DANSKE DIGITALE MEDIER A/S

I de næste 2-4 uger vil risikoen for påkørsel af rådyr være særligt høj. Bjarne Christensen, naturvejleder i Fredericia Kommune, forklarer, at rådyrene går fra at være samlet som flok hele vinteren, til at bukkene skilles fra og bliver mere territoriale om foråret. Dette fører til, at de vil markerer sig overfor hinanden, derfor jager de hinanden, hvilket øger risikoen for, at de løber ud foran biler.

– Det er fordi, de jager hinanden. De har gået i flok hele vinteren, men her til foråret bliver de mere territoriale. De markerer overfor hinanden og jagter hinanden, siger Bjarne Christensen.

Han fortæller videre, at han netop har samlet et dødt rådyr op, 20 minutter inden vi taler med ham og understreger vigtigheden af at være ekstra opmærksom på vejene i denne periode.

For at mindske risikoen for påkørsel af rådyr og andre dyr, er det vigtigt at følge nogle grundlæggende råd, når man kører bil i denne sæson:

Hold altid øje med skiltningen, som kan advare om vildt i området.
Vær opmærksom på, at f.eks. hjortevildt er flokdyr. Der vil derfor ofte komme mere end ét dyr ud på vejen.
Vær ekstra opmærksom i april-maj og oktober-november, hvor der er særlig stor aktivitet hos hjortevildtet.
Risikoen for påkørsel er størst ved solopgang og solnedgang, så vær ekstra opmærksom på disse tidspunkter.
Vær ekstra opmærksom på veje, hvor der er bevoksning tæt på rabatten.
Hold øje med vejkanten, især i mørke, hvor reflekser fra vildtets øjne kan ses. Det er en god idé at lette foden fra speederen, hvis man opdager dette.

Kilde: Naturstyrelsen

Hvis uheldet er ude, og man påkører et rådyr, har man som bilist pligt til at kontakte Dyrenes Vagtcentral på telefon 1812 med oplysninger om, hvor man befinder sig. Det kan også være en god idé at markere ulykkesstedet, for eksempel med en klud. Naturstyrelsen opfordrer desuden til aldrig at nærme sig et såret dyr: Gå aldrig hen til et såret dyr. Hvis dyret har kræfter til at rejse sig, vil det gøre det af sig selv. Større, sårede dyr kan være farlige.

Ved at følge disse råd kan vi alle bidrage til at reducere antallet af påkørsler og beskytte dyrelivet i vores naturområder. Det er vigtigt at huske, at dyrene også har brug for plads og fred i deres naturlige habitat. Når vi tager hensyn til dyrelivet og deres adfærd, skaber vi et mere harmonisk samspil mellem mennesker og dyr i naturen.

Det er også vigtigt at skabe bevidsthed om dette emne blandt andre bilister og lokalsamfundet. Del dine erfaringer og viden om dyrs adfærd og gode råd til at undgå påkørsler med venner, familie og kolleger. Jo flere mennesker, der er opmærksomme på problemet, desto større er chancen for at mindske antallet af ulykker og skabe et tryggere miljø for både mennesker og dyr.

Derudover kan det være en god idé at samarbejde med lokale myndigheder og naturorganisationer om at forbedre vejforholdene og infrastrukturen i områder med høj risiko for dyrepåkørsler. Dette kan eksempelvis være ved at etablere vildtbroer, vildthegn og sænke hastighedsgrænserne i udsatte områder.

Man bør også huske, at selvom rådyr er de mest almindelige dyr, der bliver ramt af biler, kan andre dyr også være i fare. Det gælder blandt andet hjorte, harer, egern, fugle og pindsvin. Man har derfor et ansvar for at passe på alle dyrene i vores omgivelser og gøre vores bedste for at beskytte dem.

Ved at følge de gode råd og tage ansvar som bilist, kan man arbejde sammen om at mindske antallet af dyrepåkørsler og skabe et sikrere miljø for både mennesker og dyr i vores naturområder.

SF: Gabet mellem lønninger er for stort

Af

-

06:00 - 25. april 2023

Connie Maybrith Jørgensen (SF)2 — Foto: Thomas Max - avisen.nu

AVISEN har spurgt samtlige medlemmer af kommunalbestyrelsen om deres holdninger til toplederes løn i Fredericia Kommune og antallet af ledere i kommunen. Hvert parti har svaret med én repræsentant. SF’s Connie Maybrith Jørgensen deler sine synspunkter.

