POLITIK. Statsministeren har udskrevet Skolevalg 2026, og dermed venter der tre uger med intensivt fokus på politik og demokrati for omkring 70.000 unge i alderen 13 til 17 år. Over hele landet deltager elever fra cirka 700 skoler fordelt på 95 kommuner, og interessen er større end ved tidligere skolevalg.
Skolevalget gennemføres som et undervisningsforløb over tre uger og giver elever på 8., 9. og 10. klassetrin mulighed for at arbejde med politiske emner, mærkesager og demokratiets spilleregler. Forløbet afsluttes med, at eleverne den 29. januar afgiver deres stemme på det parti, de er mest enige med, ved et valg der i form og rammer minder om et folketingsvalg.
Ifølge Folketingets formand Søren Gade spiller Skolevalg en vigtig rolle i en tid, hvor den offentlige debat ofte er præget af hårde fronter.
»Det er vigtigere end nogen sinde, at vi alle ruster os så godt som muligt til at deltage i den demokratiske samtale og den offentlige debat – med respekt, ordentlighed og lydhørhed. Med Skolevalg bringer vi den politiske samtale ind i elevernes hverdag og videre til den næste generation«, siger Søren Gade.
Han peger samtidig på, at det er afgørende, at de politiske diskussioner foregår i trygge rammer, hvor der er plads til uenighed og respekt for hinandens holdninger.
Skolevalg arrangeres af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd. Et centralt element i forløbet er mødet mellem eleverne og de politiske ungdomspartier, som i årets udgave besøger flere skoler end nogensinde før. Omkring 400 skoler får i løbet af den tredje uge besøg af unge debattører, der deltager i debatter arrangeret lokalt på skolerne.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye fremhæver, at Skolevalget giver eleverne en konkret erfaring med demokrati i praksis.
»Skolevalget giver elever i hele landet mulighed for at opleve demokrati i praksis. Eleverne øver sig i at være uenige på en ordentlig måde. Jeg er glad for at omkring 700 skoler er med«, siger Mattias Tesfaye.
Også hos Dansk Ungdoms Fællesråd understreges betydningen af, at unge engagerer sig aktivt i demokratiet. Forperson Anneline Larsen peger på det store arbejde, som frivillige unge fra de politiske ungdomsorganisationer lægger i at møde eleverne rundt om i landet.
»Skolevalg er noget helt særligt, fordi det giver elever på tværs af Danmark, mulighed for selv at tage stilling, danne holdninger og tage aktiv del i demokratiet«, siger Anneline Larsen.
Skolevalg 2026 kulminerer med en tv-transmitteret partilederdebat mellem ungdomspartiernes forpersoner på Christiansborg den 22. januar og en valgaften den 29. januar, hvor resultatet offentliggøres både lokalt, regionalt og på landsplan.
Middelfart AVISEN dækkede det massivt. Fordi vi var nødt til det.
Borgmesterkuppet i Middelfart var ikke en parentes i lokalpolitik. Det var en voldsom og kontroversiel beslutning, der ændrede magten i kommunen for fire år frem. Den blev truffet dagen efter et valg, gennem et partiskifte, og med et mandat, der ikke alene var sikret af personlige stemmer, men også af listestemmer. Det er et faktum. Og det er netop derfor, sagen aldrig kunne blive lille.
Når Ulla Sørensen i denne uge kritiserede mediedækningen, ramte hun ved siden af kernen. For det afgørende var ikke, hvor meget der blev dækket. Det afgørende var, hvad der blev dækket – og hvorfor.
Her har TV2 Fyns direktør, Thomas Funding ret.
En beslutning af den karakter udløser ikke kun politisk opmærksomhed, men et demokratisk krav om indsigt. Det er ikke sensation. Det er proportionalitet. Når magt vippes på den måde, er offentlighedens interesse ikke sekundær. Den er central.
Det gælder i særlig grad, når konstitueringsforhandlingerne i en så kontroversiel sag flyttes fra rådhuset til privatsfæren. Når døren lukkes, og forhandlingerne foregår i et privat hjem, opstår der et nyt problem – ikke juridisk, men demokratisk. For magt, der udøves bag lukkede døre, mister noget af sin legitimitet, uanset hvor hyggeligt lokalet måtte være.
Det var ikke journalisterne, der valgte stedet. Det var politikerne.
Og netop derfor var det heller ikke urimeligt, at pressen stod udenfor. Tværtimod. Når beslutninger med vidtrækkende konsekvenser træffes i det skjulte, opstår der et behov for at kigge ind. Ikke for at forstyrre, men for at forstå.
Det er her, forløbet i Middelfart for alvor skuffer.
