Brugte ski er et hit

0

De to unge iværksættere, Christoffer Klausen og Jakob Kjærgaard, fra Fredericia står bag webshoppen brugteski.dk. Med en stor kærlighed til ski og handel, så besluttede de sig for at tænke nyt og åbne en skiforretning, der solgte brugte ski.

Til daligt læser Christoffer og Jakob læser HA på Syddansk Universitet i Odense. Samtidig driver de brugteski.dk. Fra oktober måneden af, hvor skisæsonen nærmer sig, holder de åbent i weekenden, og efter behov også i hverdagsaftenener, for det er in at købe brugte ski.

Investoren Petr Krivanek gav dem sidste år en bedre økonomisk ballast, men han er også et menneske, som de kan drage stor nytte af, da han kommer med 30 års erfaring fra en familieejet ski-virksomhed, og har derfor en masse knowhow indenfor branchen.

– Vi har ikke så stor erfaring som ham, siger Christoffer med et smil på læben.

Lige for tiden sker der ikke store synlige hos brugteski.dk. Det er ikke skisæson, men derfor er der stadig gang i firmaet, hvor de gør klar til, at der for alvor sker noget.

– Vi skal have opdateret markedsføringen og er i gang med hjemmesideopdatering og alt sådan noget. Vi har gjort vores showroom større, og har flere reoler nu. Vi tænker også Blackfriday allerede nu, så vi laver skam noget, siger Jakob.

Med denne årstid er der også lukket ned for studierne. Det betyder, at Christoffer og Jakob har tid til at se mere til forretningen. Selvom der fra september er et studie at se til, er det ikke noget problem. Faktisk hjælper SDU de to iværksættere.

– Vi har selvfølgelig også været lidt på ferie, og i den periode, hvor vi ikke er her, har vi venner og familie til at hjælpe. Generelt bruger vi sommeren på det tunge arbejde, og fokuserer på kunderne, når sæsonen kører. Vi har en forretningsudvikler tilknyttet som vi kan spørge om de forskellige ting. Vi får et fag , hvor vi får lov at skrive en opgave om vores virksomhed. Så de er gode til, at man kan knytte begge ting sammen, fortæller Christoffer og Jakob.

Når man har med ski at gøre, er højsæsonen fra omkring december – februar. Med et studie ved siden af giver det et problem i eksamensperioden i januar. Selvom man kan klare hele købet på brugteski.dk, er det ikke sådan, at ingen svinger forbi adressen på Krosagervej, hvor Christoffer og Jakob står klar til at vejlede.

– Vi kan ikke lukke ned under eksamensperioden, da vi har højsæson i januar. Når det sker, at det falder sammen, så får vi også hjælp af familie og venner. Halvdelen af kunderne kommer her. Sidste år åben hver weekend og så en gang imellem i hverdagen så alle ikke kom i weekenden. Vi åbner showroomet første weekend i oktober, siger Christoffer.

– Mange vil gerne kigge på det, og mange har ikke forstand på ski så de spørger om forskellige ting i stedet for bare at kigge på hvad der er pænt og billigt på hjemmesiden.

I alt har brugteski.dk 2000 ski på lager. Det gør den Erritsø-baserede virksomhed til landets største forhandler af brugte ski.

– Vi har fordoblet antallet fra sidste sæson, men vi når en grænse på et tidspunkt, og så kommer vi til at have mere fokus på udstyr som eksempelvis hjelme og stave, siger Jakob.

Brugteski.dk er 50 procent billigere, end hvis man købte skiene fra ny. Det er dog ikke kun ski som de sælger, men også snowboards.

– Vi solgte alle snowboards sidste år, så vi får endnu flere til denne sæson, siger Jakob.

I oktober 2019 blev brugteski.dk åbnet for første gang af Sigurd Ilsøe og Victor Juul, men i november 2020 købte Christoffer Klausen og Jakob Kjærgaard virksomheden, der siden har etableret sig som Danmarks største forhandler af brugte ski.

