-1.1 C
Copenhagen
onsdag 24. december 2025

Fredericianske kræfter ind i Odense Håndbold – Dennis Kappel nyt ansigt i administrationen

0
Fredericianske kræfter ind i Odense Håndbold – Dennis Kappel nyt ansigt i administrationen

NAVNENYT. Odense Håndbold har fået tilført nye kræfter i administrationen, og blandt dem er et velkendt fredericiansk ansigt. 41-årige Dennis Kappel tiltrådte i august som Key Account Manager og skal være med til at styrke klubbens kommercielle område.

Dennis Kappel er født og opvokset i Fredericia, hvor mange kender ham fra tidligere roller. Han har blandt andet drevet vinhandel i byen og været partneransvarlig på Fredericia Musicalteater. Nu glæder han sig til at bringe sine erfaringer i spil i en af landets største håndboldklubber.

»Som person ser jeg mig selv som meget åben, og jeg lægger stor vægt på at være relationsskabende, imødekommende og synlig over for alle, jeg møder på min vej – især her i Odense Håndbold, som jeg er stolt over at repræsentere både lokalt og nationalt,« fortæller han.

Hans fokus bliver tæt knyttet til klubbens samarbejdspartnere. »Mit arbejde vil primært handle om relationen til vores mange samarbejdspartnere – både i hallen og til de mange arrangementer, vi afholder i løbet af sæsonen. Her skal min åbenhed og mit nærvær gerne kunne mærkes i alt, jeg gør,« siger Dennis Kappel.

Sammen med Nanna Willemar Svanøe, der er ny eventelev i administrationen, er han en del af de kræfter, der fremover skal sikre, at Odense Håndbold står endnu stærkere bag kulisserne.

For Dennis Kappel betyder jobbet også at fortsætte sin passion for at skabe gode oplevelser og stærke relationer – nu i en ny ramme, men med samme udgangspunkt som altid: at være tæt på mennesker.

Linda Johnsen glæder sig over høj tilfredshed men vil styrke selvbestemmelsen i Middelfarts hjemmepleje

0
Linda Johnsen glæder sig over høj tilfredshed men vil styrke selvbestemmelsen i Middelfarts hjemmepleje

POLITIK. Den nye landsdækkende undersøgelse af hjemmehjælpen viser, at Middelfart står stærkt, når det gælder borgernes tilfredshed. Hele 81 procent af hjemmehjælpsmodtagerne er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får, og gennemsnittet ligger på 4,1 ud af 5 – en anelse over landsgennemsnittet. For byrådsmedlem Linda Johnsen (F) fra Social- og Sundhedsudvalget er det et resultat, der både vækker glæde og stolthed.

»Jeg bliver da bare rigtig glad. Og jeg bliver stolt. Jeg synes, det er en virkelig flot tilfredshedsgrad. Den bekræfter også den undersøgelse, vi selv fik lavet sidste år, hvor vi også lå højt. Det viser, at der må være nogle rigtig gode medarbejdere,« siger hun.

Men bag tallene gemmer sig også en mindre gruppe utilfredse borgere. Syv procent svarer, at de er utilfredse eller meget utilfredse. For Linda Johnsen er det vigtigt, at man ikke lader de svar glide ud i gennemsnittet. »Vi har ikke drøftet rapporten i udvalget endnu, men det kommer vi til her i efteråret. Det er altid vigtigt at se på, hvad utilfredsheden dækker over. Er det tidspunktet for besøgene, er det manglen på genkendelighed, eller er det noget helt andet? Det er den slags, vi skal dykke ned i,« siger hun.

Undersøgelsen viser, at borgerne især er glade for den personlige pleje. Ni ud af ti er tilfredse eller meget tilfredse, hvilket er blandt de højeste scorer. »Det er virkelig flot,« siger Linda Johnsen. Til gengæld halter tilfredsheden på rengøringsområdet, hvor 19 procent er utilfredse. »Det er jo en af de svære. Der bliver brugt rigtig mange ressourcer på de andre områder, og måske ikke helt så meget på rengøringsdelen. Det gode er, at vi med frisættelsen og nu også den nye ældrelov arbejder mere helhedsorienteret. Det betyder, at man sammen med borgeren kan finde ud af, hvad der er vigtigst i dag. Er det rengøring, er det personlig pleje, eller er det noget andet. Det håber jeg kan rykke billedet i en mere positiv retning,« siger hun.