For i stedet for åbenhed fik offentligheden irritation. I stedet for klare forklaringer fik man oplevelser. I stedet for gennemsigtighed fik man en fortælling om ubehag. Men ubehag er ikke et demokratisk argument. Det er et vilkår, når man træffer beslutninger, der bryder med vælgernes forventninger.
Vi dækkede sagen, fordi den ændrede magten. Ikke fordi den var personlig. Og vi stillede spørgsmål, fordi svarene aldrig kom samlet og klart. Det er ikke et mediesvigt. Det er en konsekvens af politisk tavshed.
Man kan godt have retten til at træffe en kontroversiel beslutning. Men man har ikke retten til at slippe for konsekvenserne. Og i et åbent demokrati er den første konsekvens altid den samme: Man skal forklare sig.
Det var dét, der manglede i Middelfart. Og det er derfor, sagen stadig kaster skygger, og det må Ulla Sørensen leve med i de fire år, hun har tilbage i lokalpolitik.
Rasmus Willig er valgt som ny formand for foreningen Coop amba, der repræsenterer mere end to millioner medlemmer. Valget fandt sted på et landsrådsmøde i Middelfart lørdag den 10. januar, hvor han overtog posten efter Pernille Skipper.
Coop amba ejer blandt andet knap halvdelen af dagligvarekoncernen Coop Danmark og er en af Danmarks største andelsforeninger. Med valget af Rasmus Willig er den øverste ledelse i foreningen nu på plads efter en periode med markante organisatoriske forandringer.
Rasmus Willig er blandt andet medlem af Det Etiske Råd og forstander på Suhrs Højskole. Han har siddet i bestyrelsen for Coop amba i flere år og har været tæt involveret i den omfattende transformation, som foreningen har gennemgået.
»Jeg vil sige en stor tak til indstillingsudvalget og til Landsrådet for tilliden og opbakningen. Og jeg vil også gerne takke Pernille Skipper for et tæt og tillidsfuldt samarbejde i bestyrelsen,« siger Rasmus Willig i forbindelse med valget.
Pernille Skipper har forladt posten, efter at hun er flyttet til USA med sin familie. Hun har været formand for Coop amba under en periode, hvor foreningen har gennemført en omfattende modernisering af både struktur og governance.
Med den nye formand på plads er der samtidig foretaget en justering af rollefordelingen i toppen af foreningen. Hvor formanden tidligere har haft en mere udadvendt rolle, vil fokus fremover i højere grad ligge på bestyrelsesledelse og det demokratiske bagland, mens den daglige og eksterne profil samles hos den nye direktør, Annette Jorn, der tiltrådte efter årsskiftet.
»Vi har nu fuldendt overgangen til en mere klassisk rollefordeling, hvor formanden har en tydelig bestyrelsesrolle, og direktøren er den udadvendte leder,« siger Rasmus Willig.
Den afgående formand, Pernille Skipper, bakker op om valget af sin efterfølger.
»Rasmus har lagt et stort arbejde i den modernisering, vi har været igennem, og han har både hjertet og kompetencerne til at føre brugsbevægelsen videre,« siger hun.
Coop amba har de seneste år været igennem en større omstilling. Foreningen har indgået et strategisk partnerskab med OK a.m.b.a. om ejerskabet af Coop Danmark, solgt Coop Bank, omlagt investeringsselskabet og vedtaget nye vedtægter og en ny, mere udadvendt strategi.
Rasmus Willig har desuden en bred baggrund med erfaring fra både forskning, erhvervsliv og civilsamfund. Han er medstifter af Andelsgaarde, formand for Republica A/S og engageret i flere bestyrelser og medlemsfora inden for andels- og fødevareområdet.
Med valget af Rasmus Willig som formand træder Coop amba nu ind i næste fase af foreningens udvikling med fokus på stabil ledelse, demokratisk forankring og samarbejdet med den nye direktør.
Monjasa Park ligger dækket af sne og is. Snefygningen driver hen over parkeringspladsen og blæser ind mod stadion, hvor vinteren for alvor har lagt sig. Det er januar. Det er stilhed. Og det er netop i den slags perioder, at tingene ofte begynder at røre på sig.
Ifølge Bold.dk viser en hollandsk klub interesse for en af FC Fredericias profiler. Der har allerede været spejdere i Danmark, og interessen beskrives som reel – men endnu uden et formelt bud.
Samtidig er hverdagen fortsat i gang for FC Fredericia. Onsdag spillede holdet 0-0 i en træningskamp i Farum mod FC Nordsjælland – en kamp uden scoringer, men med tydelige spor af vinterfodbold: struktur, disciplin og venten på det næste træk.
I klubben er man opmærksom på, at transfervinduet kan få betydning. Over for Bold.dk bekræfter den sportslige ledelse, at der generelt er interesse for flere spillere i truppen, men peger samtidig på, at Superliga-status også gør Fredericia til et attraktivt sted at blive.
