POLITI. Fyns Politi har det seneste døgn registreret en række alvorlige sager i politikredsen. Døgnrapporten tæller både vold, indbrud, spirituskørsel og ulykker.
Natten til torsdag klokken 00.34 blev to personer overfaldet på Frederiksgade i Svendborg. Ifølge Fyns Politi blev de to forurettede skubbet og tildelt flere slag af en gruppe på tre til fem gerningsmænd. Politiet efterforsker sagen som vold.
Samme dag klokken 17.55 blev en 15-årig dreng fra Faaborg-Midtfyn Kommune sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer på Lundevej i Svendborg.
Torsdag klokken 15.59 blev Fynske Motorvej ved Odense SØ ramt af et alvorligt færdselsuheld. Ifølge politiet påkørte en bil en anden bagfra ved høj hastighed som følge af opbremsning i en kødannelse. En person blev alvorligt tilskadekommen, men er uden for livsfare.
Samme motorvej var tidligere på dagen scene for en anden sag. Klokken 11.33 blev en 35-årig mand fra Vesthimmerlands Kommune standset ved Blommenslyst. Han førte en personbil med påmonteret campingvogn, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer. Han var desuden frakendt kørekortet og er derfor sigtet både for narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden.
Spirituskørsel i Odense
Politiet sigtede natten til torsdag en 23-årig mand fra Odense Kommune for spirituskørsel. Han blev standset klokken 00.29 på Grønløkkevej.
Kort efter klokken 03.04 blev en 22-årig mand sigtet for at føre et el-løbehjul under påvirkning af alkohol på Asylgade i Odense C.
Indbrud i Faaborg-Midtfyn og Odense
Flere indbrud er anmeldt det seneste døgn. På Stensbjergvej i Broby blev der onsdag aften begået indbrud via et opbrudt vindue. Der er endnu ikke overblik over de stjålne genstande.
I Ringe har politiet registreret to indbrud. På Lundsager blev en dør brudt op, og på Villavej blev en personbil ridset.
I Odense NV forsøgte ukendte gerningsmænd at bryde ind i et hus på Ørnevej ved at opbryde et vindue, men uden held.
Hærværk i Munkebo og nummerplade tabt i Nyborg
På Mosevangen i Munkebo blev en rude smadret. Politiet registrerer sagen som hærværk.
I Nyborg blev der anmeldt en tabt nummerplade tilhørende en personbil fra Svaneparken.
SPORT. Under en uge efter at Helle Thomsen fik debut som landstræner for Håndboldkvinderne, er hun klar med den trup, der skal spille to kampe i EHF Euro Cup i oktober.
Danmark møder Tjekkiet den 15. oktober i Nykøbing Falster, mens der fire dage senere venter en udekamp mod Tyrkiet i Ankara. Landsholdet samles den 13. oktober.
»Kampene mod Tjekkiet og Tyrkiet er to kampe, som vi selvfølgelig skal vinde. Men det er også to kampe, som skal bruges på at gøre os skarpere frem mod VM-slutrunden. Vi har kun fem kampe dette efterår, inden VM begynder, og derfor er kampene vigtige i forhold til at spille holdet sammen og få alle med på aftalerne« siger Helle Thomsen.
For at se så mange spillere an som muligt har hun udtaget flere navne end normalt. Det betyder, at der vil ske udskiftninger undervejs, hvor nogle spillere deltager i begge kampe, andre kun i én, og enkelte ikke spiller kampe.
»Vi vil altid gerne arbejde med mange spillere, men vi har kun 16 med i kamptrupperne til begge kampe. Blandt andet ved vi allerede nu, at Anna Kristensen, Line Haugsted og Julie Scaglione ikke tager med til Tyrkiet« siger hun.
På målmandsposten er der igen fokus på at afprøve nye navne.
