0.9 C
Copenhagen
onsdag 24. december 2025

Palle Dahl: Borgerne har ret – Fredericia midtby er en labyrint

0
Palle Dahl: Borgerne har ret – Fredericia midtby er en labyrint

POLITIK. Når man bevæger sig gennem Fredericia Midtby, er det blevet en udfordring at finde vej. Nye ensretninger, fjernede parkeringspladser og skiftende regler gør, at flere borgere taler om byen som en labyrint. For byrådsmedlem Palle Dahl fra Danmarksdemokraterne er det ikke bare en overdrivelse – han mener, at problemet kan blive endnu større, hvis ikke tempoet i planlægningen sættes ned, og så er han meget enig i betegnelsen: Fredericia Labyrint.

»Ja, og det bliver værre endnu. De vil jo gerne have så mange ensretninger som muligt. Konsulentfirmaet fra Aarhus mener, der skal være så mange ensrettede gader som muligt, og så er der jo slet ingen, der kan finde ud af det,« siger han.

Palle Dahl mener, at borgernes oplevelse af kaos i gadebilledet er reel. En simpel gå- eller køretur bekræfter alle i, at de borgere, der sætter fokus på kaoset i Fredericia, har ret.

»Så laver de en strækning med ensretning, så begge veje igen. Ensrettet i nogle af gaderne, og så kan du ikke komme igennem. Det er en total labyrint, det har borgerne ret i,« siger han.

Han understreger, at ændringerne allerede nu skaber forvirring, og at det forstærker indtrykket af en midtby, hvor planlægningen ikke hænger sammen.

Parkeringspladserne og de ældre

Et af de store temaer i debatten er parkeringspladserne. Mange borgere oplever, at det er blevet sværere at parkere tæt på butikkerne. Men Palle Dahl deler ikke helt den bekymring.

»Vi mangler altså ikke parkeringspladser i Fredericia, det gør vi ikke. Selvfølgelig kan man da godt sige, at jeg ikke kan holde lige der, hvor jeg vil, og så skal jeg gå ti meter. Men det er jo ikke et stort problem. Det er klart, at for de svagtgående og de handicappede er det en udfordring, og der skal vi lave flere handicappladser. Det er vi opmærksomme på i Teknisk Udvalg,« siger han.

Palle Dahl peger på, at kommunen allerede overvejer at omdanne tidligere taxaholdepladser til handicapparkering, da de stort set ikke bliver brugt. »Vi har ingen taxaer i byen alligevel, så hvorfor reservere pladser til noget, der ikke eksisterer. Lad os lave dem om til handicappladser,« siger han.

Millionerne og risikoen ved hastværk

Kritikken af midtbyplanen handler ikke kun om parkeringsforhold, men også om økonomi. Mange borgere spørger, hvorfor der bruges så mange millioner på et projekt, der opleves som kaotisk.

»Vi er ikke begyndt at bruge så mange millioner endnu. Vi er stadigvæk i gennemtænkning. Jeg har den holdning, at hastværk er lastværk. Det skal gennemtænkes, for har vi først brugt pengene, så kan vi ikke bruge dem igen. Du kan bruge penge én gang,« siger Dahl.

Han mener, at byrådet skal slå koldt vand i blodet og sikre, at beslutningerne er ordentligt forberedt, før investeringerne foretages.

Palle Dahl peger samtidig på flere initiativer, der skal være med til at aflaste presset på byens trafik og parkering. Blandt andet indførte Fredericia pr. 1. juli gratis busser, og han håber, at det får flere til at tage kollektiv transport ind til midtbyen.

»Der er masser af plads ved Domus Axel, så vi skal have folk til at bruge de muligheder, der allerede er. Derudover har vi nogle udfordringer med tidsbegrænsede parkeringspladser, som vi skal kigge på. For eksempel pladserne ved J.B.Nielsens Plads, hvor man kun må holde 30 minutter hele natten. Det giver ingen mening, og det vil jeg tage op i udvalget,« siger han.