Et andet område, hvor rapporten peger på en udfordring, er kontinuiteten. Kun 29 procent oplever i høj grad, at det er de samme medarbejdere, der kommer i hjemmet. »Vi har organiseret hjemmeplejen i tværfaglige teams netop for at skabe mere genkendelighed. Det betyder, at det så vidt muligt er de samme medarbejdere, der kommer hos borgerne. Men sygdom og udskiftning kan vi ikke gardere os imod. Det er dog et område, vi hele tiden arbejder med, fordi vi ved, hvor vigtigt det er for borgernes tryghed,« siger Linda Johnsen.

Rapporten viser også, at selvbestemmelsen er lav. Kun 40 procent oplever i høj grad at have indflydelse på, hvordan hjælpen gives. For Linda Johnsen er det et centralt punkt. »Selvbestemmelse hænger tæt sammen med livskvalitet. Jeg synes i høj grad, at hjemmeplejen i Middelfart arbejder i den retning, men vi kan blive endnu bedre. Med helhedsplejen bliver man visiteret til en plejepakke, og så skal man sammen med borgeren finde ud af, hvordan vi bruger den. Det er reelt selvbestemmelse, og jeg tror, det vil løfte tallene fremover,« siger hun.

Livskvalitet er i det hele taget et tema, som rapporten går tæt på. Ti procent af borgerne vurderer deres livskvalitet som dårlig eller meget dårlig, mens hver fjerde oplever, at de kun i lav grad eller slet ikke kan lave ting, de sætter pris på. »Kommunen har et stort ansvar. Medarbejderne, der kommer i hjemmene, kan lytte og høre, hvad borgeren har brug for. Nogle gange handler det slet ikke om rengøring eller pleje, men om ensomhed og manglende netværk. Her kan vi som kommune understøtte og bygge bro til fællesskaber. Det er små ting, der kan gøre en stor forskel,« siger Linda Johnsen.

Et andet punkt, hvor der er plads til forbedring, er samarbejdet med de pårørende. Rapporten viser, at 54 procent oplever, at de bliver godt inddraget, men 15 procent svarer nej. Linda Johnsen vil dog gerne drøfte det mere i udvalget, før hun kommer med konkrete bud. »Det er et rigtig vigtigt spørgsmål, og jeg tror, vi skal have en snak om, hvordan vi kan blive bedre. Pårørende spiller en stor rolle, og vi skal være åbne for at inddrage dem endnu mere – uden at gå på kompromis med borgerens selvbestemmelse,« siger hun.

Hun understreger, at rapporten både giver grund til stolthed og til handling. »Jeg bliver glad over at se tallene, men jeg ser også, hvor vi kan blive bedre. Det handler især om rengøring, selvbestemmelse, pårørendeinddragelse og livskvalitet. Vi kan ikke gøre alt, men vi kan lytte, vi kan skabe rammer, og vi kan styrke dialogen med borgerne. Det er vejen frem,« siger Linda Johnsen.

For hende er konklusionen klar: Middelfart har et stærkt fundament, men rapporten skal bruges aktivt til at skabe forbedringer. »81 procent tilfredse er flot. Men vi skal ikke glemme de syv procent, der er utilfredse. Vi skal tage deres svar alvorligt, for det er dér, vi kan lære mest. På den måde kan vi udvikle hjemmehjælpen, så flere får en oplevelse af tryghed, selvbestemmelse og livskvalitet,« siger hun.

Christian Lynggaard Pedersen vil styrke selvbestemmelsen og nærheden i hjemmeplejen

0
Christian Lynggaard Pedersen vil styrke selvbestemmelsen og nærheden i hjemmeplejen

POLITIK. 81 procent af hjemmehjælpsmodtagerne i Middelfart er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. Det glæder byrådsmedlem Christian Lynggaard Pedersen (C), som ser tallene som en stor ros til både ledere og medarbejdere.

»Det er jo rigtig flot. Når man ligger over 4 på en skala fra 1 til 5, er det virkelig godt. Det viser, at de, der arbejder i hjemmeplejen, får skabt noget, som kan mærkes,« siger han.

Han peger på, at tilfredsheden især er høj på den personlige pleje, hvor ni ud af ti borgere er glade. Til gengæld er rengøringen et svagt punkt, hvor næsten hver femte er utilfreds. »Der har været besparelser på området, og det kan mærkes. Det er ikke optimalt, men det har været nødvendigt for at få økonomien til at hænge sammen. Vi må dog hele tiden se på, hvordan vi kan løfte den praktiske hjælp,« siger han.

