-0.1 C
Copenhagen
onsdag 24. december 2025

Lyserød Lørdag i Middelfart bliver en hyldest til fællesskab, bevægelse og håb

0
Lyserød Lørdag i Middelfart bliver en hyldest til fællesskab, bevægelse og håb

MIDDELFART. Når dørene åbnes til Gamborg Bryghus i Middelfart lørdag den 4. oktober, bliver det ikke bare en morgen med sved på panden og pulsen i vejret. Det bliver en dag med rytmer, styrke og en stærk følelse af sammenhold, når ZumbaFit sættes på programmet i anledning af Lyserød Lørdag. Bag arrangementet står Fit og Sund Middelfart i samarbejde med bryghuset, og overskuddet går ubeskåret til Støt Brysterne.

For instruktør Anja Jürs er dagen noget helt særligt. Hun har selv været ramt af brystkræft tidligere på året, men er i dag kræftfri. Derfor føles det ekstra meningsfuldt at stille sig i spidsen for en begivenhed, der både samler penge ind og sender et budskab om håb.

»Lyserød Lørdag er en mulighed for at støtte et rigtig godt formål og samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Vi laver ting sammen, som kan generere penge, og det er en måde, hvor alle kan være med i det små og alligevel gøre en kæmpe forskel, når vi gør det sammen,« fortæller hun.

En idé født af fællesskabet

Zumba og velgørenhed er ikke en ny kombination i Middelfart. Allerede forrige år tog instruktørerne Yasmin og Heidi initiativ til at afholde Zumba med et velgørende formål.

»Vi startede faktisk allerede sidste år og forrige år. Yasmin og Heidi har gjort det før med Zumba, og for et par år siden begyndte vi at kombinere Zumba og styrketræning, kaldet ZumbaFit. I forbindelse med at jeg selv fik brystkræft og skulle opereres, foreslog Yasmin, at vi gentog arrangementet i år. Det ramte meget tæt på, og det gav os det ekstra skub til at sige, at selvfølgelig skulle vi gøre det,« siger Anja Jürs.

En fest på gulvet

Når deltagerne møder op på Gamborg Bryghus i Middelfart, venter en træningsoplevelse, der rækker ud over det sædvanlige.

»De kan komme og få en fest sammen med os andre. Det er højt humør og masser af glade rytmer. Yasmin og Heidi er kanondygtige zumba-instruktører, og så kombinerer vi med styrketræning, som jeg står for. Det handler om at bruge sin krop, have det sjovt og samtidig gøre noget godt – både for sig selv og for andre,« fortæller hun.

Arrangementet finder sted lørdag den 4. oktober klokken 10 til 11.30. Billetter koster 120 kroner og kan købes via Gamborg Bryghus’ hjemmeside, Fit og Sunds hjemmeside eller gennem de mange links, der er delt på sociale medier. I billetprisen er også en forfriskning sponsoreret af bryghuset, mens hele beløbet går direkte til Kræftens Bekæmpelse.

Når kræft kommer tæt på

For Anja Jürs er Lyserød Lørdag i år mere end et event. Det er en personlig markering af en rejse, der på kort tid vendte hendes hverdag på hovedet.

»Jeg blev utrolig rørt, da Yasmin ringede og sagde, at de ville arrangere det i mit navn. Det var helt særligt, og det føles fantastisk. Jeg har været heldig. Min kræft blev opdaget ved en helt almindelig standard mammografisk screening, og jeg kan se, hvor hurtigt og effektivt behandlingen blev sat i gang. Det ønsker jeg for alle andre. Derfor betyder det meget, at jeg kan være med til at støtte, at vi bliver endnu klogere på en sygdom, der rammer så mange,« siger hun.

Åbenhed og fælles historier

Sygdommen har sat sine spor, men Anja har valgt at være åben om sit forløb. Det har skabt nye bånd til de mennesker, hun møder i træningssalen.

»Jeg har valgt at være meget åben omkring det. Det har betydet, at mange kunder har delt deres egen historie med mig. Det viser, at vi har noget til fælles, og at vi tør snakke om det. Samtidig har det understreget for mig, hvor vigtigt det er at bruge sin krop og lave noget, man synes er sjovt. Når vi kombinerer zumba og styrketræning, handler det om netop det – at finde glæde og styrke i bevægelse, også midt i et sygdomsforløb,« siger hun.

At inspirere andre

Lyserød Lørdag handler om mere end at samle penge ind. For Anja handler det også om at inspirere og vise, at fællesskabet kan bære en gennem de svære tider.

»Det er altid vigtigt for mig at inspirere andre, fordi vi kan ikke gøre noget alene. Vi kan kun noget sammen. Det handler både om at være opmærksom på sin egen krop og sine egne symptomer, men også om at have blik for fællesskabet og den forskel, det gør at bruge sin krop – også i et sygdomsforløb. Brystkræft rammer mange, og derfor er det afgørende, at der bliver forsket, og at vi kan støtte det,« siger hun.

