Ny bydel blomstrer i Fredericia

0

Kanalbyen markerer sig som et af Lillebæltområdets mest visionære byggeprojekter. I den nye bydel er hele 85 procent af Carolinelundens lejlighederne optaget. Det er under et årti siden, at første spadestik blevet i Fredericias nye bydel.

Kanalbyen i Fredericia er en pulserende bydel, hvor alt forandres dagligt. Der udvikles, bygges og leves. Denne ambitiøse udvikling repræsenterer ikke blot en fysisk forandring af bylandskabet. Den reflekterer Fredericias engagement i at kombinere moderne bekvemmelighed med et varmt og indbydende lokalsamfund, der bindes sammen med den gamle bydel via Gothersgade Syd.

Mange nye lejligheder er allerede skudt op, og kranerne på byggepladserne er et konstant symbol på fremgang og fornyelse. Moderne arkitektur smelter sammen med områdets naturlige skønhed, og nye bygninger spejler sig i kanalens klare vand.

Lejlighederne er populære. Projektdirektør i Kanalbyen, Peter Kirketofte er også meget stolt over udviklingen og fremgangen.

– Vi er godt i gang med indflytningerne i Carolinelunden, som er det seneste byggeri, hvor der er lige omkring 20 lejligheder tilbage, der ikke er beboet endnu ud af de 140 lejligheder, så vi er i hvert fald glade, og det virker som om, at AP Pension er rigtig tilfredse med det fremskridt. Vi tror på, at det kommer til at lykkes, siger Peter Kirketofte.

Nye planer i horisonten

Kanalbyen har større planer. Projektet har ikke kun til hensigt at bygge nye lejligheder men også at forme hele området.

– Vi vil gerne bygge op på den anden side af Carolinelunden op imod Kongensgade, hvor vi godt kunne tænke os at få færdiggjort nogle af de områder, hvor vi er i gang. Vi vil gerne arbejde med det område på den anden side af Carolinelunden, vi vil gerne arbejde nord for Oldenborggade, og så vil vi rigtig gerne se, om det kan lykkedes at arbejde på noget omkring Port House og Langebro, siger Kirketofte, med en vision om ikke bare at udvide men at fuldføre delområder.

Investorer og inflation

En udfordring for projektet har været investorer, der har været påvirket af økonomiske udsving.

– Især inflationen har i det sidste år gjort at de store investorer, de kigger lidt mere på, hvad det er for en usikkerhedsprofil, man kigger ind i, hvad er deres forventninger. Når man har en inflation, der lige pludselig er tocifret, så gør det bare at kravet til et afkast, er væsentligt højere, forklarer Kirketofte.

Men tingene ser ud til at stabilisere sig.

– Vi er glade for, at den er faldet til ro, og vi begynder at nærme os, hvad der tidligere har været normal tilstand. Renten er selvfølgelig steget en lille smule men for de helt store, der betyder det mindre meget. De bygger oftest i første omgang til udlejning, og så skal markedet også nok være der, siger Peter Kirketofte.

Kirketofte fremhæver et særligt eksempel i Carolinelunden.

– Det kan vi jo se med Carolinelunden, at de har lavet en fornuftig husleje, der får enderne til at nå sammen. Når der er så få ledige boliger tilbage der, så må det være et udtryk for, at markedet har mødt efterspørgslen, siger projektdirektøren.

Aktiviteter i Kanalbyen

Kanalbyen i Fredericia har ikke kun været udfordret af markedets svingninger. Den tørre forsommer har også sat sine spor i bydelen.

– Vi er lidt hårdt ramt af, at forsommeren den var så tør, så nogle af de ting, som vi havde planlagt, og håbet på skulle stå lidt mere grønt på det her tidspunkt, det har været lidt hæmmet i forhold til deres tidlige vækstsæson, så derfor ser området måske også lidt mere ørkenagtige ud, end det har gjort tidligere, forklarer Peter Kirketofte.

Dog er Kirketofte og teamet ikke blevet stående ved dette tilbageslag. Han fortsætter med at dele planerne for områdets anvendelse, selv mens udviklingen fortsætter:

– Men vi arbejder jo også på, hvad det er vi skal gøre for at aktivere området indtil, at der bliver bygget, for området skal ikke bare ligge ubenyttet, men vi vil gerne have at mennesker kommer ned og bruger det. Vi har haft cirkus i forsommeren, vi har veteranbillerne, vi har stadig nogle krydstogtskibe, der kommer hernede og så har vi massere af aktiviteter ovre omkring byhaverne, siger Kirketofte.

