Eva Tarpgaard, 1945 – 2023
Lukning af badeland skaber vandmangel og finansielle udfordringer for svømmeklub
Svømmeklubben Magnum Opus i Fredericia står over for nogle alvorlige udfordringer som følge af en større renovering af Fredericia Idrætscenter. Med både badeland og terapibassinet lukket ned i en periode, befinder klubben sig i en vanskelig situation, der truer dens fremtid. Fredericia Idrætscenter afviser dog kritikken.
Fredericia Idrætscenter, som tidligere har været hjemsted for en bred vifte af Magnum Opus’ svømmeaktiviteter, skal gennemgå en større renovering. Dette betyder en total lukning af både badeland og terapibassinet, hvilket har ført til en alvorlig mangel i klubben.
– Der er ikke vand nok de steder, hvor vi har kunnet få vand, siger Jette Rosenfeldt, der sammen med Børge Jensen leder klubben. Omkring 500-600 mennesker, primært børn i alderen 2-6 år, berøres direkte af denne mangel på svømmebassiner.
Selvom kommunen har tilbudt at fortsætte med det samme tilskud som sidste år, dækker det kun 20 procent af omkostningerne, og der er stadig en markant mangel.
– Deltagerne vil selvfølgelig ikke betale for ikke at gå til undervisning, forklarer Børge og udtrykker frustration over kommunens tilgang.
Potentiel medlemsflugt
Med lukningen af idrætscentret bekymrer Magnum Opus sig også for at miste medlemmer. Nogle forældre overvejer allerede at søge svømmemuligheder i nabobyer som Kolding og Vejle.
– Mange småbørnforældre siger også allerede nu, at de vil tage til Kolding og Vejle, fordi de er afhængige af det her svømning, bemærker Jette, der frygter, at medlemmerne ikke vil vende tilbage.
Klubbens ledelse anerkender kommunens indsats, men finder den nuværende situation utilfredsstillende og ser lukningen af idrætscentrets badeland og terapibassin som en stor trussel mod klubbens fortsatte eksistens.
– Jeg synes egentlig, at det er utidigt, hvis kommunen i virkeligheden spekulerer i, at foreningerne skal være med til at betale omkostningerne på at renovere badelandet. Det må være kommunens opgave, siger Børge klart.
Magnum Opus vil fortsætte med at arbejde tæt sammen med kommunen for at finde en løsning. Men med den alvorlige vandmangel og de fortsatte finansielle udfordringer som følge af idrætscentrets renovering, er vejen frem usikker.
Besvarer kritik
I kølvandet på svømmeklubben Magnum Opus’ udfordringer som følge af en større renovering af Fredericia Idrætscenter, har AVISEN talt med lederen af Madsbyparken, Jacob Falkenby, der forsvarer Fredericia Idrætscenters indsats for at hjælpe klubben.
– Vi har som center herude gjort alt for at hjælpe og imødekomme vores brugere og foreninger, mens at vi byger om. Alle de timer, som de tidligere har haft, og alle de timer, der skal ligges i meget varmt vand, dem har vi forsøgt at løse, hvor det er muligt, siger han.
Varmtvandsbassinet, som opvarmes til 35 grader, udgør en særlig udfordring, især for babysvømningshold.
– Der findes kun ét varmvandsbassin på de her meget varme 35 grader, og det vil sige, at hvis man for eksempel har et babysvømningshold, så nytter det ikke noget at finde et bassin, som har 28 grader varmt vand som ude i Erritsø, fordi det kan babyerne jo ikke være i, siger Falkenby.
Samarbejde med eksterne aktører
Madsbyparken har også søgt løsninger hos private aktører i området, som for eksempel i Middelfart. Falkenby påpeger, at Magnum Opus kun vil blive faktureret, det de plejer at blive faktureret på en sæson fra dem.
Til trods for de vanskelige omstændigheder fremhæver Falkenby et positivt samarbejde med Magnum Opus:
– Hele processen igennem her har været rigtig god, og jeg er rigtig glad for den dialog, som vi har haft hele vejen igennem, trods at vi udmærket godt kan se, at det ikke er en lettere situation, forklarer Jacob Falkenby.
Falkenby understreger, at ombygningen var nødvendig og at centeret har gjort sit bedste for at imødekomme behovene:
– Men jeg har også hele tiden sagt, det er en ombygning, som vi er nødt til. Når man lukker noget, og ombygger noget, så kan vi jo ikke løse det, hvis vi bare kunne løse det hele, så var der jo dybest set ikke nogen grund, til at vi eksisterede, sådan lidt groft sagt, siger Falkenby, der dog understreger, at han forstår klubbens situation, men også, at man har gjort alt, hvad man kan fra Madsbyparkens side af.
Lukningstider og logistik
Situationen illustrerer kompleksiteten af en større renovering og de mange overvejelser, der skal tages hensyn til. Madsbyparken står fast på, at de har gjort deres bedste for at støtte foreningerne, herunder Magnum Opus, mens renoveringen finder sted, imens foreningen selv mener, at særligt kommunen skulle have gjort mere.