Virksomheden fokuserer på at have et koncept, som gør det muligt for alle danske skientutiaster at købe skiudstyr til fornuftige priser, da det at købe et par nye ski, der bruges få gange, kan være en bekostelig affære. brugteski.dk har derfor specialiseret sig i at finde det rette udstyr hos leverandører så kunderne kan være sikre på god vejledning, og at kvaliteten er i top, selvom skiene er brugte.

Genopført bro blev officielt indviet

0

Oprindeligt var Kongens Port en træport med jord ovenpå, men i 1700-tallet blev denne adgang erstattet. En palisadeport kom til, men den blev fjernet i løbet af 1800-tallet. Siden har der ikke været en port, indtil opførelsen af den nye port tidligere på sommeren, som blev markeret mandag.

For 12 måneder siden begyndte arbejdet med Kongens Port, der er en del af det overordnede projekt med Fredericia Vold. Projektet er støttet af A.P. Møller Fonden og har til formål at gendanne volden til sin oprindelige tilstand. Derfor var markeringen en del af en serie projekter, der skal realiseres på det historiske voldanlæg.

– Det betyder, at vi er et skridt tættere på projektet fra kyst til kyst. Det sidste skridt i den retning er, når vi kommer til Prangervej med gangbroerne, som skal laves næste år, siger borgmester Steen Wrist.

Arkitekt Erik Brandt Dam deltog også i indvielsen sammen med Wrist. Han fortalte om hele processen med voldanlægget, hvor den sidste del er på Prangervej. I den forbindelse stødte man på en udfordring i processen.

– Det har udfordret myndighederne. Men ved at udfordre noget, prøver man noget nyt. Jeg fik indtrykket af, at vi havde fået afslag. De forskellige ændringer, vi har foretaget, bygger på de samme principper og materialer. Vi troede derfor, at der var en logik i det, men vi fik afslag, fordi de mente, vi havde ændret på voldbroen. Det havde vi også gjort ved Danmarksporten, da vi sænkede voldkronen. Vi foretog et markant indgreb for mange år siden, men der blev de to broer bevaret. Vi fik medhold, da vi indsendte et klagesvar. Jeg ser det ikke som en sejr over Kultur- og Slotstyrelsen, men som en kvalitetssikring af det, vi laver. En dommer havde fokus på ‘brugerne’, altså borgerne, siger Erik Brandt Dam.

Kongens Port er én ud af de tre oprindelige adgangspunkter til festningsområdet, placeret mellem to vigtige bastioner: Kongens og Danmarks. Selvom planen var at placere den i forlængelse af Kongensgade, endte den med en anden lokation. Indgangen var oprindeligt sikret med en trædør og yderligere befæstet af foranliggende forværker, også kendt som raveliner. Ifølge en beskrivelse fra 1767 var indgangen udstyret med egeplanker og -stolper, og overfladen var dækket af jord, hvilket gjorde det muligt for køretøjer at passere ovenover. I stedet for at bygge broer, blev der lavet en dæmning af jord.

Den ravelin, der beskyttede denne indgang, er blandt de bedst bevarede af sin art. I det 19. århundrede undergik porten flere forandringer. I 1849 blev en barriereport installeret, men den blev fjernet i 1857 for at give plads til en udvidelse af passagen.

Vedrørende vagtbygningen tæt på indgangen: Den oprindelige bygning var placeret på vejen vest for porten. Da en ny vagtbygning blev etableret i 1856, blev den opført på den modsatte side af vejen, hvor den stadig står i dag. Efter at vagttjenesten blev ophævet, blev bygningen brugt til forskellige formål, herunder som kaserne og officersbolig. Den tidligere vagtbygning blev solgt til nedrivning ved en auktion den 1. oktober 1856.

Se galleri: Krigsskibet Iver Huitfeldt var i Fredericia

0

Fredag og lørdag var Fredericias adaptionsskib, fregatten Iver Huitfeldt, i Fredericia. Fredag var skibet åbent for indbudte gæster, mens det lørdag var åbent for offentligheden.