Udvikling og planlægning tager tid

Planlægning og udvikling af nye byggeprojekter tager tid, og i Kanalbyen i Fredericia er der en nøje udformet tidsramme på plads.

– Fra vi sælger noget, til at de går i gang med at bygge, der går der et stykke tid fordi vi skal have en byggetilladelse, og man skal lige have tegnet bygningerne færdig, forklarer Peter Kirketofte.

Men han udtrykker også optimisme omkring fremtiden for bydelen og forklarer videre.

– Jeg håber udover forsøgsbyggerierne som vi ved er på vej, så håber jeg at vi kan gå i gang med et større byggefelt i løbet af 2024, og det er en forhåbning, siger Kirketofte.

Denne forventning indikerer en klar vision for bydelens vækst og et ønske om fortsat ekspansion. Det fremhæver også de mange lag i byggeprocessen og den tid, det tager at omsætte en salgsaftale til faktisk byggeri. Kirketofte’s ord giver et ægte indblik i, hvordan omhyggelig planlægning og optimisme er med til at forme Fredericias pulserende nye bydel, Kanalbyen.

Tilfredse beboere

Beboerne i Kanalbyen er glade for deres nye hjem, og projektet har modtaget positive tilbagemeldinger.

– Beboerne er rigtig glade for at bo her. Jeg synes det, der bliver taget rigtig positivt imod nu, det er at vi begynder karréstruktur op langs kanalen, sådan så man er lukket på begge sider. Dem, der bor på begge sider af kanalen, er glade for at det er som det er blevet. Men jeg synes at det er et godt byggeri, der er blevet gennemført, og det passer godt ind i den struktur, som vi har i forvejen hernede, afslutter Kirketofte.

Kanalbyen repræsenterer en blomstrende fremtid for området. Med en vellykket start og ambitiøse planer for fremtiden, står Kanalbyen som et symbol på fornyelse og forpligtelse til at skabe et levende og attraktivt bydel.

Du kan læse hele Fredericia MAGASINET her på siden.

To mænd anholdt for indbrud i margarinefabrik

0

Klokken 15.42 torsdag modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om indbrud i den tidligere margarinefabrik på Solkilde Allé i Vejle.

Da politiet ankom til stedet, fandt de to mænd i færd med at tilegne sig forskellige genstande fra fabrikken.

De to involverede personer blev omgående anholdt. Det drejer sig om en 53-årig mand fra Hedensted og en 48-årig mand fra Skanderborg. Efter anholdelsen blev de to mænd afhørt af politiet. – Efter afhøring og sagsbehandling fandt vi ikke nogen anledning til, at de skulle fremstilles, oplyser vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi. Begge mænd blev derfor løsladt.

Har du set det nye facadelogo på musicalteatret?

0

Fredericia Musicalteater har skiftet deres gamle logo ud. Nu pryder et nyt logo, som blandt andet er inspireret fra Broadway, facaden på teatret i Prinsessegade.

Har du kigget en ekstra gang, når du er gået forbi Fredericia Musicalteater i den seneste tid, er det med god grund. Et nyt logo er kommet op, og det sker som en udledning af, at en ny identitet er udarbejdet.

– Vi er i gang med at bygge teatret op, og jeg har arbejdet på en ny identitet, website og billetsystem for at give kunderne en bedre oplevelse, siger teaterdirektør Thomas Bay.

For noget tid siden indgik Fredericia Musicalteater en aftale med AHA Creations, men det er ikke på baggrund af det, at den nye identitet er tænkt.

– Det er en del af det nye, men skiftet af logo osv. er uafhængigt, selvom vi selvfølgelig snakker sammen. Den nye identitet er designet til at rumme det hele. Det inkluderer musik, drama, latter og stærke følelser, og det er det, identiteten skal kunne favne. Vores logo skal placeres på det materiale, vi omformer, siger Thomas Bay.

Thomas Bay har selv været dybt involveret i processen, og så har et eksternt firma, Black stået for at eksekvere blandt andet Thomas Bays ideer.