»Sidst så vi Louise Bak og Amalie Milling, og denne gang bliver det Anne Christine Bossen, som vi ser an på målmandsposten. Vi tænker både langsigtet og kortsigtet, og ved at prøve noget forskelligt, garderer vi os, hvis en nøglespiller pludselig bliver skadet« forklarer Helle Thomsen.
Truppen rummer både etablerede profiler som Mie Højlund, Trine Østergaard og Anne Mette Hansen, men også nye navne fra Nykøbing Falster, Viborg og Sønderjyske.
Kampene spilles 15. oktober i Nykøbing Falster Hallerne og 19. oktober i Ankara.
DØGNRAPPORT. Fredag morgen blev en 55-årig mand fra Aarup klemt under en gummiged ved Sportsrideklubben på Fuglsangvej i Fredericia. Ifølge vagtchef Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi skete ulykken omkring klokken 07.30.
»Manden fik gummigeden væltet ned over benet. Han var ved bevidsthed, da vi ankom. Klokken 08.01 kunne vi melde, at han var blevet frigjort efter at have ligget klemt,« fortæller Arno Rindal Petersen.
Skaderne vurderes til umiddelbart kun at være på benet, men det præcise omfang er stadig uvist. Den 55-årige blev bragt til sygehuset. Arbejdstilsynet, de pårørende og arbejdsgiveren er underrettet.
Spiritus- og narkokørsel i Koldingområdet
Udover ulykken i Fredericia havde politiet også travlt med flere færdselsrelaterede sager i Kolding.
Onsdag blev en 29-årig mand standset på en lille knallert i Christiansfeld. »Han var påvirket af alkohol og blev derfor sigtet for spritkørsel,« siger vagtchefen.
Samme dag klokken 17.53 standsede en patrulje en bil i Vamdrup. Her viste føreren, en 32-årig mand fra Sommersted, sig at være påvirket af cannabis. Han blev sigtet for narkokørsel.
Vild eftersættelse i Kolding natten til torsdag
Natten til torsdag udviklede en rutinemæssig kontrol sig til en længere eftersættelse i Kolding.
»Patruljen fik øje på en uindregistreret personbil omkring klokken 03.03 på Østerbrogade i Kolding. Da de ville bringe den til standsning, ønskede føreren ikke at standse. Det udviklede sig til en eftersættelse,« siger Arno Rindal Petersen.
Jagten gik rundt i Kolding by, ud af byen og tilbage igen. Undervejs noterede betjentene omkring 15 færdselsforseelser. »Der blev kørt over for rødt lys, foretaget forkert kørsel ved helleanlæg og kørt med kraftig overskridelse af hastighedsgrænsen,« fortæller vagtchefen.
Klokken 03.27 lykkedes det politiet at standse bilen på motorvejen. Føreren, en 37-årig mand, blev anholdt. Han var påvirket af stoffer og blev sigtet.
»Han er fortsat anholdt, men umiddelbart skal han ikke fremstilles i grundlovsforhør. Der har ikke været fare for andre trafikanter, så vi taler om almindelige færdselsforseelser,« siger Arno Rindal Petersen.
Kilde: Sydøstjyllands Politi, pressebriefing ved vagtchef Arno Rindal Petersen fredag morgen.
I Fredericia kommune har vi flere forskellige pasningsmuligheder, og det er godt!
Men desværre ser vi en meget kedelig tendens, hvor de kommunale løsninger altid forfordeles. Det,mener jeg, er en helt misforstået tilgang, for de private børnepassere, private institutioner og hjemmepassere løser jo en opgave på lige fod med den kommunale dagpleje og kommunaleinstitutioner – og de gør det faktisk ret godt, når man ser på antallet af klager.
