Moderaterne foreslår nemmere adgang til arbejdskraft uden for EU, blandt andet ved at gøre sagsbehandling smidigere, stryge kravet om dansk bankkonto og fjerne muligheden for, at myndighederne kan give afslag på opholdstilladelse blot på baggrund af formodninger. Det får ros fra SMVdanmark, der dog efterlyser flere, konkrete tiltag.
Moderaternes udspil er vigtigt, mener Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
-Det er sagt mange gange, men kan ikke siges nok: Vi mangler arbejdskraft, og det bliver langt værre i fremtiden. Den samme situation står mange europæiske lande i, og vi kan derfor ikke regne med, at fx polakkerne og rumænerne kommer og redder os. Så Moderaternes fokus på, at det skal være lettere at tiltrække nye medarbejdere fra lande uden for EU er helt rigtig og skal have ros, siger han.
Moderaternes udspil rummer en række mindre forslag, der tilsammen gør en forskel.
-Over 300 personer fra ikke-EU-lande fik sidste år afslag på ansøgning om arbejdstilladelse, blot fordi myndighederne ”formodede”, at de ikke levede op til kravene. Men der var intet bevis, blot en antagelse. Den regel vil Moderaterne fjerne, og det er helt på sin plads, siger Jesper Beinov.
Der skal dog mere til, end det der ligger på bordet lige nu, mener han.
-Alene det, at Moderaterne åbner ballet og så konkret bakker op om mere arbejdskraft udefra er meget positivt, og der er flere gode forslag. Men politikerne bør også være åbne for at få flere hænder fra det sydlige Europa fx gennem rekrutteringsfremstød, der kan formidle danske job. Desuden bør den såkaldte positivliste revurderes, så ufaglærte får nemmere ved at komme hertil, og endeligt bør det også være muligt for to virksomheder at dele en medarbejder, så de kan leve op til den krævede indtægtsgrænse, siger han.
A demolition site with a pile of demolished brick wall and concrete debris
Stikprøveundersøgelse fra Teknologisk Institut viser betydelige koncentrationer af PFAS i byggematerialer. Stofferne stammer fra den maling, der er anvendt og giver udfordringer i forhold til genbrug og genanvendelse af byggematerialer.
PFAS – også kaldet evighedsstoffet – er fundet i jord, grundvand, overfladevand, drikkevand, spildevand og endda i regnvand. Nu har Teknologisk Institut gennemført en stikprøveundersøgelse med ti stikprøver af bl.a. linoleum, tapet, vinyl og maling på træværk i fire forskellige bygninger. Det var uden de store anstrengelser, at eksperterne fandt PFAS i de undersøgte materialer.
Betydelige koncentrationer
-Vi kan konstatere, at vi ret nemt finder PFAS i materialerne, når vi leder efter det – og også, at koncentrationerne er betydelige, når vi sammenligner med gældende jordkvalitetskriterier, som er det bedste bud på en sammenligning, som vi har lige nu. Derfor er der brug for en omfattende kortlægning af PFAS i byggematerialer, så vi kan få fastslået, hvor stort omfanget er, og hvad det kan betyde for omstillingen til øget genbrug og genanvendelse af byggematerialer, siger seniorkonsulent Katrine Hauge Smith, Teknologisk Institut.
Ved stikprøveundersøgelsen fandt Teknologisk Institut koncentrationer, som betegnes som ”forholdsvis høje” i maling på vinduer og træværk. Det kan skyldes, at malingen her skal være slidstærk og har en høj glans. Hvis man ser på fire udvalgte PFAS-forbindelser (PFOS, PFOA, PFNA, PFHxS), hvor der er sat et særskilt skærpet jordkvalitetskriterium på 0,01 mg/kg, så fandt man koncentrationer på 0,02-0,43 mg/kg i malingsprøver på træværk. Jordkvalitetskriterierne anvendes til kortlægning af forurenede grunde.