– Designet består af kasser. Hvis man har besøgt de store teatre på Broadway, er der ofte et skilt foran teatrene med et “grid”, hvor der placeres bogstaver. I Fredericia har vi den unikke struktur inden for voldene med lige gader, og det bliver jeg mindet om, når jeg ser disse kasser. Skrifttypen er “Family”, som har en underliggende betydning, fortæller Thomas Bay.

Hele identitetsskabelsen bygger videre på den “arv” som Fredericia Musicalteater har at se tilbage på i den historiske bygning, som har rummet adskillige store forestillinger gennem tiden.

– Vi bygger videre på fundamentet af det gamle teater, som igen bygger på en 100-årig tradition for musik. Det er en arv, vi bygger videre på, både med skolen og teatret, i lyset af den historik, der findes, slutter Thomas Bay.

Ny provst fik troen på Højskole-ophold

0
Foto: Christianskirken

Ulrik Overgaard startede den 1. marts som ny provst i Fredericia og som præst i Christianskirken. Hans kristne tro blev han særlig opmærksom på under et Højskole-ophold.

Ulrik Overgaard er gift på 22. år med Britt Overgaard, der er chefsygeplejerske på Vejle Sygehus. Sammen har parret tre børn: Tobias og Rebekka på henholdsvis 22 og 19 år, der begge er flyttet hjemmefra, samt Jonathan på 13 år, som er flyttet med til Fredericia.

Den nye provst er gået i fodsporene på Børge Munk Povlsen, som inden han gik på pension i slutningen af februar, og inden pensionen var Danmarks daværende længstsiddende provst. Nu har Ulrik Overgaard været provst gennem flere måneder, og er landet i det efter, at han forinden havde været sognepræst i Skibet Sogn i Vejle Provsti. Derfor har han nu fået en ny rolle.

– Der er meget formelt omkring det at være provst og er en fælles opgave. Jeg er deltidspræst og deltidsprovst. Det er en tradition, men udfordrende, da provstens opgaver bliver stadig større. Den fælles opgave er at være et alternativ til meningsløshed, og jeg har stor respekt for folk, der tror på andre måder. Det rører mig at se folk tage afsked med hinanden; det sker på 2200 steder i Danmark. Jeg er stolt af, at der findes kirker, og at man kan gå ind i et sådant rum uden at skulle betale flere hundrede kroner i timen. Det er grundlæggende kristne værdier. Man kan tale om dybere ting uden at ændre identitet. At jeg bidrager til dette gør mig stolt hver eneste dag. På den måde er det ligegyldigt, om jeg er provst eller præst. Præsten tager samtalen, og provsten er kirkens mellemleder, der har styr på økonomien og samarbejdet. Det er rigtig godt, at vi også får styr på arbejdsmiljøreglerne og forvalter dem ordentligt, siger Ulrik Overgaard.

Det at være provst har ændret sig med tiden. I dag er der mere en slags mellemlederrolle end det var førhen. Ulrik skal derfor have det overordnede overblik og have styr på eksempelvis økonomien.

– Før i tiden havde provsten færre administrative opgaver og ledede præsterne samt fandt en vikar, hvis en præst var syg. Det var en rangstige op i det kirkelige hierarki, men sådan er det ikke længere. Præsterne har deres egne sogne. Jeg har et provsti, hvor jeg skal fordele pengene så godt som muligt, sammen med ressourcerne, siger Ulrik.

Overgaards vej til præstegerningen er kom med årene, og særligt et ophold på en Højskole endte med at spille en rolle for ham.

– Jeg har været på højskole flere gange og studeret i mange år på universitetet. Jeg søger afklaring gennem samtale. På højskolen på Samsø oplevede jeg, at en litteraturlærer kaldte mig en “Grundtvigianer”. Jeg vidste ikke, hvad det var. Troen på Gud har altid været tæt på min familie. Mine forældre tog det med sig på en anden måde end deres forældre gjorde. Vi gik i kirken og fejrede højtiderne. Litteraturlæreren gav mig en Grundtvig-bog, og siden har jeg været glad for kirken. Det var min vej ind i det, og mit liv faldt på plads, fortæller Ulrik og fortsætter:

– At blive kaldet religiøs handler om at turde mærke indeni. Kærligheden til min kone er essentiel; jeg bliver en bedre person af at være sammen med hende. Jeg gik den vej for at se, om det opfyldte mine behov, og det gjorde det. Jeg deltager ikke meget i de kristne organisationer; jeg behøver ikke en organisation bag mig for at kalde mig kristen.