Et andet område, der kalder på handling, er selvbestemmelse. Kun 40 procent af de ældre oplever i høj grad, at de har indflydelse på, hvordan hjælpen gives. »Der er et behov derude. Vi skal sætte frontmedarbejderne fri til at lave aftaler i øjenhøjde med borgerne og deres pårørende. Det handler om at spørge: Hvad vil du gerne have i næste uge. Det er mere værdifuldt end at følge en plan ned til mindste minut,« siger Christian Lynggaard Pedersen.

Han peger også på, at samarbejdet med de pårørende kan styrkes. 54 procent oplever at blive godt inddraget, mens 15 procent svarer nej. »Hvis nogle pårørende oplever, at beslutninger bliver truffet hen over hovedet på dem, er det et faresignal. Vi skal sikre, at de nemt kan komme i kontakt med den rette person, og at de føler sig taget med på råd,« siger han.

Rapporten viser desuden, at ti procent af borgerne vurderer deres livskvalitet som dårlig eller meget dårlig. For Christian Lynggaard Pedersen hænger livskvalitet tæt sammen med selvbestemmelse og nærhed. »Kommunen kan ikke fjerne sygdom eller alder. Men vi kan lytte, skabe meningsfulde aktiviteter og justere hjælpen, så den understøtter det liv, borgeren ønsker – også når vilkårene er svære,« siger han.

Han konkluderer, at Middelfart står stærkt, men at der stadig er plads til forbedringer. »Vi rammer bredt set rigtigt, men vi skal blive bedre på rengøring, kontinuitet og selvbestemmelse. Det handler om at komme tættere på borgernes hverdag. Når hjælperen træder ind ad døren, skal det begynde med et spørgsmål i øjenhøjde. Det er sådan, vi gør en god hjemmehjælp endnu bedre,« siger han.

Unge svende markerer et fag i udvikling – Jonas Raakilde Christensen hædret med sølvmedalje

0
Unge svende markerer et fag i udvikling – Jonas Raakilde Christensen hædret med sølvmedalje

UDDANNELSE. Fredag eftermiddag blev tømrereleverne på EUC Lillebælt fejret, da de bestod deres svendeprøver og dermed trådte ind i håndværkets stolte rækker som nyudlærte svende. Blandt de unge, der nu kan kalde sig tømrersvende, skilte én sig særligt ud. Jonas Raakilde Christensen fra Brenderup modtog en sølvmedalje som bevis på et helt særligt niveau ved sin svendeprøve.

Fejringen fandt sted i kantinen på Teknikervej i Fredericia, hvor familie, mestre, lærere og klassekammerater var samlet for at hylde eleverne.

John Bruun Lyng, uddannelsesleder for tømreruddannelsen på EUC Lillebælt, indledte fejringen med at fortælle om et fag, der står med både lange traditioner og store forandringer.

»Tømreruddannelsen kendetegner sig ved at være et fag i rivende udvikling. Bæredygtighed, nye materialer og innovation præger uddannelsen. Samtidig bygger den på stærke traditioner. Man skal være i stand til at have mange bolde i luften, for faget udvikler sig hele tiden,« sagde han.

Han fremhævede også, at elevernes motivation er tydelig. »Jeg oplever, at de unge brænder for det. De vil gerne faget, og det er fantastisk at se, hvordan de tager det til sig. Der er et stort behov for dem derude, så de kan se frem til gode muligheder,« fortalte han.

For at nå frem til svendeprøven skal eleverne igennem både teori og praksis. De undervises i kvalitetssikring, tegningslære, byggelovgivning, materialeforståelse og tekniske regler – og ikke mindst i det praktiske håndværk.

»Der er ikke kun én måde at gøre tingene på. Det handler om at bruge de rigtige materialer og at gøre det korrekt. Kreativiteten spiller også en rolle. Derfor kræver det, at eleverne hele tiden lærer at finde løsninger,« forklarede John Bruun Lyng.

Samarbejdet med virksomhederne er samtidig en uundværlig del af uddannelsen. »De bedste tømrere bliver skabt i tæt samspil med virksomhederne. Det er på byggepladsen, de unge lærer faget rigtigt. Vi kan understøtte det på skolen, men arbejdet hos mesteren er afgørende,« sagde uddannelseslederen.

Han understregede også vigtigheden af, at materialeleverandører og brancheaktører er tæt på uddannelsen. »Vi samarbejder med mange leverandører, der kommer ind og viser de nyeste materialer og teknologier. Det holder uddannelsen opdateret,« sagde han.

