Indbrud, hærværk og glatføre-uheld præger døgnrapporten på Fyn

0
Indbrud, hærværk og glatføre-uheld præger døgnrapporten på Fyn

Fyns Politi har fredag morgen offentliggjort døgnrapporten for den 8. januar 2026. Den viser et døgn med flere indbrud, tilfælde af hærværk, sager om kørsel under påvirkning – samt et alvorligt færdselsuheld i glat føre.

I Middelfart Kommune blev der torsdag aften klokken 19.13 anmeldt indbrud på Tingløkken i Nørre-Åby. Gerningspersonen skaffede sig adgang via en dør, men der er umiddelbart ikke stjålet noget.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der anmeldt hærværk mod en bil på Chr. D. Ixs Vej i Faaborg, hvor et dørhåndtag blev revet af og fundet kort fra bilen. Senere på dagen blev en 34-årig mand i Kværndrup sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer i forbindelse med en visitation på Banepladsen.

Et af døgnets mest alvorlige uheld skete i Nyborg Kommune på Åskovvej. En bilist mistede herredømmet i glat føre i en kurve, gled over i modsatte kørebane og påkørte en modkørende bil. Den påkørte bil endte på en mark, mens den anden bil rullede rundt og endte på taget efter at have ramt en hæk. Der skete ingen personskade, men der er tale om betydelige materielle skader.

Odense fylder også markant i døgnrapporten. På Langløkken i Odense SØ blev der anmeldt indbrud via et opbrudt vindue, mens der på Vestergade i Odense C opstod en voldsom episode i forbindelse med et butikstyveri. En vagt fra Magasin forsøgte at tilbageholde en butikstyv, som havde stjålet to parfumer, men blev slået på underarmen og truet, før gerningspersonen løb fra stedet. Overvågning fra butikken er sikret.

Derudover er der anmeldt flere tilfælde af hærværk mod biler i Odense samt en række sager om kørsel under påvirkning af spiritus eller euforiserende stoffer på blandt andet Åsumvej, Otterupvej og Tarupvej.

I Nordfyns Kommune blev der anmeldt forsøg på indbrud på Egensevej i Otterup, hvor et vindue var forsøgt brudt op med en skruetrækker.

Endelig er der i Tranekær på Langeland anmeldt indbrud på Søndergade. Her blev der stjålet blandt andet et porcelænsfad, en keramisk lysestage og smykker efter indstigning via et opbrudt vindue.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport fredag morgen den 8. januar 2026.

Sct. Knudsborg vender tilbage med ny reunion: »Det var fuldt hus – og det håber vi på igen«

Sct. Knudsborg vender tilbage med ny reunion: »Det var fuldt hus – og det håber vi på igen«

EVENTS. Der var fuldt hus, lange køer og gensynsglæde, da det legendariske værtshus Sct. Knudsborg i maj sidste år blev genoplivet for første gang i årtier. Nu gentages succesen.

Den 30. januar 2026 inviteres tidligere stamgæster, ansatte og venner af Sct. Knudsborg igen til en aften, hvor minderne får frit spil, når dørene åbner på AHA Livestage i Købmagergade. Arrangementet kommer efter utallige henvendelser fra publikum, der ønskede en gentagelse af den første reunion.

»Der var rigtig gang i Fredericia dengang, og Sct. Knudsborg var et sted, hvor alle mennesker mødtes,« fortæller Palle Dahl, der er blandt kræfterne bag arrangementet.

Den første reunion i maj 2025 blev hurtigt udsolgt. Omkring 300 gæster var meldt til, men aftenen endte med fuldt hus og endnu flere på venteliste. »Folk var 70-80 år gamle, og de stod simpelthen i kø for at komme ind. Det havde vi slet ikke regnet med i den grad,« siger han. Netop den opbakning blev afgørende for, at arrangementet nu gentages. »Det er kun på grund af utallige opfordringer, især fra de ældre borgere i byen, at vi laver det igen,« forklarer han.

Aftenen bliver igen båret af nostalgien. Jens Ø er tilbage som konferencier med sange og fortællinger fra Knudsborgs storhedstid og det lune overskud, mange forbinder med stedet. Denne gang får han musikalsk selskab af ABBA Tribute – Back to Waterloo, der med et repertoire af klassikere sætter lyd på minderne og sender publikum tilbage til en tid, hvor dansegulvet var fyldt, og musikken spillede sent.

Men ifølge Palle Dahl er det ikke kun musikken, der trækker. »Det handler også om snakken med de gamle kendinge fra dengang. Mange af dem, der arbejdede der, er også med igen, blandt andet bag baren. Det er den gamle garde, der banker det hele på benene,« siger han.

