KRIMI. Natten til fredag fik Sydøstjyllands Politi en noget anderledes opgave i Kolding, da to ponyer var sluppet løs og vandrede rundt i området.
En anmelder havde indfanget de to vildfarne ponyer, hvorefter en patrulje blev sendt til stedet. Da betjentene ankom, blev der sat snor på hestene, og herefter fulgte en cirka tre kilometer lang gåtur gennem nattelandskabet.
Ponyerne blev ført til en rideskole, hvor de fik lov til at overnatte, indtil deres ejere kunne hente dem igen.
Ifølge politiet forløb opgaven roligt, og både ponyer og betjente havde det fint efter den natlige vandretur.
KRIMI. Fredag eftermiddag rykkede Sydøstjyllands Politi ud til et færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej ved Kolding, hvor en bil endte på taget efter at have mistet vejgrebet.
Uheldet blev anmeldt klokken 13.22 og skete i nordgående retning. En bilist kørte i anden vognbane, da det glatte føre gjorde, at føreren mistede herredømmet over bilen. Køretøjet endte herefter på taget. Trods den dramatiske situation var der ingen personskade, og der er alene tale om ringe materielskade.
Føreren var en 30-årig mand fra Haderslev. Det var uheldet, der medførte, at der i en periode var udrykningskøretøjer på stedet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport fredag den 9.1 kl. 17.00 af vagtchef Torben Møller.
POLITIK. Lørdag den 10. januar kan fredericianerne møde Socialdemokratiets folketingskandidat Maria Radoor, når hun sammen med partifæller går i dialog med vælgerne i byens gågade. Formålet er at sætte fokus på, hvorfor partiet mener, at Fredericia bør have sin egen repræsentant på Christiansborg.
Maria Radoor blev i 2024 valgt som folketingskandidat i Fredericiakredsen. Hun var senest kandidat til valget til Europa-Parlamentet, hvor hun opnåede 7.743 personlige stemmer og dermed markerede sig blandt de kandidater, der ikke opnåede valg. Hun er 39 år, uddannet kandidat i folkesundhedsvidenskab med speciale i global health og arbejder i dag hos Falck Quick Care i Vejle. Tidligere har hun været selvstændig med virksomheden Zendoo, som havde afdelinger i både Fredericia og Kolding.
Bag ønsket om politisk indflydelse ligger ifølge Maria Radoor en grundlæggende bekymring for samfundets udvikling og fremtiden for kommende generationer.
»Når jeg ser på mine to piger, så bliver jeg oprigtigt bekymret for deres fremtid. Der er krig i Europa og Rigsfællesskabet er truet. Abortrettigheder rulles flere steder tilbage. Der er en stor gruppe kvinder og børn i Danmark, der daglig udsættes for negativ social kontrol. Vores børn og unge udsættes dagligt for vanvittigt indhold og vanedannende funktioner på de sociale medier. Mange af vores unge er ensomme og præget af angst. Og så står vi i verden over for både klimakrise, miljøkrise og biodiversitetskrise, der kræver politisk prioritering og handling. Det er bl.a. disse kæmpe udfordringer, der gør, at jeg søger politisk indflydelse«, udtaler hun.
Hun peger samtidig på, at Fredericia har særlige styrkepositioner, som bør være tydeligere repræsenteret på nationalt plan.
»Samtidig fortjener Fredericia et folketingsmedlem, der kan tale vores sag, fx når det gælder de områder, hvor vi står stærkt og har så meget at byde ind med nationalt, fx Den Grønne Omstilling og Forsvaret«, siger Maria Radoor.
Hos Socialdemokratiet i Fredericia ser man frem til mødet med vælgerne. Kredsformand Karsten Cordtz fremhæver kandidaten som en stærk stemme for byen.
»Maria Radoor er en stærk folketingskandidat, der er i øjenhøjde med de fredericianske vælgere. Hun ville kunne sikre Fredericia en længe savnet plads i Folketinget. Vi glæder os til dialogen med Fredericias vælger i gågaden i morgen lørdag«, siger han.
Socialdemokratiet i Fredericia vil lørdag blandt andet være til stede på Rådhuspladsen med en mindre stand, hvor forbipasserende kan få en snak og hente materiale.
BUSINESS. Da landets ejendomsmæglere og profiler på sociale medier var samlet til Mæglerakademiets Awardshow, endte en af aftenens mest markante priser i Fredericia.
Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen blev kåret som Årets Mægler på Facebook – en pris, der gives til den virksomhed i branchen, som i årets løb har formået at skabe størst synlighed, engagement og gennemslagskraft på platformen. For Almedin Lukovic, daglig leder og partner hos John Frandsen i Fredericia, var reaktionen præget af både glæde og overraskelse. »Det kan ikke helt bundfælde sig, og jeg er ret målløs,« indleder den glade ejendomsmægler.
Virksomheden var nomineret i flere kategorier ved awardshowet, hvor branchen hyldede ejendomsmæglere fra hele landet, som har markeret sig på sociale medier. »Vi er blevet nomineret i flere kategorier. Men den her, den vandt vi, og det er kæmpestort,« fortæller Almedin Lukovic og tilføjer, at de også var nomineret som årets profil på TikTok.
Selve øjeblikket, hvor prisen blev uddelt, kom bag imens noget på ham. »Jeg stod bare og klappede. Og så siger min sidemakker: ’Det er dig, du skal op.’ Det var ikke lige sunket ind,« fortæller han. At netop Facebook-prisen tilfaldt virksomheden, gør anerkendelsen ekstra betydningsfuld, forklarer han. Platformen er nemlig fortsat omdrejningspunktet i deres digitale tilstedeværelse. »Facebook er vores primære platform på de sociale medier. Vi er også på TikTok og Instagram, så vi har hele paletten, men Facebook er stadig vores vigtigste kanal.«
Viden frem for salgsråb
Når Almedin Lukovic selv skal forklare, hvad der har gjort virksomhedens tilstedeværelse på Facebook prisværdig, peger han ikke på én enkelt kampagne eller et smart greb. I stedet peger han på en konsekvent tilgang, her at bruge sociale medier til at give viden frem for at råbe salg. »Når vi laver Facebook-annoncering og opslag, forsøger jeg at skabe noget viden. Det kan være om en bolig: Hvorfor skal man købe den her bolig? Hvad med skole, indkøb, stand, muligheder for at bygge ud, bebyggelsesprocent, så der kommer noget faglighed ind,« siger han.
Glæden var tydelig, da ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen modtog prisen som Årets Mægler på Facebook ved Mæglerakademiets Awardshow.
Ifølge Almedin Lukovic ligger forskellen akkurat dér i valget mellem at sælge et produkt eller at rådgive mennesker, der står over for en af livets største beslutninger. »Der er forskel på, om du sælger et produkt. Men vi vil gerne rådgive, og det er der, forskellen er.« Derfor består indholdet på Facebook ikke kun af boliger til salg, men også af konkrete og lavpraktiske råd til både sælgere og købere. Over for sælgerne handler det ofte om de små detaljer, der kan gøre en stor forskel, når en bolig skal præsenteres. »Husk nu at få fejet indkørslen. Få nogle planter væk fra vinduerne, så der kan komme lys ind. Det forbedrer nogle af de små ting i en rapport, som kan klares for relativt små omkostninger.«
Over for køberne – især unge førstegangskøbere – handler det på samme måde om at skabe klarhed og retning i boligjagten. »Jeg møder tit unge mennesker, der siger: ’Vi skal have en bolig, og vi ved ikke helt, hvad vi vil, så vi kigger bare lige nu.’ Så prøver jeg at pege dem ind på, hvad det er, de faktisk skal kigge efter,« siger han. Hans råd bliver ofte kogt ned til fire grundlæggende parametre: beliggenhed, størrelse, stand og pris. »Hvis beliggenheden ikke er rigtig, så lad være med at se huset. Hvis størrelsen ikke passer, så lad være. Hvis det er for dyrt, så lad være. Og hvis standen er for dårlig i forhold til jeres ønsker, så lad være. På den måde får vi færre, men rigtige, fremvisninger,« bemærker Almedin Lukovic.
Med Fredericia i fortællingen
Ifølge Almedin Lukovic handler en stor del af gennemslagskraften på sociale medier om, at modtagerne kan mærke, hvem der står bag indholdet. »Vi vil gerne være jordnære. Den måde, jeg taler på i videoerne, er også den måde, jeg taler på privat. Det er det komplette menneske, man møder. Vi prøver at være originale og være os selv,« siger ejendomsmægleren.