For Palle Dahl handler det ikke kun om at skabe plads, men også om at gøre reglerne logiske for borgerne. Han mener, at flere steder kan følge samme model som Danmarksgade, hvor tidsbegrænsningen bortfalder om aftenen, så pladserne kan bruges af beboere og gæster.

Erhvervslivet må ikke glemmes

Spørgsmålet er, hvordan detailhandlen i midtbyen påvirkes, når borgerne oplever, at det er svært at finde rundt. Dahl anerkender, at det er et vigtigt hensyn, men han mener ikke, at situationen er kritisk.

»Lige nu kan man sagtens komme ned til butikkerne. Vi har selvfølgelig en udfordring, hvis man er svagtgående, men det er jo netop derfor, vi skal have flere handicappladser. Ellers ser jeg ikke, at erhvervslivet står i fare lige nu,« siger han.

En by i bevægelse

For Palle Dahl er balancen klar. Midtbyen skal fornyes, men tempoet må ikke løbe fra borgerne.

»Jeg tror, vi skal slå koldt vand i blodet. Tingene skal gennemtænkes, så vi får løsninger, der fungerer for alle. Det vigtigste er, at vi får folk ind og handle i byen, og det kræver både gode parkeringsforhold, tryghed for de ældre og en klar plan for trafikken,« siger han.

Palle Dahl tegner billedet af en midtby i bevægelse, men også i ubalance. Hvor nogle ser en fremtidssikret plan, ser han risikoen for, at forandringerne løber for hurtigt og ender med at skabe mere forvirring end forbedring.

Læs også

Politiet: Otte henvendelser om droner i Fredericia på et døgn

0
Politiet: Otte henvendelser om droner i Fredericia på et døgn

DØGNRAPPORT. Indbrud, trafikforseelser og usædvanlige meldinger om droner satte sit præg på det seneste døgn i politikredsen. Fra villaer i Fredericia til gaderne i Kolding har Sydøstjyllands Politi haft sager, der spænder vidt.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at der mandag blev anmeldt to indbrud på Herslev Kirkevej i Fredericia Kommune.

Det første indbrud fandt sted mellem klokken 09.00 og 21.00 den 29. september. Her blev et vindue i en udestue opbrudt, og gerningspersonerne bevægede sig rundt i villaen. Der er stjålet smykker.

Det andet indbrud skete ligeledes på Herslev Kirkevej samme dag mellem klokken 20.00 og 21.30. Her blev en terrassedør åbnet, og der er stjålet to pakker cigaretter.

Kørsel uden førerret i Fredericia

På Strandvejen i Fredericia blev en 52-årig mand mandag aften klokken 21.00 standset af politiet. Han blev sigtet for at køre uden førerret.

Flere henvendelser om droner

Inden for det seneste døgn, fra klokken 00.01 til 06.00 tirsdag morgen, har Sydøstjyllands Politi modtaget otte henvendelser om mulige droner i Fredericia Kommune. Ifølge politiet kan der dog også være tale om fly, der lander.

Spirituskørsel i Kolding

På Sydbanegade i Kolding blev en personbil standset mandag den 29. september klokken 00.54. Føreren, en 31-årig mand fra Kolding, fremstod påvirket af alkohol og blev sigtet for spirituskørsel. Han blev anholdt, og der er taget en blodprøve, som nu afventer svar.

Louis Lindholm om den fredericianske labyrint: Byen er i udvikling

0
Louis Lindholm om den fredericianske labyrint: Byen er i udvikling

POLITIK. Mens flere borgere beskriver Fredericia Midtby som en labyrint af ensretninger og fjernede parkeringspladser, ser Venstres byrådsmedlem Louis Lindholm et andet billede. Han anerkender, at der er udfordringer, men han oplever først og fremmest en by i bevægelse, hvor trafikken fungerer – især for cyklister.

»Ja, det kan da godt være, at nogen kalder det en labyrint. Jeg synes, det fungerer ganske udmærket. Som en, der ofte cykler, så synes jeg, at det er let fremkommeligt,« siger han.