En sølvmedalje til Jonas

Blandt de nyudlærte svende var det Jonas Raakilde Christensen, der kunne gå hjem med en sølvmedalje.

»Det føles virkelig fedt. Det er jo det, man har håbet på de sidste fire år, at det kunne ende med at blive til sådan en. Det er et kæmpe skulderklap,« sagde Jonas kort efter overrækkelsen.

For ham betyder medaljen mere end blot et stykke metal. »Det viser, at andre kan se, at man faktisk ved noget om sit håndværk. Og det viser også, at det ikke bare er for sjov – det er noget, man brænder for,« forklarede han.

Hans familie og mester var til stede under ceremonien. »Min mor var meget overrasket og var hurtigt oppe for at tage billeder. Selv min mester var oppe at tage billeder. Det betyder meget,« fortalte Jonas.

Jonas’ svendeprøve bestod blandt andet i at opføre et bjælkespær med valm og vindue – et hjørne af et hus.

»Det kan være udfordrende, men hvis man har fulgt godt med i undervisningen, så er det til at gå til. Jeg vil ikke sige, at det er nemt, men det bliver lettere, når man har forstået reglerne og kravene. Det handler om at være koncentreret og gøre sig umage,« sagde han.

Hans uddannelsesforløb har været tæt knyttet til mesteren. »Jeg har været i en lille virksomhed, hvor det kun var mig og mester. Det har givet mig en masse muligheder for at lære direkte af ham. Han har været god til at rette mine fejl uden at skælde ud, så jeg kunne blive ved med at prøve igen,« fortalte Jonas.

Fremtiden venter

Selvom Jonas netop er blevet udlært, har han allerede planer for den nærmeste fremtid. »Jeg bliver hos min mester lidt endnu. På længere sigt kunne jeg godt tænke mig at prøve noget i en større virksomhed og se, hvordan det er. Måske også videreuddanne mig eller en dag blive selvstændig. Det er svært at sige, hvad der sker om ti år, for branchen ændrer sig hele tiden,« sagde han.

Når han ser tilbage på sin tid på EUC Lillebælt, er det svendeprøven, han er mest stolt af. »Det var der, jeg lagde mest energi og koncentration. Det var vigtigt for mig at vise, hvad jeg kunne, og jeg er rigtig stolt af resultatet,« sagde han.

Nye svende i hele området

Ved afslutningen blev flere andre tømrerelever hyldet som nyudlærte svende. Det gælder:

  • Casper Lillelund Roskvist, udlært ved CONRUM, Vejle.
  • Frederik Frifelt Christensen, udlært ved Bruun Byg, Fredericia.
  • Jens Emil Worm Madsen, udlært ved LY-BYG ApS, Børkop.
  • Nikolaj Andersen, udlært ved Lars Jeppesen Tømrer- og Snedkermester A/S, Middelfart.
  • Phillip Noah Lyngbak Leonhard, udlært ved Ove Jensen A/S, Vejle.
  • Mathias Petræus Poulsen, udlært ved Eurodan Huse A/S, Rødekro.
  • Noah Christensen, udlært ved EUC Lillebælt, SKO Hansenberg, Fredericia-Kolding.
  • Jonas Raakilde Christensen, udlært ved Carlshøj Tømrer- og Snedker ApS, Brenderup – og modtager af sølvmedaljen.

Jægerum før GOG-kampen »Vi er 100 procent klar«

0
Jægerum før GOG-kampen »Vi er 100 procent klar«

SPORT. Når Fredericia HK lørdag tager imod GOG i en af sæsonens største kampe i Fredericia Idrætscenter, er Frederik Jægerum ikke i tvivl om, at der venter en intens aften med tempo, fight og høje krav til defensiven.

»Jeg tror, det bliver en kamp med højt tempo og to hold, der rigtig gerne vil vinde. Det tror jeg, man kommer til at kunne se« siger han. Han fremhæver især GOGs offensive styrker som den største udfordring.

»Det bliver nok at få styr på deres angrebsspil, og primært deres syv mod seks. De er et rigtig godt angrebshold, så vi bliver nødt til at få stoppet det« siger han.

Opskriften på succes er klar.

»Vi skal stå godt defensivt, have nogle redninger, få gang i kontraspillet og så udnytte de chancer, vi skaber. Og så handler det om at komme med god udstråling og vise, at det er os, der skal tage de to point med« siger Jægerum.

Forberedelserne i ugens løb har både handlet om at kigge på GOGs styrker og fokusere på FHKs egne kvaliteter.