Fredericia Provsti består af Bredstrup Kirke, Christianskirken, Egeskov Kirke, Erritsø Kirke, Hannerup Kirke, Herslev Kirke, Lyng Kirke, Pjedsted Kirke, Sct. Michaelis Kirke, Taulov Kirke og Trinitatis Kirke. Det er alt fra bykirken til landsbykirken.

– I de forskellige sogne er der en blanding af landsogne og forstadssogne, som for eksempel Hannerup. I Hannerup er der en stor og bred befolkningsgruppe. Michaelis er den kirkelige højrefløj, Trinitatis fokuserer på musik, og Christianskirken fokuserer på kunst. Herslev er en lille by, men med et stærkt fællesskab. Procentvis tror jeg, det er en af de største kirkegænger-grupper, fordi de har en stærk identitet og ønsker deres egen præst og kirke, fortæller Ulrik Overgaard.

At være ansat som præst eller for den sags skyld, som provst i dag, er ved at ændre sig. Man kan hjælpe mange med samtaler om emner, som nogen normal vis kunne tage til psykolog med, men også ikke så velhavende familier kan få en hjælpende hånd.

– Vi taler om at være mere til stede for de unge og familier uden midler. De kan hjælpes på ferie, så vi er til stede på en nutidig måde. Vi skal forsøge at have en finger på pulsen, så vi ikke bliver isoleret, men forbliver en folkekirke. Arbejdsgangen er, at vi skal forny vores visioner. Den grønne omstilling er også vigtig for os, da vi bruger energi på at varme de store rum op. For eksempel i Taulov forsøger vi at få en varmepumpe installeret. Det med de unge fylder meget, fordi der er en terapeutisk kultur, og mange ting skal ordnes. Jeg mener, der er mere åbenhed over for kirken nu end for 20-30 år siden. Vi byder ind med det, vi kan tilbyde. Sjælesorg ses som et alternativ til for eksempel en psykolog. Hvis det er nødvendigt, henviser jeg personen til en læge. Sorg er ikke en sygdom, så det skal man ikke have piller for, men kan snakke om i et rum som dette. Det er de gamle kirkedyder, der viser, hvad kirken kan tilbyde. De fire ben, vi står på, er stadig solide, slutter Ulrik Overgaard.

Ulrik Overgaard er opvokset i Stubbæk udenfor Aabenraa. Han kommer fra et embede som sognepræst i Skibet Sogn i Vejle Provsti, hvor han har været ansat siden 2010. Nu er et nyt liv begyndt for ham i Fredericia, hvor han blandt andet holdt en tale ved Krigergraven til 6. Juli.

5. klasse hoppede i vandet

0

Elever fra 5. klasse på Kirstinebjergskolen afdeling Bøgeskovvej er eleverne hoppet i vandet ved Bøgeskov Strand iført våddragt og snorkel.

Det sker som en del af det projekt, der hedder Blå Skole, hvor Kirstinebjergskolen afdeling Bøgeskovvej i samarbejde med Naturpark Lillebælt arbejder med at udvide elevernes forståelse for og viden om den natur, de bor i. Eleverne lærer, hvordan de kan værne om naturen, men vigtigst af alt, at eleverne oplever lyst og glæde ved at være i naturen og de lærer at gøre brug af den på en bæredygtig måde.

g det med at være i naturen bliver taget helt bogstaveligt i 5. klasse, der i løbet af august har haft et forløb, der handler om at være i vand.

Forløbet er begyndt med legende aktiviteter i vandet med udgangspunkt i sikkerhed, selvhjælp og redning. Og nu er eleverne kommet dertil i forløbet, hvor de sammen med deres svømmelærere og instruktører hopper i vandet iført snorkel og våddragt, så de kan opleve den verden af plante- og dyreliv, der findes under overfladen.

Det er ikke kun 5. klasse på skolen i Bøgeskov, der arbejder med projekter, der relaterer sig til Blå Skole. Henover skoleåret vil de forskellige klassetrin på skolen i samarbejde med Naturpark Lillebælt arbejde med forskellige temaer, der alle omhandler naturen.