Samtidig spiller det lokale en central rolle. Som ejendomsmægler i Fredericia er byen, omgivelserne og hverdagslivet en naturlig del af fortællingen, som Almedin Lukovic fremhæver med stor begejstring. »Det er faktisk ikke svært at lave god annoncering i Fredericia. Vi har en dejlig natur, glade og positive mennesker og en pæn by. Der er rigtig meget at fortælle om, når man skal forklare, hvorfor man skal bo her,« smiler han.
For at kunne formidle den fortælling bedst muligt har virksomheden også investeret målrettet i kvaliteten af sit indhold. »Vi har vores egen videomand og vores egen drone. Vi har investeret mere i det – absolut,« fortæller Almedin Lukovic.
En blåstempling fra branchen
Prisen har særlig betydning, fordi den kommer fra en branche, hvor konkurrencen om synlighed og opmærksomhed er benhård. Derfor ser Almedin Lukovic kåringen som en klar blåstempling af den samlede indsats. »Den her pris fortæller, at vi bliver blåstemplet af branchen. Der har været mæglere fra hele landet, og jeg har fået at vide, at over 3.000 videoer er blevet gennemgået og vurderet. Det er lige fra Nordsjælland til Sønderjylland – hele Danmark.«
Ifølge Almedin Lukovic spiller kundernes anbefalinger en afgørende rolle i den vurdering. Ikke som tal alene, men som udtryk for relationer og tillid. »Hvis man går ind og ser på, hvor mange anbefalinger vi har på Facebook, så er der ikke nogen, der kommer i nærheden. Men det er jo også svært at få folk til at anbefale en virksomhed offentligt, hvis oplevelsen ikke har gjort indtryk,« siger han. Han sammenligner det med hverdagsforbrug. »Det er jo ikke sådan, at man køber et par sko og bagefter går ind og skriver, at det var god kundeservice. Så man må røre nogle mennesker, være tæt på dem og skabe et samarbejde.«
Netop derfor ændrer prisen ikke kursen for ejendomsmægleren i Fredericia. Tværtimod bekræfter den den tilgang, de allerede arbejder efter. »Jeg kan bruge prisen til at blive ved med at gøre det, som jeg godt kan lide: at sælge boliger og fortælle om de boliger, man kan købe i vores forretning,« slutter den stolte Almedin Lukovic.
Fredag eftermiddag er togdriften mellem Odense og Fredericia igen i gang, efter at Banedanmark har fjernet en gren, der hang i en køreledning på strækningen.
Det oplyser DSB, som klokken 14.51 meldte ud, at alle tog nu kan køre på strækningen igen.
Tidligere på dagen betød den hængende gren, at der kun var ét farbart spor, og flere tog blev aflyst eller erstattet af togbusser. Selvom togene nu kører igen, advarer DSB om, at der fortsat kan forekomme enkelte forsinkelser og aflysninger, indtil tog og personale er fuldt på plads.
Rejsende opfordres fortsat til at holde sig opdateret via DSB’s trafikinformation.
KRIMI. Fredag i kraftigt blæsevejr og vinterføre udspillede der sig en usædvanlig hændelse på Bøgeskovvej i Trelde, hvor en sneplov under snerydningsarbejde kom på afveje og endte oven på taget af en Tesla.
Hændelsen førte til en kortvarig afspærring af vejen, mens der blev skabt overblik og ryddet op på stedet. Senere på dagen var vejen igen åben.
Ifølge Anders Husted, der bor i lokalområdet og kort efter hændelsen kørte forbi for at sikre sig, at alle involverede var okay, opstod situationen i forbindelse med forsøg på at rydde en større snedynge. »Som jeg forstod det fra en af dem, der stod tættest på, var det en fører, der forsøgte at skovle op fra en stor snedynge. I den manøvre gik sneskovlen ud af kontrol, og i stedet for at fortsætte ligeud blev køretøjet trukket over mod Teslaen,« fortæller Anders Husted.
Ved sammenstødet løftede sneploven sig og endte hen over bilens tag – et syn, som hurtigt tiltrak opmærksomhed. »Sneskovlen løftede sig op over taget, samtidig med at den ramte bilen. Det er ekstremt heldigt, at ingen kom alvorligt til skade,« siger han og fortsætter: »Teslaens stolpe kunne simpelthen holde til det tryk, der kom. Det er helt vildt, at der ikke var nogle som kom til skade.«
Netop fraværet af personskader er det, Anders Husted hæfter sig mest ved. Han ankom til stedet kort tid efter uheldet og tog kontakt til de involverede. »Jeg kørte derhen lige bagefter og spurgte, om der var behov for hjælp, men det var der ikke. Det vigtigste er, at ingen er kommet noget til,« slutter han.