En midtby til forskellige transportformer

For Lindholm handler diskussionen ikke kun om bilisterne. Han ser midtbyen som et område, hvor flere transportformer skal kunne eksistere side om side, og hvor cyklister og fodgængere skal have bedre vilkår.

»Jeg har jo altid været vant til ensretninger, og jeg ser ikke det store problem i det. Det, jeg kan se i problemet, er, at der skal være parkering nok. Og jeg ved godt, at der er noget på vej i nogle af gaderne, som jeg har læst i avisen. Der vil jeg gerne have nogle flere pladser,« siger han.

Fokus på de ældre og handicappede

Selv om Lindholm ikke ser ensretningerne som en udfordring, er han opmærksom på, at ældre og handicappede kan have svært ved at komme tæt på butikkerne.

»Det er jo sådan noget, der skal være fokus på. Vi skal have flere pladser til dem, og et sted kunne være bag ved rådhuset. Det er vigtigt, at de kan komme tæt på,« understreger han.

Han peger på, at ordningen med gratis parkering i den første time allerede er et tiltag, der letter adgangen til midtbyen. »Det gør, at folk kan komme lettere til, uden at de skal betale en masse. Hvis vi samtidig sørger for handicappladser og ældrevenlige løsninger, så er vi godt på vej.«

Samspillet med erhvervslivet

Kritikerne frygter, at detailhandlen mister kunder, når parkering bliver sværere. Lindholm mener, at fokus på de rette pladser og fleksible løsninger er vejen frem.

»Vi skal generelt have fokus på, hvor vi kan finde flere parkeringspladser. Og så må vi opfordre til, at folk bruger vores gratis busser, så vidt det er muligt. Det handler om at se det i et større perspektiv. Vi skal skabe rammer, hvor både erhvervslivet og borgerne kan være tilfredse,« siger han.

Millionerne og kritikken

At der bruges mange millioner på en ny byplan, er for Lindholm ikke et problem i sig selv. Han mener, at midtbyen har brug for et samlet løft, men understreger, at processen skal være åben.

»Jeg synes, det er fint, at man får kigget på en ny byplan. Jeg tænker bare, at man skal have den i høring, og så skal man lytte til, hvad der kommer frem. Der vil være både kritik og gode forslag, og dem skal vi tage med i processen,« siger han.

Den korte parkering

Et af de punkter, der ofte vækker debat, er de tidsbegrænsede parkeringspladser, hvor man kun kan holde i en halv time. For Lindholm er det dog ikke nødvendigvis en ulempe.

»Jeg skal måske lige ned og købe noget i sportsforretningen. Det kan man jo godt gøre på en halv time. Hvis man bare skal have ordnet en enkelt ting, så fungerer det fint,« siger han og tilføjer, at længere besøg kræver, at borgerne benytter andre pladser eller kombinerer med byens kollektive tilbud.

En pragmatisk tilgang

Louis Lindholm lægger vægt på, at midtbyplanen ikke skal ses som en færdig pakke, men som et udviklingsarbejde, der kan justeres undervejs. Han mener, at kritikken ofte fylder mere end de løsninger, der allerede er på plads.

»Man kan altid blive bedre. Men jeg synes grundlæggende, at det fungerer. Med gratis parkering i den første time, flere pladser til handicappede og fokus på at bruge busserne, så har vi nogle gode redskaber. Det vigtigste er, at vi holder fast i at udvikle midtbyen, så den både er attraktiv at handle i og nem at komme til,« siger han.

For Lindholm handler det derfor ikke om at afvise kritikken, men om at holde fast i retningen og finde balancerede løsninger. Fredericia må ifølge ham ikke stå stille, selv om forandringerne indimellem vækker debat.

Læs også

Nekrolog: Jørgen Leth – stemmen, der satte ord på livet

0
Nekrolog: Jørgen Leth – stemmen, der satte ord på livet

NEKROLOG. Mandag aften er Jørgen Leth død i en alder af 88 år efter kort tids sygdom. Med hans bortgang mister Danmark ikke blot en forfatter og filminstruktør, men en af de mest markante stemmer i nyere dansk kultur.