Et budskab til andre

Som instruktør, tidligere patient og nu kræftfri har Anja et klart budskab til dem, der står midt i deres egen kamp mod brystkræft.

»Tro på det. Hold fast. Det skal nok gå. Det bliver godt igen,« siger hun.

En dag for både krop og sjæl

Med musik, bevægelse og fællesskab bliver Lyserød Lørdag på Gamborg Bryghus i Middelfart en dag, der kombinerer fest og alvor. På dansegulvet bliver der svedt, grinet og heppet, mens pengene samles ind til en sag, der berører tusindvis af danske kvinder hvert år.

For deltagerne er det en mulighed for at gøre noget godt for sig selv og samtidig bidrage til et større formål. For Anja Jürs er det en personlig hyldest til det liv, hun har genvundet – og til det fællesskab, der gør det muligt at tro på, at det hele nok skal gå.

Ny adgangsvej til Marina Syd testet med klimavenlig asfalt

0
Ny adgangsvej til Marina Syd testet med klimavenlig asfalt

KOLDING. Den nye adgangsvej ind til Marina Syd i Kolding er som et pilotprojekt blevet asfalteret med en nyudviklet belægning, der har en lavere klimabelastning end den asfalt, der normalt bruges på veje i Danmark.

Vejen skal de kommende år udsættes for tung lastbilstrafik, og hvis belægningen består testen, kan den være med til at mindske udledningen af CO2, når fremtidige veje og cykelstier skal have ny belægning.

Kolding Kommune har indgået en aftale med Peab Asfalt om at afprøve den nye belægning. I første omgang er vejen reserveret tung trafik til marinapladsen og det nye slæbested, som blev etableret sidste år. Senere bliver den nye vej hovedindgangen til Kolding Lystbådehavn og det kommende Marina City og vandsportscenter.

Projektchef for Marina City i Kolding Kommune, Bjarne Tang Lauridsen, siger: »Marina City skal være et flagskib inden for bæredygtighed. Projektet er præcertificeret med guld efter den internationale bæredygtighedsstandard DGNB. Det indebærer, at vi konstant skal forsøge at finde de mest bæredygtige måder at gøre tingene på. Vi er derfor stolte af at få mulighed for at teste en helt ny asfalt, der efter leverandørens beregninger kan nedbringe udledningen af CO2 med hele 80 pct. i forhold til traditionel asfalt.«

Den nye asfalt er udviklet af Peab Asfalt. Omkring 90 procent af materialet består af genbrug i form af affræset asfalt, genbrugte jernbaneskærver og bio-olie fra plantemateriale. De eneste ikke-genbrugte materialer er sand fra en lokal grusgrav og bindemidlet bitumen. Asfalten er produceret med ren vedvarende energi fra biogas samt sol- og vindstrøm.

Lotte Regel Josephsen, laboratoriechef og ansvarlig for bæredygtighed hos Peab Asfalt, siger: »I Peab er vi meget glade for interessen fra Kolding Kommune og for muligheden for at teste det, som vi tror og håber, bliver fremtidens asfalt inden for en overskuelig årrække. Al vores forskning og udvikling – også på nordisk plan – retter sig imod asfalt med net-zero CO2-udledning. Med denne teststrækning har vi taget et meget stort skridt i den retning.«

Den nye adgangsvej fra Skamlingvejen til Marina Syd blev anlagt hen over sommeren og er cirka 250 meter lang. Den skal forbedre trafikforholdene i området og er velegnet som testvej, da mange tunge køretøjer kommer til at benytte den i de kommende år.

»Vi kommer spændt til at følge, hvordan den nye belægning klarer den tunge trafik. Adgangsvejen er faktisk meget velegnet til sådan en test, da der kommer til at køre rigtigt mange tunge køretøjer på vejen de kommende år, hvor Marina Syd skal udvides, ligesom den kommende Marina City og et nyt vandsportscenter står for døren. Hvis kvaliteten af den nye asfalt viser sig at være i orden, vil den helt sikkert være i spil, når vi i fremtiden skal vælge asfalt til vores veje og cykelstier, hvor målet også er at nedbringe udledningen af CO2,« siger Bjarne Tang Lauridsen.

Marina City er et udviklingsprojekt, der skal skabe en ny bydel og en lystbådehavn med omkring 1.000 bådpladser ved Kolding Fjord.

Jeg vil have en bedre folkeskole! 

0
Jeg vil have en bedre folkeskole! 

Hvis vi vil sikre, at vores børn og unge får en god start på livet og mulighed for at tage en ungdomsuddannelse, så skal vi begynde med folkeskolen.