Det 137 meter lange skib var tilbage i Fredericia for første gang siden 2015, men det er ikke imod kaptajnens gode vilje, at det ikke er sket siden.

– Vi skal øge vores synlighed i samfundet på grund af den politiske situation, og vi skal derfor vise, at vi er her og er en del af samfundet. Det har været nemt at skære fra, og derfor svært at forsvare, at man tager 2,5 dag til Fredericia, siger skibschef Sune Lund.

Sune havde inviteret Fredericia Marineforening og borgmester Steen Wrist ombord på skibet til en kop kaffe sammen med pressen.

– Vi har glædet os. Nu er vi endelig tilbage, og Marineforeningen har været lidt efter os. Det er ikke af ond vilje. Det er vigtigt med besøg, da det knytter bånd mellem Søværnet og Fredericia. Mange er kommet. Hvis Danmark er en søfartsnation, så er Fredericia også en søfartsby med en maskinmesteruddannelse og en stor havn. Byen har en gennemstrømning af gods på over syv tons om året. Det, at man ligger tæt på motorvejen, gør Fredericia til et plug-and-play-center for forsyningsvirksomheder i Europa. Det giver mening, at vi er her af den grund, siger Sune Lund og understreger:

– Vi kunne ikke være en flåde uden Fredericia. Det, at vi kan det, går grundlæggende 100 år tilbage.

Iver Huitfeldt blev adopteret af Fredericia i 2010. I 2024 er det fregatten, som skal rykke ud, hvis NATO eller andre har brug for det.

Fregatten Iver Huitfeldt blev døbt den 2. november 2010 af H.K.H. Kronprins Frederik, og sidenhen har skibet været anvendt til forskellige operationer:

  • Patruljering og suverænitetshåndhævelse i indre danske farvande, Østersøen og Nordatlanten.
  • I 2020 blev skibet indsat i Hormuz-strædet som en del af Operation AGENOR.
  • Fra 2012-13 deltog skibet i Operation OCEAN SHIELD ud for Afrikas Horn.
  • Skibet har også været jævnligt indsat i NATOs stående flådestyrke.

Forældre betaler dyrt for adgang til de bedste folkeskoler

0

I takt med at skoleuddannelser og karakterer får stadig større betydning for børns fremtidsmuligheder, er det ikke overraskende, at forældre er villige til at investere store summer for at sikre deres børn en plads på de bedste folkeskoler. Men hvor dyrt er det egentlig for forældre, og hvad fortæller det om vores værdier og prioriteringer?

En ny analyse udarbejdet for ROCKWOOL Fonden undersøger sammenhængen mellem børnefamiliers villighed til at betale for ejerboliger og kvaliteten af lokale folkeskoler.

Ifølge analysen med forskere fra University of Chicago, inklusiv nobelpristager James Heckman, viser det sig, at forældre i gennemsnit er parate til at betale op til 150.000 kr. ekstra for adgang til skoler med de bedste karaktergennemsnit frem for gennemsnittet.

Disse forskelle i betalingsvillighed kommer særligt til udtryk, når man ser på priserne på ejerboliger. Forældre er nemlig parate til at betale ekstra for boliger beliggende i skoledistrikter med overlegne karaktergennemsnit. Men ikke hele denne prisforskel kan tilskrives skolernes karakterer. Faktorer som områdets karakteristika, som afstand til større byer eller kriminalitetsniveau, samt boligens egenskaber spiller også en stor rolle.

Således viser analysens resultater, at når der tages højde for disse faktorer, er forældre i gennemsnit villige til at betale omkring 6% mere (cirka 100.000 kr.) for ejerboliger, når de lokale folkeskolers gennemsnitlige eksamenskarakterer i 9. klasse er 1 karakter højere end landsgennemsnittet.

Dette mønster bekræftes yderligere ved at kigge på figur 2, der illustrerer forældres betalingsvillighed baseret på skolernes karaktergennemsnit. Interessant nok er det tilsyneladende sådan, at jo højere karaktergennemsnit en skole har, desto mere er forældre villige til at betale for adgang til den.