– Vi har lavet en plan for 0.-6. klasse. De skal på forskellige tidspunkter af året have med Naturpark Lillebælt at gøre og deltage i “Blå Skole”. Som jeg tolker det, skal vi værne om naturen, blive klogere på den og gøre, hvad vi kan, for at beskytte den. Vi skal også have fornøjelse ved det, og fordi vi ligger 300 meter fra Vejle Fjord, er det oplagt, at børnene bruger den lokale strand, siger afdelingsskoleleder Jan Dupont Mathiasen.

Det er afdelingsskolelederen opfattelse, at børn og unge nu til dags ikke er så meget til at tage på stranden, som der var førhen.

– Jeg tror, ligesom vi kan være fremmedgjorte over for vores egne kroppe, at det at gå i vandet – hvor der kan være tang og lignende – kan virke ulækkert. Det er måske en del af problemet. Sydpå foretrækker man ofte at svømme i swimmingpools, fortæller Jan Dupont Mathiasen.

Naturvejleder i Fredericia Kommune, Bjarne Christensen, var med ude på Bøgeskov Strand, og han fortæller, at skolens placering giver gode muligheder.

– Da de bor tæt på vandet, er formålet at fortælle dem, hvad der findes i vandet. Der er masser af liv under vandet, og når man er lokal og bor tæt på, skal man give eleverne redskaber, så de selv kan gå i vandet. Vi giver dem rammerne for at synes, det er fedt, siger Bjarne Christensen.

Når Bjarne Christensen er ude med ude, oplever han at man kan se eksempelvis marsvin og sæler i vandet.

– Så får vi en snak om det. Det har bare en effekt. Der er ikke plads til pjank – vi er klar til at komme i gang. Man kan fornemme og opleve, så man husker bedre, fortæller Bjarne Christensen.

Hans håb er, at projektet med havsvømning fortsætter, da han ser det som en succes.

– Vi har søgt penge, og skolen har fået midler til våddragter. Næste år kan vi forhåbentligt fortsætte. Når dette er færdigt, skal vi have flere penge til at fortsætte. Fællesrådet i Bøgeskov har givet penge i år, så vi skal finde midler til instruktører igen til næste år, slutter Bjarne Christensen.

50 klagesager fra borgere i Middelfart Kommune

0
Foto: AVISEN

Den 1. maj 2022 oprettede Middelfart Kommune en borgerrådgiverfunktion. I alt har borgerrådgiveren modtaget henvendelser 145 henvendelser fra forskellige personer, heraf er de 50 oprettet som reele klagesager over Middelfart Kommune. Det fik byrådet mandag den 4. september en orientering om på byrådsmødet.

I alt 145 personer har henvendt sig til borgerrådgiveren. Heraf er der oprettet 50 sager som værende reelle klagesager over Middelfart Kommune. 47 af henvendelserne har været fra borgere, der har haft brug for vejledning og 48 har henvendt sig med behov for hjælp til ”vejvisning”.

I årsberetningen beskrives hvilke klager, borgerne har haft brug for hjælp til samt i hvilket omfang, borgerrådgiveren har konstateret fejl og forsømmelser. 

I årsberetningen beskrives også tendenser i de modtagne borgerhenvendelser og klager samt konkrete fokusområder, hvor borgerrådgiveren vurderer behov for forbedring, hvad angår kommunens sagsbehandling og borgerbetjening. 

Årsberetningen fra borgerrådgiveren peger på, at Middelfart Kommune særligt bør blive bedre til at optræde tillidsfuldt, sagligt og hensynsfuldt jf. god forvaltningsskik, inddrage borgerne, kvittere for modtagelse af henvendelser og oplyse svartid, opfylde notat- og vejledningspligt og arbejde med læring ifm. kritik fra Ankestyrelsen – også i sager, hvor kritikken ikke vurderes at have betydning for udfaldet af afgørelsen. 

– Det er bid i det, der skrives i beretningen, og det er godt, at vi har en engageret person til at gøre tingene bedre. Derfor er jeg glad for, at der er bid i den, sagde De Konservatives gruppeformand, Morten Weiss-Pedersen.

Venstres Irene Tørnæs kaldte det “sundt”, at Middelfart Kommune nu har en borgerrådgiver i form af Lonnie Hansen.

– Vi er trygge ved at have fået en borgerrådgiver, som opfylder jobbet til punkt og prikke. Det er kun sundt, at vi får at vide, hvad vi skal gøre bedre som kommune, forklarede hun.

