Overraskelse på sidste etape

0

Tour de France 2023 kom til en dramatisk afslutning med den traditionelle massespurt i Paris, hvor den belgiske rytter Jordi Meeus fra BORA-Hansgrohe leverede en sensationel præstation.

Meeus overraskede alle og kom først over målstregen på Champs-Élysées, efterfulgt af Jasper Philipsen fra Alpecin-Fenix og Dylan Groenewegen fra Jayco AlUla, der henholdsvis tog anden- og tredjepladsen.

Det var en intens spurt til sidst, og den yngre Meeus formåede at overgå Philipsen og Groenewegen med en imponerende acceleration i de sidste meter af etapen. Hans sejr på den prestigefyldte sidste etape af Tour de France markerer et højdepunkt i hans karriere og lægger stærke forventninger for hans fremtid i cykelsporten.

Den danske rytter Mads Pedersen fra Trek-Segafredo kørte en stærk etape og blev nummer fire. Pedersen kæmpede bravt i spurten, men det var Meeus, der endte med at tage triumfen.

Den sidste etape af Tour de France er berømt for sin massespurt på Champs-Élysées og er en af de mest prestigefyldte sejre for sprintere i professionel cykling. Med Meeus’ utrolige præstation er hans navn nu skrevet ind i Tour de France’s historiebøger.

Ugens profil: Thomas Bay

0
Foto: AVISEN

Thomas Bay er teaterdirektør, han er far, musiker, kunstner og svine heldig, hvis han selv skal sige det. Hans rejse i teatrets verden er ikke kun fascinerende, men også inspirerende. Bag succesen ligger en vilje til at overkomme udfordringer, og en urokkelig passion for musik og teater. Han formår ikke bare at balancere et intenst professionelt liv, men også at integrere musikkens rolle i sit familieliv. Med tre børn – en søn på ti og to døtre på henholdsvis syv og halvandet år – ser Bay musikken som en væsentlig del af deres opvækst.

– Den lille elsker især musik, hun vugger til musikken, synes faktisk det burde være en del af vores kostplan, altså musik. Da jeg var på barsel med min mellemste datter kunne jeg ikke forstå hvorfor hun sad og vuggede i sin barnevogn. Det viste sig så at det var lyden fra en helekopter hun vuggede til. Det er jo et vidnesbyrd om, hvor indlejret musikken er i mennesker uagtet alder, siger Bay med et kærligt smil.

Hans ældste søn har også fundet sin musikalske vej, som valdhornspiller. Bay støtter og opmuntrer sine børn til at følge deres passioner, uanset hvor usædvanlige disse kan være. For valdhornet er lidt af et messing-monstrum forklarer han.

Bay’s egen passion for musik og teater blev delvis formet af hans opvækst i Sverige og efterfølgende flytning til Danmark.

– Jeg er født og opvokset i Sverige. Da jeg fyldte 15 flyttede vi til Danmark. Overgangen var udfordrende, men også en mulighed for at udforske nye musikalske og kulturelle landskaber. Jeg erindrer at have brugt meget af min tid på musik, inspireret af min bror, der var en stor fan af Depeche Mode, selvom den elektroniske musik aldrig rigtig har sagt mig noget. Den elektroniske musik var egentlig en stor inspirationskilde – men udover min brors indflydelse, fandt jeg ud af, at der var meget mere end det elektroniske som trak og inspirerede mig, siger han.

Musik blev for Bay mere end bare en hobby – det blev hans frirum. Han begyndte at spille klaver, da han var 5 år gammel, og siden da har musikken altid været en væsentlig del af hans liv.

– Der skal mere værdi i livet end dagligt trummerum. Det smukke findes i alting, bierne i min have eller oplevelser på scenen. Vi bliver født i en cirkel, som vi så gradvist udvider og former i løbet af livet. Hvis vi ikke har noget at stræbe efter, så går vi i stå. Teatret er levende – ligesom os mennesker ændrer vi os, oplever og vokser; vi går ikke i stå, reflekterer Bay.

Hans forhold til teater er mere end blot et job; det har skabt en dyb og personlig tilknytning.

– Teatret stimulerer os som mennesker. Der findes ikke noget bedre end at se mennesker blive berørt og bragt sammen. Min passion for teatret strækker sig ud over mine egne optrædener eller roller som instruktør og ud til publikummet, de mennesker, der deler de magiske øjeblikke med både dem på scenen, men også de andre i salen, siger han.