På det gerenelle plan vil Connie Maybrith Jørgensen gerne udtale sig om lønniveauet.

– Generelt er gabet mellem lønningerne både på det offentlige og det private arbejdsmarked blevet alt for stort. Årslønnen på de lavest lønnede områder er under 300.000 årligt, hvilket står i grel modsætning til millionlønninger både i det offentlige og det private på toplederniveau, siger hun.

Connie Maybrith Jørgensen påpeger således, at der er et stort løngab i samfundet mellem de lavest og højest lønnede. Hun mener, at det er et problem, som både det offentlige og det private arbejdsmarked bør adressere.

Hvad angår topledernes løn i Fredericia Kommune, har Connie Maybrith Jørgensen ingen kommentarer til lønniveauet, da der er tale om indgåede aftaler mellem organisationerne. Hun mener ikke, at en offentlig debat om enkeltstående medarbejderes eller mindre gruppers lønniveau hører hjemme i den offentlige debat.

Når det kommer til antallet af ledere i kommunen, mener Connie Maybrith Jørgensen, at god og synlig ledelse er afgørende for en veldrevet organisation. Hun siger, at antallet af ledere i sig selv ikke er interessant, men at det er vigtigt, om borgerne får den service og hjælp, de kan forvente af kommunen, og om medarbejdernes trivsel er i orden.

– Umiddelbart er min holdning, at vi skal have fokus på, om borgerne får den service og hjælp, de har brug for, og om medarbejderne trives. Antallet af ledere er ikke i sig selv interessant, siger Connie Maybrith Jørgensen.

Ny rektor: Vi skal ikke tale hinanden ned

Af

-

06:00 - 25. april 2023

2023.03.15@10.01.05_1 — Jørgen Lassen, Fredericia Gymnasium. Foto: AVISEN

I 2022 fik Fredericia Gymnasium en ny rektor efter, at Poul Erik Madsen gik på pension. Valget faldt på Jørgen Lassen, der sparker til debatten om, hvad de unge skal vælge af uddannelsesvej. Han mener ikke, at man skal tale det ene fag ned fremfor det andet.

Efter 32 år stoppede Poul Erik Madsen som rektor på Fredericia Gymnasium. Nu er det i stedet Jørgen Lassen, der er den nye øverste chef på Fredericia Gymansium.

– Det har været helt fantastisk. Det har været travlt, spændende og mange nye indtryk, men også mange spændende opgaver. Jeg er både, stolt glad og beskæftiget, siger Jørgen Lassen.

Han kommer fra en tilsvarende stilling på HTX i Vejle, og var derfor klar over, hvad han gik ind til. I fohold til andre arbejdspladser, som Lassen har haft, er der forskelle.

– På den ene side er det en historisk skole med et klassisk STX og en solid HF. Det er byens gymnasium. Det er min oplevelse, at der er mange traditioner og mange fortæller, at søskende har gået der. Det er et meget traditionsbundet sted, men selve skolen er også moderne med faciliteterne, og har en rummelig tilgang til de unge menneske. Det der, overrasker mig, er de unges aktiviteter. Man mærker ikke det med STX og HF i hverdagen – man kan ikke se, hvem der går på hvad, siger Jørgen Lassen.

At det ikke er hvilken som helst skole, som Jørgen Lassen nu er rektor for, mærkede han allerede, da han blev ansat.

– Jeg oplevede, da jeg blev ansat, at der er stor fokus på skolen. Der lå en artikel klar to minutter efter, at det blev offentliggjort (at Jørgen Lassen var blevet ansat, red.). Man kan mærke, at Fredericia Gymnasium betyder meget for folk. Det er det eneste STX i byen i forhold til eksempelvis Aarhus og Vejle, og samtidig er vi en historisk skole, der trækker spor mange år tilbage, forklarer Jørgen Lassen.

Undersøgelser peger i retning af, at flere af nutidens unge i gymnasiealderen har det svært, men det er ikke rektorens opfattelse, at det er tilfældet på Fredericia Gymnasium.

– Man skal være forsigtig med at italesætte ungdomskrisen. Jeg ser det ikke i dagligdagen, jeg ser engagerede unge mennesker, der bliver tolket af en ældre generation med en anden baggrund. I det perspektiv kunne man være bekymret. Jeg er klar over, at der er undersøgelser, som viser unge har det svært. Det skal vi gøre, hvad vi kan for at imødegå, men vi arbejder også for unges trivsel. Vi har mange foranstaltninger, som hjælper med mange forskellige ting. Vi har altid gjort meget for at engagere de unge mennesker. De unge har det godt viser vores undersøgelse, så jeg er ikke så bekymret, siger Jørgen Lassen.