Og der kunne vi blive markant bedre. Vi skal styrke folkeskolen, så alle elever får den støtte, de har brug for – både fagligt og socialt. Der skal være mere ro i klassen, så lærerne kan undervise, og eleverne kan lære. Derfor vil jeg nedbringe den høje inklusion og tilbyde endnu flere målrettede mellemformer til de børn, der har behov for det.

Der skal også være et klasseloft på 24 elever, så der bliver bedre tid til den enkelte. Vi har med sidste års budgetforlig indført et klasseloft på 24 elever i 0. klasse og med dette års budgetforlig gør vi det fra 7. klasse. Det betyder, at vi kommer hurtigere i mål.

Og så skal vi have markant mere fokus på de boglige fag som dansk og matematik – to grundlæggende fag, der er afgørende for, hvor godt eleverne kommer videre bagefter. Jeg er ikke imod praksisfaglige fag, de er et vigtigt supplement, men vi er nød til at sikre en grundlæggende forståelse for dansk og matematik, hvis karaktergennemsnittet skal hæves for alle elever.

For mig handler det om at skabe en bedre folkeskole for børn, unge og deres familier i Fredericia.

Region Syddanmark vedtager ny psykiatriplan for 2026-2032

0
Region Syddanmark vedtager ny psykiatriplan for 2026-2032

REGIONEN. Regionsrådet i Region Syddanmark har godkendt en ny psykiatriplan, der skal gælde frem til 2032. Planen indeholder 43 indsatser og tager udgangspunkt i den nationale 10-årsplan for psykiatrien, men er tilpasset forholdene i regionen.

Målet er at styrke både faglighed, kapacitet og samarbejde med fokus på patienter, pårørende og medarbejdere. Blandt initiativerne er udbygning af opsøgende teams, nye tilbud til børn og unge med psykiske lidelser og rusmiddelproblematikker, en plan for vederlagsfri psykologhjælp til unge mellem 18 og 24 år samt tættere samarbejde med politi, kriminalforsorg og kommuner.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) siger: »Vi står med en stærk og visionær plan, der vil kunne løfte psykiatrien markant de kommende år – både fagligt, organisatorisk og menneskeligt. Vi skruer op for tidlig indsats, styrker samarbejdet med patienter og pårørende og mellem sektorer, og vi sikrer, at vores medarbejdere får bedre vilkår for kunne komme i mål. Det er en massiv investering i psykiatriens fremtid, og vi er klar til at føre den ud i livet.«

Planen er blevet til gennem en proces med bred inddragelse af patienter, pårørende, fagfolk, kommuner og civilsamfund. I foråret 2025 var planen i høring, og de 44 høringssvar med mere end 240 bemærkninger har bidraget til justeringer. Blandt ændringerne er forslag om pårørendepeers, mere inkluderende sprogbrug, tydeligere beskrivelser af roller og ansvar samt øget fokus på samarbejdet med politi og kriminalforsorg.

Formand for Psykiatri- og Socialudvalget, Mette Bossen Linnet (V), siger: »Jeg er meget stolt af den brede opbakning og det stærke engagement, som har præget hele processen. De mange høringssvar og input har gjort planen både mere robust og mere relevant for dem, det hele handler om – patienter, pårørende og de ansatte i psykiatrien. Det giver os et stærkt fælles udgangspunkt for at komme i mål.«

Den konkrete implementeringsplan og finansiering forventes fremlagt i løbet af efteråret 2025.

Placering af ambulancebase vest for Vejle er sat i bero

0
Placering af ambulancebase vest for Vejle er sat i bero

VEJLE. Regionsrådet i Region Syddanmark måtte på mødet mandag den 29. september tage punktet om en kommende ambulancebase i det vestlige Vejle af dagsordenen.

Der var ellers fundet et egnet sted i et industrikvarter i Bredsten, hvor basen kunne have fået adresse. Men fredag meddelte Falck regionens administration, at udlejeren alligevel ikke ønsker at udleje ejendommen til Falck.

Formand for Region Syddanmarks præhospitale udvalg, Bente Gertz (S), siger: »Det er vi selvfølgelig ærgerlige over, men vi arbejder nu videre på at finde en anden løsning, så vi sikrer borgerne i Jelling og omegn kortere responstid.«

Sagen er dermed sendt tilbage til administrationen, som nu skal arbejde videre med at finde en ny placering. Først herefter kan forslaget komme til politisk behandling igen.

Kenny Bruun Olsen om cykelstier: Sikkerheden efterhånden er ved at være god

0
Kenny Bruun Olsen om cykelstier: Sikkerheden efterhånden er ved at være god

POLITIK. En ny undersøgelse fra Asfaltindustrien viser, at 42 procent af borgerne oplever, at veje og cykelstier er blevet dårligere de seneste fem til ti år. I Fredericia genkender byrådsmedlem Kenny Bruun Olsen (V) kun delvist billedet. For ham handler det om en vedvarende driftopgave, hvor kommunen hele tiden er på forkant, men hvor ressourcer og prioriteringer spiller en afgørende rolle.