Varmtvandsbassinet vil kun være lukket i seks måneder, mens badelandet vil være lukket i 12 måneder. Dette har medført komplekse logistiske udfordringer, som centeret har arbejdet hårdt for at løse.
En modebutik med en mission
En ny tidsalder for pluspiger er begyndt i Fredericia. Med en lidenskab for mode og en vilje til at gøre en forskel har Sanne Døssing åbnet Sandgaard Fredericia på Ryttergrøftvejen 46. Med tøj fra størrelse 36-56 og et særligt fokus på størrelse 44 og op, er butikken dedikeret til at betjene kvinder, der tidligere har følt sig overset.
Sanne har nøje overvejet butikkens placering for at kunne tilbyde noget unikt uden at være begrænset af gågadens regler:
– Jeg har også taget hensyn til Fredericia Shopping. For at det her skal være rentabelt, og kunne lade sig gøre, så er vi nødt til at ligge et sted, hvor huslejen er meget overkommelig. Herude har vi mulighed for at holde åbent, som vi ønsker det. Jeg ved ikke, om jeg skyder fuldstændig ved siden af, så det bliver lidt Pippi-agtigt. Det har jeg aldrig prøvet før, så prøver vi det, lyder det med et smil fra Sanne Døssing.
Mangfoldigt udvalg
Butikken tilbyder et bredt sortiment af tøj fra Lars Sandgaards mærker, som Sanne har fulgt i mange år:
– Det er Lars Sandgaard, en af mine kammerater jeg har kendt, siden jeg gik på handelsskolen, der har haft de her mærker i rigtig mange år. Jeg har kendt ham og fulgt hans tøj, og har selv haft meget at gøre med lagersalg deroppe, og har erfaring gennem de sidste ti år, så jeg ved det er lækkert, og jeg ved det er kvalitet, og jeg ved, at det kan tåle at blive vasket igen og igen, siger Sanne Døssing.
Åbningsdagen den 6. august trak over 150 kunder.
Åbningsdagen blev et festfyrværkeri uden sidestykke. Sanne Døssing er taknemmelig for, at så mange kiggede forbi, og så mange samarbejdspartnere fra hendes netværk fra med til at hjælpe og gøre dagen ekstra god for hende og de fremmødte kunder.
– Det var så vanvittigt. Der kom over 150 kunder til vores åbning, og det var ikke fordi, der ikke var mennesker inde i byen. Her i butikken har vi lavet det firedobbelte af, hvad jeg troede man kunne lave på en søndag, det har været så crazy, siger Sanne Døssing.
Sanne værdsætter sit team, især sin bogholder, også kaldet Sanne:
– Sanne (der står i den lyserøde) er min bogholder, uden Sanne var der intet firma. Hun er knivskarp, og jeg bliver trukket ind til samtale med det samme, hvis jeg har lavet fire straksoverførsler, og brugt otte kroner på det, fordi så skal vi have en snak om, jeg synes, det er nødvendigt at bruge penge på det, siger Sanne Døssing og griner.
Sannes begejstring for Fredericia og hendes ønske om at skabe en sjov og engagerende oplevelse for hendes kunder skinnede igennem på åbningsdagen:
– Så ret da ryggen Fredericia, fordi prøv lige at se, hvad vi kan. At vi kunne trække 150 mand herud, det er jo simpelthen fantastisk, fortæller Sanne.
Åbningen af Sanne Døssings dametøjsbutik, Sandgaard Fredericia, var en begivenhed, som mange i byen havde set frem til. Da dagen endelig kom, var det klart, at Sanne havde gjort noget særligt ud af åbningen.
– Trine fra frisør Mae West var her og lavede bryn og vipper på pigerne, siger Sanne og fortæller, at kunderne var ikke til at stoppe, og snart var der kø ved skønhedsstanden.
– Nu er jeg nummer to i køen til at få lavet bryn og vipper, beskriver Sanne, da hun fortæller om oplevelsen.
Men det var ikke kun skønhed, der var i fokus. Sanne havde også inviteret Henrik Eriksen, som laver en Fredericia rom. Hans tilstedeværelse tilføjede en eksklusiv smag til arrangementet, og da Sanne tjekkede ind med ham, blev hun mødt af et stort smil og et varmt:
– Jeg glæder mig til at komme igen.
Hendes bestræbelser på at inkludere forskellige lokale leverandører stoppede ikke her. En Aloe Vera-forhandler havde også fundet vej til butikken, og efter en succesrig dag udtrykte de også ønske om at komme igen næste gang.
Alt i alt var åbningen en sand fest, en fejring af tøj, skønhed, lokal kultur og fællesskab. Sanne havde gjort noget særligt ud af åbningen, og alle deltagere følte det. Butikken var ikke bare et sted at købe tøj; det var et sted, hvor folk kunne komme sammen, nyde skønhedsbehandlinger, smage lokal rom og føle sig som en del af noget større.