Han beskriver Sct. Knudsborg som mere end et værtshus – et samlingspunkt i byen, hvor arbejdere, soldater, unge og ældre mødtes, hvor aftenerne trak ud, og hvor man kendte hinanden på tværs af alder og baggrund. Det er netop den fælles hukommelse, arrangørerne nu ønsker at vække til live igen. »Jeg har selv været ansat dernede, så jeg kender stedet indefra. Det er nogle dage siden, men minderne sidder stadig fast,« siger han med et grin.

Flere af de personer, der var tilknyttet Sct. Knudsborg dengang, er igen involveret, både i baren og i afviklingen, og arrangørerne satser endnu en gang på fuldt hus. »Hvis det kommer, så kommer vi igen. Vi går efter samme stemning og samme opbakning som sidst,« lyder det.

Arrangementet finder sted fredag den 30. januar 2026.

Snefygning lammer dele af den kollektive trafik i Middelfart

Snefygning lammer dele af den kollektive trafik i Middelfart

Kraftig snefygning skaber fredag eftermiddag betydelige udfordringer for den kollektive trafik i Middelfart Kommune. Flere lokale busruter er enten omlagt eller helt indstillet på dele af strækningerne, og kommunen advarer om, at situationen kan ændre sig hurtigt i takt med vindens retning og styrke.

Ifølge Trafik- og vejafdelingen er det især snefygning – ikke mængden af ny sne i sig selv – der skaber problemerne. Sneen blæser ind over vejbanerne og gør det vanskeligt for busser at komme sikkert frem, særligt på åbne strækninger uden læ.

Allerede tidligt på eftermiddagen har FynBus meldt ud, at flere lokalruter ikke kan køre deres normale ruter. På enkelte strækninger er driften helt indstillet, mens andre steder køres der med midlertidige omlægninger.

Flere ruter berørt – flere kan komme til

I øjeblikket er der ændringer på ruterne 361, 362, 363, 371, 373 og 405. Kommunen understreger dog, at listen ikke nødvendigvis er udtømmende.

»Afhængigt af vindstyrke og vindretning kan der komme flere ændringer i løbet af eftermiddagen,« oplyser Trafik- og vejafdelingen.

Det betyder, at både pendlere, skoleelever og øvrige borgere skal være forberedte på forsinkelser, aflysninger eller alternative ruter. Kommunen anbefaler derfor, at man løbende holder sig opdateret via FynBus’ trafikinfo, hvor ændringer meldes ud i takt med udviklingen.

Skoler informeret via Aula

Snefygningen har også konsekvenser for skoletransporten. Middelfart Kommune har sendt besked ud via Aula til de skoler, der har ruter berørt af vejrsituationen.

Formålet er at sikre, at både skoler og forældre hurtigt får besked, hvis skolebusser ikke kan køre som planlagt. Kommunen opfordrer samtidig til forståelse for situationen, da sikkerheden for både passagerer og chauffører har højeste prioritet.

Beredskab under pres

Situationen illustrerer, hvordan vintervejr fortsat kan udfordre den lokale infrastruktur – også i en kommune, hvor vinterberedskabet er rutineret. Snefygning er notorisk vanskelig at håndtere, fordi rydning og saltning ofte kun har kortvarig effekt, når vinden fortsætter med at blæse sneen tilbage på vejene.

For den kollektive trafik betyder det, at planlægning hurtigt må justeres, og at chauffører i nogle tilfælde må vende om eller springe stoppesteder over for at undgå farlige situationer.

»Skulle der være spørgsmål til omlægning af lokalruter på grund af snefygning, kan Trafik- og vejafdelingen kontaktes,« oplyser kommunen og henviser til telefonnummeret 88 88 48 03.

Konsekvenser for borgere

For borgere betyder situationen øget usikkerhed – særligt for dem, der er afhængige af kollektiv trafik for at komme på arbejde, i skole eller til aftaler. For lokale virksomheder kan forsinkelser og aflysninger også få betydning, hvis medarbejdere har svært ved at møde ind til tiden.

Samtidig peger situationen på en bredere udfordring: Klimatiske udsving og mere ekstremt vintervejr kan i stigende grad presse både trafiksystemer og kommunale beredskaber. Det stiller krav til fleksible løsninger, hurtig kommunikation og løbende investeringer i både materiel og information til borgerne.

Sne, is og uheld skaber farlig morgen på vejene

0
Sne, is og uheld skaber farlig morgen på vejene

Fredag morgen er store dele af vejnettet ramt af vinterføre, uheld og kraftig blæst. Ifølge Vejdirektoratet er der fortsat sne- og isglatte veje flere steder, og bilister møder både spærrede spor og forlænget rejsetid.

På E45 mellem Haderslev og Kolding er der sket uheld, hvor højre spor er spærret. Det har skabt kø, og rejsetiden er forlænget med op til 30 minutter på strækningen. Normal trafik forventes først i løbet af morgenen.