Januar er sjældent højlydt. Ofte afgøres tingene i kulissen, mens sneen driver, og banen ligger tung. Spørgsmålet er, om vinteren denne gang også bringer bevægelse med sig.
Med fokus på lydhørhed, tillid og langsigtet udsyn vil Fredericias nye borgmester, Peder Wittendorff Tind, samle byråd, borgere og erhvervsliv om fælles løsninger. I sit første længere interview efter tiltrædelsen sætter han ord på værdierne, ledelsesstilen og ambitionerne for de kommende fire år.
Der er kun gået få dage, siden Peder Wittendorff Tind satte sig i borgmesterstolen i Fredericia Kommune. Alligevel står det allerede klart, hvilke værdier han vil styre efter. Lydhørhed, respekt for forskellighed og ydmyghed er ikke bare ord i et værdikatalog, men principper, han aktivt vil omsætte i sit daglige virke som borgmester.
»Jeg tror, det er meget vigtigt, at man er god til at lytte – altså har en lyttende adfærd – og at man er nysgerrig på, hvad andre har af idéer og perspektiver. For jeg bilder ikke mig selv ind, at jeg har svaret på alt, overhovedet ikke. Og derfor tror jeg, det er meget, meget vigtigt, at man som leder er lyttende og dygtig til at reflektere over, hvad andre har af idéer og tanker. Og der tror jeg faktisk også på, at dér opstår de bedste resultater. Noget af den største respekt, du kan vise dine medmennesker, er faktisk at lytte. Fordi du bliver klogere, og du viser respekt,« siger Peder Tind.
Han understreger, at gode beslutninger ofte opstår i mødet mellem forskellige perspektiver.
Forskellighed som styrke
For den nye borgmester er forskelligheden i byrådet en styrke – ikke en udfordring. Han peger på, at de 21 byrådsmedlemmer hver især bringer forskellige erfaringer, kompetencer og livsbetragtninger med sig.
»Jeg synes netop, at det er en styrke, at vi er forskellige – også 21 forskellige byrådsmedlemmer. Og her taler jeg ikke om partier, jeg taler om individer og personer, fordi alle har hver sine talenter og evner,« siger han.
Netop derfor har han været optaget af at skabe et tillidsfuldt samarbejde fra begyndelsen. Det afspejler sig i den brede konstitueringsaftale, hvor 19 ud af 21 byrådsmedlemmer står bag.
»Konstitueringsaftalen er jo et udtryk for mange partiers og mange personers idéer og tanker, nedfældet i et dokument. Og derfor er vi også fælles om tingene. Og selvfølgelig vil der opstå politiske diskussioner og uenigheder i løbet af fire år. Det kan ikke udelukkes, og det skal ikke udelukkes, for vi er forskellige – og heldigvis for det. Så der vil være punkter, hvor vi vil være uenige og måske stemme forskelligt i byrådssalen,« siger Peder Tind.
Ydmyghed og anerkendelse
Ydmyghed er et nøgleord i borgmesterens tilgang til ledelse. For ham handler det ikke om at få sin vilje, men om at skabe fælles løsninger – også når beslutningerne er svære.
»Det er ikke sådan, at det er vigtigt for mig at få ret. Jeg tror netop, det handler om, at vi er gode til at have en samtale, og at vi er gode til at blive kloge på hinanden,« siger han.
Han peger også på vigtigheden af at anerkende andres idéer og indsats – også når de ikke kommer fra eget parti.
»Vi skal ikke tage æren for andres gode idéer. Man må godt anerkende, at andre faktisk har fået en god idé, og anerkende den indsats, de yder,« siger borgmesteren.
Politisk kultur og ordentlighed
En central del af konstitueringsaftalen handler om at styrke den politiske kultur i Fredericia med fokus på ordentlighed, åbenhed og saglig håndtering af uenigheder. Her ser Peder Tind et solidt fundament for de kommende fire år.
»Fundamentet synes jeg er stærkt. Enigheden om borgerinddragelse og ønsket om at bøje sig ind imod hinanden og lave fælles løsninger – hele det værdisæt og fundamentet – det synes jeg er stærkt,« siger han.
Uenigheder vil der være, understreger han – men de skal håndteres respektfuldt.
»Der vil være punkter, hvor vi vil være uenige og måske stemme forskelligt i byrådssalen. Men fundamentet er stærkt.«
Borgerinddragelse i fokus
Et konkret greb er nedsættelsen af et særligt udvalg for borgerinddragelse, som skal arbejde målrettet gennem hele byrådsperioden.
»Vi tror ikke på, at vi bare lige kan lykkes med det fra den ene dag til den anden. Men det skal være et ambitiøst fokus hele byrådsperioden igennem,« siger Peder Tind.