Med en strategisk placering, et dedikeret team, og en klar mission om at tjene pluspiger, repræsenterer Sandgaard Fredericia en frisk tilgang til detailhandel i Fredericia, og ikke mindste en modig iværksætter, der tænker som Pippi; Det har jeg ikke prøvet før, det kan jeg godt.
Udskiftninger kostede FHK sejren i testkamp
Søndagens træningskamp mellem Fredericia Håndboldklub og Ribe-Esbjerg blev en begivenhedsrig affære, der endte i en 26-26-deling efter FHK havde formøblet en komfortabel føring.
Kampen startede med et brag, da FHK kom hurtigt fra start og havde en 4-1 føring allerede efter seks minutter. Ribe-Esbjerg kæmpede sig dog tilbage, og efter 10 minutter var stillingen tæt med 5-4 i FHK’s favør.
Det forblev jævnbyrdigt, og ved 15 minutter var holdene på lige fod med 7-7. FHK’s spillere fandt imidlertid deres rytme og gik til pause med en føring på 17-12.
Anden halvleg startede, hvor FHK slap, og 42 minutter inde i kampen var de foran 21-15. Men Ribe-Esbjerg var ikke klar til at give op.En dramatisk vending fulgte, og ved 51 minutter havde Ribe-Esbjerg næsten udlignet stillingen til 23-22 i FHK’s favør.
FHK’s udskiftninger havde klart en effekt på spillet, og holdet mistede fodfæstet i de afgørende øjeblikke.Slutresultatet blev 26-26, og FHK’s tidligere føring var formøblet.
FHK spiller næste træningskamp på torsdag mod Skjern. Det er en kamp, der vil give holdet en ny chance for at finpudse deres spil før den sæsonen for alvor begynder med pokalkampen på udebane mod TMS den 25. august.
Har du set finske Iida Maria?
Kvinden er sidst set mandag den 7. august 2023 klokken 21.30 på McDonalds i Tønder. Hun kan desuden muligvis have søgt kørelejlighed for at forlade grænseområdet og køre sydpå.
Syd- og Sønderjyllands Politi søger i øjeblikket efter finske Iida Maria, da vi er bekymret for hende og gerne vil i kontakt med hende.
Kvinden er sidst set mandag den 7. august 2023 klokken 21.30 på McDonalds i Tønder (vi har vedlagt nye fotos af den savnede kvinde i forhold til efterlysningen i weekenden).
Hun kan muligvis fortsat befinde sig i Tønder-området.
Hun kan desuden muligvis have søgt kørelejlighed for at forlade grænseområdet og køre sydpå.
Hun taler ikke dansk, men engelsk.
Hvis du har oplysninger om hende, så ring til vores servicecenter på 1-1-4.
Café Mouritz: Havde håbet på en smule mere
Fredericia har budt velkommen til Café Mouritz. I foråret åbnede cafeén i Fredericia med baggrund i succesrige caféer i Middelfart, Sønderborg og Svendborg, har Café Mouritz nu gjort sit indtog i Fredericia. Men hvordan er den første tid forløbet, og hvad er fremtidsudsigterne for denne nye virksomhed i byen? Driftschef Morten Bendix Kristensen giver et indblik i caféens oplevelser og refleksioner.
I april åbnede Café Mouritz i bygningen på Ryes Plads, der tidligere husede Spar Nord. Nu er det lavet om til en moderne café, som ser tilbage på den første tid i fæstningsbyen.
– Indtil videre har det været rigtig, rigtig fint. Vi har fået en god modtagelse i Fredericia. Både af dem fra Fredericia, men faktisk også af dem, der kendte os på forhånd. Både dem fra Middelfart, men der er også kommet nogle fra Holland og Tyskland i disse dage, siger Morten.
Sommeren har været god for kæden generelt, og Café Mouritz i Fredericia har fået en lovende start. Men der er stadig plads til vækst, især sammenlignet med andre byer, hvor caféen også er repræsenteret.
– Ja, men spørger du mig direkte, så tror jeg, at jeg havde håbet på en lille smule mere her i sommerhøjsæsonen, kan man sige. Og det er fordi, jeg sammenligner med tingene i Middelfart, Sønderborg og Svendborg, hvor vi også har caféer, siger Morten og fortsætter:
– Der kan vi godt se, at der får vi kørt noget mere igennem end i Fredericia. Jeg tror, det skyldes turister, og når jeg kigger op igennem gaderne i Fredericia, så er der også noget mere stille end for eksempel i Sønderborg, hvor jeg var forleden. Der summer af liv og mennesker, siger Morten.
Angående fremtidige tiltag og muligheder for at tiltrække flere kunder, især turister, siger Morten:
– Det er nok mere noget langsigtet, der vil fange lokalbefolkningen. Men det er nok mere en fælles indsats for hele byen at skulle have flere turister til byen.