Jørgen Leth debuterede som digter i 1962 med Gult lys, og herfra voksede et forfatterskab frem, der i sin enkle, nøgterne stil skabte billeder, som blev siddende. Han skrev ikke for at pynte sproget, men for at afdække verden lag for lag, detalje for detalje. Han var kompromisløs i sin form – og det var netop enkelheden, der gjorde ham så kompleks.

I årene efter digtdebuten bevægede han sig frit mellem genrer og kunstarter. Han blev filmskaber med Det perfekte menneske (1967), en ikonisk kortfilm, der stadig står som et hovedværk i dansk dokumentartradition. Senere skabte han De fem benspænd (2003) sammen med Lars von Trier, hvor han – som han altid gjorde – satte sig selv på spil i kunstens maskineri.

Jørgen Leths stemme blev en fortælling i sig selv. Dybt genkendelig, nasalt bølgende, med en rytme og frasering, der gjorde selv de mindste detaljer til poesi. Som mangeårig cykelkommentator på TV 2 blev han en del af danskeres sommer. Millioner har siddet foran fjernsynet og hørt ham beskrive Tour de France med sætninger, der blandede præcision med lyrisk billedkraft. For ham var det ikke bare sport – det var drama, myte, helte og lidelse.

»Stemmen er blevet tavs,« skrev forlagschef Simon Pasternak i sin mindeord. »Den dybe, lidt nasale Jørgen Lethske stemme kunne lægge den perfekte frasering ind over alting – fra Eddy Merckx og Godard til en saglig og detaljeret kærlighed og ja, døden selv.«

Heltene, kærligheden og døden

Gennem hele sit virke vendte Leth tilbage til de samme grundtemaer: fascinationen af helte, passionen for kærlighed, skønheden i detaljen – og den konstante bevidsthed om døden. Han skrev med en kølig klarhed, men uden at forfalde til kynisme.

Hans seneste digtsamling, Zombie (2025), blev endnu et eksempel på den kompromisløse insisteren på at skrive sig helt ind i det personlige, selv når kroppen svigtede og døden nærmede sig. Han blev ved til det sidste.

Jørgen Leth levede et liv, hvor grænserne mellem roller var flydende. Han var forfatter, journalist, radiomand, filminstruktør, cykelekspert og musiker. Han var højt respekteret, men også indimellem udskældt. Han vakte debat med sin selvbiografi Det uperfekte menneske (2005), hvor hans hudløse ærlighed om privatlivet satte sindene i kog. Men han veg aldrig tilbage fra sin kunstneriske mission: at skrive og fortælle virkeligheden, som han så og oplevede den.

For mange var Jørgen Leth mere end en kunstner – han var en inspirationskilde. Hans måde at arbejde med metaforen på, hans evne til at gøre en lille detalje stor og betydningsfuld, har sat spor i både litteratur, film og journalistik.

Han lærte os, at en metafor ikke er pynt, men en nøgle til at se verden på en ny måde. At en cykelrytter på vej op ad Alpe d’Huez ikke bare er sport, men også et billede på livet selv: styrke, smerte, sårbarhed.

En kompromisløs kunstner

Jørgen Leths betydning ligger ikke kun i de værker, han skabte, men i måden han skabte dem på. Med enkelhed, med kølighed, med en sjælden ærlighed. Han ville altid vise noget, ikke forklare alt. Det gjorde ham til en af de mest kompromisløse stemmer i dansk kultur.

»Han skrev med enkelhed, nøgternhed og ekstrem coolness om sine helte, sine besættelser og sit liv,« som Simon Pasternak formulerede det.

Et ekko vil leve videre

Med Jørgen Leths død er en stemme forstummet. Men ekkoet vil leve videre – i digtene, i filmene, i kommentarsporene fra Tour de France, i de mennesker han inspirerede, og i de metaforer han lærte os at forstå.

Han efterlader sig en arv, der er langt større end et forfatterskab. Han efterlader en måde at se verden på.