Han nævner blandt andet idéen om borgerpaneler og et øget fokus på at inddrage unge i den demokratiske samtale.
»Jeg er meget optaget af, hvordan vi får den næste generation af unge mennesker med på den her demokratiske rejse,« siger han.
Lange linjer og økonomisk ansvar
Borgmesteren arbejder bevidst med både det korte og det lange lys. På den ene side skal hverdagen hænge sammen, og velfærden fungere. På den anden side skal Fredericia rustes til fremtidens udfordringer.
»Det korte lys handler for mig om en hverdag, der hænger sammen,« siger han og tilføjer om det lange lys: »Det handler også om at have et udsyn og et blik for, hvad det er for nogle udfordringer, der kommer om 40 år.« Her nævner Peder Tind blandt andet manglen på arbejdskraft som et centralt eksempel.
Han peger samtidig på grøn omstilling, innovation og nye arbejdspladser som afgørende indsatsområder – kombineret med ansvarlig økonomisk styring.
»Vi kan jo kun bruge pengene én gang, og derfor er det også vigtigt, at vi prioriterer.«
Et fællesskab at være stolt af
Når Peder Tind ser frem mod sit første år som borgmester, håber han først og fremmest på at kunne bevare og styrke fællesskabet i byrådet – og i kommunen som helhed.
»Vi er utrolig privilegerede i Fredericia. Fantastisk natur, hele vores historie, voldanlægget, 6. juli-dagene og hundredvis af koncerter og oplevelser,« siger han.
Og netop stoltheden over kommunen er en drivkraft.
»Jeg bliver helt stolt, ydmyg og glad, når jeg tænker på, at jeg kommer fra Fredericia Kommune, hvor vi har så meget at byde på. Det giver bare mod på mere.«
Borgmester Peder Tind runder samtalen af med at understrege respekten for både de indvalgte byrådspolitikere og de mange, der stillede op til kommunalvalget. Det, siger han, er med til at styrke den demokratiske samtale og ytringsfriheden. Til sidst ønsker han »alle seere og læsere et rigtig godt nyt år«.
Se og lyt til hele interviewet: Tv-interview med borgmester Peder W. Tind d. 6. januar 2026 om perioden 2026–2029
POLITIK. For Carsten Jørgensen, nyvalgt byrådsmedlem for Enhedslisten, blev introduktionsdagen for Fredericias nye byråd ikke bare endnu et møde i rækken, men en vigtig anledning til at få ro på opgaven, overblik over organisationen og en fornemmelse af, hvilket fællesskab han nu er trådt ind i.
»Det er en rigtig god måde at blive præsenteret på,« siger han og lægger ikke skjul på, at noget af indholdet allerede var kendt stof. »Som nyt medlem var der nogle af de ting, vi fik at vide i går, som vi også fik på et møde i december for nye medlemmer. Men generelt, som ny, er det jo fedt at få nogle af tingene gentaget Så får man det her overblik over, hvordan organisationen ser ud,« forklarer han og tilføjer så: »Særligt det her med at få sat ansigter på og sat navne på de chefer, der er rundt omkring. Det synes jeg faktisk var rigtig, rigtig positivt.«
For Carsten Jørgensen handlede introduktionsdagen derfor ikke kun om struktur og ansvar, men også om at få sat ansigter og relationer på den organisation, byrådet skal arbejde sammen med de kommende år. »Og så er der en god stemning,« smiler han.