Thomas’ rejse mod at blive teaterdirektør har ikke været uden udfordringer, men den har altid været drevet af hans dybe passion for kunst, kultur og musik. Han blev uddannet i 2006 og tilbragte sin første sæson på teatret i Fredericia, inden han fortsatte sine studier på Mount View i London med et fuldt stipendium. Han har været kapelmester i Tivoli på Spamalot, og produceret Into the Woods. Thomas var jeg kapelmester på bl.a. Disney’s Tarzan for Fredericia Teater i Aarhus og Falkoner, og kapelmester på Prinsen af Egypten både i Fredericia og på Gamle Scene. Der er nok flere autodidakte kapelmestre i kongeriget, men Thomas er én af de få, som har været – og jævnligt bliver, ansat på bl.a. operahuse i Sverige og Danmark.

– Man er aldrig bedre end det næste øjeblik. Det er altid øjeblikket, der definerer det. Der er ikke så stor forskel på det, jeg laver nu, og det at producere. Jeg kommer fra scenen og har haft mange forskellige kasketter på. Jeg håber at kunne kombinere det hele her, uddyber han.

Han havde et sabbatår i London og vidste ikke om han skulle læse økonomi, det ville hans forældre sikkert gerne have haft. Thomas beskriver en følelse som han ikke kunne finde andre steder.

– Når man spiller eller synger eller andet på scenen så er man i et flow. Den effekt kunne jeg ikke slippe og fik den ikke af at læse økonomi. Jeg har aldrig været bedre end huset, medarbejderne og hjerteblodet her. Det er hele huset, der fortjener hæder. Når du står med et orkester eller en pianist, handler det om at løfte andre. Det er sådan, jeg er nået hertil – fordi jeg er blevet løftet, eller sparket i røven, men altid peget i den rigtige retning og hjulpet på vej, forklarer Thomas.

Efter at have haft mange forskellige “kasketter på”, som han kalder det, fra musiker til kapelmester, oplevede Thomas og hans kollegaer det hjerteskærende øjeblik, hvor teatret i Fredericia gik konkurs. Thomas beskriver det som forfærdeligt, både for kunderne og for alle medarbejderne. Men i stedet for at lade denne udfordring stoppe ham, vendte han senere tilbage til teatret, denne gang som leder.

Som teaterdirektør ser Thomas det som sin opgave at hjælpe teatret med at vokse og blomstre. Det er vigtigt for ham at historien om det gamle teater lever videre, for det de byggede er fundamentet for hvor teatret står i dag.

– Den dag da beskeden om konkursen kom, havde jeg startet til et møde, uden et hint om hvad der ville følge. Om eftermiddagen tikker der så en mail ind, tror jeg stod og huggede brænde, og havde intet hørt, hold op det var underligt. Vi skabte verdensklasse teater her i denne by, det kan vi stadig. Der er en fuld cirkel i, at jeg havde min debut her, og nu er jeg leder. Selv hvis man ikke er herfra, ved man, at teatret eksisterer, siger Thomas og trækker vejret dybt og fortsætter:

– Vi er på vej til det næste skridt i teatrets historie. Teatret er ældre end mange andre scener; der har været teater her i over 100 år. De musicals vi laver kan meget, der kan være alt i dem. Vi vil altid helst levere fra den absolut øverste hylde. Hvis vi bruger tid på det, skal det være fantastisk. Vi har et utroligt godt hold, både teknisk og kunstnerisk. Salgskurven går op. Vi skal udvikle denne genre, og det skal vi gøre herfra. Nu har vi denne todelte ledelse og passer måske lidt mere på, men vi står på skuldrene af det, der blev skabt på det gamle teater.

Siden da har han arbejdet utrætteligt på at forvandle teatret, at indgyde det med hans egen unikke vision og skabe et rum, hvor både kunstnere og publikum kan finde mening og berigelse.

– Vi drives af at give oplevelser. Den stærke fortælling og musikken leverer en oplevelse, du ikke finder andre steder. Du deler et helt unikt øjeblik. Er det rigtig godt skruet sammen, kan man reflektere, man spejler sig i menneskerne. Som åndelige væsner er vi nødt til at minde os selv om, at vi er vigtige, men at der er noget større end os selv. Her får vi noget, vi ikke ellers kan få. Vi er fælles, vi deler følelser. Hver forestilling fortæller noget andet. Kunst er med til at give os værdi. Den værdi i livet er svær at måle, men du kan mærke den indeni, fortæller han.

Uheld på Taulovmotorvejen

0

Søndag ved 17-tiden er der sket et uheld på Taulovmotorvejen.

uheldet er sket Østjyske Motorvej fra Skærup mod Fredericia mellem Skærup og <60b> Taulov N 

FC Fredericia skuffede i sæsonpremieren

0
Foto: Mphoto

FC Fredericia tabte sæsonens første kamp med 2-0 til Hobro efter en kamp, hvor fredericianerne ikke fik sat deres spil.