Analysen er baseret på dybdegående registerdata, der kombinerer en bred vifte af oplysninger om eleverne, deres familier, boligforhold og skoler. Dette giver et detaljeret billede af, hvordan forældres økonomiske prioriteringer og skolernes præstationer hænger sammen.

Sammenfattende peger undersøgelsen på en klar tendens: Forældre prioriterer uddannelse højt og er villige til at betale betydeligt for at give deres børn de bedste muligheder. Det rejser dog også spørgsmålet om, hvorvidt dette skaber ulighed i adgangen til kvalitetsuddannelse og, hvad samfundet kan gøre for at sikre lige muligheder for alle børn.

Historisk DSB-bygning på lokale hænder

Foreningen Taulov Station og DSB skrev lørdag under på en købsaftale. Lokalforeningen ejer nu den gamle stationsbygning i Taulov. Nu bliver en historisk bygning et nyt forsamlingshus.

Der har været mange planer for Taulov Station, der blev bygget i 1866, brændte i 1880 og så genopbygget. Nu er foreningen blevet solgt til de lokale ildsjæle, der vil skabe et kulturhus, der giver liv i Taulov. Flere lokalpolitikere og interesserede borger var mødt frem for at fejre, at stationsbygningen kommer på lokale hænder. Planerne har været mange, inklusiv nedrivning af bygningen. Det bliver ikke aktuelt.

Foreningen bag Taulov Station har samlet 215.000 kroner sammen til købet af bygningen, og de 200.000 kroner er overført til DSB. Det blev markeret i lørdags, hvor der var en seance, og mange af byens borgere var mødt frem for at markere købsaftalen mellem Foreningen Taulov Station og DSB.

– Jeg vil starte med et ord: Imponerende. Det I har skabt er imponerende. Det siger noget om, at mennesker, der har boet her i generationer, kan gøre noget i et lokalområde. Vi har fulgt det på afstand og var i starten en smule skeptiske. Vi tænkte, at der måske skulle være et grønt område, men vi blev vedholdende henrykte. Som tiden gik, blev det mere og mere forandret; der blev stillet skosåler op, der blev banket på døren, fordi nogen ville have jeres underskrift og ville fortælle om projektet, hvor vi står nu. Det er lykkedes jer at komme hertil, hvor I har et lokalt samlingssted, hvor man kan samles og lave noget sammen. I begyndelsen af 2025 står vi her igen, og jeg eller en anden kan endnu en gang sige: imponerende, sagde byrådsmedlem Christian Bro (A).

Formand for foreningen Taulov Station, Jan Schouboe, fortalte om historien bag stationen, som stammer tilbage fra 1800-tallet. Han har gennem flere år kæmpet for at bevare den historiske bygning sammen med en gruppe ildsjæle fra Taulov. Han er lykkelig for, at foreningen nu råder over bygningen, og kan gå i gang med at omdanne stationen til et populært forsamlingshus.

– Bygningen fra 1866, da jernbanen blev udbygget i Danmark, var moderne. Mange byer opstod pga. stationerne. Der var 8-12 huse inden stationen kom til; alt efter stationen er kommet til. Den brændte i 1880, men vi har ikke kunnet finde ud af, hvor meget den brændte, men den blev repareret og genopbygget. Den har været i brug som bygning med forskellige forandringer, og der har ligget en godsbygning i forlængelse af den, et signalhus ude foran, og der har været forskellige småbygninger omkring, som blev overflødige. Den har været aktivt brugt af DSB indtil 1973 og derefter lejet ud til private, fortalte Schouboe.

Bygningen har været ubenyttet i en del år, og da det kom på tale at rive den ned, blev der råbt vagt i gevær af Jan Schouboe og andre fra lokalbefolkningen.

