En mand blev mandag anholdt to gange i løbet af samme dag i Kolding. Først blev han set luskende i en nabohave på Sjøgade, hvor han samlede brænde sammen fra flere haver. En nabo bemærkede mandens mistænkelige adfærd og anmeldte det til politiet.
Politiet anholdt manden kortvarigt for at sikre hans identitet og bad ham om ikke at luske rundt i private haver. Han blev løsladt efter 30 minutter.
Senere samme dag, kl. 23:48, blev manden fundet sovende i en privat grisestald på Svanemosevej. Han blev igen anholdt og tilbragte resten af natten på politistationen.
Ifølge politiet søgte manden ikke at begå indbrud, men havde blot manglet et sted at sove.
Efter en række trafikuheld i krydset ved Strandvejen og Røde Banke i Fredericia, har lokale beboere udtrykt bekymring og opfordret til handling for at forbedre sikkerheden. Men ifølge næstformanden i Teknisk Udvalg i Fredericia Kommune, Karsten Byrgesen (D), er krydset ikke problemet.
Fredag den 14. juli blev endnu et uheld rapporteret i dette kryds, hvor en 82-årig kvinde fra Børkop overså et rødt lys, hvilket førte til en kollision med en bil ført af en 77-årig mand fra Fredericia. Dette uheld er blot det seneste i en række af hændelser, der har fundet sted i dette kryds. Tidligere på året, den 10. februar og 31. januar, skete der også uheld i det samme kryds.
Kommentarer på sociale medier efter det seneste uheld understreger bekymringen blandt lokale beboere. På AVISENs Facebook-side skriver en bruger:
– I det kryds, blir der “overset” rødt lys rigtig mange gange om dagen..generelt på hele strandvejen.
En anden kommentar lyder:
– Var på Strandvejen i formiddag og ikke mindre end 2 personbiler og 2 lastbiler der kørte over for fuld rød lys. Der mangler noget kontrol med de synder, vi tør snart ikke køre over for grønt før det bliver gult.
Men ifølge Byrgesen er problemet ikke infrastrukturen i krydset, men snarere manglende opmærksomhed blandt bilisterne.
– Opmærksomhed i trafikken er generelt en stor kilde til uheld, særligt på motorvejen. Jeg vil også tro, at det er tilfældet ved Røde Banke. Jeg kan ikke se, hvordan man skulle køre krydset bedre. Der er gode svingbaner. Det er umiddelbart ikke noget vi skal se på mht. sikkerheden i krydset, siger han.
Byrgesen mener, at løsningen ligger i at øge opmærksomheden blandt bilister.
– Uden at have politiets udlægning af de uheld, der har været ved Røde Banke / Snoghøj Landevej, vil jeg generelt mene, at vi skal rette fokus på man skal have bedre opmærksomhed, når man kører bil. På den måde kan vi undgå mange uheld, tilføjer han.
Mens lokale beboere venter på forbedringer, er det klart, at problemet med trafikuheld i dette kryds er en presserende sag, der kræver opmærksomhed. Det er ikke kun et spørgsmål om infrastruktur, men også om offentlig sikkerhed.
Fredericia Kommune har succes med en rehabiliterende indsats, der er målrettet borgere med let til moderat depression
Stress og depression er en stor belastning for det enkelte menneske, dårlig mental trivsel er en væsentlig risikofaktor i forhold til, om man mister eller fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der er derfor et stort potentiale for at styrke livskvalitet og trivsel hos denne gruppe af borgere. Samfundsøkonomisk er der også en gevinst at hente ved at styrke indsatsen.
Derfor startede Træning og Forebyggelse og Jobcenteret en indsats med fokus på at styrke livskvaliteten hos borgere med let til moderat depression, og indsatsen har vist sig at være en succes.