Også E20 mellem Kolding og Fredericia er ramt. Her er venstre spor spærret efter uheld, og trafikken afvikles med nedsat hastighed og kødannelse i morgentimerne.

Samtidig advarer Vejdirektoratet om kraftig blæst på Vejlefjordbroen, hvor vindfølsomme køretøjer frarådes at passere. Vinden forventes først at aftage senere.

Der er desuden udsendt en særmelding om fortsat snevejr og snefygning. Det kan give store forskelle i vejforholdene – også over korte afstande – og især åbne strækninger er udsatte.

Bilister opfordres til at sætte farten ned, holde ekstra god afstand og overveje, om turen kan udskydes, indtil forholdene forbedres.

Tænk dig om før du kører ud fredag – risiko for snefygning og lukkede veje

0
Tænk dig om før du kører ud fredag – risiko for snefygning og lukkede veje

Politiet opfordrer sammen med de øvrige beredskaber borgerne til at udvise ekstra agtpågivenhed, hvis man planlægger at bevæge sig ud i trafikken fredag. Årsagen er, at DMI varsler risiko for sne og kraftig snefygning fra fredag morgen klokken 06.00 og frem til lørdag middag.

Ifølge de aktuelle vejrprognoser kan vintervejret ramme fremkommeligheden på vejene i både Fyns, Syd- og Sønderjyllands samt Sydøstjyllands politikredse. Snefygning kan betyde, at veje pludseligt bliver ufremkommelige eller må lukkes.

»Vi beder om, at man tænker sig om en ekstra gang og forbereder sig, hvis man skal ud i trafikken fredag. Selvom det måske ikke sner lige der, hvor man befinder sig, er det en god idé at tjekke vejr- og trafiksituationen der, hvor man skal hen – og også hvordan vejret ser ud, når man skal retur,« siger politiinspektør Christian Rasmussen fra Fyns Politi.

Han understreger, at man kan risikere, at veje bliver lukket som følge af snefygning, også selvom forholdene virker acceptable ved afrejse.

Den lokale beredskabsstab har i samarbejde med andre myndigheder forberedt indsatsen de seneste dage og mødes tidligt fredag morgen for at følge udviklingen tæt.

»Sammen med de øvrige relevante myndigheder følger vi situationen og melder løbende ud, hvis vejrprognoserne ændrer sig og giver anledning til yderligere lokale anbefalinger. Vi opfordrer alle til at bruge fornuften og følge rådene om forberedelse og forsigtig kørsel,« siger Christian Rasmussen.

Gode råd fra politiet og beredskabet:

  • Overvej, om det er nødvendigt at være ude, når vintervejret er værst.
  • Skal du køre bil, så sørg for varmt tøj, strøm på telefonen og eventuelt en skovl, så du kan grave dig fri.
  • Vær opmærksom på, at det kan være glat og ufremkommeligt – også hvis du færdes til fods eller på cykel. Husk cykelhjelmen.
  • Sænk farten og hold ekstra god afstand til forankørende.
  • Sigtbarheden kan være kraftigt nedsat – kør efter forholdene.

Kommune forklarer snerydning efter borgerkritik: »Vi følger vinterregulativet«

0
Kommune forklarer snerydning efter borgerkritik: »Vi følger vinterregulativet«

Da sneen lagde sig i tykke lag over Fredericia i begyndelsen af januar, fulgte også utrygheden. Flere borgere henvendte sig til AVISEN med oplevelser af veje dækket af 20–30 centimeter sne, hvor saltbiler kørte uden at benytte sneplovene – også på skoleveje og større indfaldsstrækninger.

Bekymringerne gik især på manglende vejgreb ved lave hastigheder, sammenkørt sne og tydelige forskelle i snerydningsniveau mellem Fredericia og nabokommunerne. Flere pegede desuden på situationer, hvor fortove og cykelstier var ryddet, mens selve kørebanen fortsat var dækket af et tykt snelag.

AVISEN har derfor spurgt Fredericia Kommune, hvordan snerydningen prioriteres ved kraftige snefald. Kommunens svar gives af Bo Christiansen, chef for Ejendomme, Drift og Service.

»Vi følger vinterregulativet og den politisk vedtagne klassificering af veje og stier,« siger han.

Hvornår ryddes der – og hvornår saltes der?

Ifølge Fredericia Kommunes vinterregulativ igangsættes mekanisk snerydning som udgangspunkt ved mere end 5 cm sne på klasse 1-veje og 5–8 cm på klasse 2-veje. Cykelstier ryddes typisk ved omkring 5 cm sne.

Alligevel har flere borgere oplevet, at der blev saltet oven på et tykt snelag – uden at sneen først blev fjernet mekanisk. Det kan ifølge Bo Christiansen have en faglig forklaring.