»Vi har set lidt på, hvad de kan, og så fokuseret på os selv og de ting, vi skal gøre« siger han.

Spørgsmålet er, om han tror på, at Fredericia kan stå distancen mod et af Danmarks stærkeste hold.

»Jeg synes, at GOG er et rigtig godt hold, men jeg ser også godt, at vi kan tage to point mod dem. Vi skal være 100 procent klar, men jeg føler, at vi er helt klar« siger han.

At kampen spilles i Fredericia Idrætscenter gør kun opgaven mere speciel.

»Det betyder rigtig meget at spille på hjemmebane. Forhåbentlig kan det give os et boost i den rigtige retning. Fansene får en stor betydning. Det giver spillerne de ekstra procenter, der kan være brug for i en tæt kamp« siger Jægerum.

Han selv forbereder sig grundigt.

»Jeg ser video på modstanderen, finder ud af hvad de kan, og så handler det om at have tro på egne evner. Både jeg selv og holdet er gode nok til at tage en sejr« siger han.

Fredericia HK får dermed en af sæsonens hårdeste prøver, når GOG, der spiller Champions League og regnes blandt favoritterne til DM-guldet, gæster byen. Men ifølge Frederik Jægerum er troen på egne evner intakt.

»Jeg tror, man kommer til at se et hold, der virkelig vil kæmpe for det på lørdag« siger han.

Læs også

Arbejdsgivere: I kan ikke spare jer til trivsel

0
Arbejdsgivere: I kan ikke spare jer til trivsel

Jeg oplever hver eneste dag, hvordan et dårligt arbejdsmiljø kan slide mennesker op. Både fysisk og psykisk. Når rammerne ikke er i orden, når der ikke er tid, støtte og ordentlige forhold, så bliver mennesker syge. Ikke bare lidt stressede i en periode, men rigtig syge. Og det gør ondt at se på. For det er helt unødvendigt.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor arbejdsgiverne ikke kan fatte, at arbejdsmiljøet er noget af det vigtigste, vi har. Når arbejdsmiljøet halter, falder alt det andet fra hinanden. Vi får dårligere service til borgerne, dårligere afgørelser, dårligere resultater. Medarbejdere mister motivationen, energien, glæden ved at gå på arbejde. Og når først man er nået dertil, så koster det dyrt – både for arbejdspladsen, for samfundet og for den enkelte familie, der pludselig står midt i et sygdomsforløb.

Det burde være helt naturligt at gå på arbejde og have fokus på sine opgaver, på det man brænder for og er ansat til. Men alt for mange oplever i stedet at møde ind med en knude i maven og bruge kræfterne på blot at komme igennem dagen. Det er et tragisk spild af menneskelige ressourcer, og det er dybt uværdigt – både for medarbejdere og for de borgere, medlemmer vi er her forat hjælpe.

Hvorfor er det, vi igen og igen vælger at nøjes med brandslukning? Hvorfor er det, vi accepterer kortsigtede lappeløsninger, selvom vi godt ved, at det i længden bliver meget dyrere? Jeg synes, det er på tide, at vi tør tænke langsigtet. At vi tør investere i et godt arbejdsmiljø, fordi vi ved, at det betaler sig – menneskeligt, fagligt og økonomisk.

Det handler ikke om at gøre arbejdspladserne “hygge-venlige”. Det handler om at skabe sunde, trygge og motiverende rammer, hvor mennesker kan holde til at være – ikke bare i dag, men i mange år frem. Når mennesker trives, så trives arbejdspladsen. Når mennesker mistrives, så smuldrer alt andet.

Jeg kan ikke lade være med at spørge: Hvor mange flere skal brænde ud, hvor mange flere skal gå ned med stress, hvor mange flere skal stå udenfor arbejdsmarkedet, før vi for alvor tager arbejdsmiljøet alvorligt?

Arbejdsmiljø er ikke en blød værdi. Det er ikke pynt. Det er en investering i mennesker – og dermed i hele samfundet. Og nu må vi altså vågne op og tage det ansvar på os.

Anne Fredberg Faglig sekretær 3F Vestfyn

Byrådskandidat for socialdemokratiet i Middelfart

Fra en bekymret borger i Fredericia

0
Fra en bekymret borger i Fredericia

Jeg vil starte med at rose byrådet for at passe rimeligt på borgerne og byen – dog med plads til forbedringer. Det er ikke altid, man er enig eller kan se logikken i, hvad I foretager jer, men det kan jo også være, man ikke har hele billedet.

