POLITIK. En ny landsdækkende undersøgelse fra Ældreministeriet giver for første gang i ti år et detaljeret billede af borgernes oplevelse af hjemmehjælpen i Middelfart. Tallene viser, at 81 procent af hjemmehjælpsmodtagerne i kommunen er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp de får. Middelfart ligger dermed en anelse over landsgennemsnittet. Men samtidig gemmer rapporten også på klare advarselslamper. Syv procent af borgerne er utilfredse, og utilfredsheden er særlig markant på områder som rengøring og borgernes selvbestemmelse.
For byrådsmedlem Irene Tørnæs (V) er tallene både en glædelig nyhed og et vigtigt redskab for det videre arbejde. Hun peger især på medarbejdernes indsats og de nye arbejdsformer som årsagen til de relativt høje tilfredshedstal.
»Kommunen gør det godt, men det er jo først og fremmest vores fantastiske social- og sundhedshjælpere og assistenter, der fortjener anerkendelsen. De har i flere år arbejdet under frisættelsen, hvor de har fået lov til selv at tilrettelægge deres arbejdsdag. Det har givet dem mere ro og overskud til at yde den bedste pleje. Og så er den nye ældrelov kommet, men her var Middelfart allerede i gang med at tænke i faste teams og borgerens præmisser,« siger hun.
Tallene fra rapporten understøtter billedet. Hele 90 procent af de ældre er tilfredse med den personlige pleje, og mange fremhæver relationen til medarbejderne som afgørende. Til gengæld viser undersøgelsen, at kun 29 procent i høj grad oplever, at det er de samme medarbejdere, der kommer i hjemmet. Det giver forvirring og utryghed.
»Da jeg var ude og lave valgkamp, mødte jeg borgere, der havde haft op mod 20 forskellige hjælpere på bare få dage. Det er fuldstændig forvirrende for de ældre. Derfor arbejder vi med faste teams, så man møder færre forskellige ansigter. Det er et kæmpe fremskridt, selvom vi ikke er helt i mål endnu,« siger Tørnæs.
Hun understreger, at fleksibiliteten i den nye ældrelov ikke betyder, at fagligheden forsvinder. »Der skal være plads til at tage borgerens ønsker alvorligt. Hvis en borger hellere vil ud og gå en tur i solen i stedet for at gå i bad den dag, så giver vi plads til det. Men vi må ikke miste fagligheden. Ingen skal sidde uden bad i 14 dage. Der må man som fagperson sige, at nu skal du i bad i morgen. Det handler om respekt og omsorg, men også om at stå fast på det nødvendige,« siger hun.
Rapporten peger dog også på, at syv procent er utilfredse eller meget utilfredse med hjemmehjælpen. For Irene Tørnæs er det tal, man ikke kan tillade sig at ignorere. »Når jeg ser, at 81 procent er tilfredse, så glæder jeg mig, men jeg hæfter mig også ved de utilfredse. Vi går ind og laver handleplaner, og vi undersøger de konkrete sager. Hvis nogen oplever noget horribelt, skal det ikke bare lægges til side. Så skal vi finde ud af, hvad der er gået galt,« siger hun.
Et af de tydeligste kritikpunkter i rapporten handler om rengøringen. Hele 19 procent af de ældre er utilfredse, hvilket er det laveste resultat blandt alle ydelser. »Jeg forstår godt, at de er utilfredse. Rengøringen er blevet skåret ned, så nogle får gjort rent kun hver tredje uge. Når vi samtidig har store udfordringer med rekruttering, fastholdelse og et højt sygefravær, så er det de helt basale behov vi prioriterer. Det betyder, at rengøringen bliver nedprioriteret,« siger Tørnæs og peger på, at det er et område, der må diskuteres politisk.
Selvbestemmelse er et andet område, hvor Middelfart ligger lavt. Kun 40 procent oplever i høj grad at have indflydelse på, hvordan hjælpen gives. For Tørnæs handler det både om kultur og om generationsskifte. »Mange af vores social- og sundhedsassistenter har været i faget i 30 år. De er vant til at gøre tingene på en bestemt måde, og det er svært pludselig at ændre vaner. Hvis en borger siger, at hun hellere vil spille kort, inden hun går i bad, så kan medarbejderen måske finde det svært at imødekomme, især hvis der er travlt. Men vi er nødt til at lære at acceptere borgerens ønsker. Det er en ny øvelse, men det er helt nødvendigt,« siger hun.
Rapporten dokumenterer desuden, at ti procent af de ældre i Middelfart vurderer deres livskvalitet som dårlig eller meget dårlig. Det tal gør indtryk på Irene Tørnæs. »Vi kan jo ikke ændre på, at man bliver gammel og måske ramt af sygdom. Men vi kan sørge for, at der kommer mennesker ind i de ældres liv. Civilsamfundet og de pårørende skal inddrages mere. Det kan være små ting som besøg, fællessang eller bare en hund, der kommer på besøg, som kan give glæde. Sådan noget kan løfte livskvaliteten enormt meget,« siger hun.
Ifølge rapporten er det netop pårørendeinddragelsen, der kan styrkes. 54 procent oplever, at pårørende bliver godt inddraget, men hele 15 procent svarer nej. Tørnæs mener, at dialogen med de pårørende er afgørende. »Vi skal turde sige til en pårørende, at din mor føler sig ensom. Kan du komme oftere, eller kan vi finde en løsning sammen. Kommunen kan ikke gøre det hele alene. Vi skal invitere de pårørende og civilsamfundet ind i arbejdet,« siger hun.
Alt i alt viser rapporten, at Middelfart ligger flot i det samlede billede, men at der er områder med plads til forbedring. Irene Tørnæs ser det som en styrke, at undersøgelsen giver politikerne konkrete pejlemærker. »Vi kan ikke læne os tilbage. Vi skal hele tiden se på, hvor vi kan blive bedre. Undersøgelsen viser, at vi er godt på vej, men også at vi skal arbejde målrettet med rengøring, selvbestemmelse, kontinuitet og livskvalitet. Det er ikke let, men det er vores opgave,« siger hun.