Generelt var der i byrådssalen stor enighed om, at det er positiv med en borgerrådgiver i Middelfart Kommune.

– Det er godt, der kom en borgerrådgiver, og det er modigt at kigge på det, man ikke er god til, især hvis vi tør gøre noget ved det. Der er bid i den, så det er godt, da det må være svært at balancere som borgerrådgiver. Enhedslisten kommer til at følge det tæt. Vi kan kun blive bedre; det er ved at kigge på sandheden, sagde Enhedslistens Lasse Schmücker.

Jonas Jensen fra Nye Borgerlige pegede på, at listen ikke over borgere, som har henvendt sig til Lonnie Hansen, muligvis ikke er retvisende.

– Vi skal have de ressourcesvage in mente, som ikke tør eller kan komme med i den. Det er en enestående mulighed for at opretholde retssikkerheden i Middelfart Kommune. Man kan se, at vi drukner borgere i love, der ikke findes. Når man får medhold i Ankestyrelsen, retter vi ikke ind og modarbejder hinanden. Det kan få borgeren til at gå helt ned. Vi skal støtte borgerne, når der begås fejl, forklarede Jensen.

SF’s Linda Johnsen stemmede i med, at borgerrådgiver funktionen er vigtig.

– I SF er tilfredse med funktionen og det vigtige arbejde, der udføres. Man skal have et sted at søge hen, hvis man har brug for hjælp, sagde Johnsen.

Jens Backer Mogensen fra Socialdemokratiet husker tilbage på, da debatten kørte i byrådet om at oprette borgerrådgiverfunktionen.

– Jeg er stolt over, at vi tog beslutningen om at tage en borgerrådgiver. Vi diskuterede det i byrådet dengang og ville have en på baggrund af, at det er i orden, at kommunen har en uafhængig instans. Derfor er jeg stolt over, at vi har en, når jeg læser rapporten, sagde han.

Læs rapporten ved at klikke her.

Fredericia KF tog overlegen sejr

0

Lørdagens opgør mellem Fredericia KF og Kildemoes BK i Kvindeserien var spændingsmættet fra start til slut, men det var KF, der trak det længste strå med en overbevisende 4-0 sejr.

De første fem minutter af kampen var stille og rolige, med begge hold, der følte hinanden an. Det var først i det 9. minut, at spændingen for alvor blev udløst. Louise Vesterlund fandt med en nøgleaflevering Ninna Lauridsen i dybden, der sikkert sendte bolden i mål. 1-0 til Fredericia KF.

Efter målet blev det klart, at KF havde overtaget i spillet. De pressede på med flere afslutninger og dødbolde men uden at finde netmaskerne.

I det 18. minut kom det længe ventede 2-0 mål. Igen var det kombinationen af Vesterlund og Lauridsen, der gjorde forskellen. Lauridsen modtog endnu en perfekt aflevering fra Vesterlund og øgede føringen.

Kildemoes KB forsøgte at svare igen. De pressede på med et hjørnespark og et par afslutninger, men kunne ikke finde vej til nettet. 2-0 ved halvleg.

Efter en kort vandpause var spillet tilbage til sit tidligere tempo. KF kontrollerede kampen, men chancerne var få. Begge hold havde svært ved at skabe farlige situationer.

Dramaet tog til i det 51. minut, da KFs målmand Tasja Lehmann fik rødt kort, efter dommeren vurderede, at hun ramte manden før bolden. Dette blev dog hurtigt opvejet, da Kildemoes fik en spiller udvist, og KF fik straffespark. Lauridsen eksekverede sikkert og fuldendte sit hattrick. 3-0 til KF.

Efter straffesparket dominerede KF spillet totalt. Alle mand over midten, og hjørnespark efter hjørnespark resulterede i endnu et mål fra Lauridsen i det 83. minut. 4-0 og spillet var afgjort.

Kampens sidste fem minutter blev spillet af, og KF kunne køre en overbevisende sejr på 4-0 hjem efter 6 minutters overtid.

Med denne overbevisende sejr ligger Fredericia KF nu på en femteplads i Kvindeserien med 11 point. Dagens helt store spiller blev utvivlsomt Ninna Lauridsen med sine fire mål, men også Louise Vesterlund spillede godt og havde flere kampafgørende eafleveringer. På trods af et rødt kort til deres målmand formåede KF at kontrollere kampen og gå fra banen som fortjente vindere.