Den nye midtbyplan

Nu erfarer man så den store omlægning af hele trafikken i midtbyen. En hel del veje bliver ensrettet, nogle får ensretningen vendt. Mange parkeringspladser fjernes. Østervoldgade spærres på en del af strækningen.

Og det sidste nye er Købmagergade, hvor alle parkeringspladser fjernes for at give plads til to cykelstier.

Men hvor skal bussen holde? Hvor skal de handicappede parkere? Hvor skal de med dårlige ben, som ikke kan gå så langt, holde? Hvor skal dem, der skal læsse af, holde? Og hvor skal beboerne parkere?

Jeg bliver ærligt talt vred, hvis raske unge mennesker bare siger, at man kan holde nede ved Gammel Havn eller i parkeringshuset – som i øvrigt burde have været 15 meter højere.

Ny turistattraktion i Fredericia – Fredericia Labyrint

Hvis den nye midtbytrafikplan gennemføres, skal man være heldig, hvis man kan finde ind – og endnu mere heldig, hvis man kan finde ud igen. Ja, der er jo også lidt vejarbejde at tage hensyn til. Se i øvrigt kommunens egen hjemmeside.

Købmagergade mister alle parkeringspladser for at give plads til to cykelstier. Men børn har da indtil nu kunnet gebærde sig rundt i byen. Hvis byrådet gennemfører hele den nye midtby-labyrint-trafikplan, så vil der om få år kun være frisører og genbrugsbutikker tilbage i midtbyen – for så har I skræmt de handlende væk.

Inden byrådet kaster om sig med penge til dette vanvid, så har det jo indtil nu kunnet lade sig gøre at komme rundt – med lidt hensyn til alle.

Jeg håber, I besinder jer og sløjfer »Vanvidsplanen«.

God weekend.

Venlig hilsen

Jan Ole Henriksen

Fredericia

Erritsø GIF Rugby ser frem til international ungdomskamp og revanchejagt i 2. division

0
Erritsø GIF Rugby ser frem til international ungdomskamp og revanchejagt i 2. division

SPORT. Erritsø GIF Rugby går en travl og spændende weekend i møde, hvor både klubbens unge talenter og førsteholdet kommer i aktion.

Lørdag den 27. september rejser klubbens U18-spillere til Stockholm, hvor de møder jævnaldrende modstandere fra flere svenske klubber. Opgøret er en træningskamp med fokus på udvikling, og holdet er sammensat af spillere fra en række danske klubber.

Ungdomsansvarlig Jan ’Bubsi’ Nielsen og træner Morten ’Conny’ Jørgensen fra Erritsø GIF Rugby glæder sig til at se de unge i aktion mod international modstand. Erritsø GIF er stærkt repræsenteret, da alle klubbens U18-spillere er med i truppen. De sikrede sig tidligere på måneden DM-guld i Sevens og får nu mulighed for at bygge videre på erfaringerne.

Søndag den 28. september er det klubbens førstehold, der løber på banen på Snaremosevej 67. Her gælder det sæsonens sidste hjemmekamp i 2. division, hvor modstanderen er RC Odense. Fynboerne besejrede Erritsø i sæsonpremieren i foråret, og dermed er der lagt op til revanche.

Begge hold jagter deres første sejr i efterårets turnering, der nu er nået til tredje spillerunde. Cheftræner Steve Atkins og spillerne fra Erritsø satser på en stærk afslutning foran hjemmepublikummet, inden de tre sidste kampe i oktober spilles på udebane.

Kampen spilles søndag klokken 14 på Snaremosevej, hvor der som altid er fri entré.

Fremtid i fokus hjælper unge videre i livet

0
Fremtid i fokus hjælper unge videre i livet

KOMMUNALT. Det er ikke altid, at myndighedsalderen på 18 år betyder, at man er klar til at stå på egne ben. Mange unge har stadig brug for støtte, når de forlader folkeskolen og træder ind i voksenlivet. I Fredericia har indsatsen Fremtid i fokus vist sig at være et stærkt redskab, der kan hjælpe de unge til at tage næste skridt mod uddannelse, job og en stabil hverdag.

Bag indsatsen står Fredericia Fritid med leder Min Guldberg Christensen og pædagogisk leder Nini Ravn Møldrup. De oplever et tydeligt hul i systemet, som Fremtid i fokus nu er med til at lukke.