Hvad angår medarbejderstaben, ser tingene stabile ud. Inden åbningen i Fredericia havde de fået oplæring i eksempelvis Middelfart, og der er ikke blevet skiftet meget ud i staben.
– Der har ikke været den helt store udskiftning. Det betyder også, at de er blevet rigtig dygtige af den erfaring, som de har fået henover månederne, forklarer Morten Bendix Kristensen.
Morten uddyber også caféens generelle fremgang. Han kan ikke se på bundlinjen, at der er åbnet en ny café tæt på den i Middelfart.
– Vi mærker ikke noget til, at der er kommet en Café Mauritz i Fredericia også. Tværtimod, den kører rigtig godt, og vi omsætter mere end vi faktisk gjorde sidste år. Så på den måde har vi ikke tabt noget i Middelfart, siger han.
Afslutningsvis reflekterer Morten over Fredericia som en destination og Café Mouritz’ rolle.
– Helt generelt vil jeg tro, at Fredericia skal arbejde på en større international kampagne markedføringsmæssigt. Og så tror jeg selvfølgelig også selv, at vi skal kigge indad og spørge os selv, om vi kunne have gjort noget for at tiltrække nogle flere både lokalt og også nogle flere turister og være mere synlige der også, siger Morten Bendix Kristensen.
Café Mouritz har haft nogle gode dage i Fredericia, men ønsker også at se byen vokse som en attraktiv destination. Morten slutter med en optimistisk tone:
– Der kommer noget Open By Night og flere krydstogtskibe, hvor vi skal være klar. Så jo, der er også gode dage, bestemt, slutter Bendix Kristensen.
Café Mouritz’ historie i Fredericia er kun lige begyndt, og tiden vil vise, hvordan samspillet mellem caféen og byen vil udvikle sig.
FC Fredericia sejrede i elektrisk kamp: Det føltes som en rutsjebane
Monjasa Park dannede fredag rammen for en nervepirrende kamp mellem FC Fredericia og Hillerød, der sluttede 3-2 til hjemmeholdet. Det var en kamp fyldt med intensitet, drama, og endnu vigtigere, en kamp, der gav Fredericia tre vigtige point i deres jagt på top-6.
Der var drama til det sidste på Monjasa Park. Indtil det 91. minut var FC Fredericia bagud 1-2 og det lignede et nederlag til hjemmeholdet, som ikke havde spillet en god kamp. Med ét vendte kampen på hovedet. Først udlignede Nicklas Røjkjær, og i minuttet efter scorede Adam Jakobsen til 3-2.
Spillerne på bænken og staben for ind på banen i euforisk jubel. Efter kampen gjorde helten, Adam Jakobsen, status.
– Jeg forventede en sejr, for at være helt ærlig, men jeg vidste også, at det ville kræve, at vi kom ud fra start og var 100 procent på både i dueller og i spillet uden bolden. Det blev lidt af en rutsjebanetur, siger Jakobsen.
Jakobsen beskrev også sin følelse, da tingene tog en uventet drejning. Først kom FC Fredericia foran på et straffesparksmål af Mikkel Wohlgemuth, men siden udlignede Hillerød, som også kom foran.
– Efter vores første mål, følte jeg, at vi gik en smule ned. De udlignede, og det var lidt ærgerligt. Men vi bliver ved med at jage og lægger okay pres på, forklarer Jakobsen.
Hans forventninger efter de udlignende mål til 2-2 var klare.
– Vi skulle gå efter sejren. Der var ikke så meget andet at tænke over. Det var virkelig vigtigt, og så skete det også. Det var super fedt og dejligt, siger Adam Jakobsen.
Jakobsen reflekterede også over sin egen præstation og det næste skridt for holdet.
– Selvfølgelig scorer jeg, men jeg var lidt irriteret over ikke at være kommet frem til noget stort i løbet af kampen. Vi skal måske lige falde helt ned og kigge på kampen. Så længe vi er det, tror jeg på, at vi kan komme i top-6, siger Jakobsen.
FC Fredericias cheftræner Michael Hansen udtrykte også sine følelser om kampen.
Indskifterne gjorde forskellen
– Det føles som en rutsjebane. Efter pausen blev det mere kontrolleret for begge hold, men vi havde et fint overtag. Indskifterne gjorde en stor forskel i dag (fredag, red.), siger Hansen.
Det holdt hårdt for FC Fredericia. Holdet var længe nede i sækken, men med indskiftninger fik Hansen vendt slagets gang.
– Hele bænken og holdet var med på at vinde, og det er også derfor vi gør det. Når vi bringer fem nye markspillere på banen og spiller ultra offensivt, så viser det noget om vores spil, siger Hansen.
Hansen talte også om skadesituationen og eventuelle kommende tilgange:
– Vi har to spillere med skader, en mindre og en længerevarende. Om vi er færdige med tilgange eller ej, er ikke klart, men vi har ikke en akut udfordring, siger Hansen og henviser til Simon Bækgård og Patrick Egelund med de skadede spillere.