I 2025 er der en markant forskel på den kommunale andel, når man sammenligner den kommunale dagpleje med de private børnepassere. Kommunens andel ligger hos den kommunale dagpleje på 103.824kr. årligt, mens man maksimalt kan få tilskud på 77.868 kr. årligt til en privat børnepasser.Dermed får man altså 25.956 kr. mindre om året, hvilket svarer til over 2.000 kr. mindre hver måned, når man vælger private børnepassere. Og det ser desværre ud til, at forskellen i 2026 stiger til over 28.000 kr.
Det betyder i praksis, at nogle familier, som ellers ville have stor glæde af en privat børnepasser, bliver tvunget til at vælge et andet tilbud, simpelthen fordi økonomien ikke er til det. Med andre ord gør kommunen altså det frie valg mindre tilgængeligt, og set med markedsbriller er det svært ikke at kalde det konkurrenceforvridende.
For konkurrence er en god ting – men den skal foregå på fair og lige vilkår. Konkurrence skabernemlig udvikling og innovation. Når forskellige tilbud inspirerer hinanden og stræber efter at blive bedre, gavner det i sidste ende borgerne, som får højere kvalitet og bedre service.
Da Valhalla lukkede ugen efter påsken var kommunen hurtige til at informere om kommunale pasningstilbud i nærområdet, men hvorfor nævnte de ikke i samme ombæring de private? Hvorfor ses de private som modspillere i stedet for medspillere? Det vigtigste er vel, at vores børn får det tilbud som passer bedst til dem – ikke at det er kommunalt.
Og inden nogen fra venstrefløjen indvender, at “de private dagtilbud jo ikke tager imod alle de udfordrede og dyre børn, og derfor ikke bør modtage samme tilskud som de kommunale”, vil jeg for god ordens skyld gerne præcisere et par ting:
For det første: Når et barn er visiteret til særlig støtte, følger støtten med barnet – uanset om det går i et offentligt eller privat tilbud. Denne støtte finansieres særskilt og belaster derfor ikke dagtilbuddets almindelige budget. Med andre ord: Det er ikke en ekstra økonomisk byrde at tage imod et barn med særlige behov.
For det andet: Private dagtilbud tager faktisk også børn med særlige udfordringer ind. Forskellen er blot, at de sikrer sig, at rammerne er på plads, før de siger ja. Det burde være en selvfølge – men i det kommunale system står man ofte i en situation, hvor man skal tilbyde noget, selvom det reelt ikke dækker barnets behov. Det gavner hverken barnet, forældre eller personale.
Så i stedet for at se ned på andre løsninger end de kommunale, bør vi anerkende valgfrihed og mangfoldighed som noget positivt. De private tilbud er ikke modstandere, men vigtige medspillere.
SPORT. Når Fredericia HK på lørdag tager imod GOG i Bambuni Herreligaen bliver det ikke bare endnu en håndboldkamp i et tætpakket program. Kampen er en del af Veteran Match, idrættens store hyldest til de danske soldaterveteraner og deres familier. Publikum rejser sig i stående klapsalver, flag bæres ind, bannere rulles ud og ordene om taknemmelighed fylder hallen.
I Fredericia er det Thorkild Nielsen der står bag mikrofonen. Til daglig er han den velkendte stemme som speaker til FHKs hjemmekampe, men han er også selv veteran. Kombinationen gør oplevelsen personlig på en måde der ikke kan læres på et kursus.
»Jeg synes, det er et rigtig godt initiativ. Nu kan jeg jo svare selv som veteran. Veteraner er mange ting. De fleste kender måske veteraner som dem, der er kommet hjem med ar på sjælen, eller måske med et fysisk tab. Men der er også mange som mig selv hvor oplevelserne ikke har gjort os svagere men stærkere. Samtidig er det utrolig vigtigt, at vi anerkender dem, som gør det stykke arbejde, regeringen sender os ud til. Det er jo et arbejde, som ikke alle er villige til at gøre, og som man ved kan have sine omkostninger. Derfor er det vigtigt, at vi har muligheden for at anerkende dem,« siger Thorkild Nielsen.