– Vi startede indsatsen op for at kunne indsamle erfaringer om målgruppens omfang og behov. Vi har lige afsluttet det niende hold, og evalueringen af indsatsen viser, at en kort individuel indsat har stor betydning, om vores borgere vender tilbage til arbejdsmarkedet efterfølgende. Samtidigt har vi ved at placere det rehabiliterende tilbud hos Træning og Forebyggelse styrket synergien og sammenhængen på tværs af sundhed, social og beskæftigelsesområder, så vi får en helhedsorienteret tilgang til borgerens hele liv, siger formand for Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Connie M. Jørgensen.
Tilbagemeldinger er gode, og de viser blandt andet, at forløbet har givet deltagerne håb, og en forståelse af, at de ikke er alene. Eva Hansen har deltaget i et seks ugers forløb, og hun har været glad ved forløbet, der har givet hende en helt anden opfattelse af den situation, hun står i.
– Det har givet mig meget mere viden om, hvad mental sundhed er. Som uddannet pædagog ved jeg en masse om at hjælpe andre, men det er sværere at have øje for, hvordan man hjælper sig selv.
– Det handler alt sammen om, at man skal have vendt tankegangen fra at gå i panik til, at det er helt okay, at min krop reagerer, som den gør, og det kræver forståelse, før man kan handle på det. Forløbets indhold er i høj grad rettet mod forståelse og redskaber til hjælp til selvhjælp, når man mentalt er i ubalance, fortæller Eva Hansen.
Indsatsen ’Ha’ det godt’ tilbydes patienter med let eller moderat depression, og målgruppen er borgere, der er sygemeldte og henvist til et mestringsforløb via jobcentret.
Træning og Forebyggelse tilbyder også sundhedssamtaler, som er individuel rådgivning om og redskaber til at håndtere en hverdag med stress eller let til moderat depression. Formålet er at få en bedre mental sundhed og balance i hverdagen.
Den nyligt observerede pukkelhval, der blev spottet ved Dokk1 i Aarhus og senere i Lillebælt, giver os en unik mulighed for at dykke ned i hvalernes fascinerende verden. Med denne begivenhed i fokus har vi talt med den anerkendte hval-ekspert Carl Kinze, der har bidraget med sit ekspertise og indsigter i dette fænomen.
Pukkelhvalens ankomst til Lillebælt mandag formiddag er blevet det seneste samtaleemne blandt lokale og besøgende. De spektakulære observationer af den majestætiske hval har skabt en stor interesse og en følelse af begejstring i området. Både fastboende og turister strømmede til kystlinjen i håbet om at få et glimt af dette storslåede pattedyr.
– Det er især populært i Lillebælt, hvilket tyder på, at dette kan være en typisk rute de tager, begynder Kinze, idet han kommenterer på hvalens seneste bevægelser.
Han lægger også vægt på, at hvalen, ud fra dets udseende, tyder på at være et ungt individ.
– Muligvis et der endnu ikke har haft mange oplevelser i livet, siger han.
Den stigende forekomst af disse fantastiske dyr i danske farvande er noget, Kinze har bemærket og studeret.
– Bestanden af disse dyr er i vækst, og vi forventer, at deres naturlige udbredelsesområde gradvist vil spredes til nye områder, også i Danmark, forklarer Carl Kinze.
På trods af modstanden fra visse sider, anser han dette som et spændende fænomen, der fortjener opmærksomhed.
Kinze har gennem årene indsamlet data om hvaler fra Østersøen og andre danske farvande.
– Vores teori er, at de søger mod områder med mange farver, som de kan orientere sig ud fra, og som er nemme at se, siger han, mens han fremhæver Lillebælt som et særlig attraktivt område for hvaler.
Kinze påpeger dog, at vi ikke nødvendigvis skal bekymre os, når vi ser hvaler hyppigere.
– Det betyder ikke nødvendigvis, at de er syge. Tværtimod, det viser at de trives i vores farvande, siger han.
Hans forskerteam har gjort en stor indsats for at spore hvalernes bevægelser, både for unge og voksne individer.
– For at gøre dette, har vi brugt tydelige kendetegn og identifikationer for at kunne følge dem på deres ‘grand tour’, som jeg kalder det. De rejser fra det danske farvand, gennem Øresund og tilbage igen, i en rundrejse, forklarer han.