Det uperfekte menneske

En af de mest omtalte udgivelser i hans karriere var selvbiografien Det uperfekte menneske (2005). Bogen skabte heftig debat, fordi den med uforbeholden ærlighed beskrev både hans kunstneriske virke og hans private liv. Men for Jørgen Leth var netop ærligheden og hudløsheden en nødvendighed. Han holdt intet tilbage, og på den måde blev værket en fortælling uden lige – en nøgen skildring af mennesket bag kunstneren, med alle dets fejl og ufuldkommenheder. For mange læsere var det chokerende, for andre dybt befriende.

Jeg vil savne ham. Mange vil savne ham.

Jørgen Leth blev 88 år.

Forfatter og filminstruktør Jørgen Leth er død

0
Forfatter og filminstruktør Jørgen Leth er død

Jørgen Leth er død mandag aften efter kort tids sygdom. Han blev 88 år.

Det oplyser familien ifølge forlaget Gyldendal, der bekræfter dødsfaldet over for Ritzau.

Jørgen Leth debuterede som forfatter i 1962 med digtsamlingen Gult lys. Gennem årene udgav han en lang række værker, senest i juni 2025, hvor han var aktuel med digtsamlingen Zombie.

Simon Pasternak, forlagschef for Gyldendal Skønlitteratur, mindes ham i et skriftligt citat: »Stemmen er blevet tavs. Den dybe, lidt nasale Jørgen Lethske stemme kunne lægge den perfekte frasering ind over alting – fra Eddy Merckx og Godard til en saglig og detaljeret kærlighed og ja, døden selv.«

Han tilføjer, at Jørgen Leth skrev »med enkelhed, nøgternhed og ekstrem coolness om sine helte, sine besættelser og sit liv«.

Familien ønsker ikke at udtale sig yderligere i forbindelse med dødsfaldet, oplyser Gyldendal.

Lyserød Lørdag i Middelfart bliver en hyldest til fællesskab, bevægelse og håb

0
Lyserød Lørdag i Middelfart bliver en hyldest til fællesskab, bevægelse og håb

MIDDELFART. Når dørene åbnes til Gamborg Bryghus i Middelfart lørdag den 4. oktober, bliver det ikke bare en morgen med sved på panden og pulsen i vejret. Det bliver en dag med rytmer, styrke og en stærk følelse af sammenhold, når ZumbaFit sættes på programmet i anledning af Lyserød Lørdag. Bag arrangementet står Fit og Sund Middelfart i samarbejde med bryghuset, og overskuddet går ubeskåret til Støt Brysterne.

For instruktør Anja Jürs er dagen noget helt særligt. Hun har selv været ramt af brystkræft tidligere på året, men er i dag kræftfri. Derfor føles det ekstra meningsfuldt at stille sig i spidsen for en begivenhed, der både samler penge ind og sender et budskab om håb.

»Lyserød Lørdag er en mulighed for at støtte et rigtig godt formål og samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Vi laver ting sammen, som kan generere penge, og det er en måde, hvor alle kan være med i det små og alligevel gøre en kæmpe forskel, når vi gør det sammen,« fortæller hun.

En idé født af fællesskabet

Zumba og velgørenhed er ikke en ny kombination i Middelfart. Allerede forrige år tog instruktørerne Yasmin og Heidi initiativ til at afholde Zumba med et velgørende formål.

»Vi startede faktisk allerede sidste år og forrige år. Yasmin og Heidi har gjort det før med Zumba, og for et par år siden begyndte vi at kombinere Zumba og styrketræning, kaldet ZumbaFit. I forbindelse med at jeg selv fik brystkræft og skulle opereres, foreslog Yasmin, at vi gentog arrangementet i år. Det ramte meget tæt på, og det gav os det ekstra skub til at sige, at selvfølgelig skulle vi gøre det,« siger Anja Jürs.

En fest på gulvet

Når deltagerne møder op på Gamborg Bryghus i Middelfart, venter en træningsoplevelse, der rækker ud over det sædvanlige.