»Jeg synes jo, vi er efter det hele tiden. For nylig var jeg ude at cykle på Vestre Ringvej, hvor nogle poppeltræer havde brækket asfalten op med rødderne. Det var næsten umuligt at cykle. Vi fik fældet træerne, og cykelstien blev repareret igen. Men det viser jo, at det hele tiden kræver vedligehold. Vi har efterhånden omkring 400 kilometer cykelstier i Fredericia, og det er selvfølgelig en ordentlig portion. Så der er en driftopgave der også,« siger Kenny Bruun Olsen.

Han anerkender, at der kan være en forsinkelse på enkelte projekter, men understreger, at kommunen reagerer, når problemerne bliver tydelige.

En del af vejnettet i Fredericia er lagt ud i funktionsudbud, hvor private virksomheder står for vedligeholdelsen over en længere periode. »Så skal de sørge for, at vejene er i orden inden for de rammer, der er aftalt. Man kan måske sige, at det er lidt ligesom at sætte ulven til at vogte fårene, men de har jo en klar ramme at arbejde indenfor,« siger han.

Samtidig peger han på, at kommunen i stigende grad overlader ansvaret for visse veje til private grundejere. »Vi har også en masse privatveje, som er på vej til at blive lagt ud til private. Simpelthen fordi vi ikke har råd til at lave det hele,« siger han.

Afhængig af oliepriser og statslige puljer

Ifølge Kenny Bruun Olsen er kommunens asfaltbudget følsomt over for eksterne faktorer. »Asfalt er jo afhængig af oliepriser og ting og sager. Når olieprisen er nede, plejer vi også gerne at sige, at så skal der lige laves noget mere asfalt,« siger han.

Derudover spiller statslige tilskud en vigtig rolle. »Vi plejer som regel at være gode til at udnytte de puljer, der er. Når man kan søge om cykelstier, kan vi mange gange få halvdelen af udgifterne dækket af staten. Det forsøger vi at udnytte voldsomt meget,« siger han.

Selvom rapporten peger på, at mange borgere oplever utryghed, når de cykler på slidte stier, vurderer Kenny Bruun Olsen, at udviklingen går i den rigtige retning. »Når vi laver nye cykelstier, så driftes de, og vi laver hele tiden nye. Jeg synes, sikkerheden efterhånden er ved at være god. I det kommende budget er der for eksempel afsat midler til nye cykelstier inde i byen netop for at øge sikkerheden for cyklister. Så som jeg ser det, er sikkerheden i orden,« siger han.

Ikke en underprioriteret dagsorden

På spørgsmålet om, hvorvidt veje og cykelstier er blevet underprioriteret i Fredericia, afviser han. »Der er altid et budget, vi skal holde, men vi bruger mange penge på området. Jeg synes ikke, vi har forsømt det. Tværtimod arbejder vi hele tiden på at udnytte de muligheder, der er, og vi følger med,« siger Kenny Bruun Olsen.

Læs også

Lyserød søndag i FHK – kager, håndbold og fællesskab i kampen mod brystkræft

0
Lyserød søndag i FHK – kager, håndbold og fællesskab i kampen mod brystkræft

EVENT. Når Fredericia Håndboldklub søndag den 5. oktober fylder Fredericia Idrætscenter med ungdomskampe og til sidst en divisionskamp, er det ikke kun håndbolden, der er i fokus. Klubben markerer Lyserød Søndag og samler ind til kampen mod brystkræft med kager, kaffe og fællesskab.

Initiativet udspringer af klubbens aktivitetsråd, hvor ideen om at kombinere håndbold og velgørenhed hurtigt tog form. »Vi synes, det kunne være fedt at være med til at samle penge ind, som bliver brugt på noget nyttigt. Det betyder meget, at vi kan støtte en sag, der rammer så mange,« fortæller Mie Kjærgaard, der står i spidsen for arrangementet.

For hende og resten af klubben er det vigtigt at vise, at FHK også ser ud over banen. »Det kan jo både være forældre og bedsteforældre, der er ramt. Det betyder rigtig meget, at vi som klub kan vise, at vi tænker på dem og bakker op om sagen. Vi vil gerne støtte dem, der er syge, og dem, der har brug for hjælp,« siger hun.

Det er ikke småting, spillerne og deres familier bidrager med. Fra U11 og opefter bager hver årgang op mod 100 kager, som sælges på dagen sammen med kaffe og saftevand. »Trænerne spørger bare ud, og der er altid nogen, der gerne vil bage. Sidste år havde vi faktisk 8-10 personer, der bare kom med kager uden at være blevet spurgt. Der er en kæmpe opbakning,« fortæller Mie Kjærgaard.