Rektoren er til gengæld bekymret på et andet punkt. Det er i forhold til snakken om, at Danmark i fremtiden kommer til at mangle erhvervsuddannede. Den debat tager Jørgen Lassen ind i en kontekst, hvor man begynder at tale om, at gymnasiet ikke skal være det naturlige første valg.

– Debatten om erhvervsuddannelser bekymrer mig også. Ja, vi mangler unge, der er erhvervsuddannede, men vi mangler også STX’ere og HF’ere, da vi eksempelvis også kommer til at mangle lærere og pædagoger. Den slags kræver, at man har en gymnasial uddannelse. Hele italesættelsen af STX og HF med, at man ikke er i gang med en videregående uddannelse efter x antal år. Man skal ikke tale studentereksaminerne ned af den grund. På Fredericia Gymnasium sendte vi alle anden års HF’erne og 3.G’erne ud til DM i Skills, og ville inspirere dem. Man skal ikke tale hinanden ned i noget i vores samfund. Man skal se på mulighederne som, at en student på sigt kan blive elektriker, slutter Lassen.

Analyse: Svært at forestille sig FC Fredericia rykke ned

Af

-

22:00 - 24. april 2023

FC Fredericia - Fremad Amager Mphoto00006 — Foto: Mphoto

FC Fredericia var inden nedrykningsspillet under stregen, men nu er snakken om nedrykning forduftet. FC Fredericia har vist sig som en stærk kraft i NordicBet Ligaens nedrykningsspil, og deres sejr på 1-0 mod Hobro søndag bekræftede deres potentiale.

Det var en god præstation af holdet, der viste sin bredde og evne til at tænke hurtigt under pres. Valance Nambishi og Jeppe Brinch overtog for de karantæneramte Simon Bækgård og Mikkel Wohlgemuth, og selvom der stadig var plads til forbedringer i deres afleveringsspil, leverede de en solid indsats.

Men det var Anders Holvad, der stjal showet med sin soloaktion, der førte til målet til 1-0 efter kun otte minutter. Holvad’s præstation vidner om hans store individuelle kvaliteter og hans evne til at give holdet et kvalitetsløft. Hans præstation understreger også holdets evne til at arbejde sammen og støtte hinanden i kritiske situationer.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

FC Fredericia har nu ni point ned til Fremad Amager, der befinder sig under nedrykningsstregen, og med seks kampe tilbage af kampen. Deres målscorer er 21 mål bedre end Amagers, hvilket gør det svært at forestille sig, at Fremad Amager pludselig vender bøtten og vinder mange kampe, mens FC Fredericia samtidig sætter deres store forspring over styr.

FC Fredericias nuværende form og scoringsevne er imponerende, og de har vist, at de har evnen til at arbejde sammen som et team og tænke hurtigt under pres. Holdets bredde og sammenhold har været en stor styrke for dem i løbet af sæsonen, og deres sejr mod Hobro var et klart bevis på deres evne til at levere ved de vigtigste lejligheder.

Så længe FC Fredericia fortsætter med at spille med samme dedikation og sammenhold, er det svært at forestille sig, at de vil rykke ned i NordicBet Ligaen. De har vist deres evne til at arbejde sammen som et team og tænke hurtigt under pres, og med deres nuværende form, ser det ud til, at de vil fortsætte med at vinde kampe og bevare deres position i ligaen.

https://www.gfforsikring.dk/gftrekantomraadet

Deres sejr mod Hobro var et klart bevis på deres evne til at levere ved de vigtigste lejligheder, og med seks kampe tilbage at spille, har FC Fredericia muligheden for at vise deres værdi og styrke endnu en gang. Deres fans vil fortsætte med at være en stor støtte og kilde til motivation, og sammen vil holdet og fans arbejde mod deres fælles mål om at opnå succes i NordicBet Ligaen.

Alt i alt har FC Fredericia vist sig som en stærk kraft i NordicBet Ligaen, og deres fremtid ser lys ud. De har evnen, sammenholdet, dedikationen og støtten fra deres fans, der skal til for at opnå succes, og det ser ud til, at de vil fortsætte med at gøre det bedre i de kommende kampe.