Der var fornyet energi og spænding i luften, da FC Fredericia søndag tog hul på den nye sæson af NordicBet Ligaen hjemme mod Hobro. Startopstillingen bød på to debutanter i form af Eskild Dall og Emilio Simonsen. Holdet måtte til gengæld undvære Nicolaj Ritter, der sad over på grund af en lyskenskade.

De første spilminutter var præget af intensitet og kampgejst. 12 minutter inde i kampen formåede Jeppe Brinch at få fat i bolden efter en række hurtige kombinationer. Hans indlæg mod bageste stolpe pressede Hobro til at forsvare sig med et hjørnespark.

Kun to minutter senere viste Nicklas Røjkjær sin hurtighed og teknik ved at splitte Hobros forsvar. Han sendte bolden videre til Simon Bækgård, der fandt sig selv en mod en med Hobros keeper, Jonathan Fischer. Det var dog ikke Bækgårds dag, og hans skud blev reddet.

Hobro fik bolden i netmaskerne i det 19. minut efter et indlæg, men dommeren fløjtede for offside.

Måltavlen begyndte at vise 1-0 til Hobro i det 22. minut, da Muamer Brajanac fik bolden i nettet. Et indlæg fra venstre side gav Brajanac en fri position foran målet, da Eskild Dall ikke nåede på plads i tide, hvilket gav Hobro muligheden for at spille bolden uhindret ind i feltet.

Mod slutningen af første halvleg tog Simon Bækgård sagen i egen hånd i et desperat forsøg på at udligne. Han affyrede et langdistance-skud, der, trods sit potentiale, fløj en smule over målet.

Ved pausen var stillingen stadig 1-0 til Hobro, efter en første halvleg, hvor FC Fredericia endnu ikke havde foldet sig ud. For FC Fredericia var der nu en vigtig anden halvleg at se frem til, hvor de skulle kæmpe for at komme tilbage i kampen.

Anden halvleg begyndte med samme intensitet, som første halvleg sluttede. Hobro satte yderligere pres på FC Fredericia, og i det 66. minut udbyggede de deres føring til 2-0. Efter en dødbold fik Hobros Oliver Klitten fat i bolden og sparkede den ubesværet i mål. En kold spand vand i hovedet på FC Fredericia, der stadig kæmpede hårdt for at komme tilbage i kampen.

FC Fredericia svarede hurtigt igen med en dobbeltudskiftning i det 68. minut. Ud gik Frederik Christensen og Eskild Dall, og ind kom Gustav Marcussen og Anders Holvad. Dette taktiske træk skabte nye muligheder for FC Fredericia.

I det 71. minut lavede Tobias Bach et flot raid, men Holvad formåede desværre ikke at udnytte muligheden. FC Fredericia fortsatte med at presse på, men Hobro holdt stand.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

I det 74. minut var Hobro tæt på at øge føringen til 3-0. FC Fredericia’s keeper, Valdemar Birksø, parerede bolden ud til en Hobro-spiller, der var helt fri, men hans skud røg ved siden af. FC Fredericia var blevet fanget i en hurtig omstilling.

Spændingen steg i det 82. minut, da Hobros Brajanac fik direkte rødt kort. FC Fredericia fik fornyet håb og begyndte at sætte mere pres på Hobros forsvar. Røjkjær havde en stor chance i det 86. minut, men hans forsøg blev pareret af Fischer.

Næste gang FC Fredericia træder ind på banen, er på udebane mod Sønderjyske på fredag.

Vingegaard deltager i Vuelta a España

0
Foto: A.S.O. / Charly Lopez

Den danske cykelstjerne Jonas Vingegaard er endnu ikke færdig med at træde i pedalerne denne sæson. Selv efter hans præstation i Tour de France, står han nu klar til at deltage i den sidste Grand Tour i år, Vuelta a España. Dette bekræftes af hans hold, Jumbo-Visma, over for TV 2 Sport.

I en kommentar til den spanske avis Marca, bekræfter Vingegaard sin deltagelse med ordene:

– Vi ses i Barcelona, som er en henvisning til det sted, hvor Vueltaen starter den 26. august med en holdtidskørsel.

Det er ikke kun Vingegaard, der repræsenterer Jumbo-Visma i Vuelta a España. Primoz Roglic, holdets anden store klassementsrytter, forventes også at stille op. Roglic har allerede vundet løbet samlet hele tre gange.