Boderne bemandes af spillerne selv, og det er ikke tilfældigt. For klubben er det vigtigt, at de unge mærker, hvad det betyder at bidrage. »Det giver dem ejerskab og fællesskab. De er med til at støtte op og mærker, at de gør en forskel. Det betyder meget for dem, og de vil virkelig gerne være en del af det,« siger hun.

Lyserød Søndag bliver samtidig en hel håndbolddag i Fredericia Idrætscenter. Ti ungdomskampe fordelt på to haller og til sidst 1. divisionsdamerne på banen sætter rammen for, at man kan kombinere sport, hygge og velgørenhed. »Der er rig mulighed for både at se god ungdomshåndbold og støtte en god sag. Og så kan man jo få sig en lækker kage eller en kop kaffe undervejs,« siger Mie Kjærgaard.

Sidste år blev der solgt for næsten 8.000 kroner. I år håber klubben på at kunne runde endnu højere, men det vigtigste er at samle folk om noget meningsfuldt. »Man skal kigge forbi, både fordi man kan købe nogle virkelig lækre kager, og fordi man kan støtte en rigtig god sag. Og så er der altså også nogle vildt gode kampe at se. Det bliver en dag, hvor der er noget for både smagsløgene og hjertet,« siger hun.

Når hallen fyldes af duften af kage og farven lyserød, bliver det et synligt bevis på, at en lokal håndboldklub kan række langt ud over banen og være med til at gøre en forskel.

Ulla Sørensen peger på dialog og fællesskab som nøglen til bedre ældrepleje i Middelfart

0
Ulla Sørensen peger på dialog og fællesskab som nøglen til bedre ældrepleje i Middelfart

POLITIK. Den første landsdækkende undersøgelse af hjemmehjælpen på kommuneniveau viser, at Middelfart ligger flot placeret. 81 procent af borgerne, der modtager hjemmehjælp, er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. Men bag tallene gemmer sig også udfordringer. Syv procent er direkte utilfredse, og især på områder som rengøring, selvbestemmelse og livskvalitet er der plads til forbedring.

For byrådsmedlem Ulla Sørensen (S), der sidder i Social- og Sundhedsudvalget, er undersøgelsen både et skulderklap og en øjenåbner. »Jeg tror, at det vi gør rigtigt, er, at personalet har lært, hvor vigtig den personlige kontakt er. Vi gør meget ud af, at det så vidt muligt er de samme personalegrupper, der kommer i de forskellige områder, så borgerne oplever genkendelighed. Selvfølgelig kan vi ikke gardere os mod ferie og sygdom, men generelt hører vi en høj tilfredshed,« siger hun.

Tallene understøtter billedet. 90 procent af de ældre er tilfredse med den personlige pleje, og hele 95 procent føler sig trygge ved medarbejderne. Men rapporten viser også, at kun 29 procent i høj grad oplever, at det er de samme medarbejdere, der kommer i hjemmet. Det er et paradoks, som politikerne må tage alvorligt.

»Der er borgere, der er utilfredse, og det må vi tage alvorligt. Det handler om at gå i dialog med de enkelte. Man kan ikke vide, hvad man ikke ved, og derfor er det vigtigt, at borgerne yder deres utilfredshed. Vi skal lytte og handle på det,« siger hun.

Et af de områder, hvor utilfredsheden er størst, er rengøringen. Her er 19 procent af borgerne utilfredse. Ifølge Ulla Sørensen handler det dels om forventningsafstemning, dels om prioriteringer i en presset hjemmepleje. »Nogle forventer måske, at hele huset bliver gjort rent. Men vi gør rent i de områder, hvor borgeren færdes. Har man et hus i to etager, er det ikke sikkert, vi går på første sal. Det er vigtigt at være tydelig om, hvad vi kan tilbyde, så borgeren ikke sidder tilbage med en urealistisk forventning,« siger hun.

Rapporten peger også på, at kun 40 procent af borgerne i Middelfart oplever i høj grad at have indflydelse på, hvordan hjælpen gives. Her ser Ulla Sørensen en klassisk udfordring mellem borgerens ønsker og systemets vurdering. »De fleste får hjemmehjælp, fordi det er et behov, og det er visiterne, der vurderer, hvor meget der skal til. Det kan skabe en diskrepans mellem, hvad borgeren ønsker, og hvad kommunen vurderer, er nødvendigt. Derfor er dialog afgørende. Vi skal møde borgeren der, hvor de er, og finde ud af, hvad der er vigtigst for dem,« siger hun.