»De kan komme og få en fest sammen med os andre. Det er højt humør og masser af glade rytmer. Yasmin og Heidi er kanondygtige zumba-instruktører, og så kombinerer vi med styrketræning, som jeg står for. Det handler om at bruge sin krop, have det sjovt og samtidig gøre noget godt – både for sig selv og for andre,« fortæller hun.

Arrangementet finder sted lørdag den 4. oktober klokken 10 til 11.30. Billetter koster 120 kroner og kan købes via Gamborg Bryghus’ hjemmeside, Fit og Sunds hjemmeside eller gennem de mange links, der er delt på sociale medier. I billetprisen er også en forfriskning sponsoreret af bryghuset, mens hele beløbet går direkte til Kræftens Bekæmpelse.

Når kræft kommer tæt på

For Anja Jürs er Lyserød Lørdag i år mere end et event. Det er en personlig markering af en rejse, der på kort tid vendte hendes hverdag på hovedet.

»Jeg blev utrolig rørt, da Yasmin ringede og sagde, at de ville arrangere det i mit navn. Det var helt særligt, og det føles fantastisk. Jeg har været heldig. Min kræft blev opdaget ved en helt almindelig standard mammografisk screening, og jeg kan se, hvor hurtigt og effektivt behandlingen blev sat i gang. Det ønsker jeg for alle andre. Derfor betyder det meget, at jeg kan være med til at støtte, at vi bliver endnu klogere på en sygdom, der rammer så mange,« siger hun.

Åbenhed og fælles historier

Sygdommen har sat sine spor, men Anja har valgt at være åben om sit forløb. Det har skabt nye bånd til de mennesker, hun møder i træningssalen.

»Jeg har valgt at være meget åben omkring det. Det har betydet, at mange kunder har delt deres egen historie med mig. Det viser, at vi har noget til fælles, og at vi tør snakke om det. Samtidig har det understreget for mig, hvor vigtigt det er at bruge sin krop og lave noget, man synes er sjovt. Når vi kombinerer zumba og styrketræning, handler det om netop det – at finde glæde og styrke i bevægelse, også midt i et sygdomsforløb,« siger hun.

At inspirere andre

Lyserød Lørdag handler om mere end at samle penge ind. For Anja handler det også om at inspirere og vise, at fællesskabet kan bære en gennem de svære tider.

»Det er altid vigtigt for mig at inspirere andre, fordi vi kan ikke gøre noget alene. Vi kan kun noget sammen. Det handler både om at være opmærksom på sin egen krop og sine egne symptomer, men også om at have blik for fællesskabet og den forskel, det gør at bruge sin krop – også i et sygdomsforløb. Brystkræft rammer mange, og derfor er det afgørende, at der bliver forsket, og at vi kan støtte det,« siger hun.

Et budskab til andre

Som instruktør, tidligere patient og nu kræftfri har Anja et klart budskab til dem, der står midt i deres egen kamp mod brystkræft.

»Tro på det. Hold fast. Det skal nok gå. Det bliver godt igen,« siger hun.

En dag for både krop og sjæl

Med musik, bevægelse og fællesskab bliver Lyserød Lørdag på Gamborg Bryghus i Middelfart en dag, der kombinerer fest og alvor. På dansegulvet bliver der svedt, grinet og heppet, mens pengene samles ind til en sag, der berører tusindvis af danske kvinder hvert år.

For deltagerne er det en mulighed for at gøre noget godt for sig selv og samtidig bidrage til et større formål. For Anja Jürs er det en personlig hyldest til det liv, hun har genvundet – og til det fællesskab, der gør det muligt at tro på, at det hele nok skal gå.

Ny adgangsvej til Marina Syd testet med klimavenlig asfalt

0
Ny adgangsvej til Marina Syd testet med klimavenlig asfalt

KOLDING. Den nye adgangsvej ind til Marina Syd i Kolding er som et pilotprojekt blevet asfalteret med en nyudviklet belægning, der har en lavere klimabelastning end den asfalt, der normalt bruges på veje i Danmark.