»Vi kunne se, at mange unge havde brug for hjælp, også efter de fyldte 18 år. Selvom man er myndig på papiret, kan man godt have udfordringer med bolig, økonomi eller personlige ting, som man ikke magter alene. Derfor opstod idéen, og derfor satte vi gang i Fremtid i fokus,« siger Nini Ravn Møldrup.

For Fredericia Fritid handler indsatsen ikke kun om at støtte den enkelte. Den er også en del af en større strategi i kommunen.

»Vi har en fælles opgave med at understøtte det målrettede arbejde for unge i forhold til job og uddannelse. Det er en vigtig dagsorden i hele kommunen, og det er en måde, hvor vi i Fredericia Fritid kan bidrage til at gøre en forskel,« siger Min Guldberg Christensen.

Hun understreger, at det tætte samarbejde med andre enheder er afgørende. Fremtid i fokus er forankret i ungeenheden, hvor både UU, Ungeteam og jobcenter er til stede. Det giver en synergi, som kommer de unge til gode.

Når livet bliver for tungt

De unge, der deltager i Fremtid i fokus, er ofte faldet udenfor både job og uddannelse. Det kan betyde, at de er blevet passive i deres eget liv, hvor problemerne vokser sig større og større.

»Mange af de unge har en historik med sig fra barndommen, som de stadig kæmper med. Andre mangler en bolig, eller de har økonomiske problemer, der bliver en mur foran dem. Når man står i den situation, kan det hele føles uoverskueligt. Det er dér, vi kommer ind og hjælper,« fortæller Nini Ravn Møldrup.

Støtten handler både om praktiske og personlige udfordringer. Det kan være hjælp til at lægge et budget, støtte til at få bestilt en tandlægetid eller at skabe struktur i hverdagen.

»Det lyder måske enkelt, men når man får styr på økonomien eller får hjælp til små ting, frigiver det energi til at tage fat på de større udfordringer. Det er en kæmpe forskel,« siger hun.

Succesraten taler for sig selv

Indsatsen har allerede vist imponerende resultater. På det seneste hold var 72 procent af de unge i job eller uddannelse, da forløbet sluttede. Tre måneder senere var tallet steget til 100 procent.

»Det viser, at vi rammer noget rigtigt. Vi kan arbejde fleksibelt og være der, når de unge har brug for det. Vi kan tage med dem ud i praktik og støtte dem i at finde fodfæste. Det er en praksisorienteret indsats, som giver overskud og motivation,« siger Nini Ravn Møldrup.

Forløbet er bygget op i tre blokke over et halvt år. Først arbejder de unge med spørgsmålet om, hvem de er. Derefter er fokus på hverdagen og til sidst på fremtiden. »Det giver et overskueligt forløb, hvor de unge kan se deres egen udvikling. Det gør en stor forskel,« fortæller hun.

Praktisk støtte og pædagogisk udvikling

Fremtid i fokus adskiller sig fra andre indsatser ved at være mere praktisk orienteret. Det handler om at blive hverdagsparat, men også om at arbejde pædagogisk og personligt.

»Vi arbejder med outdoor-aktiviteter, hvor de unge mærker sig selv og lærer at håndtere forskellige situationer. Vi arbejder også med metakognitive metoder, hvor eksterne undervisere hjælper dem til at styre tanker og tage kontrol over deres eget liv. For nogle med begyndende angst kan det være afgørende at få redskaber til at håndtere tankerne,« siger Nini Ravn Møldrup.

For de unge betyder det, at de hele tiden oplever, at der står nogen ved siden af dem. »Det handler ikke om curling, for vi gør ikke tingene for dem. Men vi giver et kærligt skub, vi presser på og vi støtter. Den tryghed er noget af det, de fremhæver mest, når de er færdige med et forløb,« siger hun.

Tæt på de unge hele døgnet

En anden styrke er fleksibiliteten i arbejdet. Medarbejderne i Fredericia Fritid kan arbejde på tværs af døgnets timer.

»Vi har mulighed for at være der, når de unge har brug for det. Både i strukturerede forløb og i mere ad hoc situationer. Det giver en handlemulighed, som vi ikke ser i andre indsatser,« forklarer Min Guldberg Christensen.

Hun peger også på, at intensiteten i indsatsen betyder meget. »Vi sætter relativt intenst ind i en periode og arbejder helhedsorienteret med den unge og alle samarbejdspartnere. Det skaber progression, som vi ikke ville se, hvis vi kun havde samtaler hver 14. dag,« siger hun.

Fællesskab og tryghed

Selvom forløbet ikke er bygget op som en gruppesammenhæng, finder mange unge alligevel et fællesskab.