Selvom det endnu er uklart, hvem der bliver holdets kaptajn, er det meget muligt, at Roglic og Vingegaard vil dele denne rolle. Med to så stærke ryttere på holdet, ser det ud til, at Jumbo-Visma er godt rustet til at konkurrere i årets Vuelta a España.

Live: FC Fredericia indleder sæsonen

0

Klokken 14:00 tager FC Fredericia hul på sæsonen i NordicBet Ligaen, når de møder Hobro IK. Følg kampen live i tekst her.

Mange danske turister evakueret fra Rhodos på grund af naturbrande

0
Foto. Pixabay

De utallige danske turister, der har valgt den græske ferieø Rhodos som deres sommerdestination, er blevet evakueret fra deres hoteller på grund af skovbrande. Rhodos er kendt for sin storslåede skønhed, men den populære ø er i øjeblikket plaget af farlige naturbrande, der udgør en trussel mod turisternes sikkerhed.

Det kendte rejseselskab TUI har aflyst alle sine flyafgange til Rhodos både søndag og mandag, i kølvandet på de eskalerende brande, oplyser de til TV 2.

Denne beslutning er et direkte svar på den igangværende naturkatastrofe, der har tvunget mange danskere til at forlade deres ferieboliger.

Fortsat ustadigt sommervejr i Danmark

0
(Foto: Pixabay)

Danmark forventes at opleve en ustadig sommer på grund af et lavtryk, der stammer fra Storbritannien. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, er dette lavtryk med dets fronter strækkende sig ind over Danmark ansvarlig for det vedvarende regnvejr, landet har været udsat for.

Søndagen bliver en våd affære for danskere, især dem i Midtjylland, hvor der forventes mellem 20 og 30 mm regn. Resten af landet bliver dog heller ikke sparet, med forventede nedbørsmængder på mellem 5 og 20 mm, der kan forventes frem til midnat.

Den jyske vestkyst bør være forberedt på lavtrykkets ankomst i de tidlige mandagstimer. Det forventes at bevæge sig over Nordsøen og nå vestkysten, før det fortsætter sin færd mod Skagerrak. Her vil det formodentlig gå i stå og blive liggende indtil torsdag morgen.

Det ustadige vejr, som lavtrykket medfører, vil dominere hele ugen med vedvarende regn og byger, som danskerne må indstille sig på at leve med. Dette betyder, at ugen byder på fortsat ustadigt sommervejr, der kunne udfordre udendørs aktiviteter og rejseplaner.

Mand sigtet for hærværk mod Sundhedshuset i Fredericia

0
(Foto: AVISEN)

Sydøstjyllands Politi modtog lørdag aften klokken 20.31 en anmeldelse om hærværk mod Sundhedshuset på Dronningensgade i Fredericia.

En mand blev på stedet sigtet for hærværk, efter at have kastet sten mod bygningens vinduer, som dermed gik i stykker.

“Vi ankom hurtigt til stedet efter anmeldelsen og pågreb gerningsmanden,” udtaler vagtchef Mads Flansmose fra Sydøstjyllands Politi. Han tilføjer, at der på gerningstidspunktet også befandt sig en anden mand samt en kvinde ved Sundhedshuset.

Gerningsmanden kan nu se frem til en bøde for hærværket, og er desuden blevet stillet overfor et erstatningskrav for de ødelagte vinduer.

Antonsen vandt Korea Open

0

Anders Antonsen har overvundet sin titeltørke på World Touren med en sejr ved Super 500-turneringen Korea Open, der markerer hans første turneringssejr siden sæsonfinalen i 2020.

Den 26-årige danske badmintonspiller stod over for den fjerdeseedede Loh Kean Yew fra Singapore i finalen søndag morgen dansk tid. Kampen, der var mere en prøvelse i udholdenhed end en udstilling af elegante slag, blev vundet af Antonsen i tre sæt.

Til trods for at have tabt det første sæt med en overraskende score på 11-21, viste Antonsen sin styrke og vedholdenhed ved at vinde det andet sæt overbevisende med 21-11. Med en tæt 21-19-sejr i det afgørende tredje sæt, sikrede Antonsen sig titlen i en kamp, der manglede både rytme og flydende spil.

Dette markerer en betydelig milepæl for Antonsen, da det afslutter en periode uden titler på World Touren og forhåbentlig kan give ham selvtillid i de kommende turneringer.

Leder: Politikerne skal tage magten tilbage

Leder: Politikerne skal tage magten tilbage

0
Politikerne i Fredericia Byråd skal tage magten tilbage. Og de skal starte med at finde 200 millioner kroner i forvaltningen. Rapporten »Fredericia i fremtiden«...