-Der er ikke den kontaktrisiko, når man taler om PFAS i byggematerialer, men der findes ikke grænseværdier der vurderer den reelle risiko. Jordkvalitetskriteriet giver et fingerpeg om, hvor vi er henne, når vi skal vurdere værdiernes størrelse. Men der mangler viden om, hvilken risiko, der kan være forbundet med PFAS i byggematerialer, når man vil genanvende eller genbruge og et vidensgrundlag for håndtering af PFAS i byggematerialer. Sammenligningen med jordkvalitetskriteriet giver et fingerpeg om hvor vi er henne, når vi skal vurdere værdiernes størrelse, siger Katrine Hauge Smith.
Brug for mere viden, når vi genbruger materialer Selvom undersøgelsen er for lille til at være repræsentativ, så mener Katrine Hauge Smith fra Teknologisk Institut ud fra fundene, at det er et område, som bør undersøges nærmere, så vi bliver klogere på den risiko, der kan være forbundet med PFAS i byggematerialer ved genbrug og genanvendelse.
-På Teknologisk institut arbejder vi bl.a. med at gøre det lettere at genbruge og genanvende vores byggematerialer. Derfor er vi interesserede i at skabe et vidensgrundlag, som kan sikre, at vi træffer de mest rigtige beslutninger om håndtering af PFAS i byggematerialerne. Vi har derfor brug for meget mere viden om, hvilke byggematerialer, der gennem tiderne er anvendt PFAS i og hvor høje koncentrationer, vi kan forvente. Vi har også brug for, at der tages mange flere analyser af bygninger, så vi kan vurdere om PFAS skal være en fast analyseparameter ved miljøkortlægninger af bygninger før nedrivning, siger Katrine Hauge Smith.
Manglende grænseværdier for PFAS-forbindelser De ti prøver er også blevet analyseret i forhold til tilgængelige analysepakker på 33 konkrete PFAS-stoffer. For 22 PFAS-stoffer fandt eksperterne koncentrationer fra 0,55-1,25 mg/kg, hvilket overskrider jordkvalitetskriteriet for de 22 stoffer på 0,400 mg/kg. Måles der på yderligere 11 stoffer er koncentrationerne meget højere på 10-50mg/kg. Men for disse 33 PFAS-stoffer findes der ikke en samlet grænseværdi på nuværende tidspunkt.
De stoffer, hvor der især blev fundet høje koncentrationer er polyfluorerede stoffer, som diPAP’er,. Der findes ikke nogen grænseværdier for de stoffer, men samtidig er stofferne forstadier til visse PFAS-forbindelser, hvilket betyder, at de kan omdannes til andre PFAS-stoffer.
-Vi ved, fra litteraturen, at der har været anvendt PFAS i maling og nogle gange i mængder, der overstiger de kriterier, vi har sat for jord. Vi ved også, at der er fundet PFAS i grundvandet ved gamle lossepladser, som netop kan stamme fra deponeret byggeaffald med maling. Alligevel mangler vi viden og grænseværdier for stofferne. Når vi arbejder med cirkulær økonomi og ønsker at genanvende og genbruge byggematerialer, så bliver vi nødt til at få undersøgt det her område nærmere, så vi kan håndtere PFAS bedst muligt. Derfor vil vi klart opfordre til, at der bliver afsat flere midler til at undersøge det her område meget mere i dybden, og vi er ærlig talt bagefter med viden på området, så jo før der kan komme mere viden om emnet, jo bedre, siger Katrine Hauge Smith, Teknologisk Institut.
Erritsø GIFs regerende U16-mestre vandt i lørdags det tredje DM-stævne i træk. De unge rugbytalenter viste stor mental og spillemæssig styrke. Også Erritsøs U12-spillere var i aktion.
RUGBY. Danmarks ældste rugbyklub, RK Speed i Kastrup, lagde baner til årets fjerde DM-stævne for børn og unge. Som det var tilfældet ved de to foregående DM-stævner før sommerpausen, endte Erritsøs U16-hold øverst i tabellen. Det skete med en uafgjort kamp mod Malmös førstehold og efterfølgende sejr over svenskernes andetholdet. Dernæst blev Frederiksberg-Gentofte slået, inden Speed/HRK/Odense/Roskilde blev besejret. Der resterer endnu to DM-stævner, før medaljerne og pokal kan uddeles.
