Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om en aftale, som skal gøre velfærdsfagene mere attraktive, så flere ønsker at gøre en ekstra indsats og flere har lyst til at fortsætte i den offentlige sektor. Det er afgørende, hvis kvaliteten af vores fælles velfærd fortsat skal være høj.

Velfærdssamfundet er en af grundstenene i det Danmark, vi kender i dag. Et samfund, der tager hånd om dem, der har brug for det – vores ældre, børn, syge og udsatte. 365 dage om året, 24 timer i døgnet. Hver dag møder de borgere, der har brug for det, dedikerede og dygtige velfærdsmedarbejdere, der løser vigtige opgaver.

Der er rigtig meget, som fungerer godt i dag takket være dygtige og hårdtarbejdende medarbejdere i den offentlige velfærd. Men det er desværre ikke alt, der fungerer godt nok. Flere steder i den offentlige sektor er der lige nu problemer med at skaffe de hænder, der er brug for. Det går udover kvaliteten af den service, der bliver leveret, og det går udover trivslen blandt medarbejderne.

Regeringen, FH, KL, Danske Regioner og Akademikerne er blevet enige om udmøntningen af en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår på 6,8 mia. kr., svarende til 3,0 mia. kr. efter skat og tilbageløb. Aftalen øger lønniveauet for en række centrale velfærdsgrupper, herunder social- og sundhedspersonale, pædagoger, sygeplejersker og fængselsbetjente. Aftalen gør det blandt andet mere attraktivt at arbejde i vagt på skæve tidspunkter og skaber rammerne for, at flere kan gå på fuld tid.

Udmøntningen af den ekstraordinære ramme til løn og arbejdsvilkår skal bidrage til at opfylde 5 målsætninger:

1. Øge omfanget af kvalificeret arbejdskraft i sundheds- og ældreplejen
2. Understøtte trygge rammer for de mindste børn og de sårbare borgere
3. Tilskynde sundhedspersonale til at arbejde på sygehus og i vagt
4. Understøtte et fleksibelt offentligt arbejdsmarked med flere på fuld tid
5. Forbedre arbejdsmiljøet i velfærden

For at tage hånd om udfordringerne med rekruttering og fastholdelse af fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente i kriminalforsorgen, er der aftalt lønforbedringer til disse grupper samt tiltag, der skal forbedre opgaveløsningen og bidrage til en velfungerende kriminalforsorg.

Finansminister Nicolai Wammen siger:

– Vi har indgået en trepartsaftale, der sikrer 6,8 mia. kr. i lønløft til en række af de velfærdsansatte, der udfører vigtige opgaver for borgerne. Konkret er det blandt andet sygeplejersker, pædagoger, SOSU’er og fængselsbetjente, som vil kunne opnå ganske betydelige lønløft, og vi er i aftalen enige om, at lønløftet skal være fuldt indfaset allerede i 2026. Med trepartsaftalen gør vi det mere attraktivt at arbejde i vores velfærdsfag, mere i vagter og på skæve tidspunkter. Det er en rigtig god aftale, som vil få stor betydning for vores velfærd i de kommende mange år.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:

– Sundhedsvæsenets og ældreplejens største udfordring er, at vi mangler tilstrækkeligt med medarbejdere. Samtidig arbejder mange på nedsat tid, og vagtarbejdet er ulige fordelt. Hvis vi også fremover skal have et stærkt og velfungerende velfærdssamfund, er det helt afgørende, at vi får ændret på det. Derfor er jeg glad for, at det er lykkedes at indgå en trepartsaftale, som gør det mere attraktivt for medarbejderne at gå op i tid og tage flere vagter på skæve tidspunkter. Med aftalen tager vi også en række vigtige skridt mod en mere fleksibel offentlig løndannelse, hvor man bl.a. er enige om at øge brugen af lokalløn.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:

– Moderaterne er stiftet ud fra et ønske om en grundlæggende modernisering af den offentlige sektor. Vi har nogle akutte udfordringer og skal have stoppet medarbejderflugten fra velfærden. Naturligvis skal den lokale plejehjemsleder have mulighed for at give lidt ekstra i lønningsposen til den medarbejder, der gør noget ekstra for at skabe smil og glæde blandt de ældre, eller som er uundværlig for at få vagtplanen til at gå op. Samtidig giver vi nu mulighed for et fuldtidstillæg der, hvor der er mangel på arbejdskraft. Vores børn, gravide, syge og gamle fortjener, at der er dygtige medarbejdere nok til at passe på dem. Aftalen er et første skridt i retning af en bedre og mere velfungerende offentlig sektor.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Det, vi lovede med regeringsgrundlaget, leverer vi nu på. Tusindvis vil opleve et lønløft. Det bliver derfor lettere at tiltrække og fastholde vigtige medarbejdere i daginstitutionerne, i ældreplejen, sundhedsvæsenet og i kriminalforsorgen. Jeg vil gerne sige tak til arbejdsmarkedets parter, der har taget ansvar, så vi fortsat kan udvikle verdens bedste velfærdssamfund.

Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, siger:

– Vi har nu landet en historisk og vigtig trepartsaftale med lønstigninger, der vil gøre det mere attraktivt at arbejde i vores velfærdssamfund og dermed bidrage til at løse manglen på kolleger. Jeg er særligt glad for, at vi kan få pengene ud til lønmodtagerne hurtigere end forventet, og at hele lønløftet er fuldt indfaset allerede i 2026. Trepartsaftalen giver et godt afsæt til de kommende offentlige overenskomstforhandlinger, hvor alle offentlige lønmodtagere skal have mere i lønningsposen.

Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg siger:

– En af vores store udfordringer er at kunne få medarbejdere nok til at løfte velfærdsopgaverne for danskerne. Vi har i dag indgået en vigtig aftale, som giver os bedre muligheder for at fastholde og rekruttere dygtige og engagerede medarbejdere. Vi har igennem lang tid i kommunerne haft stort fokus på, at flere medarbejdere går op i tid eller arbejder fuld tid. Og vi er derfor meget glade for de ord, der er landet om netop det i aftalen.

Heino Knudsen, formand for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner, siger

– Aftalen giver ekstra penge til bl.a. sundhedspersonale og personale på vores sociale institutioner og vil i de kommende år være en vigtig del af vores arbejde med at rekruttere og tilknytte flere medarbejdere i de fem regioner. Aftalen skal bidrage til at understøtte rekrutteringen på områder, hvor det er sværest at ansætte og fastholde personale i dag. Det kan både være specifikke områder i sundhedsvæsenet og særligt udfordrede områder rent geografisk.

Lisbeth Lintz, formand i Akademikerne, siger:

– Jeg er lettet over, at løntreparten endelig er overstået, og vi nu kan se frem mod OK24. Jeg er tilfreds med, at jordemødrene bliver tilgodeset. Men set med Akademikernes øjne er det mest positive, at der igangsættes et arbejde om et nyt lønsystem frem mod OK26. Det offentlige lønsystem er blevet et slidt kludetæppe. I stedet for at sætte endnu en lap på er tiden inde til at tale om et nyt og tidssvarende system.

Endeligt er det aftalt, at der ikke igen aftales lønforbedringer uden om overenskomstsystemet. Samtlige af trepartsaftalens elementer indarbejdes i overenskomstforhandlingerne i 2024 og frem, herunder de forskellige parters forpligtelser og bidrag.