»Salt sænker frysepunktet for vand og kan derfor have effekt, særligt ved temperaturer omkring frysepunktet. Derfor kan saltning også bruges, selvom sneen ikke er fjernet først,« forklarer han.

Han understreger samtidig, at præventiv saltning kun foretages på de mest trafikerede strækninger, og at meget fastkørt sne og is kan kræve gentagen indsats – eventuelt også med grus ved lave temperaturer.

Skoleveje ryddes ikke særskilt

En særlig bekymring har handlet om skoleveje, hvor sneen ifølge flere henvendelser ikke blev ryddet mekanisk, selv under kraftigt snefald.

Her forklarer Bo Christiansen, at skoleveje ikke har en særskilt prioritet, men følger den vejklasse, de er normeret til.

»Skoleveje prioriteres som den klasse, de er indplaceret i. Får vi meldinger om særligt uhensigtsmæssige strækninger, vil vintervagten altid lave en konkret vurdering,« siger han.

Kommunen peger samtidig på, at trafikanter har et ansvar.

»Man skal altid køre efter forholdene – især ved glat føre.«

Vestre Ringvej: To udkald på én dag

Flere borgere har konkret peget på Vestre Ringvej – forlængelsen af motortrafikvejen fra Vejle – hvor der ifølge henvendelser lå omkring 20 cm sne uden mekanisk rydning.

Ifølge Bo Christiansen var strækningen dog omfattet af vinterindsats den 7. januar 2026 med to udkald:

  • Kl. 02.52–08.00
  • Kl. 11.08–22.00, hvor vejen blev gennemkørt to gange

»Der har været indsats på strækningen den dag,« siger han.

Forskelle ved kommunegrænsen

Nogle borgere har bemærket tydelige forskelle i snerydningsniveau, når man krydsede kommunegrænsen – eksempelvis mellem Fredericia og Vejle.

Ifølge Bo Christiansen sker der dog koordinering på tværs af kommunerne.

»Vi samarbejder med Vejle, Kolding og Middelfart om klassificeringen af de store veje. Vi tager strækninger for dem, og de tager strækninger for os,« siger han.

Hvorfor kører saltbiler uden at rydde?

En tilbagevendende frustration har været saltbiler med blink, der kørte gennem byen uden at salte eller pløje.

Her peger Bo Christiansen på en praktisk forklaring.

»I nogle tilfælde har vognene været på vej til deres egen rute et andet sted og har derfor ikke været i drift på den pågældende vej. Blink og advarselslys kan dog give indtryk af, at der arbejdes aktivt på strækningen,« siger han.

Evalueres indsatsen?

Ifølge Bo Christiansen evaluerer kommunen løbende vinterindsatsen – ofte dagligt. De seneste snefald har dog ikke givet anledning til ændringer i procedurer eller prioriteringer.

»Vi evaluerer altid vores udkald, men det har ikke givet anledning til ændringer på nuværende tidspunkt,« siger han.

For borgerne ændrer det ikke nødvendigvis oplevelsen af glatte veje og utrygge forhold – særligt på skoleveje og større indfaldsstrækninger. Men kommunens svar giver et indblik i de prioriteringer og faglige vurderinger, der ligger bag den vinterindsats, mange oplever helt tæt på i hverdagen.

Kloakmessen vender tilbage med rekordstor opbakning i Fredericia

0
Kloakmessen vender tilbage med rekordstor opbakning i Fredericia

BUSINESS. Om få uger bliver Fredericia igen samlingspunkt for kloakbranchen, når Kloakmessen 2026 løber af stablen i MESSE C. Den 29. og 30. januar samles flere tusinde fagfolk til den hidtil største udgave af messen, hvor interessen allerede har meldt sig markant med fuldt udsolgt udstillerareal.

I alt 179 udstillere står klar til to intensive dage, hvor kloakmestre, rørlæggere, entreprenører, forsyninger, rådgivere og andre fagfolk kan få indblik i nye produkter og løsninger inden for klimasikring, spildevand og infrastruktur. Messen danner samtidig ramme om faglige drøftelser og netværk på tværs af branchen.

Blandt de faste deltagere er Grundfos, som igen i år prioriterer Kloakmessen højt. Ifølge salgschef Per Schou Hansen er messen et naturligt mødested for virksomheden.

»Jeg kan faktisk ikke huske, vi ikke har været med på Kloakmessen. Den er prioriteret højt hos os, fordi vi bevæger os meget i det, vi kalder below ground-segmentet. Her er Kloakmessen et uomgængeligt aktiv for os,« siger han.

Grundfos’ deltagelse tager udgangspunkt i de udfordringer, kloakbranchen i stigende grad møder i forhold til spildevand, grundvand og mere ekstremt vejr. Ifølge Per Schou Hansen handler det om at være med til at finde løsninger, der kan beskytte bygninger og infrastruktur mod oversvømmelser.