Ifølge øjenvidner blev sneploven efterfølgende flyttet ud til siden af vejen, og der blev ryddet op på stedet, hvorefter vejen igen var farbar.
EVENTS. Royal Run i Middelfart begynder ikke først 2. pinsedag. Allerede på lørdag den 10. januar bliver startskuddet lydt i Strib, når Middelfart Kommune inviterer til det første af i alt fem ’Træn Med’-arrangementer, der hen over foråret skal samle borgere i hele kommunen om bevægelse, fællesskab og ikke mindst Royal Run-stemning.
»Det handler selvfølgelig om dem, der har et startnummer og gerne vil i form frem mod Royal Run. Men det handler mindst lige så meget om alle dem, der ikke har fået et startnummer, og som bare har lyst til at komme ud og røre sig og være en del af fællesskabet,« siger Steen Møller, kultur- og fritidschef i Middelfart Kommune.
En gang om måneden – hele kommunen rundt
’Træn Med’-arrangementerne bliver afholdt anden weekend i hver måned og fordeler sig geografisk over hele kommunen. Efter premieren i Strib følger Brenderup i februar, Gelsted i marts, Ejby i april og Nørre Aaby i maj. »Vi vil gerne have Royal Run ud i hele kommunen og ikke kun gøre det til noget, der foregår i Middelfart by på selve løbsdagen. Det her er en måde, hvor alle kan være med, uanset om man løber hurtigt, går langsomt eller aldrig har prøvet noget lignende før,« siger Steen Møller.
Konceptet er enkelt. Hvert sted er der en rute – her en mile på 1,6 kilometer – som man kan gå eller løbe, lige så mange gange man har lyst. »Man kan stoppe efter én omgang, men man kan også tage ruten ti gange og få 16 kilometer i benene. Det er helt op til form og humør den dag,« forklarer han.
I Strib starter arrangementet klokken 10 ved bådhavnen, og det er borgmesteren, der skyder dagen i gang. Der er ingen tilmelding – man møder bare op. »Man kan blive lige så længe, man har lyst. Det er klart, at der er mest gang i den omkring startområdet, hvor vi pynter op og prøver at skabe en Royal Run-stemning,« siger Steen Møller.
Royal Run-stemning – også uden billet
Selvom der ikke bliver tale om en stor startportal som på selve Royal Run-dagen, vil deltagerne alligevel kunne mærke, at det er en særlig anledning. »Vi bruger det materiale og den merchandise, vi har, så det er tydeligt, at det er en Royal Run-aktivitet. Det skal føles festligt og genkendeligt, også selvom man ikke står med et startnummer,« siger han. Netop dét er ifølge kultur- og fritidschefen hele pointen. »Royal Run er meget mere end motionsfesten 2. pinsedag. Det er starten på en bevægelse i vores lokalområder. Og alle kan være med i den bevægelse – også dem, der ikke skal løbe eller gå med de kongelige.«
Mere end fem arrangementer
De fem ’Træn Med’-arrangementer er kun toppen af isbjerget. Parallelt arbejder kommunen sammen med lokale foreninger, skoler og institutioner om en lang række mindre aktiviteter frem mod den 25. maj.
»Der er foreninger, skoler og plejehjem, som også har budt ind med aktiviteter, og dem vil vi gerne understøtte. Alt sammen for at styrke fællesskaberne og få mere bevægelse ind i hverdagen – uanset om man ikke bevæger sig så meget i dag, eller om man allerede er godt i gang,« siger Steen Møller.
Datoer og detaljer for de kommende ’Træn Med’-arrangementer bliver løbende meldt ud, og tidspunktet kan variere fra by til by. »Man skal bare holde sig lidt opdateret. Det skal vi nok sørge for at melde tydeligt ud,« slutter kultur- og fritidschefen.
BUSINESS. Efter velkomsttaler og strategiske ambitioner blev det i Port House i Fredericia hurtigt konkret. På få minutter præsenterede de deltagende virksomheder deres løsninger – teknologier, der hver især skal bidrage til at gøre datacentre mere bæredygtige, mere energieffektive og mindre ressourcekrævende.