– Det startede med, at det var synd at rive den ned. Vi har læst os frem til, at der er bygget omkring ti stationsbygninger efter samme tegninger omkring den tid. Vi ved ikke hvilke. Vi fandt ud af, at hvis vi skulle have opbakning, skulle det ikke være et monument, men det skulle bruges til noget. Vi blev enige om et fælleshus, som kan bruges af alle borgere herude til alle mulige arrangementer, sagde Jan Schouboe.

Underdirektør i DSB, Lars Gøtke, var til stede ved arrangementet. Han vedkender, at han og DSB kan have virket arrogante i forhandlingerne med Foreningen Taulov Station, men han glæder sig også over, at man har landet en aftale, der tilfredsstiller alle.

– Det har været et langt og emotionelt forhandlingsforløb, vi har været igennem. Det betød meget for lokalsamfundet, fortalte Jan og de andre. Når jeg er her og ser, hvor mange der er her i dag, beklager jeg meget, hvis vi har været københavnerarrogante, men sådan er det. Vi i DSB har i de senere år ikke været gode til at passe på bygningen. Mange af de stationer, vi har, er funktionstømte og har ikke længere nogen anvendelse for DSB. Nogle gange lykkes det dem at genopstå ved egen kraft, men ellers sælger vi dem, som i dette tilfælde, sagde Gøtke.

Nu venter der mere en spand maling og timevis af hårdt arbejde, før den historiske bygning igen kan fyldes med byens borgere, og det være med til at styrke det lokale liv i Taulov og Skærbæk-området.

Forstyrrelse af offentlig orden: 73-årig mand sigtes

0

I en opsigtsvækkende hændelse i Middelfart blev en 73-årig lokal mand sigtet for at forstyrre den offentlige orden. Hændelsen fandt sted på Jernbanegade den 25. august kl. 09:43.

Ifølge rapporten fra Fyns Politi skabte manden en sådan opstandelse ved at råbe og larme, at det var til gene for den offentlige orden og fred i området. Det er ikke oplyst, hvad der præcist ledte til den 73-årige mands uophørlige råben, eller om der var specifikke ofre for hans opførsel.

Overtrædelse af restaurationsloven

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 27-årig mand fra Kolding blev anholdt på Knuds Dance Hall i Munkegade søndag kl. 02:13.

Han sparkede umotiveret på døren til beværtningen og blev fysisk fjernet af en dørmand. Manden var påvirket af stoffer og alkohol og opførte sig aggressivt. Han er nu sigtet og forbudt adgang til Knuds Dance Hall i de næste to år.

Tyveri af gasflasker på Hjarup Byvej

0

En gasflaske blev stjålet fra en åben staldbygning på Hjarup Byvej mellem den 1. og den 27. august.

Tæt på denne lokalitet er der også blevet stjålet en sort Weber-betræk fra en baghave mellem den 13. og 26. august.

Voldssag på Old Irish Pub i Kolding

0

En ukendt gerningsmand slog en 21-årig mand fra Sjølund i ansigtet kl. 04:22 søndag morgen på Old Irish Pub.

Slaget resulterede i næseblod for den forurettede. Politiet har sikret videoovervågning fra stedet, og gerningsmanden er beskrevet som dansk, ca. 180-190 cm høj, 25-30 år med mørkt kort hår og tatoveringer på begge arme. Han var iført blå shorts og en hvid t-shirt.

Brand i tom bygning var påsat

0

I en forladt bygning på Nymarksvej i Fredericia blev der konstateret en forsætlig brand søndag kl. 19:19.

Bygningen, der tidligere husede en brugsbutik, havde knuste ruder og tegn på, at den har været brugt af hjemløse eller unge. Branden blev hurtigt slukket, og området er nu afspærret.

Bygningen bliver nedbrudt om et par uger, oplyser politiet.

Dødsfald Fredericia, uge 19

Dødsfald Fredericia, uge 19

0
Dødsfald i Fredericia til og med uge 19. Ellen Elisabeth Konradsen1943 - 2026 Werner Eberhardt Skov1946 - 2026 Børge Elias Enevoldsen1938 - 2026 Grethe Walsted1938 - 2026 Signe Juul...