Afslutningsvis understregede han betydningen af en bred trup, som var med til at gøre forskellen i en kamp, som ikke udartede sig efter planen.
– Den betyder selvfølgelig meget, og i dag (fredag, red.) synes jeg virkelig de gør en forskel. De hjalp vores hold i en svær anden halvleg, siger Michael Hansen.
Med sejren står FC Fredericia noteret for seks point efter fire kampe i denne sæsons NordicBet Liga. Næste gang holdet løber på banen i rækken er på fredag mod B.93 på udebane, men inden da venter en udekamp i pokalturneringen mod Bredballe tirsdag aften.
Kunstig intelligens er ikke magi
Alle bør tage tur ind i maskinrummet på kunstig intelligens for at forstå teknologien bag. Den rummer store muligheder, og der er brug for mennesker til at instruere den kunstige intelligens. Mød forsker Sine Zambach fra CBS. Hun er en hardcore datalog-type, men er også optaget af at få alle til at interessere sig mere for IT og har nogle gode råd til, hvordan du lærer AI-teknologien bedre at kende.
Der er ikke magi, der driver kunstig intelligens. Rygterne og mystikken, der omgiver en teknologi som ChatGPT, giver indtryk af en nærmest overjordisk intelligens. Men det er her, man skal minde sig selv om, at det er en maskine, en konstruktion, en generativ sprogmodel. Den regner, det bedste den har lært, på, hvordan ord kan sættes sammen til svar, der giver mening. Og det gør det ikke altid. Der bliver gættet og ‘hallucineret’. Hvis det var et menneske, ville det hedde rabler eller tågesnak.
Sine Zambach er adjunkt ved Institut for Digitalisering på CBS og har gennem sin karriere arbejdet for at gøre IT og programmering spændende at lære for især børn, unge og kvinder – både i sit arbejde og i sin fritid. Hun er begejstret for den ny teknologi, og siger, at vi skal være bevidste om begrænsningerne ved den.
AI forfører
Hun foreslår, at alle, og især de yngste generationer, hurtigt kommer ind i maskinrummet eller maven eller hjernen eller den metafor, der nu bedst formidler budskabet: Få fingrene i tastaturet og kom i gang! Med brugervejledning, online tutorial, et kursus eller hvad der nu passer en bedst. For en sprogmodel som ChatGPT eller andre kunstige intelligenser performer bedst, når mennesker forstår og styrer teknologien.
– Der er kæmpemuligheder i kunstig intelligens for samfundet. Og for at være med til at skabe fremtidens teknologier, så skal man starte et sted. Det gælder især vores børn og de unge, men også alle os andre. Vi skal simpelthen have greb om, hvad teknologien kan, og hvordan den fungerer. Det er helt nødvendigt at have en minimumsforståelse, siger Sine Zambach og fortsætter:
– Man skal have indsigt for ikke at blive forført af AI’en. Den kan ikke alt, man kan have den som en hjælp, man instruerer. Man skal for eksempel forstå, at når den hallucinerer, så er den en såkaldt ‘stokastisk papegøje’, der sætter ord mere eller mindre tilfældigt sammen og i bedste fald hyggesludrer. Det er ikke en rigtig ven med et rigtigt navn som Glenn-Peter Thomsen (initialerne G.P.T., red.). Det er en maskine, der begår fejl, siger hun og fortsætter:
– En indsigt i teknologien kan give os en rigtig god forståelse for, hvad potentialet er, og hvordan vi kan bruge kunstig intelligens til at skabe noget, som har værdi for mennesker.
Maskine eller intelligens?
Sine er fornyelig kommet hjem fra Folkemødet, hvor hun underviste en bornholmsk skoleklasse i programmering. Her fik eleverne mulighed for med hjælp af kunstig intelligens at lave deres egne apps med fokus på opbyggende emner som demokrati eller biologi. Zambach har skrevet bogen ‘Kvinde kend din kode’ og har igennem en årrække været involveret i foretagende Coding Pirates – en digital klub for børn. Hun er idealist med en praktisk tilgang til nye teknologier og er for nylig udpeget til det faglige dataetiske udvalg ved Akademiet for Tekniske Videnskaber. Her skal hun byde ind med en data science baggrund, mange års erfaring med AI, og en interesse for dataetik.
– Jeg interesserer mig meget for, hvordan AI kan styrke demokratiet, f.eks. skabe mere lighed ved at hjælpe med at neutralisere menneskeligt bias, som vi kan være blinde for i for eksempel jobopslag, siger hun.
Der er et aber dabei. For at en AI kan bidrage til at styrke demokratiet skal “mange flere mennesker simpelthen forstå, hvordan AI en fungerer”.
Mennesker ophøjer automatisk den ny teknologi, tager den højtidelig, ved at bruge ordet ‘intelligens’ om den.