»Vi starter med en tur med overnatning, fordi det er vigtigt at skabe tryghed og tillid. Nogle finder fællesskab, andre gør ikke. Men for de unge, der har været isolerede og ensomme, kan det være vigtigt at opleve, at de ikke står alene,« siger Nini Ravn Møldrup.

Et tæt samarbejde med mange aktører

Fremtid i fokus er ikke kun et projekt i kommunalt regi. Samarbejdet med civilsamfundet er også vigtigt.

»Vi er pædagoger, ikke psykologer. Vi kan ikke løse alt selv, så vi er nødt til at række ud til eksterne med de rette kompetencer. Det gør vi både i Fremtid i fokus og i andre indsatser. Det giver en helhed, som de unge har brug for,« siger hun.

Min Guldberg Christensen supplerer: »Det tværfaglige samarbejde er helt naturligt i Fremtid i fokus. Det kunne ikke eksistere uden samarbejdet med aktørerne omkring de unge, både civilsamfund og kommunale partnere. Vi oplever et konstruktivt samarbejde hele vejen rundt, og det er en vigtig del af indsatsen.«

En indsats der fortsætter

Fremtid i fokus er nu en fast del af driften i Fredericia Fritid. Der kører et hold om året, og indsatsen har allerede vist sin værdi.

»Vi er i gang med det tredje eller fjerde forløb, og vi ser hele tiden på, hvordan vi kan udvikle og forbedre os. Vi er gode til at evaluere og ændre, hvis noget ikke fungerer. Det giver en styrke og en fleksibilitet, som vi er stolte af,« siger Nini Ravn Møldrup.

Både hun og Min Guldberg Christensen ser frem til at fortsætte arbejdet. »Fremtid i fokus giver mening, fordi vi ser resultaterne. Når unge, der har været passive og ude af systemet, pludselig er i job eller uddannelse, ved vi, at indsatsen virker. Det er det, der driver os,« siger Min Guldberg Christensen.

Med Fremtid i fokus har Fredericia Fritid skabt et tilbud, der bygger bro mellem ungdom og voksenliv. Det giver unge muligheden for at finde fodfæste, få styr på hverdagen og tage næste skridt ind i livet med troen på sig selv.

Ro, retning og respekt – for Fredericia

0
Ro, retning og respekt – for Fredericia

Vælgerne ser en blå blok, der diskuterer klausuler mere end løsninger. STOP. Brug energien på det, der betyder noget: Fredericias fremtid. 

Den borgerlige valgkamp i Fredericia har desværre handlet mere om interne slagsmål end om, hvordan vi vil lede byen. Klausuler, sms-timing og indbyrdes mistillid fylder, mens vælgerne efterlyser visioner og konkrete svar.

Tommy Rachlitz Nielsen har nu fjernet den største tvivl. Hvis blå kan tælle til 11, bliver borgmesteren borgerlig. Men hvis vi øvrige borgerlige partier ikke kan enes, udvise samarbejdsvilje og præsentere et klart bud på Fredericias fremtid, så drukner muligheden for et historisk magtskifte i endnu et internt skænderi.

Jeg stiller mig derfor gerne til rådighed som den voksne i lokalet – den, der insisterer på, at vi taler politik, ikke personfnidder. Det er på tide, at vi samler kræfterne om det, der betyder noget:

• En sund økonomi, hvor regningen hænger sammen.

• Ældre, der får reelle valgmuligheder og værdig behandling.

• Skoler og dagtilbud, hvor børn møder rene rammer og ro om kerneopgaven.

• Et erhvervsliv, der får færre benspænd.

• En bymidte og natur, som vi kan være stolte af – med liv, handel, kultur og rent vand.

Det handler om: Ro, retning og respekt – for Fredericia.

Kære blå kolleger: Jeg foreslår vi holder to korte, resultatorienterede møder – med agenda og referat fra start – hvor vi samler blå blok om det, der betyder noget: Fredericias blå fremtid. Så finder vi nok en der giver den kaffe dette kræver.

Forsøg på indbrud, stjålne nummerplader og fyrværkerihærværk

Forsøg på indbrud, stjålne nummerplader og fyrværkerihærværk

0
Fyns Politis døgnrapport op til juleaftensdag rummer flere sager om forsøg på indbrud, tyveri og hærværk rundt om i politikredsen. I Middelfart blev der mandag...
Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Død person fundet udendørs i Kolding

Død person fundet udendørs i Kolding

81-årig omkommet i brand

81-årig omkommet i brand