Blandt deltagerne er amerikanske AirJoule, som arbejder med at udnytte overskudsvarmen fra datacentre til at producere drikkevand. Teknologien skal både kunne bruges i selve driften og komme lokalsamfund til gavn. »Når datacentre vokser, vokser også behovet for vand. Vores løsning gør det muligt at bruge den varme, centrene allerede producerer, til at skabe mere vand og samtidig øge energieffektiviteten,« lød det i præsentationen. Virksomheden håber at kunne gennemføre et pilotprojekt i Fredericia.
Den tyske startup NeoCarbon arbejder med direkte CO₂-fangst. Ved hjælp af spildvarme fra datacentre kan virksomheden både fjerne CO₂ permanent fra atmosfæren og udvinde vand fra luften. »Datacentre har store mængder overskudsvarme og ambitiøse klimamål. Vores teknologi kan bruge den varme til reel CO₂-fjernelse,« sagde virksomheden, der ser Fredericia som sit første internationale teststed.
Flere af startupsene fokuserer på energilagring og bedre udnyttelse af energi. ShipTown har udviklet et brintbaseret batteri, der kan lagre strøm som brint og levere den tilbage til datacentrene, når behovet opstår. Løsningen kan fungere som grøn backup-energi, men også som et redskab til at reducere driftsomkostninger og levere balancering til elnettet.
Samtidig præsenterede Zero Entropy en teknologi, der omdanner spildenergi fra køle- og varmepumpesystemer til elektricitet, som kan genbruges direkte i systemet. En anden virksomhed arbejder med kobberbaserede flowbatterier til langtidsholdbar energilagring – et alternativ til lithium, der kan understøtte overgangen til mere vedvarende energi i en branche med meget højt elforbrug.
Lokal startup i internationalt felt
For Marie Vedel er deltagelsen i Net Zero Start-up Hub særlig. Hun er nemlig fra Fredericia, og samtidig en del af det internationale startup-felt. »Datacenterindustrien er enormt spændende, men også lidt en black box for os. Det er en helt anden type industri, hvor man skal forstå både de tekniske krav, sikkerhedsniveauet og hvordan man overhovedet kommer ind og sælger sin løsning,« siger hun.
Netop derfor ser hun forløbet som en stor mulighed. »Det giver os adgang til viden, partnere og et team omkring os, som vi ellers ville have svært ved at nå. Samtidig er det virkelig værdifuldt at være sammen med andre startups, der står med mange af de samme udfordringer, selvom vores produkter er forskellige.« Ifølge Marie Vedel er der også allerede opstået et fællesskab mellem virksomhederne. »Man kommer tættere på hinanden og lærer at bruge hinanden. Det handler både om udvikling og om det at være startup. Jeg glæder mig meget til de næste samlinger og tiden imellem dem.«
Der er planlagt tre fælles samlinger i forløbet, suppleret af løbende sparring og samarbejde. Målet er, at idéer og prototyper hurtigere kan blive til løsninger, der kan testes og anvendes i praksis – i Fredericia og videre ud i den internationale datacenterindustri.
I en tid, hvor den geopolitiske spilleplade har ændret sig dramatisk i løbet af de seneste år, spillerGrønland en stadig vigtigere rolle i både Arktis og internationalt. Derfor er det mere aktuelt end nogensinde, at vi i Danmark – og i Fredericia – plejer vores relationer mod nord.
At venskabssamarbejdet mellem Fredericia og Ilulissat i 2023 ophørte efter mere end 50 års virke, anser jeg som et kulturelt tab for Fredericia. Jeg ved, at kernen i samarbejdet – udvekslingen af skoleelever – til sidst blev for vanskelig at gennemføre. Men i stedet for at se det som et endeligt punktum, betragter jeg det som et komma. For hvad nu, hvis et nyt venskabssamarbejde kunne bygges på flere søjler end blot skoleudveksling?
De fredericianere, der har besøgt Ilulissat inden for de senere år, vil kunne berette om en storslået natur med isfjorden, som er UNESCO-verdensarv, stærke grønlandske kulturtraditioner, og fokus på bæredygtighed, klima og arktisk samarbejde; værdier, der kan inspirere kulturel, uddannelsesmæssig og miljømæssig udveksling mellem de to byer.