Finanslov er et stort løft for dansk eliteidræt

Af

-

20:27 - 24. april 2023

Den nye finanslov giver et tiltrængt økonomisk løft til dansk eliteidræt, og det er en yderst velkommen håndsrækning til de danske atleter, fortæller Team Danmarks formand, Lars Krarup.

Den længe ventede finanslov for 2023 rummer en stor og meget glædelig nyhed for dansk eliteidræt og de danske atleter. Regeringen har tidligere meldt ud, at Team Danmarks kompensationsordning på 4,3 mio. kr. forlænges, og i dag har regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier besluttet at løfte Team Danmarks økonomi med yderligere fem mio. kroner årligt fra 2023. Samtidig er der sendt et signal om, at der i de kommende år vil blive givet endnu et løft af økonomien til udvikling af eliteidrætten.

Team Danmarks formand, Lars Krarup, glæder sig over, at det for første gang i en meget lang årrække med skiftende regeringer er lykkes at finde nye midler til eliteidrætten og de danske atleter.

– Det er en kæmpe nyhed og et vendepunkt for dansk eliteidræt, at regeringen og støttepartierne til finansloven vælger at sætte fokus på eliteidrætten og så tydeligt bakker op om de danske atleter. Vi er meget glade på atleternes vegne og stolte over, at der er kommet fokus på de økonomiske udfordringer, dansk eliteidræt står med. Jeg vil gerne kvittere for, at kulturministeren har lyttet og sammen med de øvrige partier fundet midler til Team Danmark. Dette er forhåbentlig første skridt til et større økonomisk løft til eliteidrætten de kommende år, for det er der hårdt brug for, siger Lars Krarup.

Han forsætter:

– Eliteidrætten samler og begejstrer os på kryds og tværs af alder, landsdele, økonomi og køn. Det har de seneste års mange folkefester på Rådhuspladsen, på gader, stræder og i stuer over hele landet bekræftet gang på gang. Den økonomiske håndsrækning er samtidig et tydeligt og meget vigtigt signal om, at regeringen vil eliteidrætten og vil investere i at skabe de oplevelser, som danske atleter giver os, og som er så vigtige for vores fællesskab i Danmark, siger Lars Krarup.

Mangler 50 mio. kr.
OL i Paris venter lige om hjørnet til næste sommer, og de nye midler, der nu investeres i udvikling af eliteidrætten, handler derfor også i høj grad om blandt andet sommer-OL i 2028 og 2032. Team Danmark har tidligere meldt ud, at der mangler cirka 50 mio. kr., hvis Danmark skal fastholde niveauet i international eliteidræt. En lang række lande investerer markant i eliteidrætten i disse år, og det er derfor nødvendigt, at der findes flere midler. For medaljer koster ganske enkelt penge, forklarer adm. direktør i Team Danmark, Peter Fabrin.

– Vi har brug for 50 mio. kr., hvis vi også i fremtiden skal kunne opleve mange store sportspræstationer fra danske atleter. Det er midler, der skal investeres i talentarbejdet, som er massivt underfinansieret i øjeblikket, træneransættelser, økonomisk støtte til atleterne og i tidssvarende rammer, hvor atleter, trænere, Team Danmarks eksperter og forskere kan mødes og udvikle den nyeste viden, siger Peter Fabrin.

Han fortæller samtidig, at Team Danmark i tæt samarbejde med forbundene vil identificere de steder, hvor pengene skal investeres.

– Vi er naturligvis langt fra i mål med de fem mio. kr., vi får tilført. Der er stadig behov for yderligere ressourcer, men i dag glæder vi os enormt over, at der er politisk fokus og opbakning til udviklingen af dansk eliteidræt. Det vil vi på atleternes og eliteidrættens vegne gerne takke kulturministeren og de øvrige partier bag finansloven for. Det giver os endnu mere blod på tanden i forhold til at kæmpe for atleterne, så de kan kæmpe for Danmark, siger Peter Fabrin.

EWII satser stort og investerer i kæmpebatterier

Af

-

20:22 - 24. april 2023

Energikoncernen EWII tager det næste store skridt i den grønne omstilling og investerer i kæmpebatterier i Trekantområdet, på Fyn og på Bornholm. Med blandt andet Danmarks største batterisystem på 30 megawatt får koncernen en rolle i udviklingen af fremtidens system til vedvarende energi.

– Den store batterikapacitet, som vi nu etablerer, bliver en del af løsningen for et samlet system for vedvarende energi. Vi mangedobler de megawatt og megawatt timer, der er til rådighed på batterier i Danmark, fordi vi insisterer på at være en vigtig del af fremtidens løsning i samspil med andre aktører, siger administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn.