Når han skal sætte ord på den stemning, falder han hurtigt tilbage på et begreb, der går igen flere gange i samtalen. »Jeg er jo virkelig sådan et tillidsmenneske. Det er sort-hvidt. Enten har man tillid til folk, eller også har man ikke.« Netop tillid er det, han fremhæver som kendetegnende for byrådet lige nu. »Der er ingen tvivl om, at de ting, vi har været igennem, gør, at der er tillid til hinanden nu her.«
Og med tilliden på plads kan fokus rettes fremad. »Nu kigger vi fremad på de gode løsninger, der er med de udfordringer, der er.« Introduktionsdagen blev for Carsten Jørgensen dermed også et første indtryk af den måde, samarbejdet i byrådet skal fungere på. »Det er en rigtig god start på det hele, at vi bliver mødt ind med respekt og ordentlighed.«
Da snakken falder på de næste fire år, er der både humor og alvor i stemmen. »Det håber jeg i hvert fald,« siger han og griner, da han bliver spurgt, om han er klar. »Ja, selvfølgelig. Jeg glæder mig jo helt vildt.« Han lægger dog ikke skjul på, at det stadig kan føles lidt særligt. »Jeg har jo ikke troet, at jeg skulle begynde at arbejde igen som 70-årig, vel. Men det her er rigtig, rigtig spændende.«
For Carsten Jørgensen er motivationen dog ikke bundet op på alder eller formalia, men på indholdet i det arbejde, der nu venter. Allerede de første møder i udvalgsregi har givet ham en klar fornemmelse af potentialet. »De første møder, jeg har haft med John omkring det udvalg, hvor vi sidder i formandskabet, giver mig i hvert fald en tro på, at vi godt kan tænke nyt, vi godt kan tænke lidt mere kreativt.« Han ser det som en mulighed for at skubbe til udviklingen med et bredere sigte. »Og at vi er med til at skubbe til en positiv udvikling. Som er til gavn for alle.«
Introduktionsdagen blev for Carsten Jørgensen et første skridt ind i det arbejde, der nu venter i byrådet. »Det var en god oplevelse i går. Og nu er vi for alvor i gang.«
BUSINESS. Der er virksomheder, der vokser, fordi de vil mere. Og så er der dem, der vokser, fordi de kan og fordi de har formået at gøre det rigtige undervejs. Zantio IT hører til den sidste kategori. For selv om det går stærkt, og selv om fem – snart syv – nye medarbejdere er blevet budt velkommen på rekordtid, er fortællingen ikke kun en historie om fart. Den handler i lige så høj grad om kultur, faglighed og det krævende arbejde med at gøre en virksomhed klar til næste fase.
»Det må også være rekorden efterhånden, og det er også maks, vil jeg sige. Det har været en hård tur at optage,« begynder Simon Buhl Jensen, der ejer og driver IT-virksomheden.
At tage imod fem nye medarbejdere på én gang er ikke bare et skulderklap. Det er også en stresstest af organisationen, af ledelsen, strukturerne og den kultur, virksomheden er bygget op omkring. Og akkurat sådan beskriver Simon det seneste år. »Det har været et vildt år, hvor vi har fået styr på vores processer i forretningen. Vi har støbt en nødvendig struktur til fremtiden, og som er noget, der kan bæres.«
Samtidig har virksomheden bevist, at forretningen kan levere. Omsætningen har været høj, og fundamentet er lagt. Derfor er 2026 ikke tænkt som endnu et år med speederen i bund, men som næste naturlige skridt i en succesfuld udvikling. »Nu hedder det konsolidering. Uden tvivl,« bemærker han. »Vi kigger ind i at få så meget på bunden som muligt og få styr på de strukturer, vi byggede op i 2025, så vi arbejder med det, vi er dygtigst til.«
Alligevel starter året med markant fremgang i medarbejderstaben hos Zantio IT. Fem nye medarbejdere er begyndt på én gang. En elev starter inden for få dage, og endnu en ny medarbejder er allerede planlagt til 1. februar. En udvikling, der både vidner om fremdrift, og stiller krav til organisationen. »Så syv inden for 30 dage, ja, der er fart på,« konstaterer Simon med et smil.
I en IT-branche præget af hård konkurrence om arbejdskraften, massiv headhunting og hurtige jobskift melder spørgsmålet sig hurtigt: Hvorfor vælger så mange at søge lige hertil? For det er langt fra givet, at en mindre, men hurtigt voksende virksomhed kan tiltrække så mange nye medarbejdere på så kort tid. »Jeg tror, det er fordi, vi er ret unikke i vores kultur,« siger Simon. »Vi har også været mere aktive på LinkedIn omkring employer branding og kulturen herude.«
Men ifølge ham er det afgørende ikke, hvad der står i opslagene, men hvad man møder, når man træder ind ad døren. Kulturen er ikke kun noget, der kommunikeres, den er noget, der opleves, og i Zantio ITs tilfælde også noget, der kan mærkes udefra. Han fortæller om en kunde, virksomheden lukkede efter to online møder. Til det tredje ønskede kunden – en CFO – et fysisk møde, før aftalen blev underskrevet. Ikke for at forhandle detaljer, men for at se virksomheden og menneskene bag. »Efter underskriften kigger han på mig og siger: ‘Simon, det her, I har herude, det er helt unikt – og jeg bliver nødt til at være med i det’. Nu sidder han i bestyrelsen.«
For Simon handler det ikke om smarte slogans eller strategiske buzzwords, men om en kultur, der skaber tilknytning, også hos mennesker, der i udgangspunktet stod på den anden side af bordet. »Det, jeg hører fra nye medarbejdere, er, at de aldrig har haft en arbejdsplads, hvor man møder ind til vennerne,« siger Simon og forklarer videre: »Og i vores it-branche er det bare ikke givet.«
Sammenholdet er én ting. Noget andet er fagligheden. Og den bliver der ikke rokket ved, heller ikke selv om det i nogle tilfælde kan koste, fortæller virksomhedsejeren. For hos Zantio IT er rådgivning ikke noget, der tilpasses efter kundens kortsigtede ønsker, men efter det, virksomheden fagligt kan stå inde for. »Vi sætter krav til vores kunder. Hvis de vil være kunde hos os, vil vi rigtig gerne, men de skal minimum have det her, hvis vi også skal være seriøse rådgivere,« siger han.