»Vi kan ikke undgå ekstreme vejrforhold, men vi kan være med til at beskytte os mod dem. Det er det perspektiv, vi kommer med, når vi møder branchen i Fredericia,« siger han.

Et centralt indslag på messen bliver igen DM i Kloakarbejde, som i år er rykket ind midt i halområdet. Det ser Grundfos som et naturligt samlingspunkt under messen.

»Det er en superfin aktivitet midt i messen. Når DM bliver placeret centralt i hallen, tror jeg, det bliver et naturligt samlingspunkt med endnu mere liv omkring sig,« siger Per Schou Hansen.

Grundfos er igen sponsor for konkurrencen, hvilket ifølge salgschefen hænger tæt sammen med ønsket om at bakke op om faglighed og uddannelse i branchen.

»Vi ser os selv som en del af branchen, og vi synes, at vi alle har et ansvar for at tiltrække nye, dygtige unge mennesker til faget. At synliggøre og støtte uddannelse og faglighed er noget, vi prioriterer,« siger han.

Med udsolgt udstillerareal og et stærkt fagligt program ser Grundfos frem til to travle messedage.

»Vi er fem mand, der møder op med høje forventninger om gode, konstruktive dialoger om de løsninger, vi kan bidrage med. Det handler både om at møde kendte kunder, og om at skabe relationer til nye og vi glæder os meget,« siger Per Schou Hansen.

Kloakmessen 2026 finder sted den 29. og 30. januar i MESSE C Fredericia og arrangeres af MESSE C i samarbejde med Danske Kloakmestre.

I 125 år har Strib Skole været byens samlingspunkt: »Vi trives i de store fællesskaber«

I 125 år har Strib Skole været byens samlingspunkt: »Vi trives i de store fællesskaber«

JUBILÆUM. Der er dage, hvor en skole ikke bare er en skole. Hvor klasseværelser, gange og haller løftes ud af hverdagen og bliver til noget større. Sådan en dag er torsdag den 8. januar, hvor Strib Skole fylder 125 år – midt i Strib, midt i historien og midt i det fællesskab, som generation efter generation har været en del af.

Jubilæet er ikke samlet i én enkelt markering, men strakt ud over tre festdage, hvor skolen er sammen på tværs af alder og årgange. Det har været et bevidst valg, fortæller skoleleder Marianne Nielsen. »Altså, vi har tre festdage. Og i går der dansede vi, og vi sang, og så har vi været ude i nogle forskellige værksteder, hvor indskolingen og mellemtrinseleverne og udskolingen har fulgtes ad,« siger hun.

Onsdagens program var bygget op netop om det møde på tværs. Eleverne blev blandet og sendt ud i tre forskellige værksteder, hvor aktiviteterne varierede, men fællesskabet var fællesnævneren. Ét sted blev der sunget sammen med gæstelæreren Anders Møller, et andet sted dansede eleverne folkedans. Midt i aktiviteterne satte alle elever også et mere varigt præg på jubilæet. Hver elev lavede et blad, som nu er sat på et fællesskabstræ – et samlet billede på fejringen, hvor alle bidrag er synlige. »Alle eleverne har lavet et blad, som skal sættes på et fællesskabstræ. Det er et synligt tegn på, at vi har den her 125 års fejring,« siger Marianne Nielsen.

Torsdag morgen blev tråden samlet op. Hele skolen var samlet i hallen, og det, eleverne havde arbejdet med dagen før, blev løftet ind i et fælles rum. Sangene vendte tilbage – denne gang sunget af alle og til alle. »Her til morgen har vi været samlet nede i hallen, hvor vi har sunget de sange for og med hinanden, som vi sang med Anders Møller i går,« fortæller hun.

Senere på dagen fik jubilæet endnu et lag. Allerede i efteråret har 5.B plantet en lommeskov sammen med en organisation, der arbejder med bæredygtighed. I forlængelse af det blev der torsdag gravet en tidskapsel ned, med små spor af den tid, skolen står i nu. »En fysisk tidskapsel med ting, der viser noget om, hvad det er for en tid, vi er i. Og den har vi så gravet ned i dag,« siger skolelederen. Indholdet er bevidst hverdagsnært. Der er blandt andet lagt oplysninger om hverdagsliv og en QR-kode til en podcast, der er lavet i anledning af jubilæet. Tidskapslen skal først graves op igen, når skolen fylder 150 år.

Torsdag blev også dagen, hvor skolen åbnede dørene for lokalområdet. Et åbent hus, hvor jubilæet blev delt med både tidligere elever, forældre og dem, der har deres daglige gang på skolen. Dagen gav plads til både fejring og eftertanke – til sang, taler og minder, der fik lov at blive hængende. »Der har vi sunget fødselsdagssang, og jeg har holdt en tale, og vores formand fra elevrådet har holdt en meget, meget fin tale,« fortæller Marianne Nielsen.