Young efter endnu en hjemmesejr: Alle frygter os

0

FHK vandt endnu en gang på hjemmebane. I kalenderåret 2023 har fredericianerne nu vundet ti ud af 12 hjemmekampe efter lørdagens sejr mod Skjern.

5-0 førte FHK mod Skjern. Først 14 minutter inde i opgøret kom vestjyderne på måltavlen, men så vendte bøtten lidt. FHK begyndte at lave tekniske fejl og brænde på Christoffer Bonde. I den resterende del af første halvleg fandt FHK kun vejen till netmaskerne tre gange.

Pausestillingen var 8-7 til FHK, men i anden halvleg kom der lidt mere fart over feltet. FHK gik i det velkendte syv mod seks, og der endte Kasper Young med at spille en nøglerolle, da han blev skiftet ind i pausen. Young endte med at blive iscenesat på fløjen og lavede tre mål, hvilket var medvirkende til, at FHK vandt 23-20.

– Begge hold havde en udfordrende start i angrebet. Selvom vi førte 5-0 efter 14 minutter, og Sebastian Frandsen forhindrede modstanderen i at score, var det generelt en rodet kamp. Skjern kæmpede specielt med deres ressourcer; de havde ikke mange spillere, der kunne bidrage i dag. De spillere, der var tilgængelige, gjorde deres bedste, men vi var simpelthen bedre, siger Young.

Normal vis er markspillerne med inde i pausen i omklædningsrummet. Det var Young dog ikke, da han var udset en rolle i anden halvleg. Derfor ved han ikke ordret, hvad snakken gik på i pausen.

– For at være ærlig, var jeg ude at varme op, men der blev talt om, hvordan vi kunne tilføje mere fart i vores angreb for at opnå bedre afslutninger, siger Young.

adp-as.dk

Et af de våben, som FHK ikke brugte i første halvleg, var syv mod seks. Fem minutter inde i anden halvleg kom det i brug, og det tiltede kampen til hjemmeholdets fordel.

– Vi excellerer i 7 mod 6-spillet, hvilket vi vandt bronze på sidste år. Igen i år viser vi, at vi kan udføre dette sublimt. Ingen hold kan rigtig dække os op, fordi vi er gode til det og har de rette spillere til det, fortæller Young.

Starten af kampen var uhørt. Sebastian Frandsen var en mur, og blev først passeret efter 14 minutter. Det var dog ikke et engangstilfælde, da det samme skete i sæsonens første hjemmekamp mod BSH. Det er derfor ikke tilfældigt.

– Vi må tage hatten af for vores stærke spillere, især Frandsen, der lukkede helt ned for modstanderen. Stemningen i hallen giver os en 10-15 procent ekstra boost. Det er ligegyldigt, om vi er foran med 10 eller bagud med 5 – publikum er med os ligemeget hvad. Alle frygter vores hjemmebane, forklarer Kasper Young.

Med sejren er FHK nu på fem point efter tre kampe. Den start på sæsonen godkender Young.

– Det er skønt at vinde, især fordi vi har ambitioner om at konkurrere om de topplaceringer. Hvis vi skal nå det, er det vigtigt at vinde kampe som denne mod et Skjern-hold, der er svækket i dag. Alt i alt går det godt, og vi fortsætter med at arbejde hårdt for at nå til toppen af tabellen, siger han.

Næste gang FHK skal i aktion, er på udebane mod Mors-Thy. Netop i den seneste udekamp snublede FHK mod Lemvig-Thyborn, hvor FHK førte 22-16, men endte med at spille 27-27.

– Vi har lært fra tidligere erfaringer og vil gøre alt for at vinde den kommende kamp. Det er et svært sted at spille, og et kort øjeblik med manglende koncentration kan koste dyrt i ligaen. Sådan er det, slutter Kasper Young.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Den 29-årig højre fløj døjede med en ledbåndsskade i opstarten, men er siden kommet tilbage og er for fuld vigør. Kampen mod Skjern var den første kamp i sæsonen, hvor Kasper Young fik en længerevarende periode på banen, og det udnyttede han til at lave tre mål på fire forsøg.

SønderjyskE kæmpede sig til sejr mod KIF

0

I en nervepirrende og tæt kamp mellem KIF og SønderjyskE i Herreligaen, var det sidstnævnte hold, der formåede at vise styrke i de afgørende minutter, og sikrede en 29-27 sejr.