I alt investerer EWII et trecifret millionbeløb i batterisystemer med en samlet kapacitet på 47 megawatt og 62,7 megawatt timer fordelt på en række lokationer i både Trekantområdet, på Fyn og på Bornholm. Kæmpebatterier der kan lades op og lagre strømmen, når der er overproduktion på elnettet.

Midt i april købte EWII 50 % af energytech-virksomheden FlexShape, der udvikler fleksibilitetsløsninger til energimarkedet. Det køb hænger tæt sammen med koncernens batteriinvestering, da FlexShape blandt andet skal udvikle de avancerede software-systemer til batterierne.

– Det er afgørende, at vi har systemerne til, at batterierne kan reagere hurtigt med opladning eller afladning, og at de konstant kan være tilpasset produktionen i elnettet. Derfor kræver hele projektet også en investering i det tekniske set up, der optimerer brugen af den vedvarende energi, siger Lars Bonderup Bjørn.

En times strøm på hele Bornholm

Det største af EWIIs batterier bliver placeret på Bornholm ved højspændingsstationen nær Hasle, hvor det får kapacitet til at lagre meget store mængder grøn el.

– Batteriet på Bornholm er på 30 megawatt (MW) og 43 megawatt timer (MWh), og det indtager en solid førsteplads som Danmarks største batteri. Systemet har en kapacitet, der alene ville kunne holde hele øens elnet kørende i en time. Samtidig er placeringen helt ideel så tæt på vindkraftproduktionen i Østersøen, siger direktør for kommerciel infrastruktur i EWII, Claus Møller.

Koncernen har indgået en aftale med Hitachi Energy, der skal levere det store batterienergilagringssystem (BESS). Også for levenrandøren er der tale om et batterisystem i den store ende af skalaen.

– For Hitachi Energy er det enormt positivt, at vi kan bidrage med innovative teknologier, der kan accelerere den grønne omstilling for bornholmerne, siger Claus Madsen, direktør i Hitachi Energy Denmark.

Efter planen er batteriet på Bornholm klar til at blive sat i drift i sommeren 2024. Derudover opstiller EWII i løbet af sommeren 2023 et batteri på 2 megawatt (MW) på Fyn, og fra efteråret etablerer EWII fem batterier på 3 megawatt (MW) forskellige steder Trekantområdet.

Den rigeste procent sidder på en fjerdedel af den samlede formue

Af

-

20:19 - 24. april 2023

Uligheden i formuer er højere end hidtil antaget, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Som noget nyt er det muligt at inkludere unoterede aktier, der blandt andet dækker over familieejede virksomheder. Ved at medtage de unoterede aktier i formueopgørelsen stiger de allerrigestes andel af danskernes samlede formue med cirka ti procentpoint. AE kritiserer regeringsforslag.

ULIGHED

Den mest velhavende ene procent af danskerne besidder 24,8 procent af den samlede nettoformue i Danmark.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

– Det er helt vildt, at én procent af den danske befolkning sidder på hver fjerde formuekrone. Formueuligheden i Danmark er markant, siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Nettoformuen består af reale aktiver som bolig og bil, finansielle aktiver som bankindestående og værdipapirer og pensionsopsparing fratrukket al registreret gæld som for eksempel realkredit-, bank og SU-lån.

Langt større koncentration af formuer end hidtil antaget
Som noget nyt er det muligt at medtage unoterede aktieformuer i opgørelsen over danskernes samlede formue.

Hidtil har fordelingen af de unoterede aktier været et mørketal, men forbedringer i datakilderne betyder, at Danmarks Statistik med større sikkerhed kan komme med et skøn over unoterede aktiers værdi på personniveau.

Et aktieselskabs aktier skal ikke nødvendigvis handles på en børs. Handles aktierne ikke på en børs, kaldes de unoterede aktier. Unoterede aktier handles typisk meget sjældent, da der typisk er få ejere. Det gælder for eksempel aktier i familieejede virksomheder.

Den rigeste procents andel af den samlede formue er 14,3 procent, når man ikke medregner unoterede aktier. Dermed er de allerrigestes formueandel mere end 10 procentpoint større, når man medtager de unoterede aktier.

– Indtil nu har vi ikke reelt set omfanget af den formueulighed, der eksisterer i Danmark, fordi aktier i for eksempel familieejede virksomheder ikke har talt med. Nu får vi syn for sagen. Tallene taler deres tydelige sprog, siger Sune Caspersen.

