ved et danmarksmesterskab, der trækker deltagere fra Frederikshavn i nord til Ribe i syd.
Konkurrenten kommer fra Hillerød, Herning og Ribe
De ti finalistklasser kommer fra Johannesskolen i Hillerød, Himmelev Skole i Roskilde, Verninge Skole i Tommerup, Gelsted Skole, Glavendrup Skole afd. Særslev i Søndersø, Frederikshavn Friskole, Riberhus Privatskole i Ribe, Spangsbjergskolen i Esbjerg, Sølystskolen i Egå og Parkskolen i Herning. Aldersspændet går fra 5. til 7. klasse, og 6.a fra Gelsted ligger dermed midt i feltet.
DM i Madkundskab er en del af Madkulturens projekt Madkamp, der siden 2012 har udviklet undervisningsmaterialer, kurser til madkundskabslærere og den årlige konkurrence. Madkamp er et samarbejde mellem Madkulturen og REMA 1000.
Den 30. april bliver det i første omgang afklaret, om det er Gelsted, der skal med titlen hjem. I mellemtiden står køkkenet på Gelsted Skole formentlig ikke stille.
LOKALT. Der er en orden til den slags sager. Først bliver områdefornyelsen besluttet i byrådet. Så skal arbejdet organiseres, og det kræver en styregruppe. Og så skal styregruppen befolkes med nogen, der har en reel forbindelse til den by, det hele handler om. På dagens møde i Teknisk Udvalg bliver den tredje brik lagt.
Administrationen fremsætter forslag til fire lokale repræsentanter fra Gelsted, der foreslås som medlemmer af styregruppen. Det er et bevidst udvalg af byens naturlige knudepunkter: lokaludvalget, fjernvarmen, handelslivet og den lokale Coop 365.
2026 handler om planer. 2027 handler om at gøre dem
Ifølge sagsfremstillingen er det planlagt, at planlægning og ønsker for området i 2026 skal omsættes til konkrete planer med udførelse fra 2027. Det er altså i år, indholdet i områdefornyelsen skal formes, og styregruppen får dermed en betydelig indflydelse på, hvad der reelt kommer til at ske.
Forvaltningen lægger op til, at arbejdsgrupper og administration refererer til styregruppen. Den bliver med andre ord det sted, hvor lokale stemmer og kommunal planlægning mødes, før tingene går videre i systemet.
Endnu mangler de politiske navne
Det er også på dagens møde, at udvalget skal foreslå to politikere fra byrådet til at sidde med. Den ene skal komme fra Teknisk Udvalg selv. Det er den detalje, som efter mødet vil afgøre, hvem af byens politikere der de kommende år får den tætteste linje til arbejdet med Gelsted.
Politikerne i Fredericia Byråd skal tage magten tilbage. Og de skal starte med at finde 200 millioner kroner i forvaltningen. Rapporten »Fredericia i fremtiden«...