Kampen startede med begge hold i angrebslyst. Allerede efter 7 minutter var stillingen 5-3 i KIF’s favør, takket være et velplaceret mål fra Bjarke Christensen. KIF syntes at have kontrollen, men problemerne begyndte at vise sig. Med stillingen 9-8 i det 19. minut blev KIF nødt til at tage en timeout, da de havde haft svært ved at omsætte deres chancer til mål.

SønderjyskE udnyttede denne svaghed og begyndte at kæmpe sig tilbage i kampen. I det 28. minut udlignede Sebastian Augustinussen til 12-12, men KIF’s Oliver Norlyk sikrede, at hans hold kunne gå til pause med en smal 13-12 føring.

I begyndelsen af anden halvleg formåede KIF at øge føringen til 16-13. Men SønderjyskE var ikke klar til at give op. De kæmpede stædigt og formåede at holde trit, således at stillingen var 20-19 til KIF i det 45. minut.

Derefter skete det næsten utænkelige. SønderjyskEs Andreas Lang udlignede til 23-23 i det 52. minut, hvilket satte scenen for en hæsblæsende afslutning. SønderjyskE trak fra og gik op 27-24 i det 58. minut. KIF havde ikke svaret og kampen endte 29-27 til SønderjyskE.

Med denne sejr er SønderjyskE nu noteret for tre point i Herreligaen, mens KIF fortsat kun har et enkelt point efter de første tre kampe.

Middelfart vandt trods uskøn kamp

0

Middelfart Boldklub sejrede lørdag eftermiddag med 1-0 mod Brabrand og ligger nu på fjerdepladsen i 2. division.

Luften var varm, meget varm. Man skulle tro, det var en træningskamp på en sommerdag i juli eller august, men datoen viste den 9. september klokken 14:00, hvor der var kampstart mellem Middelfart og Brabrand.

Om det var varmen eller de to holds mangel på samme, der gjorde, at det længe lignede en kamp, som ville ende 0-0, skal være usagt. Faktum var dog, at de to hold havde mere end svært ved at skabe chancer. Som bundhold var det forventet, at Brabrand ville pakke sig, og det blev også tilfældet.

Middelfart havde ikke fundet de rette værktøjer frem til at bryde betondefensiven op. Til gengæld gav Middelfart heller ikke noget væk den anden vej, hvilket har været kendetegnende for dem hele sæsonen.

Første halvlegs højdepunkt var velsagtens, da dommer Niclas Gommes fløjtede til vandpause efter 22 minutter på den varme septemberdag. Kampbilledet ændrede sig ikke, vandpausen til trods. Ingen af de to hold havde kvalitet nok til at komme frem til chancer, og derfor var pausestillingen 0-0.

https://www.marsvinet.dk/

I anden halvleg fortsatte det samme mønster. Middelfart-træner Kristoffer Johansen forsøgte at ændre slagets gang ved at skifte Valdemar Kwasniak og Mikkel Blåholm ind på banen i stedet for Robert Kakeeto og Marcus de Claville.

Det hjalp dog ikke umiddelbart det store, og det lignede, at der skulle en tilfældighed til for at score. Sådan en kom i det 70. minut. Peter Kristiansen sendte et hjørnespark ind i feltet, og højest til vejrs kom Lasse Thomsen, der scorede for anden hjemmekamp i træk og lavede sit fjerde sæsonmål. Med målet har midterforsvareren nu tegnet sig for fire ud af syv Middelfart-scoringer i seks kampe.

Brabrand lignede ikke et hold, der kunne svare igen på føringen, og det holdt næsten også stik. I kampens overtid fik de dog chancen efter en dødbold, men forsøget røg forbi mål. Middelfart slap med skrækken og var i stedet ved at score på en omstilling, men bolden gik ikke ind.

Middelfart vandt derfor kampen 1-0 og konsoliderer dermed fjerdepladsen. Næste gang de skal i aktion er på fredag på udebane mod Skive.

Superligalivet kræver penge: FC Fredericia skal hente 25 mio. kr. mere

Superligalivet kræver penge: FC Fredericia skal hente 25 mio. kr. mere

0
Klubben rundede 2025 med oprykning til 3F Superligaen, omsætningsrekord og en organisation, der er vokset fra 28 til over 40 ansatte. På generalforsamlingen 21....