Sine Zambach
– Et godt råd er at kalde det ‘maskinlæring’ i stedet for ‘kunstig intelligens’. Det er med til at afmystificere, og det er berettiget. Det, vi i dag kalder kunstig intelligens, er næsten det samme som maskinlæring. AI er i bund og grund regler og modeller opsat af mennesker, som en maskine regner på, siger hun og uddyber:
– Maskinlæring har overhalet en regelbaseret kunstig intelligens i teknologi og nytteværdi, men set fra en videnskabelig tilgang er det interessant at gå den anden vej igen og i højere grad supplere kunstig intelligens med logik, altså opsætte regler. Det er en superspændende tilgang, når man vil lære at styre kunstig intelligens og få det bedst mulige ud af teknologien.
Træn din algoritme
En af Sine Zambachs vigtigste pointer er, at når man forstår, hvordan en algoritme fungerer, så afdramatiserer man den også. Hun lægger ikke skjul på, at det er svært at lave en virkelig god algoritme for en avanceret problemstilling, men alt har en begyndelse. Man kan starte i det små for at få fornemmelsen af, hvordan der kan skrues på nogle knapper for at få en basal algoritme til at fungere.
Hun anbefaler, ud over selvfølgelig at eksperimentere med en generativ sprogmodel som ChatGPT eller nogle af de mange AI-baserede apps, der kan genkende alt fra melodier til vinetiketter, selv at prøve at træne en algoritme. Det kan man gøre med et værktøj som Teachable Machine eller Machine Learning for Kids, og “man må godt være voksen”, som Sine grinende forklarer.
– Programmerne hjælper til ret nemt at træne en algoritme i at løse en opgave. Det kan f.eks. være at genkende specifikke symboler som papir, saks og sten, så man kan spille det via et kamera. Det tager fem minutter at skabe et sådan spil. Det kan også bruges til at bedømme, om et mundbind er taget rigtigt på. Det kan algoritmen ved hjælp af fotos trænes på en halv time til at løse. Algoritmen kan også bruges til at hjælpe med at sortere affald, gætte hunderacer, eller sige til, når der er smurt nok solcreme på kroppen. De er alle sammen øvelser, der kan være med til at fange vores interesse, og som berører kernen af, hvordan nogen former for kunstig intelligens arbejder.”
Fra leg til fremskridt
Ud over projekter i ‘big data analytics’ og ‘natural language processing and text analytics’ er Zambach sammen med kolleger på Danmarks Pædagogiske Universitet og Københavns Universitet i gang med at udvikle såkaldt scenariebaseret didaktik, hvor kunstig intelligens bruges til at hjælpe med at løse et problem i samfundet. Papir, saks og sten kan hurtigt udvikle sig til en app, der kategoriserer modermærker og fortæller dig, hvilke du skal gå til lægen med og få tjekket for cancer.
Sine Zambach tror meget på, at kunstig intelligens ikke kun kan hjælpe med store fremskridt indenfor sundhed eller etik og bias, men også gøre os mere bæredygtige ved at optimere energiforbrug, produktion og logistik, så varer for eksempel ikke længere skal “fragtes flere gange rundt om jorden, før de ankommer”.
Det bør være obligatorisk for alle at prøve bare et minimum af maskinlæring for at kunne udfordre og bygge fremtidens systemer”.
Sine Zambach
Sine Zambach sammenligner det med at lære at bruge en computer eller en iPad. Her skal man også have en simpel forståelse for at få den til at virke. Hvordan får man strøm på, hvordan tilslutter man en mus og installerer en app? Det er vigtigt at få indsigten for med tiden at kunne udfordre og bygge fremtidens systemer baseret på kunstig intelligens.
Jokeren XAI
Hun peger her især på nyttige hjælpeværktøjer kaldet for explainable AI, forkortet XAI, som Elon Musk også bruger i navnet på sin nyeste virksomhed.
– Explainable AI er vigtig for at kunne forstå, hvordan kunstig intelligens når frem til sine forudsigelser. Når politiet anholder en person, så er det nødvendigt at kunne forstå, hvorfor ham her og ikke hende der. Er det en god politinæse eller er der en systematik bag? Med explainable AI kan man gå ind og få systemerne til at forklare sig selv og lære dem at blive mere præcise. Og endnu vigtigere, man kan bruge explainable AI til at finde ud af, hvorfor en algoritme har lavet en fejl, har den fået for meget data eller anvendt dem på en uhensigtsmæssig måde?, forklarer Sine Zambach og afslutter:
– Det giver for alvor mening at få afprøvet, hvad maskinlæring går ud på, når vi begynder at indse, hvad kunstig intelligens kan bruges til og hjælpe med, forudsat at vi mennesker tager styringen og udvikler vores digitale kundskaber.