Dansk Rugby Union kører med seks årlige DM-stævner i et koncept, der både fordrer glæden ved sporten og indeholder et konkurrenceelement, som bliver tydeligere, jo ældre spillerne bliver. Således føres der ikke stilling for U8, U10 og U12. Her spilles heller ikke om medaljer, men kun for sjov – og alle er vindere. Fra U14-hold og opefter kåres der Danmarksmestre og uddeles medaljer til samlet nr. 1, 2 og 3.
Erritsøs U12-spillere vandt i lørdags en kamp og kæmpede flot i de øvrige tre. Ungdomsansvarlig og næstformand i klubben, Jan ’Bubsi’ Nielsen, var ovenud tilfreds med forløbet.
– Alle spillere kæmpede, vejret var fantastisk og det hele gik op i en højere enhed, sluttede han.
Fredag den 1. september kan Tom Faurschou fejre 10-årsjubilæum hos Merrild Kaffe, som står bag salget af det førende danske kaffebrand Merrild og det italienske kaffebrand Lavazza. Tom Faurschou har 25 års erfaring med FMCG-branchen og startede sin rejse hos kaffevirksomheden i 2013. Først indtog han stolen som salgsdirektør, og den 1. januar 2022 overtog han funktionen som administrerende direktør for Merrild Kaffe efter Peter Falk.
I løbet af de 10 år har Tom Faurschou spillet en stor rolle i Merrild Kaffes spændende udvikling. I 2015 blev Merrild en del af den verdensførerende kaffeproducent Lavazza, og virksomheden har løbende styrket markedspositionen og de økonomiske resultater. Det er bl.a. sket gennem øgede markedsandele og udvikling af sortimentet i tråd med ændringer i kaffetrends og danskernes tilgang til kaffe. Derudover har Tom arbejdet fokuseret med udviklingen af et moderne arbejdsmiljø samt det sociale og miljømæssige ansvar, der følger med en kaffevirksomhed.
– Mine første 10 år i Merrild Kaffe har været en spændende rejse. Især sammenføringen af danske Merrild og italienske Lavazza har været et stort øjeblik. Det har vist sig at være et fantastisk match, hvor vi både har kunne søge inspiration samtidig med, at vi har holdt fast i vores værdier. Vi har tilpasset os til ændringer i danskernes kaffevaner, styret virksomheden gennem corona og en råvarekrise og udviklet organisationen i takt med tiden. Alt sammen noget, jeg glæder mig til at bygge videre på i fællesskab med vores dygtige team, så Merrild Kaffe kan fastholde og styrke sin nuværende position samtidig med, vi driver en ansvarlig forretning, fortæller Tom Faurschou, administrerende direktør, Merrild Kaffe.
Flere henvendelser har skabt lange ventetider til psykologbehandling for voldtægtsofre. Nu afsætter Region Syddanmark midler til at ansætte flere psykologer på regionens to centre på Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt for at nedbringe ventetiderne.
255 voldtægtsofre henvendte sig for at få psykologhjælp hos Region Syddanmarks to centre for voldtægtsofre i 2017. Sidste år var samme tal steget til 329.
Det stigende behov og pres på ventelisterne får nu Region Syddanmark til at afsætte penge til at nedbringe ventetiden på de to centre på Sygehus Lillebælt i Kolding og på OUH. I alt modtager centrene 1,98 mio. kr. i år, hvor 661.336 kr. stammer fra en statslig engangsbevilling. Fra 2024 og frem er der afsat 2,09 mio. kr. om året.
Det vedtog regionsrådet den 28. august.