For at udvide vores forståelse for disse majestætiske dyr, opfordrer Kinze alle, der observerer hvaler, til at dele deres observationer og billeder.
– Det kan enten være via vores Facebook-gruppe, eller ved at sende os en e-mail. På den måde kan vi blive klogere på disse dyrs adfærd og bevægelser, opfordrer han.
Pukkelhvalen er en af de mest kendte hvalarter, der er kendt for sin imponerende størrelse og unikke adfærd. Voksne individer kan nå en længde på mellem 12 og 16 meter og veje op til 36 tons, med hunnerne generelt værende lidt større end hannerne. Pukkelhvalen er let at genkende på sin karakteristiske pukkel, når den dykker, og de langstrakte forfinner, der kan være op til en tredjedel af dens samlede kropslængde. Overfladen er for det meste sort, mens bugen og undersiden af finnerne er hvide. Pukkelhvaler er kendt for deres komplekse sangmønstre, der kan vare i flere timer, og deres imponerende spring ud af vandet. Disse havpattedyr er filterfødere, der lever af små organismer som krill og småfisk, og de anvender en teknik kaldet ‘boblenet-fodring’ til at fange deres bytte. Pukkelhvaler vandrer årligt tusindvis af kilometer mellem deres fødepladser i polarområderne og deres parrings- og fødeområder i tropiske og subtropiske vande.
Otte ud af 12 kommuner i Syd- og Sønderjylland tager mellem 700 og tæt på 900 kroner per time, de bruger på at sagsbehandle en byggetilladelse til en tilbygning, et parcelhus eller en lagerhal. Billund og Fredericia derimod sagsbehandler byggetilladelserne uden beregning. Høje timepriser stiller krav om en effektiv sagsbehandling med korte ventetider, mener DI Byggeri Sydjylland.
I Vejen koster det 617 kroner per time kommunen bruger på at sagsbehandle en byggetilladelse til fx et nyt parcelhus, et kontordomicil eller en tilbygning. Hvis byggeriet derimod ligger på Fanø eller i Kolding, er timeprisen henholdsvis 877 og 832 kroner per time.
Det viser en ny opgørelse fra DI Byggeri.
– Det giver altid stof til eftertanke, når der er store forskelle mellem kommunerne. For mens Vejen har den laveste timepris i Sydjylland, så har de også den mest effektive service med en gennemsnitlig ventetid på i gennemsnit kun 13 dage. Fanø derimod har den højeste pris og den længste ventetid på i gennemsnit 128 dage. Det fortæller noget om, hvor effektiv en service kommunerne yder på det her område, og her kan jeg kun opfordre kommunerne til at dele erfaringer med hinanden, siger formand for DI Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen og tilføjer:
– Det er vigtigt at have for øje, at kommunerne ikke må tjene penge på sagsbehandlingen, men højst må opkræve et beløb svarende til udgifterne ved udstedelsen af den enkelte byggetilladelse. Og da kommunerne sagsbehandler efter den samme lovgivning, er det da bemærkelsesværdigt, at der kan være en forskel på op til 260 kroner per time.
I Aabenraa, Vejle, Tønder og Sønderborg ligger timeprisen på mellem 700 og 800 kroner. I Esbjerg, Fanø, Haderslev og Kolding ligger timeprisen på mellem 800 og 877 kroner.
– Det er timepriser, der ligger i den høje ende, og det er helt i orden. Men det stiller krav til en høj service med korte ventetider, siger formand Michael Mathiesen, DI Byggeri Sydjylland.
Sønderborg har tidligere sagsbehandlet uden beregning, men har nu indført en timepris på 725 kroner.
– Det vigtigste for både de virksomheder, der lever af at bygge, og for de familier, virksomheder og andre, der skal have bygget, er at sagsbehandlingen er effektiv og ventetiden kort. Her ligger Sønderborg acceptabelt med en gennemsnitlig ventetid på 35 dage. Derfor er det også helt fint at nogle kommuner vælger at opkræve et gebyr for den service, som de yder, siger Michael Mathiesen, DI Byggeri Sydjylland.