Om forskeren
Sine er uddannet kandidat i bioinformatik i 2007 fra Københavns universitet. Ph.d. fra Roskilde Universitet i computer science med fokus på regelbaseret kunstig intelligens, og forsker nu mere i maskinlæring. Hun skrev bogen ‘Kvinde kend din kode’ (2018) og har arbejdet med uddannelse og læring de sidste år – blandt andet maskinlærings-undervisningsmateriale til børn. I 2023 blev hun udpeget til det Faglige Dataetiske Udvalgt under Akademiet for Tekniske Videnskaber. Læs om Akademiet for Teknisk Videnskab, som Sine er udpeget til, her.
Om kunstig intelligens, XAI og maskinlæring
- Der er ingen entydig definition på kunstig intelligens. Nogle mener, der handler om at løse opgaver, som ellers kræver menneskelig intelligens; andre at det er computervidenskab, der ved hjælpe af store datasæt kan løse komplekse problemer; og der er flere synspunkter.
- ChatGPT er en generativ sprogmodel, og en kategori af kunstig intelligens, som ved hjælp af uhyre mange tekster og høj computerkraft har lært at efterligne sprog og svare på spørgsmål.
- Maskinlæring er relateret til kunstig intelligens. Maskinlæring er, når en computer trænes i at lære at udføre en opgave ved hjælp af algoritmer og data.
- Explainable artificial intelligence eller XAI er et sæt processer og metoder, der giver brugere mulighed for at forstå de output, der skabes af maskinlæringsalgoritmer. Avanceret AI beskrives ofte som en ‘black box’, hvor ingen præcis ved, hvordan AI’en kommer frem til sit resultat. Her kan XAI hjælpe med transparens, måske også i forhold til myndighedskrav.
Rent drikkevand i Syd- og Sønderjylland nu
I valgkampen lovede Socialdemokratiet at redde vores drikkevand sammen med SF og de andre grønne partier. Det er blevet ved snakken for regeringen. Nu holder SF dem op på løfterne.
– Vi vil ikke stå i en venteposition samtidig med, at vores drikkevand bliver mere og mere forurenet. Derfor siger vi nu, at det bliver et centralt krav for SF til finansloven. Regeringen skal levere på det løfte, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SF’s gruppeformand.
En ny undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening viser, at der er fundet pesticidrester i drikkevandsboringer i alle syd- og sønderjyske kommuner.
I Tønder er der fundet pesticidrester i 50 procent af drikkevandsboringerne, hvor mængden er over grænseværdien i syv af boringerne, hvor det i Esbjerg er i 46 procent af drikkevandsboringerne, der er fundet pesticidrester i, men mængden af pesticidrester overstiger grænseværdien i 10 af boringerne.
– Jeg ønsker ikke en fremtid, hvor rent drikkevand er det, du køber nede i kiosken. Vi har ikke brug for flere pilotprojekter, frivillige aftaler eller undersøgelser. Vi har brug for handling, og det skal være nu, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SF’s gruppeformand.
Siden valget har Regeringen med S i spidsen syltet de aftaler, der blev lavet. For eksempel har de forlænget landmændenes frist for at indgå frivillige aftaler om stop for brug af pesticider helt frem til 2025. Og i stedet for at lave de lovede 200.000 hektar grundvandsparker med totalforbud mod pesticider, har Regeringen sat et enkelt pilotprojekt i gang.
– Regeringen kan sådan set gå i gang nu, hvis de vil. Det grønne flertal bag aftalen er intakt, så de kan sådan set bare kigge en lille smule til venstre, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SF’s gruppeformand.
SF vil have nedenstående
De aftalte 200.000 hektar grundvandsparker i vandindvindingsområderne skal udpeges inden udgangen af 2024.
Der skal gennemføres et straksforbud mod brug af pesticider i områderne helt tæt på vandboringerne (de såkaldte BNBO’er). Dette skulle i henhold til tidligere aftaler være indført i tilbage i 2022.
Der gennemføres en akutindsats mod PFAS forureninger i vandindvindingsområder. Jord fra større punktforureninger i disse områder skal renses. Det kan for eksempel være på brandøvelsespladser. Der skal afsættes 50 millioner på finansloven til indsatsen.