8. årgang havde i den anledning lavet en udstilling om udviklingen på Strib Skole og i Strib. Samtidig blev der åbnet et vindue til de seneste årtiers skoleliv, da gamle klassefotos blev fundet frem. »Vi har fundet de gamle klassefotos frem fra afgangseleverne tilbage til 1984 og så op til 2025,« siger hun, og fortæller, at mange kunne genkende både ansigter og minder fra deres egen skoletid.

    Gæsterne fik også mulighed for selv at sætte ord på deres relation til skolen. I et værksted kunne man skrive små hilsner, som en nutidig mindeopsamling, hvor sporene fra dagen blev samlet.

    Fredag morgen rykker jubilæet ud i byen. Med lanterner i hænderne bevæger eleverne sig ud på tre ruter i et lysoptog gennem Strib. Og hvis vinteren holder fast, kan den hvide sne blive et stemningsfuldt punktum for tre dages fejring. »I morgen klokken 08.10 laver vi et lanterneoptog, hvor hver elev har lavet sin egen lanterne. Så går vi ud på tre ruter rundt i Strib,« fortæller Marianne Nielsen.

    Når optoget er slut, og eleverne vender tilbage til skolen, venter det, der hører en fødselsdag til, nemlig kage, sang og tradition. »Vi skal selvfølgelig have brunsviger,« smiler hun. Derudover bliver en særlig fynsk tradition også en del af dagen, i jubilæumsåret i et helt særligt omfang. Eleverne skal lave 125 fødselsdagsraketter. »Der er steder på Fyn, hvor man har tradition for at lave fødselsdagsraketter, og dem skal vi selvfølgelig også have lavet 125 af.«

    Når man spørger til børnenes reaktion i disse dage, vender Marianne Nielsen tilbage til det, der i hendes øjne binder det hele sammen, her fællesskabet. »Noget af det, der er vigtigt for os, også i vores traditioner, er at være sammen i de her store fællesskaber,« siger hun.

    På Strib Skole bliver det fællesskab gjort konkret gennem traditionsdage og venskabsklasser, hvor relationerne rækker ud over klasselokalet, og hvor de ældste elever får ansvar for de yngste. For Marianne Nielsen er jubilæet derfor mere end tre festdage. Det er et øjeblik, hvor skolens historie bliver nærværende, ikke som noget fjernt, men som noget levende. »Når man står i sådan noget her, bliver man både enormt stolt og meget ydmyg. Vi er en del af en historie, og vi er med til at skrive den, men vi kan jo ikke huske så langt tilbage,« bemærker hun.

    Og netop dér, midt mellem dem der kan huske 100-årsdagen, og de børn der en dag vil opleve 200-års jubilæet, står Strib Skole i dag. »Det der med, at de faktisk spænder over 100 års historie – det er vildt,« slutter skolelederen med et stort smil.

    Kop & Kande i Middelfart ser tilbage på et godt år: »Folk har været gode til at støtte lokalt«

    Kop & Kande i Middelfart ser tilbage på et godt år: »Folk har været gode til at støtte lokalt«

    BUSINESS. Der er en særlig ro, der sænker sig i butikken, når december er pakket sammen, gavebåndene rullet op, og hverdagen så småt vender tilbage. I Kop & Kande i Middelfart er tempoet et andet nu end for bare få uger siden, men tilfredsheden over det, der gik forud, hænger stadig i luften.

    For julehandlen har været god. Rigtig god, fortæller indehaver Dorte Nielsen, der ejer butikken og har stået midt i det hele gennem årets travleste måned. »Det var et godt år,« siger hun nøgternt og uddyber, hvad det dækker over: »Vi har haft gode omsætninger, og der har været mange mennesker herinde.«

    December er højsæson i Kop & Kande. Det er her, kunderne kommer forbi med ønskelister, idéer og ofte også tvivl. Og det kunne tydeligt mærkes i år. »Det er jo vores højsæson, og vi har haft rigtig travlt. Mega travlt,« siger Dorte Nielsen og nikker mod hylderne, hvor varerne igen står pænt på plads efter uger med konstant bevægelse.