Han lægger ikke skjul på, at den tilgang adskiller sig fra store dele af branchen, hvor fleksibilitet ofte betyder, at ansvaret i sidste ende skubbes over på kunden. »Der er mange, der siger: ‘Hvad vil I have?’ – og så får kunden lov til at vælge. Det vil vi ikke.« For konsekvenserne kender han alt for godt. Og de kommer ofte med forsinkelse. »Hvis de siger nej til antivirus, så ringer de jo om et år og siger: ‘Nu er vi blevet hacket – hvorfor?’ Og så gider jeg ikke sidde og sige, at det er, fordi de ikke ville betale for antivirus. Det er dårlig rådgivning.«
Netop den konsekvensbevidsthed er ifølge Simon en afgørende del af virksomhedens DNA. Det handler om at tage ansvar, også når det er nemmere at lade være. Og det ansvar mærkes internt. Den klare linje giver nemlig faglig stolthed, og den smitter, både i hverdagen og i måden, medarbejderne ser sig selv på som rådgivere. »Det gør jo også, at vi er stolte af at være i en virksomhed,« forklarer han.
Når Simon Buhl Jensen ser frem mod 2026, er det netop den faglige stolthed og den tydelige retning, der skal forankres endnu stærkere. Væksten skal ikke bremses væk, men den skal styres. »Det bliver et år i konsolideringens tegn. Vi skal lave det, vi er dygtige til,« siger han og tilføjer: »Og vi sætter hårdt ind på certificeringer og kurser.«
Virksomheden står dermed midt i et skifte, som mange hurtigt voksende virksomheder kender, men som langt fra er ukompliceret. Zantio IT bevæger sig fra en fase, hvor alle løfter i flok, til en mere specialiseret struktur, hvor kompetencerne bruges mere målrettet. »Vi overgår fra at være en mindre virksomhed, hvor man løber lidt rundt og hjælper, hvor man kan, til at vi nu laver det, vi hver især er dygtige til. Og kun det.«
Det er et klassisk skifte fra iværksættertempo til professionel organisation. Fra fart til fokus. Og ifølge Simon Buhl Jensen er der ingen tvivl om, hvilken retning virksomheden skal tage. »Det er 100 procent konsolidering af forretningen,« slutter han.
For Zantio IT bliver 2026 dermed et år, hvor tempoet justeres, og strukturen skal bære, også i en hverdag med flere medarbejdere og større ansvar.
BUSINESS. Der har været mange fortællinger om en presset pleje- og velfærdssektor. Om manglen på hænder, om udbrændthed og om medarbejdere, der forlader fagene. Langt færre historier handler om dem, der forsøger at ændre strukturen indefra.
I Fredericia-området står Michella Meyer bag SOSU Vikaren. Et mindre vikarbureau, der ikke kun arbejder med social- og sundhedsassistenter, men også med pædagoger samt medarbejdere inden for psykiatri- og handicapområdet. Fælles for dem er, at mange ikke har forladt fagene, fordi de ikke vil arbejde med mennesker, men fordi rammerne og organiseringen gør det svært at blive. »Jeg har startet SOSU Vikaren, fordi jeg gerne vil gøre tingene anderledes,« indleder Michella Meyer.
Hun er selv uddannet både social- og sundhedsassistent og pædagog og har gennem årene arbejdet fast i faget sideløbende med vikararbejde. »Jeg har mødt rigtig mange dygtige vikarer i mine faste jobs. Men jeg har også mødt for mange, hvor jeg har tænkt: Hvorfor er det egentlig, du arbejder med mennesker?«
Et opgør med anonymiteten
Kritikken er ikke rettet mod de enkelte vikarer, men mod den måde, vikararbejdet ofte organiseres på. Ifølge Michella Meyer er mange vikarbureauer vokset sig så store, at kendskabet til det enkelte menneske forsvinder.
»Når et bureau har en jobbank på 1.000 eller 1.500 medarbejdere, så er det jo bare et navn og en uddannelse. Det siger ikke noget om personen bag. Og det er dér, kvaliteten kan begynde at svinge, fordi man i bund og grund ikke ved, hvem man sender ud.«
Den erkendelse plantede et frø. Allerede i 2017 begyndte hun at overveje, om det kunne gøres anderledes. »Jeg pitchede idéen for Business Fredericia, og de var enige i, at der var noget her. Men jeg har aldrig haft en drøm om at blive selvstændig,« fortæller hun. Og for Michella handlede det ikke om at bygge en forretning, men om at finde ud af, om hun kunne stå på mål for idéen.