Et andet punkt, hvor rapporten viser blandede resultater, er inddragelsen af pårørende. 54 procent oplever, at de bliver inddraget godt, men 15 procent svarer nej. For Ulla Sørensen er nøglen igen dialog – og respekt for, at borgeren selv bestemmer. »Det er borgeren, der er i centrum. Hvis en pårørende ønsker at blive mere inddraget, kræver det borgerens tilsagn. Vi må aldrig tale hen over hovedet på den ældre. Samtidig vil vi gerne have flere pårørende med ind i arbejdet, for det giver tryghed, men det skal ske i respekt for borgerens ønsker,« siger hun.

Rapporten viser desuden, at ti procent af de ældre vurderer deres livskvalitet som dårlig eller meget dårlig. For Ulla Sørensen er det en påmindelse om, at kommunen ikke kan løse alt alene. »Det er svært, for livskvalitet er et bredt begreb. Mange ældre oplever, at når de først får hjemmehjælp, bliver det sværere at komme ud, og så bliver de isolerede. Her skal vi arbejde sammen med civilsamfundet. Ældresagen og Frivilligcenteret gør et stort arbejde mod ensomhed. Vi kan ikke forvente, at familien altid kan være der, især ikke når børnene bor spredt rundt i landet. Men vi kan støtte op om frivillige fællesskaber og tilbud, der kan bryde isolation,« siger hun.

Tallene fra rapporten giver hende derfor både grund til optimisme og til handling. Middelfart ligger flot på tryghed, personlig pleje og borgernes oplevelse af respekt, men udfordringerne med rengøring, selvbestemmelse og livskvalitet kalder på politisk fokus.

»Det vigtigste er, at vi bliver ved med at lytte til borgerne. Vi skal ikke stirre os blinde på, at 81 procent er tilfredse. Vi skal kigge på de syv procent, der er utilfredse, og finde ud af, hvad vi kan gøre bedre. Og vi skal skabe bedre rammer for, at de ældre kan leve et liv med værdighed og fællesskab, også når de bliver afhængige af hjælp,« siger Ulla Sørensen.

Hun ser dialogen som det gennemgående svar. »Dialog, dialog, dialog. Det er kernen. Vi skal tale med borgerne, vi skal tale med de pårørende, og vi skal skabe løsninger sammen med civilsamfundet. Det er sådan, vi kan styrke ældreplejen i Middelfart,« siger hun.

Jes Rønn Hansen ser godt fundament men advarer mod at tage tilfredsheden for givet

0
Jes Rønn Hansen ser godt fundament men advarer mod at tage tilfredsheden for givet

POLITIK. Middelfarts nye tal fra Ældreministeriets landsdækkende brugerundersøgelse tegner et overvejende positivt billede. 81 procent af hjemmehjælpsmodtagerne i kommunen er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. For byrådsmedlem Jes Rønn Hansen fra Socialdemokratiet er det en anerkendelse af det arbejde, der hver dag udføres i borgernes hjem, men han advarer samtidig imod at lade tallene blive en sovepude.

»Det kommer ikke bag på mig,« siger han. »Jeg kommer rundt i mange hjem via mit civile arbejde, og jeg hører stort set kun gode historier. Men der kan selvfølgelig være smuttere. Mennesker er mennesker, og der kan opstå misforståelser. Det betyder ikke, at vi ikke skal tage det alvorligt.«

Tallene bekræfter, at den personlige pleje står stærkt i Middelfart. Ni ud af ti vurderer den personlige pleje positivt, og mange peger på relationen til medarbejderne som afgørende for deres tryghed og tilfredshed. Alligevel er der konkrete sprækker i facade: rengøring skiller sig ud som det område med størst utilfredshed, og kun en lille del af de ældre oplever i høj grad, at de møder de samme medarbejdere hver gang.

»Når man hører historier fra borgere, har nogle haft op imod 20 forskellige hjælpere over få dage,« siger Jes Rønn Hansen. »Det kan være forvirrende for ældre, og det gør livet utrygt. Vi har i årevis arbejdet med frisættelse og faste teams. Det giver medarbejderne mulighed for at prioritere og skabe ro i deres arbejdsgange, og det er en af forklaringerne på, at vi ligger så stærkt.«

Han anerkender, at de mest presserende kritikpunkter ofte hænger sammen med ressourcer og personaleforhold. Rengøring scorer markant lavere end personlig pleje, og omkring hver femte af de adspurgte er utilfredse med den praktiske hjælp. For Jes Rønn Hansen er forklaringen todelt: dels er der færre timer til rengøring end tidligere, dels rammes hjemmeplejen af rekrutteringsudfordringer og et højt sygefravær, som tvinger ledelsen til at prioritere de basale, sundhedsfaglige opgaver.