Regeringen vil nedsætte rigmandsskat med en tredjedel af satsen
SVM-regeringen skriver i sit regeringsgrundlag, at den vil nedsætte bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder fra 15 til 10 procent. – Det er stærkt bekymrende, når regeringen vil sænke arveafgiften på overdragelser af formue i familieejede virksomheder med en tredjedel af satsen. Fra 15 til 10 procent. Det er en stor skattegave til nogle af de allerrigeste danskere, siger Sune Caspersen.

– De store formuer, der overføres mellem generationer i den absolutte top af formuefordelingen, er udtryk for en ekstrem grad af social arv, der adskiller sig markant fra resten af danskerne. Regeringens forslag vil øge uligheden i samfundet yderligere og forstærke betydningen af formue for den sociale arv, siger Sune Caspersen.

Analysens hovedkonklusioner
– Den mest velhavende ene procent af danskerne besidder knap 25 procent af den samlede nettoformue. Det er langt mere, end hidtidige opgørelser har vist, da det nu er muligt at medregne værdien af unoterede aktier i blandt andet familieejede virksomheder og modregne offentlig gæld til inddrivelse.
– Top-1-procent besidder over 80 procent af den unoterede aktieformue. For denne gruppe udgør unoteret aktieformue i gennemsnit 31,7 millioner kroner per person.
– Overførsler af formue i unoterede aktier fra forældre til børn udgør et stort milliardbeløb årligt. De store formuer, der overføres, kan hovedsageligt henføres til bevægelser i den absolutte top af formuefordelingen. Regeringens planer om at sænke arveafgiften på overdragelser af formue i familieejede virksomheder er derfor en skattelempelse målrettet de allermest formuende, der øger uligheden og den sociale arv.

Region Syddanmark undersøger flere muligheder for betjening af lægevagten om natten

Af

-

20:15 - 24. april 2023

Som en del af lægevagtaftalen mellem Region Syddanmark og PLO-Syddanmark overtager regionen driften af lægevagten fra kl. 23.00 til 08.00 alle ugens dage fra den 1. februar 2024. For at finde den bedste organisering af lægevagtens nattetjeneste, vil regionen afprøve både fuldt og delvist udbud samt en tredje model. Denne beslutning blev truffet af regionsrådet på et møde den 24. april 2023, hvor et stort flertal stemte for forslaget, inklusive SF og Enhedslisten, dog stemte de imod at sende hele lægebetjeningen i udbud om natten.

Fungerende regionsrådsformand Bo Libergren (V) udtrykker sin tilfredshed med regionens grundige undersøgelse af forskellige muligheder for at finde den bedste løsning for lægevagtens nattetjeneste.

– Det er vigtigt for syddanskerne at have et trygt lægevagttilbud om natten. Derfor er jeg glad for, at vi undersøger forskellige muligheder for at finde den bedste organisering af lægevagten om natten, siger Libergren.

Antallet og placeringen af konsultationssteder vil ikke ændres uanset den valgte model. De to udbudsmuligheder adskiller sig ved, at enten en privat leverandør eller regionen selv vil organisere og bemande sygebesøg om natten. Den tredje model vil undersøge, om regionen kan varetage lægevagten om natten i et selvstændigt vagtlægespor. En endelig beslutning om modellen vil blive truffet senest den 1. oktober 2023.

Libergren forsikrer, at den bagvedliggende organisering ikke vil påvirke borgernes mulighed for at møde op hos vagtlægen om natten.

– Uanset hvilken model vi vælger, vil borgerne fortsat kunne møde op på konsultationsstederne på akutmodtagelserne i Odense, Kolding, Aabenraa og Esbjerg, som de kender det, sige Bo Libergren.

Region Syddanmarks overtagelse af lægevagten om natten er et skridt i moderniseringen af lægevagten, som blev vedtaget med den nye lægevagtaftale. Tidligere på måneden lancerede regionen en ny akutknap-funktion samt en call back-funktion for at forbedre borgernes adgang til lægevagten.

I 2022 havde lægevagten i Region Syddanmark i gennemsnit 252 opkald, 37 konsultationer, 47 videokonsultationer og 34 sygebesøg pr. nat. Aabenraa havde færrest med syv konsultationer om natten, mens Odense havde flest med 20 konsultationer.

Analyse: Opsparingen er dobbelt så stor hos børn og unge med fritidsjob

Af

-

20:13 - 24. april 2023