Jeg foreslår derfor Fredericia Kommune, at et nyt samarbejde mellem Fredericia og Ilulissat udvides til at omfatte kultur, erhverv, miljø og uddannelse. På den måde kan vi skabe et partnerskab, der ikke blot bygger på historien, men som også rækker ind i fremtiden. Fredericia har et rigt kulturliv, stærke uddannelsesinstitutioner, er langt fremme i den grønne omstilling og har et erhvervsliv i vækst; alt sammen noget, der kunne skabe gensidig værdi i et nyt samarbejde med Ilulissat.
Flere mennesker i vores lokalsamfund har allerede tilbudt deres hjælp til at genetablere og nytænke et dansk-grønlandsk venskab. Det vidner om, at viljen og engagementet er til stede.
Rigsfællesskabet betyder mere end nogensinde før. For Danmark og for Grønland. For Fredericia og for Ilulissat. Det haster derfor for Fredericia Kommune at række ud til Avannaata Kommune, som er den kommune, hvor Ilulissat er hovedbyen. Det vil blive godt modtaget, ved jeg.
Man kan ikke undlade at fnise af den selvhøjtidelighed, der gennemsyrer hvert ord: En skribent, der taler med autoriteten fra et énmands-akademi, hvor alle svar er givet og tvivl betragtes som en svaghed. Det er ikke analyse, men åbenbaring. Ikke debat, men bekendtgørelse. Jens Jørgen Pedersens pladderballe nyt er en urokkelige overbevisning om, at han – helt alene og uden nævneværdig anstrengelse – har gennemskuet liberalismen, kristendommen, Sartre, højskolebevægelsen og samtlige politiske partier i én samlet intellektuel manøvre. Han skriver med den selvsikkerhed, man normalt kun ser hos mennesker, der ikke et sekund overvejer, om de kunne tage fejl – for hvorfor skulle de? Facitlisten synes er leveret direkte fra Universets administrationskontor med moralske overlegenhed.
Jeg burde have ondt af ham og lade ligge, men når man træder på Liberal Alliance med Stalinistike tanker kæver det et kontant modsvar. Ifølge denne altvidende guru er liberalisme kun “en halv sandhed”, fordi frihed åbenbart kun er ægte, hvis den godkendes af fællesskabet. Det er en klassisk kollektivistisk krølle: Frihed er fin – så længe den udøves på den rigtige måde, i de rigtige rammer, med de rigtige mennesker og helst under opsyn, som under kommunismen i USSR.
Liberal Alliance kaldes “falsk”, fordi ordet alliance skulle være en form for tvang. Det er en sproglig gymnastikøvelse, der ville give selv DDR’s ordbog rødmen. En alliance er frivillig. Man kan melde sig ind – og ud igen. Det er netop pointen. At sammenligne det med religiøse ritualer, omskæring og tatoveringer er decideret useriøst og smagløst.
Når skribenten herefter problematiserer, hvem der bestemmer i gruppen, afslører han sit egentlige problem: Han kan ikke acceptere, at mennesker frivilligt organiserer sig uden en overordnet moralsk dommer. Frihed uden central styring gør ham utryg. Derfor skal friheden pakkes ind i fællesskab, normer og “bevidsthed om den andens frihed” – som i praksis altid betyder, at nogen skal give køb. Sjovt nok altid individet.
Sartre trækkes frem som moralsk støttehjul, men misbruges elegant. Sartres pointe er netop, at mennesket altid er frit – også når det vælger forkert. Ikke at vi skal underlægge os hinandens frihedsvurderinger i en gensidig moralsk kontrolcentral. At række en hånd ud er ikke vold. Det bliver først vold, når du insisterer på, at den anden bør tage den – for fællesskabets skyld.
Det mest afslørende er dog slutningen: “Vi kan blive nødt til at give køb på egen frihed for at sikre den andens frihed.” Det er præcis her, liberalismen skilles fra kollektivismen. For når frihed bliver noget, man skal opgive for hinanden, så er den allerede væk.
Der findes mange skribenter, som udgiver sig for at have svarene på det hele. Nogle vil sikkert mene, at jeg selv tilhører den kategori. Forskellen er: holdninger uden fakta er blot meninger -og moralske floskler uden dokumentation er ikke argumenter. Skriver man i aviser – eller henvender sig direkte til politikere som JJP gør –følger der et ansvar med, for at være præcis og underbygge sine påstande med viden, erfaring og virkelighedsnære konsekvenser. Debatten vinder ikke ved, at flere råber højest. Den vinder ved, at nogen skelner mellem, hvad man føler, og hvad man ved.