FAKTA: Så høj er andelen af drikkevandsboringer med pesticidrester i kommunen:
Aabenraa: Der er fundet pesticidrester i 27 procent af drikkevandsboringerne – dog ingen over grænseværdien
Billund: Der er fundet pesticidrester i 4 procent af drikkevandsboringerne – dog ingen over grænseværdien
Esbjerg: Der er fundet pesticidrester i 46 procent af drikkevandsboringerne – heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 10 boringer
Fanø: Der er ikke fundet pesticidrester i nogle drikkevandsboringer
Fredericia: Der er fundet pesticidrester i 50 procent af drikkevandsboringerne – dog ingen over grænseværdien
Haderslev: Der er fundet pesticidrester i 47 procent af drikkevandsboringerne – heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 3 boringer
Kolding: Der er fundet pesticidrester i 34 procent af drikkevandsboringerne heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 5 boringer
Tønder: Der er fundet pesticidrester i 50 procent af drikkevandsboringerne – heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 7 boringer
Sønderborg: Der er fundet pesticidrester i 14 procent af drikkevandsboringerne – heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 1 boring
Varde: Der er fundet pesticidrester i 41 procent af drikkevandsboringerne – heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 9 boringer
Vejen: Der er fundet pesticidrester i 27 procent af drikkevandsboringerne – heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 3 boringer
Vejle: Der er fundet pesticidrester i 43 procent af drikkevandsboringerne – heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 4 boringer
Kilde: https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/drikkevand/sprojtegift/
Billandskabet i Danmark oplever et transformativt skift
Billandskabet i Danmark oplever et transformativt skift, efterhånden som forbrugernes præferencer, regeringens politikker og miljøbevidsthed former efterspørgslen efter biler i landet. I de senere år har efterspørgslen efter biler i Danmark undergået markante ændringer med et stigende fokus på bæredygtige mobilitetsløsninger. Denne artikel undersøger nøglefaktorerne bag disse ændringer og giver statistisk indsigt i den voksende efterspørgsel efter biler i Danmark.
Stigning i brugen af elektriske køretøjer:
En af de mest markante ændringer på det danske bilmarked er den stigende udbredelse af elektriske køretøjer (EV’er). Regeringens bestræbelser på at fremme bæredygtig transport, herunder skattemæssige incitamenter, reducerede registreringsafgifter og adgang til grønne zoner, har drevet populariteten af elbiler blandt forbrugerne. Ifølge nyere statistikker har salget af elbiler i Danmark været støt stigende med en markant år-til-år stigning i EV-registreringer.
Nedgang i diesel- og benzinbiler:
Efterhånden som elektriske køretøjer tager fart, har traditionelle benzin- og dieselbiler oplevet et fald i efterspørgslen. Fremstødet mod at reducere drivhusgasemissioner og forbedre luftkvaliteten har fået mange forbrugere til at vælge renere alternativer, såsom hybridbiler og fuldt elektriske biler. Dette skift væk fra køretøjer med forbrændingsmotorer har været tydeligt i salgsdataene, hvor salget af benzin- og dieselbiler viser en nedadgående tendens.
Vægt på Shared Mobility Solutions:
En anden bemærkelsesværdig ændring på det danske bilmarked er den stigende vægt på fælles mobilitetsløsninger. Samlingstjenester og delebilsplatforme har vundet popularitet, især i byområder, hvor bekvemmeligheden og omkostningseffektiviteten ved delt mobilitet appellerer til beboerne. Denne tendens tilskrives ønsket om mere bæredygtige transportmuligheder og reduceret bilejerskab i tætte bymiljøer.
E-handel og last-mile leveringskrav:
Stigningen i e-handel og den stigende efterspørgsel efter last-mile leveringstjenester har også påvirket efterspørgslen efter visse typer køretøjer. Varevogne og elektriske ladcykler har oplevet øget efterspørgsel, efterhånden som virksomheder søger miljøvenlige løsninger for at opfylde det stigende behov for effektive og bæredygtige byleverancer.
Ændring af holdninger til bilejerskab:
Holdningen til bilejerskab udvikler sig, især blandt yngre generationer. Ønsket om fleksibilitet, kombineret med tilgængeligheden af forskellige transportmuligheder, har ført til et skift væk fra traditionelt bilejerskab, ifølge oplysninger på motormagasinet.dk Billeasing og abonnementstjenester har vundet indpas, hvilket giver forbrugerne mulighed for at få adgang til køretøjer uden det langsigtede ejerskab.
Med et stærkt fokus på bæredygtighed udforsker Danmarks bilindustri nye materialer og komponenter, der har en reduceret miljøpåvirkning. Biologisk nedbrydelige og fornyelige materialer, såsom plantebaseret plast og naturfibre, vinder indpas til brug i bilinteriør og komponenter. Derudover er brugen af letvægtsmaterialer i køretøjsdesign med til at forbedre brændstofeffektiviteten og reducere emissionerne. Disse initiativer stemmer overens med Danmarks forpligtelse til at reducere kulstofemissioner og fremme miljøvenlig praksis inden for bilsektoren.
Fremkomsten af e-mobilitetstjenester og Mobility as a Service (MaaS) platforme revolutionerer den måde, folk får adgang til transport. Danmark har været vidne til en udbredelse af e-scooter-delingstjenester og el-cykeludlejning i byer, hvilket giver praktiske og miljøvenlige alternativer til korte afstande. Desuden integrerer MaaS-platforme forskellige transportmuligheder, såsom offentlig transport, ridesharing og cykeldeling, i en enkelt app, hvilket gør det nemmere for brugerne at planlægge og betale for deres rejser.
Boliger i Bredstrup: Naboerne bekymrer sig om trafik og støj, men...
Fredericia Kommune sendte i november 2025 et lokalplanforslag for nye boliger øst for Bredstrup i høring. Ti borgere og interessenter sendte svar. Efter påske...