Billund og Fredericia derimod sagsbehandler byggetilladelserne uden beregning. Mens der er hurtig ekspedition med en gennemsnitlig ventetid på kun 18 dage i Billund, er den gennemsnitlige ventetid i Fredericia på 108 dage.
Selvom servicen er gratis, så går det ikke at have ventetider på over 100 dage. Det gælder uanset om det er gratis eller koster noget, og heldigvis er Fredericia i gang med at gøre noget ved ventetiden. Billund til gengæld viser vejen med kort ventetid, og jeg kan kun opfordre til at se på, hvordan de løser opgaven, lyder det fra Michael Mathiesen.
Flere borgere har kontaktet AVISEN med rapporter om en hval, der er blevet spottet i Lillebælt. Observationerne, der strækker de seneste par timer, har sat gang i spekulationerne om, hvilken type hval der har fundet vej til Lillebælt. Hvalekspert oplyser, at der er tale om en pukkelhval.
Hvaler er ikke almindeligt set i disse vande, og nyheden om det mystiske pattedyr har fanget mange menneskers interesse.
Hvalekspert Carl Kinze oplyser til AVISEN, at der er tale om en pukkelhval, der senest har været i Aarhus.
– Bestanden af disse dyr er i vækst, og vi forventer, at deres naturlige udbredelsesområde gradvist vil spredes til nye områder, også i Danmark. På trods af modstanden fra nogle sider, er dette et interessant fænomen, der fortjener vores opmærksomhed, siger Kinze og fortsætter:
– Vi har indsamlet data om disse dyr fra Østersøen og andre danske farvande, der går tilbage mange år i tiden. Vores teori er, at de søger mod områder med mange farver, som de kan orientere sig ud fra, og som er nemme at se.
Fakta om pukkelhvaler:
Pukkelhvalen er let at genkende på sin store størrelse, dens langstrakte forfinner (som kan være op til en tredjedel af dens samlede kropslængde), samt den karakteristiske pukkel, den danner, når den dykker. Dens overflade er for det meste sort, men dens bug og underside af finnerne er hvid.
Voksne pukkelhvaler kan nå en længde på mellem 12 og 16 meter, og de kan veje op til 36 tons. Hunner er generelt lidt større end hanner. Pukkelhvalens hoved er dækket af knuder kaldet tuberkler, som hver især indeholder et enkelt hår.
Pukkelhvalen er kendt for sine imponerende spring og sine komplekse sangmønstre, som kan vare i flere timer. Sangene er unikke for hver pukkelhvalgruppe og kan ændres over tid.
Pukkelhvaler er generelt ikke særlig sociale, medmindre de parer sig eller er mødre med kalve. Men de kan samles i løst forbundne grupper på op til 20 individer på deres fødepladser.
Pukkelhvaler er filterfødere, hvilket betyder, at de lever af små organismer som krill og småfisk. De bruger en teknik kaldet ‘boblenet-fodring’, hvor de cirkler rundt om et stort antal byttedyr, mens de udsender luftbobler, der fanger byttet i et ‘net’. De svømmer derefter op gennem ‘nettet’ med åben mund og filtrerer byttet fra vandet.
Pukkelhvaler findes i oceaner over hele verden. De vandrer årligt tusindvis af kilometer mellem deres fødepladser i polarområderne og deres parings- og fødeområder i tropiske og subtropiske vande.
Pukkelhvalen var tidligere et mål for kommerciel hvalfangst, hvilket førte til et stort fald i deres globale befolkning. Siden et internationalt forbud mod hvalfangst trådte i kraft i 1966, har deres antal dog vist tegn på opsving. I dag er de største trusler mod pukkelhvalen kommerciel skibsfart, havforurening, indvikling i fiskeredskaber og klimaforandringer.
En 27-årig mand fra Middelfart Kommune er blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og restaurationsloven. Hændelsen fandt sted søndag aften klokken 21:22 på Havnegade i Middelfart.