    Der er samtidig blevet pakket mange julegaver ind, også flere end normalt, og ifølge indehaveren har stemningen i butikken været, som den plejer, nemlig god og imødekommende. »Vi har altid en god stemning hernede,« siger hun. »Og humøret har været i top.« At der har været ekstra travlt i år, kan der være flere forklaringer på. Dorte Nielsen tøver med at konkludere for hårdt, men hæfter sig alligevel ved én ting. »Jeg tænker i hvert fald, at folk har været gode til at støtte lokalt,« siger hun og understreger, at det er svært at vide, om det er en egentlig tendens eller bare et sammenfald. »Men det kan man godt fremhæve.«

    Også tiden efter jul har ændret karakter i forhold til tidligere år. Bytteperioden er stadig en del af hverdagen, men fylder mindre, end den engang gjorde. »Det er jo ikke så slemt mere, efter vi har fået ønskeskyen. Og så har vi 365 dages bytteret,« forklarer hun. »Det fordeler det mere, så det ikke bliver så voldsomt lige efter jul.«

    Nu er der igen luft i kalenderen. Ikke til at læne sig tilbage, men til det praktiske arbejde, der altid følger efter en travl periode. »Nu skal vi rydde op, flytte rundt og gøre rent. Alle de ting, der skal til, så vi er klar til det kommende år.« Og det kommende år ser hun optimistisk på. »Jeg tror, det bliver et godt år,« siger hun og smiler, inden hun tilføjer »Når man har haft et godt efterår, så tænker jeg, at det ofte følges ad.«

    Midt i snakken om tal, travlhed og forberedelser vender samtalen tilbage til det, mange kunder især husker fra december: julegaverne. For hvert år er der nogle produkter, der skiller sig ud, og i år var der to, som kunderne ganske enkelt ikke kunne få nok af. »Årets julegavehit var hasselback-skæreren og Rosti-osteboksen,« fortæller Dorte Nielsen.

    Årets julegavehit hos Kop & Kande i Middelfart var blandt andet denne osteboks fra Rosti, som mange kunder valgte under julehandlen.

    Det klassiske Rosti-brand har lanceret nye produkter, og netop osteboksen ramte plet hos mange kunder. Ikke som en avanceret gadget, men som en praktisk løsning i hverdagen. »Man er jo fri for at have sin ost pakket ned i en pose. Det der med hele tiden at skulle pakke den ind – det slipper man for,« siger hun og tager boksen frem. »Og når man har en skæreost, så er den bare nem. Jeg synes, den er genial.«

    Det samme gælder hasselback-skæreren, som gjorde det let at servere de populære kartofler uden hverken snilde eller lang forberedelse. Og netop dér ligger forklaringen på, hvorfor nogle produkter bliver rene julegavehits, fortæller Dorte Nielsen. Det er de enkle løsninger, der virker i hverdagen, de ting, man hurtigt kan tage i brug, og som giver mening med det samme.

    Nu er julen lagt bag sig, og Kop & Kande i Middelfart er på vej ind i et nyt år med ro, overblik og forventning. Med den samme tilgang, som kunderne kender, handler det fortsat om god stemning, praktiske løsninger og en butik, der står klar, når hverdagen kalder igen, slutter Dorte Nielsen.

    Christian Jørgensen efterlyser ny kurs: »Det skal ikke være Fredericias DNA«

    Christian Jørgensen efterlyser ny kurs: »Det skal ikke være Fredericias DNA«

    POLITIK. Tallene er svære at komme udenom. På landsplan er andelen af borgere på offentlig forsørgelse faldet til 15,5 procent. I Fredericia ligger andelen fortsat på 22,8 procent, og er endda steget en anelse siden sidste måling. Det er en udvikling, der vækker bekymring hos byrådsmedlem Christian Jørgensen.

    »Det er jo markant. Det er både ærgerligt og bekymrende, at vi ligger så meget over landets gennemsnit,« siger han. For Christian Jørgensen bliver kontrasten mellem Fredericia og resten af landet især tydelig, når man ser på bevægelsen i tallene over tid. »Vi ser en udvikling, hvor andelen i Fredericia stiger, ganske vist marginalt, samtidig med, at andelen på landsplan falder. Det sætter det hele i perspektiv.«

    Samtidig understreger han, at tallene ikke kan stå alene. Før der drages politiske konklusioner, mener han, at det er nødvendigt at gå et spadestik dybere og se på, hvad der konkret ligger bag opgørelsen. I den sammenhæng peger han især på sammensætningen af ydelserne i Fredericia. Kommunen har både en relativt høj andel kontanthjælpsmodtagere og en arbejdsløshedsprocent, der ligger over landsgennemsnittet – noget, han finder problematisk i en kommune med et stærkt erhvervsliv og mange arbejdspladser. »Vi har for mange på kontanthjælp, og vi har også for mange arbejdsløse set i forhold til, hvor stærk en erhvervskommune vi er, og hvor mange arbejdspladser vi faktisk har.«