Vejen skal de kommende år udsættes for tung lastbilstrafik, og hvis belægningen består testen, kan den være med til at mindske udledningen af CO2, når fremtidige veje og cykelstier skal have ny belægning.

Kolding Kommune har indgået en aftale med Peab Asfalt om at afprøve den nye belægning. I første omgang er vejen reserveret tung trafik til marinapladsen og det nye slæbested, som blev etableret sidste år. Senere bliver den nye vej hovedindgangen til Kolding Lystbådehavn og det kommende Marina City og vandsportscenter.

Projektchef for Marina City i Kolding Kommune, Bjarne Tang Lauridsen, siger: »Marina City skal være et flagskib inden for bæredygtighed. Projektet er præcertificeret med guld efter den internationale bæredygtighedsstandard DGNB. Det indebærer, at vi konstant skal forsøge at finde de mest bæredygtige måder at gøre tingene på. Vi er derfor stolte af at få mulighed for at teste en helt ny asfalt, der efter leverandørens beregninger kan nedbringe udledningen af CO2 med hele 80 pct. i forhold til traditionel asfalt.«

Den nye asfalt er udviklet af Peab Asfalt. Omkring 90 procent af materialet består af genbrug i form af affræset asfalt, genbrugte jernbaneskærver og bio-olie fra plantemateriale. De eneste ikke-genbrugte materialer er sand fra en lokal grusgrav og bindemidlet bitumen. Asfalten er produceret med ren vedvarende energi fra biogas samt sol- og vindstrøm.

Lotte Regel Josephsen, laboratoriechef og ansvarlig for bæredygtighed hos Peab Asfalt, siger: »I Peab er vi meget glade for interessen fra Kolding Kommune og for muligheden for at teste det, som vi tror og håber, bliver fremtidens asfalt inden for en overskuelig årrække. Al vores forskning og udvikling – også på nordisk plan – retter sig imod asfalt med net-zero CO2-udledning. Med denne teststrækning har vi taget et meget stort skridt i den retning.«

Den nye adgangsvej fra Skamlingvejen til Marina Syd blev anlagt hen over sommeren og er cirka 250 meter lang. Den skal forbedre trafikforholdene i området og er velegnet som testvej, da mange tunge køretøjer kommer til at benytte den i de kommende år.

»Vi kommer spændt til at følge, hvordan den nye belægning klarer den tunge trafik. Adgangsvejen er faktisk meget velegnet til sådan en test, da der kommer til at køre rigtigt mange tunge køretøjer på vejen de kommende år, hvor Marina Syd skal udvides, ligesom den kommende Marina City og et nyt vandsportscenter står for døren. Hvis kvaliteten af den nye asfalt viser sig at være i orden, vil den helt sikkert være i spil, når vi i fremtiden skal vælge asfalt til vores veje og cykelstier, hvor målet også er at nedbringe udledningen af CO2,« siger Bjarne Tang Lauridsen.

Marina City er et udviklingsprojekt, der skal skabe en ny bydel og en lystbådehavn med omkring 1.000 bådpladser ved Kolding Fjord.

Jeg vil have en bedre folkeskole! 

0
Jeg vil have en bedre folkeskole! 

Hvis vi vil sikre, at vores børn og unge får en god start på livet og mulighed for at tage en ungdomsuddannelse, så skal vi begynde med folkeskolen.

Og der kunne vi blive markant bedre. Vi skal styrke folkeskolen, så alle elever får den støtte, de har brug for – både fagligt og socialt. Der skal være mere ro i klassen, så lærerne kan undervise, og eleverne kan lære. Derfor vil jeg nedbringe den høje inklusion og tilbyde endnu flere målrettede mellemformer til de børn, der har behov for det.

Der skal også være et klasseloft på 24 elever, så der bliver bedre tid til den enkelte. Vi har med sidste års budgetforlig indført et klasseloft på 24 elever i 0. klasse og med dette års budgetforlig gør vi det fra 7. klasse. Det betyder, at vi kommer hurtigere i mål.