Ifølge Fyns Politi opførte manden sig i beruset tilstand på en måde, der var til gene for den offentlige orden. Han befandt sig mellem biler og sparkede og råbte efter disse, hvilket forstyrrede den offentlige ro og orden.
Fyns Politi har fået indleveret et større kontantbeløb. Pengene er formodentlig blevet tabt i Odense.
Kontantbeløbet er blevet indleveret til Fyns Politi den 17. juli 2023, og er fundet i bydelen Bolbro fredag den 14. juli 2023.
Hvis du har tabt et større kontantbeløb, kan du rette henvendelse til Fyns Politis Hittegodskontor via telefon 114 eller møde op i åbningstiden på Thulevej 27 i Odense NV.
Statsminister Mette Frederiksen deltager den 17.-18. juli i topmøde i Bruxelles mellem EU og Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC).
Fokus for mødet vil være samarbejdet mellem de to regioner, herunder handel og grønne investeringer. Også den globale sikkerhedspolitiske situation og krigen i Ukraine vil være på dagsordenen.
– Verden står over for store udfordringer. Klimakrise. Forsyningskrise. Ruslands krig i Ukraine, som har vidtrækkende konsekvenser. Det kræver ligeværdige partnerskaber på tværs af kontinenter. Vi skal udvikle grønne løsninger og skabe en mere sikker verden sammen. Her er det afgørende, at vi har et tæt samarbejde med landene i Latinamerika og Caribien, siger statsminister Mette Frederiksen.
Det seneste møde mellem stats- og regeringsledere fra EU og CELAC var i 2015.
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, skal fra den 1. august 2023 indgå i ledelsesteamet under WHOs generaldirektør, etiopieren Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus. Han tiltræder en stilling som seniorrådgiver for generaldirektøren med ansvar for den organisatoriske reform af WHO og stopper samtidigt som direktør for Sundhedsstyrelsen.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har eksisteret siden 1958 med Danmark som stiftende medlem. I dag er 197 lande medlemmer af WHO, og organisationen har ca. 7.000 ansatte, hvoraf ca. en tredjedel arbejder i hovedkontoret i Geneve. Resten af WHOs medarbejdere er fordelt på ca. 150 landekontorer, seks regionale kontorer, samt en række specialiserede kontorer i forskellige lande.
WHOs organisatoriske reformproces blev igangsat i 2017 og er en af de mest ambitiøse i organisationens historie. Målet er en mere strømlinet og effektiv organisation, der på tværs af alle geografiske lokaliteter skal sikre målbar effekt på folkesundheden af WHOs indsatser.
– Danmark er en af de store bidragsydere til WHO, og vi har været en stærk fortaler for en organisatorisk reform i WHO. I disse år er WHOs ledende rolle på den globale sundhedsdagsorden mere vigtig end nogensinde. Jeg er meget stolt over, at Dr. Tedros har bedt mig stå i spidsen for det fortsatte arbejde med den organisatoriske reform på tværs af hele organisationen. Som så meget andet har det ligget lidt i læ af Covid-19 indsatsen, men nu er der et stort momentum for at komme videre. Det glæder jeg mig meget til at bidrage til, siger Søren Brostrøm.
Søren Brostrøm har som direktør for Sundhedsstyrelsen repræsenteret Danmark i WHOs besluttende organer og haft en række tillidshverv i WHO. Han var bl.a. formand for bestyrelsen i WHOs Europaregion i 2019-2020, og han har siden 2021 været medlem i WHOs globale bestyrelse. Ved ansættelsen i WHOs hovedkvarter fratræder han disse tillidshverv.
Søren Brostrøm flytter til Geneve i slutningen af juli og starter i WHO den 1. august 2023. Han fortsætter som formand for Robusthedskommissionen, der forventes at aflevere sine anbefalinger i slutningen af august.
Jonas Egebart tiltræder som Sundhedsstyrelsens direktør den 15. august, og i den mellemliggende periode konstitueres vicedirektør Steen Dalsgård Jespersen.