    Fokus på det, der kan ændres

    Netop fordi tallene viser en sammensætning, der adskiller sig fra landsgennemsnittet, er det ifølge Christian Jørgensen afgørende at skelne mellem de forhold, kommunen kan påvirke – og dem, den ikke kan. »Man kan arbejde på at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde, og man kan arbejde på at få dagpengemodtagere i arbejde. Det er dér, vi reelt kan gøre noget.« Han anerkender, at Fredericia – som mange andre kommuner – også påvirkes af sin befolkningssammensætning. Men det ændrer ikke ved, hvor det politiske fokus bør ligge. »Der hvor vi selvfølgelig skal have vores fokus, det er den sociale tunge ende. Vi har relativt for mange på kontanthjælp, og det er der, indsatsen skal ligge.«

    Samtidig peger Christian Jørgensen på, at der allerede er sket forbedringer på enkelte områder. Især samarbejdet mellem Jobcentret og erhvervslivet fremhæver han som et sted, hvor udviklingen er gået i den rigtige retning. »Hvis vi spoler lidt tilbage, var Jobcenteret meget i fokus for nogle år siden. Der synes jeg faktisk, at Jobcentrets rating og tilbagemeldinger er blevet væsentligt bedre i de senere år, også fra virksomhederne.«

    Men når han bliver spurgt, om det politiske fokus samlet set har været stort nok, er svaret ærligt. »Nej. Det er der noget, der tyder på, når tallene ser ud, som de gør.«

    Han lægger samtidig vægt på, at der ikke findes hurtige løsninger på udfordringen. »Der er jo ikke nogen snuptagsløsninger på det her. Det er det lange, seje træk. Det handler både om at løfte de mennesker, der er i systemerne, så de kan blive selvforsørgende,« siger han og tilføjer: »Og samtidig om at tænke bosætning ind i billedet.«

    Bosætning bliver dermed for Christian Jørgensen en del af det langsigtede arbejde med at ændre udviklingen. Ikke som et isoleret greb, men som et element, der skal tænkes sammen med beskæftigelsesindsatsen. Han peger på, at kommunens bosætningsstrategi også har betydning for, hvordan tallene udvikler sig over tid. »Vores bosætningsstrategi kunne måske i højere grad sigte mod at tiltrække bredere og yngre borgere,« siger han. Pointen er ifølge byrådsmedlemmet ikke, hvem der allerede bor i Fredericia, men hvordan kommunen over tid skaber rammerne for en mere balanceret befolkningssammensætning. »Hvis vi gerne vil løfte beskæftigelsen, så hænger det også sammen med, hvem der vælger at bosætte sig her, og hvilke muligheder de har for at blive en del af arbejdsmarkedet.«

    Og netop her, mener han, bliver spørgsmålet om sammenligninger afgørende. For den måde Fredericia måler sig selv på, siger også noget om, hvilken kommune byen ønsker at være. At Fredericia i flere opgørelser placerer sig tættere på kommuner som Lolland og Langeland end på bykommuner som Odense og Aarhus, rammer ifølge Christian Jørgensen noget grundlæggende i byens selvforståelse. »Det har jeg da rigtig dårligt med. I mit billede er Fredericia en vækstby. Vi ligger godt, og vi har et stærkt erhvervsliv.« Derfor mener han også, at Fredericia bør måle sig mod kommuner, der ligner byen i både struktur og ambitioner. »Vi skal ikke ligge og måle os op mod Lolland og Langeland – med al respekt for dem. Vi skal måle os op mod Vejle, Kolding, Odense og Aarhus. Det er dér, Fredericia hører hjemme.«

    Et realistisk mål – men et tydeligt ansvar

    Når Christian Jørgensen ser nogle år frem, er han realistisk omkring, hvad der kan lade sig gøre. »Jeg tror, det er naivt at tro, at vi kommer helt ned på landsgennemsnittet. Det tror jeg simpelthen ikke med den befolkningssammensætning og den historie, vi har.« Det betyder dog ikke, at ambitionerne skal sænkes. Tværtimod mener han, at der er behov for klare og målbare pejlemærker. »Vi skal være tættere på landsgennemsnittet, end vi er i dag. Og det må også være et mål, at vi kommer under 20 procent.«

    Han understreger samtidig, at udviklingen ikke kun er et spørgsmål om hensigtserklæringer, men om politisk ansvar, der kan gøres op. »Og så kan vi jo håbe, og det skal vi jo måle på, det nuværende byråd i min optik, om tallene ser bedre ud om fire år, end de gør i dag. Det skulle de gerne gøre.«

    For Christian Jørgensen handler det i sidste ende ikke om bekvemme forklaringer, men om hvilken retning Fredericia vil tage. »Det skal simpelthen ikke være Fredericias DNA, at vi ligger i den nederste tredjedel. Det skylder vi både byen og borgerne at gøre bedre.«

    Hansen efter nederlag: Spillerne gjorde alt for at få point

    Hansen efter nederlag: Spillerne gjorde alt for at få point

    0
    FC Fredericia var få minutter fra et vigtigt point i Odense. Men i de døende minutter scorede OB og sendte gæsterne hjem med et...