Hyldesten finder sted i mange arenaer over hele landet. I alt 47 kampe i fodbold, håndbold og ishockey er en del af Veteran Match 2025, der strækker sig over tolv dage. Fredericia HKs kamp mod GOG er én af dem, og i Monjasa Arena bliver der helt sikkert en særlig stemning når håndbold og respekt smelter sammen.
For Thorkild er det mere end en rutineopgave. Han har selv været udsendt gennem Beredskabsstyrelsen. »Vi er rejsende i katastrofer hvis man skal sige det kort. Jeg har ikke selv de ar mange forbinder med veteraner, men jeg ved hvor vigtigt det er, at vi anerkender dem, der har taget den byrde og dem, der har fået varige mén. Det betyder meget at sporten giver rummet til den anerkendelse. Vi har flagdagen, men sporten giver en anden mulighed. Den giver glæde og fællesskab til både veteraner og deres familier,« fortæller han.
Når han står i hallen og beder publikum rejse sig, ved han, at øjeblikket kan være stærkt for mange. For ham selv er det en balance. »Når folk rejser sig kan det godt give lidt kuldegysning og blanke øjne. Men jeg står jo der i en professionel rolle. Jeg skal levere programmet, jeg skal holde styr på hvad der kommer om 15 sekunder. Så jeg er nødt til at holde en distance for ikke at få stemmen til at skælve. Jeg har ikke altid nået at opfange det helt selv. Men for mig er det vigtigste, at det er en veteran der står der og taler til andre veteraner. For veteraner forstår hinanden. Det er ikke altid man kan komme hjem og dele alt med sin familie, for det er så uvirkeligt. Men veteraner kender de situationer vi har stået i, uanset om det er forsvaret, politiet eller beredskabet.«
Ordene er sagt med ro men også med vægt. Veteran Match er ikke kun symbolik. For mange betyder det at blive anerkendt i en fyldt hal, at man bliver set som mere end en soldat. Det bliver en påmindelse om at indsatsen ikke er glemt. Det giver stolthed og samhørighed.
»Jeg håber publikum får tid til at reflektere lidt over, hvor vigtigt det er, vi har de her personer. Særligt i den tid vi lever i nu, hvor verden på mange måder er blevet mere usikker, er behovet for mennesker der er villige til at gøre et stykke arbejde for landets bedste mere vigtigt end nogensinde før. Jeg ville gerne stå på den anden side og selv blive hyldet. Men jeg har et arbejde at passe som speaker,« siger Thorkild Nielsen.
Når klapsalverne ruller gennem hallen, er det både sportens og samfundets måde at sige tak. For publikum er det en oplevelse, for veteranerne en påmindelse om at deres indsats bliver set og værdsat. Og for Thorkild er det en særlig opgave, hvor han forener sine to roller – speaker og veteran – til en stemme der bærer både ordene og vægten bag dem.
På lørdag er det Fredericia HK mod GOG, men kampen handler også om noget større. Den handler om at takke dem, der bar uniformen. Og i Middelfart Sparekasse Arena er det en veteran, der sætter ordene på takken.
SPORT. Fredericia er endnu en gang med når sportens unikke hyldest til danske veteraner går i gang. Veteran Match 2025 ruller ud over hele landet i disse dage og varer frem til den 6. oktober. Her bliver tidligere udsendte soldater og deres pårørende sat i centrum på stadioner og i haller fra København til Nordjylland.
For Fredericia er det især de to håndboldopgør i Bambuni Herreligaen der står ud. Allerede lørdag den 27. september spiller Fredericia HK hjemme mod GOG i en ramme præget af flag, bannere og stående klapsalver. Og lørdag den 4. oktober følger kampen ude mod Skjern Håndbold. Begge opgør er en del af hyldesten.
Også fodbolden i byen er med når FC Fredericia søndag den 5. oktober møder Brøndby IF i Superligaen. Kampen er en af de i alt 47 kampe på tværs af fodbold, håndbold og ishockey hvor veteraner er inviteret som æresgæster.