Og så skal vi have markant mere fokus på de boglige fag som dansk og matematik – to grundlæggende fag, der er afgørende for, hvor godt eleverne kommer videre bagefter. Jeg er ikke imod praksisfaglige fag, de er et vigtigt supplement, men vi er nød til at sikre en grundlæggende forståelse for dansk og matematik, hvis karaktergennemsnittet skal hæves for alle elever.

For mig handler det om at skabe en bedre folkeskole for børn, unge og deres familier i Fredericia.

Region Syddanmark vedtager ny psykiatriplan for 2026-2032

0
Region Syddanmark vedtager ny psykiatriplan for 2026-2032

REGIONEN. Regionsrådet i Region Syddanmark har godkendt en ny psykiatriplan, der skal gælde frem til 2032. Planen indeholder 43 indsatser og tager udgangspunkt i den nationale 10-årsplan for psykiatrien, men er tilpasset forholdene i regionen.

Målet er at styrke både faglighed, kapacitet og samarbejde med fokus på patienter, pårørende og medarbejdere. Blandt initiativerne er udbygning af opsøgende teams, nye tilbud til børn og unge med psykiske lidelser og rusmiddelproblematikker, en plan for vederlagsfri psykologhjælp til unge mellem 18 og 24 år samt tættere samarbejde med politi, kriminalforsorg og kommuner.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) siger: »Vi står med en stærk og visionær plan, der vil kunne løfte psykiatrien markant de kommende år – både fagligt, organisatorisk og menneskeligt. Vi skruer op for tidlig indsats, styrker samarbejdet med patienter og pårørende og mellem sektorer, og vi sikrer, at vores medarbejdere får bedre vilkår for kunne komme i mål. Det er en massiv investering i psykiatriens fremtid, og vi er klar til at føre den ud i livet.«

Planen er blevet til gennem en proces med bred inddragelse af patienter, pårørende, fagfolk, kommuner og civilsamfund. I foråret 2025 var planen i høring, og de 44 høringssvar med mere end 240 bemærkninger har bidraget til justeringer. Blandt ændringerne er forslag om pårørendepeers, mere inkluderende sprogbrug, tydeligere beskrivelser af roller og ansvar samt øget fokus på samarbejdet med politi og kriminalforsorg.

Formand for Psykiatri- og Socialudvalget, Mette Bossen Linnet (V), siger: »Jeg er meget stolt af den brede opbakning og det stærke engagement, som har præget hele processen. De mange høringssvar og input har gjort planen både mere robust og mere relevant for dem, det hele handler om – patienter, pårørende og de ansatte i psykiatrien. Det giver os et stærkt fælles udgangspunkt for at komme i mål.«

Den konkrete implementeringsplan og finansiering forventes fremlagt i løbet af efteråret 2025.

Placering af ambulancebase vest for Vejle er sat i bero

0
Placering af ambulancebase vest for Vejle er sat i bero

VEJLE. Regionsrådet i Region Syddanmark måtte på mødet mandag den 29. september tage punktet om en kommende ambulancebase i det vestlige Vejle af dagsordenen.

Der var ellers fundet et egnet sted i et industrikvarter i Bredsten, hvor basen kunne have fået adresse. Men fredag meddelte Falck regionens administration, at udlejeren alligevel ikke ønsker at udleje ejendommen til Falck.

Formand for Region Syddanmarks præhospitale udvalg, Bente Gertz (S), siger: »Det er vi selvfølgelig ærgerlige over, men vi arbejder nu videre på at finde en anden løsning, så vi sikrer borgerne i Jelling og omegn kortere responstid.«

Sagen er dermed sendt tilbage til administrationen, som nu skal arbejde videre med at finde en ny placering. Først herefter kan forslaget komme til politisk behandling igen.

Låge 23: Vinspecialisten Fredericia: Et sted, hvor julen både kan smages og mærkes

Låge 23: Vinspecialisten Fredericia: Et sted, hvor julen både kan smages...

0
December i Fredericia har sin egen rytme. Gaden er mere levende, tempoet en anelse højere, og indkøbsposerne tungere. I Fredericia AVISENs julekalender besøger vi...