»Jeg startede på iværksætterkursus for at finde ud af, hvad det overhovedet vil sige at være selvstændig. Og jeg fandt ud af, at det kunne jeg nok godt. Jeg er lidt Pippi Langstrøm-typen, med den der, det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok finde ud af. Men hvis jeg skulle gøre det, skulle det gøres ordentligt og efter mine værdier og visioner.«
De værdier blev styrende, da hun i 2018 åbnede Respirationsvagten, og da SOSU Vikaren fulgte efter i 2020. Grundideen var den samme fra start – her små skalaer, tydelig faglighed og et personligt kendskab til de mennesker, der sendes ud på opgaverne. »Jeg prøver at gøre en forskel i kvaliteten af de medarbejdere, man sender ud. Jeg screener dem anderledes. Jeg ved, hvem det er, jeg sender ud.«
Det personlige kendskab er kernen i Michellas opgør med den klassiske vikarlogik, hvor tempo og volumen ofte er styrende. Hos SOSU Vikaren er det legitimt at sige nej til opgaver, hvis matchningen ikke er god nok. »I stedet for at se vikarbureauer som et nødvendigt onde, vil jeg gerne have, at man ser os som en samarbejdspartner. For sammen kan vi faktisk være med til at højne kvaliteten på mange kommunale og regionale institutioner.«
Hun peger på, at mange institutioner arbejder med klare ambitioner for kvalitet, men at de i praksis kan være vanskelige at fastholde i en travl hverdag. »Når man ikke ved, hvilke medarbejdere der kommer ud og varetager opgaven, bliver det svært.«
Spørgsmålet om kvalitet stopper dog ikke ved institutionernes organisering. En væsentlig del af forklaringen skal også findes i de vilkår, medarbejderne arbejder under, og i den måde arbejdslivet i velfærdsfagene er indrettet på, forklarer hun.
Frihed som fastholdelse
Fastholdelse i velfærdsfagene handler nemlig, set med Michellas øjne, ikke kun om løn eller mangel på arbejdskraft, men om rammerne for hverdagen. For mange er det ikke arbejdet med mennesker, der slider mest, men de strukturer, det udføres inden for. »Noget af det, mine medarbejdere er rigtig glade for, er friheden til selv at vælge, hvornår de vil arbejde,« fortæller hun.
Hun beskriver et arbejdsmarked præget af faste skemaer og begrænsede valgmuligheder, hvor arbejdstiden i høj grad er fastlagt på forhånd. »Enten arbejder man dagvagt 37 timer, eller aftenvagt 32 timer, og så hver anden eller tredje weekend. Der er meget lidt fleksibilitet. Og det betyder noget for arbejdsglæden, hvis der ikke er plads til forskellige livssituationer.« Her begynder mange at miste fodfæstet i faget, forklarer hun, og ikke på grund af manglende faglighed eller engagement, men fordi hverdagen bliver svær at få til at hænge sammen.
Igen peger hun på et stigende arbejdspres og mere omfattende dokumentation, særligt i sundhedssektoren, hvor tempoet er blevet mærkbart højere gennem årene. »Da jeg blev uddannet social- og sundhedsassistent i 2004, så det helt anderledes ud. I dag løber man stærkt inden for det sundhedsfaglige område,« siger hun og tilføjer, at hun ser de samme tendenser begynde at brede sig til det pædagogiske felt. De erfaringer peger ikke på en enkel løsning, men på et muligt bidrag i et system, der i forvejen er under pres.
Ikke en mirakelløsning – men et bidrag
Hun lægger ikke skjul på, at vikararbejde langt fra kan løse alle udfordringer i velfærdssektoren. Der vil altid være behov for vikardækning – ved sygdom, kurser, barsel og barns første sygedag – uanset hvordan man organiserer arbejdet. »Der vil altid være brug for vikarer. Spørgsmålet er bare, hvordan vi bruger dem.«
For Michella Meyer handler det ikke om at erstatte faste stillinger eller skabe parallelle arbejdsmarkeder, men om at give bedre rammer til dem, der allerede er uddannet, og som fortsat ønsker at blive i deres fag. »Hvis vi kan være med til, at nogle ikke forlader faget, men i stedet finder arbejdsglæden igen, så giver det mening.«
Dermed peger hendes tilgang på et muligt perspektiv i debatten om velfærdsarbejdets rammer, uden at gøre krav på at være en løsning i sig selv. Hos SOSU Vikaren handler det i praksis om at holde fast i værdierne, også når det betyder at sige nej til opgaver og acceptere, at telefonen ikke altid ringer.