For sjette år i træk er det Danmarks Idrætsforbund der står bag initiativet. Veteran Match er blevet sportens store anerkendelse af de mennesker der har sat livet på spil i Danmarks tjeneste. Publikum rejser sig før kampstart i stående klapsalver mens taler sætter ord på den indsats veteranerne og deres pårørende har ydet.
Næstformand i DIF Frans Hammer understreger betydningen af markeringen. »Veteran Match handler om at sætte Danmarks udsendte og deres pårørende i centrum. Idrætten har en særlig evne til at samle folk og skabe fællesskaber, og den kraft bruger vi nu for sjette år i træk til at hylde og anerkende dem, der har tjent Danmark« siger han.
Veteran Match er et samarbejde mellem klubber, kommuner og lokale veteranaktører. Det betyder at oplevelsen i Fredericia ikke alene handler om topsport men også om fællesskab og respekt.
For veteraner er oplevelsen i hallen eller på stadion ofte dybt personlig. Tidligere udsendte Michel Behrndtz beskriver det sådan. »Når man mærker klapsalverne fra publikum, bliver det tydeligt, at nogen ser én – ikke bare som soldat, men som menneske. Veteran Match er mere end sport. Det er en dybfølt tak fra hele Danmark, og det betyder enormt meget for os, der har båret uniformen. Den anerkendelse giver stolthed og samhørighed – og minder os om, at vi og vores indsats ikke er glemt« siger han.
Også Mie Kristin Pedersen har tidligere stået midt i hyldesten. Hun blev sidste år hædret på isen i Odense. »Det var enormt stort at stå i midten af det hele og se og mærke opbakningen fra alle i hallen. Det gav mig en klump i halsen og lidt våde øjne, og det var i det hele taget meget følelsesladet. Jeg blev stolt på både mine egne og alle andre veteraners vegne« fortæller hun.
Veteran Match 2025 finder sted fra den 25. september til den 6. oktober. Billetter til veteraner og pårørende kan hentes gratis via veteranmatch.dk hvor hele programmet også fremgår. For Fredericia betyder det at både håndbolden og fodbolden i de kommende dage bliver sat i en helt særlig ramme. En ramme af respekt, fællesskab og taknemmelighed.
POLITIK. Ældreministeriets store landsdækkende undersøgelse af hjemmehjælpen er landet, og for Middelfart er resultatet både opløftende og forpligtende. 81 procent af kommunens hjemmehjælpsmodtagere er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. Det placerer Middelfart et stykke over landsgennemsnittet, men samtidig viser tallene også, at syv procent er direkte utilfredse – og især på områder som rengøring og selvbestemmelse er der tydelige udfordringer.
Formand for Social- og Sundhedsudvalget, Kaj Johansen (S), ser tallene som en bekræftelse af den kurs, kommunen har lagt, men også som en anledning til at skrue op for arbejdet med at styrke borgernes oplevelse af indflydelse og kontinuitet.
»Noget af det, vi gør rigtigt, er, at vi har haft stor tiltro til de medarbejdere, der møder de ældre i hverdagen. Frisættelsen har givet dem frihed til at finde løsninger sammen med borgerne, og det betyder meget for tilfredsheden. Vores egne undersøgelser viser faktisk, at mange borgere oplever større indflydelse på den støtte, de får,« siger han.
Men hvad med de syv procent, der ikke er tilfredse. For Kaj Johansen handler det i høj grad om forventningsafstemning. »Ofte er utilfredshed et spørgsmål om, at forventninger og virkelighed ikke stemmer overens. Nogle forventer mere, end vi kan levere, og andre får måske ikke forklaret tydeligt nok, hvad de kan forvente. Vi skal blive bedre til at tage den dialog fra starten,« siger han.