»Det er ressourcer og personaleforhold,« siger han. »Når vi har travlt, og når hænder mangler, prioriterer medarbejderne det, der handler om personlig pleje og sikkerhed. Det betyder, at rengøring og opgaver, der kræver tid til detalje, bliver klemt. Det er et problem, vi må forholde os politisk til.«

Et andet tal, der springer i øjnene, er kontinuiteten. Kun omkring hver tredje oplever i høj grad at få besøg af de samme medarbejdere. Jes Rønn Hansen mener, at de faste teams, som ældreloven understøtter, er en del af svaret, men peger også på en mere grundlæggende udfordring: mange ældre oplever en eksistentiel afmagt, når funktionsevne svinder, og det kan slå igennem i deres oplevelse af selvbestemmelse og indflydelse.

»Der er en dimension i det her, som ikke kun handler om organisering,« siger han. »Når folk bliver ældre, mister de nogle evner og får sværere ved at overskue. Den følelse af afmagt påvirker, hvordan man oplever selvbestemmelse. Så det handler både om at ændre arbejdsgange hos os og om at forstå den eksistentielle side af det at blive ældre.«

I rapporten peger mange ældre på, at de oplever begrænset indflydelse på, hvordan hjælpen gives, og det bør ifølge Jes Rønn Hansen mødes med ydmyghed snarere end hurtige administrative fixes. Han mener, at frisættelsen i hjemmeplejen har hjulpet, fordi den giver de ansatte frihed til at tilpasse indsatsen til borgerens dag. Samtidig er det en ny færd for mange medarbejdere, som gennem årtier har arbejdet efter faste rutiner.

»Det kan være svært for en medarbejder, der har gjort det samme i 30 år, pludselig at skifte gear og lade borgeren bestemme mere, især når der er travlt,« siger han. »Det kræver oplæring, kulturændring og tid. Men det er nødvendigt, hvis vi vil gå fra at gøre ting for mennesker til at gøre ting med mennesker.«

Rapporten peger også på livskvaliteten. Cirka hver tredje vurderer deres livskvalitet som nogenlunde, og omkring en tidel oplever den som dårlig eller meget dårlig. Jes Rønn Hansen beklager ikke alene tallene, men afviser samtidig at se det som et problem kommunen kan løse alene.

»Det er forbløffende få,« siger han om andelen med dårlig livskvalitet, men uddyber straks: »Det er ikke, fordi det ikke gør indtryk. Når man mister evner, falder nogle drømme bort, og det påvirker livskvaliteten. Vi kan prøve at gøre noget med forebyggelse, med rehabilitering og med at få civilsamfundet og pårørende mere aktivt ind. Men vi kan ikke gøre folk unge igen. Vi kan forsøge at give små forbedringer i hverdagen, som betyder meget.«

Han peger på, at mange forbedringer ligger i det nære: bedre dialog med pårørende, flere frivillige besøgsordninger, aktiviteter i lokalsamfundet og muligheder for at deltage i små fællesskaber. Disse initiativer kan ifølge ham løfte livskvaliteten for de mest udsatte.

Jes Rønn Hansen afslutter med en realistisk optimisme. De gode tal giver et grundlag at bygge videre på, men de må ikke føre til hvilepuder i politikken.

»Vi skal være ydmyge over for tallene. De viser, at noget fungerer, men de viser også, hvor vi skal sætte ind. Vi skal arbejde videre med rengøring, med kontinuitet og med at få borgere til at føle mere indflydelse. Og vi skal blive ved med at lytte til dem, der ikke er tilfredse. Det er dér, vi virkelig kan gøre en forskel.«

John Kromann: Mere omsorg og mindre minutstyring i Middelfarts ældrepleje

0
John Kromann: Mere omsorg og mindre minutstyring i Middelfarts ældrepleje

POLITIK. En ny landsdækkende undersøgelse fra Ældreministeriet viser, at 81 procent af hjemmehjælpsmodtagerne i Middelfart er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. Kommunen ligger dermed over landsgennemsnittet, men undersøgelsen afslører også udfordringer. Syv procent af borgerne er utilfredse, og især på rengøring og selvbestemmelse er der problemer, som politikerne nu må tage stilling til.

For byrådsmedlem John Kromann (V), der sidder i Social- og Sundhedsudvalget, er der grund til at glæde sig over de pæne tal, men han lægger samtidig vægt på, at arbejdet med hjemmehjælpen er langt fra færdigt.

»Jeg tror, at det vi gør rigtigt, er, at vi satser på faste teams. Det betyder, at borgerne møder færre forskellige medarbejdere, og det giver tryghed. Vi har også et personale, der er engageret og omsorgsfuldt. Når de kommer ud til borgerne, er de ikke bare fagligt dygtige, men de viser også oprigtig omsorg. Det kan mærkes, og det tror jeg er en vigtig grund til, at tilfredsheden er så høj,« siger han.