SPORT. Den danske speedskater Viktor Hald Thorup er udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026 og skal dermed repræsentere Danmark ved de olympiske lege for tredje gang i træk. Udtagelsen kommer efter flere år med stabile præstationer på internationalt niveau og markerer endnu et kapitel i en allerede bemærkelsesværdig OL-karriere.
Viktor Hald Thorup skrev sig ind i dansk idrætshistorie ved vinter-OL i PyeongChang i 2018, hvor han opnåede en femteplads i massestart. Det er fortsat det bedste danske individuelle resultat ved et vinter-OL. Nu får den 31-årige speedskater muligheden for igen at blande sig blandt de bedste, når legene i 2026 afvikles i Italien.
Til daglig bor og træner Viktor Hald Thorup i Calgary i Canada, og ved OL i Milano Cortina er han udtaget i disciplinen massestart. Derudover er han udtaget som første reserve på 10.000 meter og tredje reserve på 5.000 meter.
»Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt til mit tredje OL, og jeg føler, at jeg er i mit livs form. Jeg har en god alder, olympisk erfaring og masser af selvtillid for tiden, så jeg tager til OL med stor optimisme,« siger Viktor Hald Thorup.
Hos Danmarks Idrætsforbund vækker udtagelsen også stor tilfredshed. Chef de mission Mikkel Sansone Øhrgaard peger på, at OL-truppen nu for alvor begynder at tage form.
»Vores OL-trup til Milano Cortina begynder nu for alvor at tage form, og det er fantastisk, at Danmark nu også bliver repræsenteret i speedskating. Viktor Hald Thorup kender vi jo rigtigt godt, og han har før vist, at han kan levere varen, når det gælder. Det er godt gået af ham, at han nu er klar til sit tredje OL i træk,« siger Mikkel Sansone Øhrgaard.
Der kan muligvis blive endnu en dansk speedskater at følge ved vinter-OL. Philip Due Schmidt har fortsat chance for at kvalificere sig, når OL-billetten skal afgøres ved et stævne i Salt Lake City i USA den 16. til 18. januar.
Vinter-OL i Milano Cortina 2026 bliver dermed endnu en mulighed for dansk speedskating til at markere sig på den største internationale scene.
POLITIK. En ny politisk aftale sætter en stopper for kommunernes mulighed for at anbringe børn og unge på ikke-godkendte sociale tilbud. Aftalen er et direkte svar på den alvorlige sag fra Vejen, hvor en 14-årig dreng med autisme og psykiatriske diagnoser blev anbragt på et ikke-godkendt bosted.
Sagen har ifølge politikerne tydeliggjort et alvorligt hul i lovgivningen, som kunne føre til svigt af nogle af de mest sårbare børn. Det har nu ført til politisk handling, hvor anbringelser fremover skal ske inden for godkendte rammer og underlagt socialtilsyn, også i akutte situationer.
»Det, vi har set i Vejen-sagen, er dybt rystende. Et barn er blevet svigtet af et system, der skulle have passet på ham. Det her må simpelthen ikke kunne ske, og derfor er jeg glad for, at vi nu lukker det hul i lovgivningen,« siger Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet.
Med aftalen afskaffes kommunernes mulighed for at benytte ikke-godkendte tilbud. Samtidig indføres en ny akutmodel, der skal sikre, at kommunerne fortsat kan handle hurtigt, uden at kvalitet og ansvar sættes over styr.
»Med aftalen fjerner vi muligheden for at placere sårbare børn og voksne steder, hvor der ikke er godkendelse. Samtidig indfører vi en ny akutmodel, så kommuner stadig kan handle hurtigt, men uden at gå på kompromis med kvalitet og ansvar,« siger Christian Rabjerg Madsen.
Den nye model betyder, at både offentlige og private tilbud kan blive forhåndsgodkendt til akutte anbringelser i op til 12 uger, også uden for deres normale godkendelsesramme. Dermed skal der ifølge aftalepartierne være bedre balance mellem hurtig indsats og faglig kvalitet.
For Christian Rabjerg Madsen er det afgørende, at erfaringerne fra Vejen fører til konkrete ændringer.
»For mig er det afgørende, at vi lærer af de fejl, der er begået. Her i Sydjylland har vi set konsekvenserne, når systemet svigter. Det skal vi simpelthen bare gøre alt for at undgå. Punktum,« siger han.
Aftalen rummer også en række øvrige initiativer, der skal styrke indsatsen mod snyd, svigt og kriminalitet på sociale tilbud samt sikre bedre kontrol med ejere, ledelser og økonomi på området. Aftalen er indgået mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
KRIMI. Den 21-årige mand, der mandag er sigtet i forbindelse med et butikstyveri i Netto på Vesterbrogade i Fredericia, som udviklede sig til røveri,...