Rapporten peger tydeligt på, at tilfredsheden er højest med den personlige pleje, hvor hele 90 procent af de ældre er glade. Til gengæld er rengøring et svagt punkt: 19 procent af borgerne er utilfredse. Kaj Johansen anerkender, at det er et sårbart område.
»Rengøring er en kilde til stor stolthed for mange ældre, som har passet deres hjem gennem et langt liv. Når kommunen så kommer og gør rent, forventer de, at alt står, som det altid har gjort. Men vi gør ikke nødvendigvis hele huset rent, og vi gør måske ikke på samme måde som borgeren selv. Det kan skabe utilfredshed. Og vi må også være ærlige: vi har skåret ned på, hvor ofte der bliver gjort rent. Det betyder, at nogle oplever, det er for sjældent. Det er en prioritering af midlerne, hvor vi har lagt mere vægt på den personlige pleje,« siger han.
Et andet tal, der springer i øjnene, er borgernes oplevelse af selvbestemmelse. Kun 40 procent oplever i høj grad at have indflydelse på, hvordan hjælpen gives. Kaj Johansen ser det som et punkt, der kræver både kulturændring og realisme.
»Man er visiteret til en bestemt hjælp, og medarbejderne arbejder efter en plan. Vi kan ikke imødekomme alt, for vi skal også udnytte medarbejdernes tid bedst muligt. Men vi skal arbejde videre med at give borgerne mere indflydelse. Frisættelsen har allerede skabt fremskridt, og vi kan se, at flere oplever at have mere at skulle have sagt. Jeg tror, det handler om kultur i organisationen, og den tager tid at ændre,« siger han.
På pårørendeområdet viser rapporten, at 54 procent oplever, at de bliver godt inddraget, men 15 procent svarer nej. Ifølge Kaj Johansen er det en balancegang. »Som udgangspunkt er det borgeren selv, vi samarbejder med, for man bliver jo ikke umyndiggjort, fordi man bliver gammel. Men mange ønsker, at de pårørende inddrages, og det skal vi blive bedre til. De pårørende er en kæmpe ressource, og de kender borgeren bedst. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at styrke samarbejdet – uden at overtræde borgerens ret til selv at bestemme,« siger han.
Rapporten viser også, at ti procent af de ældre i Middelfart vurderer deres livskvalitet som dårlig eller meget dårlig. For Kaj Johansen er det en påmindelse om, at kommunen ikke kan løfte opgaven alene. »Livskvalitet handler ofte om at miste færdigheder og muligheder. Man kan ikke længere de ting, man kunne engang, og det påvirker naturligvis livskvaliteten. Vi kan hjælpe med pleje og støtte, men der er også vilkår, vi ikke kan ændre. Derfor er det vigtigt at samarbejde med civilsamfundet og støtte op om de fællesskaber, der kan give de ældre mere indhold i hverdagen,« siger han.
Han peger på, at både Ældresagen og frivillige i kommunen allerede spiller en stor rolle, men at samarbejdet kan styrkes. »Vi skal se de pårørende og civilsamfundet som en del af løsningen. Det kan være små ting som besøg, aktiviteter eller netværk, der gør forskellen for den enkelte. Det kan vi som kommune være med til at skabe rammer for,« siger han.
For Kaj Johansen er konklusionen klar: Middelfart står stærkt, men kan ikke læne sig tilbage. »Det er positivt, at vi ligger over landsgennemsnittet, og at de fleste er tilfredse. Men vi skal have fokus på de områder, hvor vi halter – rengøring, kontinuitet og selvbestemmelse. Vi skal fortsætte dialogen med borgerne og deres pårørende og bygge videre på frisættelsen. Så kan vi gøre hjemmehjælpen endnu bedre,« siger han.
Fyns Politis døgnrapport op til juleaftensdag rummer flere sager om forsøg på indbrud, tyveri og hærværk rundt om i politikredsen.
I Middelfart blev der mandag...