Samtidig peger han på, at generationen af ældre i Middelfart også er en med stor taknemmelighed. »Når man er oppe i årene, skal der ikke altid så meget til, før man er tilfreds. Mange er glade bare for, at nogen kommer,« siger Kromann.

Men bag de positive tal gemmer sig også utilfredsheden hos en mindre, men vigtig gruppe. Ifølge rapporten er syv procent utilfredse eller meget utilfredse. »Vi kommer aldrig helt ned på nul,« siger John Kromann. »Når vi har så mange medarbejdere og så mange besøg, vil der altid ske enkeltsager, der skaber utilfredshed. Men vi skal hele tiden se på forbedringspotentialerne. Vi skal blive endnu bedre til at sikre, at borgerne møder de samme mennesker, og vi skal minde medarbejderne om, at omsorg skal komme først. Det må ikke føles som minutstyring, hvor alt handler om at løbe efter et skema.«

Tallene viser også, at tilfredsheden er højest på den personlige pleje, hvor 90 procent af borgerne er tilfredse. Til gengæld halter rengøringen, hvor 19 procent er utilfredse. For John Kromann rejser det et principielt spørgsmål om, hvorvidt rengøringen overhovedet skal blive ved med at være en kommunal kerneopgave.

»Jeg tror på, at vi på et tidspunkt må overveje, om rengøringen skal skilles ud fra hjemmeplejen. Det kan være, at en privat aktør skal tage sig af det. Når vi ser på fremtidens prognoser for arbejdskraft, bliver det svært at rekruttere nok medarbejdere. Så bliver vi nødt til at fokusere på det, jeg vil kalde kærnevelfærden – den nære omsorg og pleje. Rengøringen kan måske løses på andre måder,« siger han.

Han er skeptisk over for at se teknologi som løsningen på rengøringsområdet. »Når man taler om ny teknologi, handler det ofte om robotstøvsugere. Jeg tror ikke, de gør den store forskel. Især ikke i små hjem med ældre mennesker. Teknologi skal aldrig være en erstatning for god omsorg,« siger han.

Et andet centralt punkt i rapporten handler om selvbestemmelse. Kun 40 procent af borgerne oplever i høj grad, at de har indflydelse på, hvordan hjælpen gives. For Kromann er tallet en klar påmindelse. »Når 40 procent siger, at de savner indflydelse, så er der et behov derude. Vi skal sætte frontmedarbejderne fri til at kunne lave aftaler i øjenhøjde med borgeren og de pårørende. Det handler om at spørge: Hvad vil du gerne have i næste uge. Hvad har du brug for i dag. Og så tage ansvar for at tilpasse hjælpen derefter. Det er mere værdifuldt end at følge en plan ned til mindste minut,« siger han.

På pårørendeområdet viser rapporten, at 54 procent oplever en god inddragelse, mens 15 procent svarer nej. Her mener John Kromann, at tilgængeligheden er afgørende. »Det handler om at sikre, at de pårørende nemt kan få fat på en person i systemet. Jeg arbejder selv på en stor arbejdsplads med mange kunder, og der er det samme problem: tilgængelighed. Hvis de pårørende ikke kan komme igennem eller finde den rette kontakt, skaber det frustration. Vi skal gøre det nemmere,« siger han.

Rapporten viser desuden, at ti procent af de ældre i Middelfart vurderer deres livskvalitet som dårlig eller meget dårlig. For Kromann hænger livskvalitet tæt sammen med selvbestemmelse og omsorg. »Det er svært at give livskvalitet til ældre, der kæmper med kroniske sygdomme og smerter. Men vi kan gøre en forskel, hvis vi møder dem i øjenhøjde. Nogle gange handler det ikke om rengøring eller praktiske opgaver, men om at gå en tur, holde i hånd eller tage en samtale. Medarbejderne skal være solskin, når de træder ind ad døren,« siger han.

For ham er budskabet klart: Middelfart står stærkt, men der er stadig meget at arbejde med. »81 procent tilfredse er flot, men vi må ikke blive selvtilfredse. Vi skal skabe mere kontinuitet, give borgerne større indflydelse og styrke dialogen med de pårørende. Og vi skal turde tage debatten om, hvad der er kommunens kerneopgaver, og hvad der måske kan løses anderledes,« siger John Kromann.

»Lokalpolitik er ikke for sarte sjæle« – Regitze Tilma om to årtier i byrådet

»Lokalpolitik er ikke for sarte sjæle« – Regitze Tilma om to...

0
Efter to årtier i Middelfart Byråd ser Regitze Tilma tilbage på et langt politisk liv med magtkampe, kompromiser, sejre og nederlag. Som tidligere gruppeformand...
Låge 24: En bager, en by og duften af jul

Låge 24: En bager, en by og duften af jul