Formand for Sundhedsudvalget Mette With Hagensen (S) siger:
– Vi har oplevet et voksende behov de senere år og har særligt fået flere henvendelser fra ofre, der henvender sig lang tid efter voldtægten. De står i en meget svær og sårbar situation, og derfor er det vigtigt, at vi arbejder for at kunne tilbyde dem hjælp hurtigere end i dag. Vi kan ikke leve med, at ventetiderne er så lange, og derfor skal vi handle.
En mere varig løsning
De to centre har et fælles ønske om en maksimal ventetid på 2-3 uger for akutte patienter, der henvender sig inden for 30 dage efter voldtægten. Samtidig ønsker de en maksimal ventetid på en måned for senhenvendere, der henvender sig mere end en måned efter voldtægten.
I dag venter akutte ofre 3-4 uger på psykologsamtaler og senhenvendere 4-6 måneder, når de skal have hjælp på OUH. På Sygehus Lillebælt var ventetiden 3-4 måneder for akutte ofre og 12-18 måneder for senhenvendere ved årsskiftet, men siden har sygehuset været i fuld gang med at afvikle ventelisten.
Mette With Hagensen glæder sig over, at regionen nu sætter ind med en mere langsigtet løsning på området:
– Der venter en stor opgave og et langt træk, men nu sætter vi ind med mere personale og forventer hurtigt at kunne se tydelige resultater. Behovet for psykologhjælp bliver desværre ikke mindre, og vi forventer at skulle hjælpe omkring 320 ofre om året. Derfor er jeg glad for, at vi har fundet en mere holdbar og permanent løsning, hvor vi sikrer, at indsatsen kan fortsætte i regionen, når den statslige støtte forsvinder fra næste år.
Ventetiderne har været en national udfordring, og derfor har alle regioner fået statslige engangsbevillinger til at nedbringe ventetiderne på området i år. Stigningen i antallet af henvendelser kan være påvirket af, at forældelsesfristen i sager om seksuelt misbrug blev ophævet i 2018. En anden medvirkende faktor kan være, at samtykkeloven blev indført i 2021.
Fra næste år forventes det, at regionerne selv kan håndtere det fulde arbejde med de regionale centre for voldtægtsofre, når den midlertidige bevilling udløber.
Tirsdag blev det traditionsrige Hannerupløb afholdt i Fredericia. Løbet, som har været afholdt hvert år siden 1976, med undtagelse af årene med covid-19, havde i år over 1.300 deltagere.
Løbet arrangeres af Fredericia Løbeklub og er løbeklubbens største begivenhed i løbet af året. Bagved ligger et kæmpe stykke frivilligt arbejde, der kulminerede fra tirsdag kl. 17:00, hvor den første start fandt sted, og frem til omkring kl. 19:30.
I dagene op til løbet har arrangørerne været i gang med at forberede den store græsplæne, og afviklingen af løbet kræver også en masse frivilligt arbejde. Eksempelvis skal der være frivillige til at dele medaljer ud i mål, vende pølser, og ikke mindst bemande væskedepoterne.
Til dette års løb var der syv forskellige distancer, man kunne tilmelde sig. 6,5 km walken indledte Hannerupløbet kl. 17:00, efterfulgt af 21 km-distancen kl. 17:10. Kl. 17:15 var det de mindste børns tur, da børneløbet for børn op til maksimalt syv år blev sendt afsted på en rute, der var én kilometer lang.
Kl. 17:50 kom turen til 3×5 km-stafetten, inden de gik løs på den 8,1 km lange trailrute kl. 18:05. 10 km-løberne blev sendt afsted kl. 18:20, inden det hele sluttede af med at sende 5 km-løberne afsted kl. 18:30.
Fra kl. 19:15 var det tid til hædring af vinderne i de forskellige løb, både for herrer og kvinder, og derefter begyndte den store plads så småt at blive pakket sammen efter dette års Hannerupløb.
Søstrene Winni og Heidi Drøhse ejer iscaféen Gelato di Natura i Fredericia. Navnet stammer fra et lille italiensk ismejeri, som søstrene lærte at kende fra somrene i Italien, da de var børn.
I Danmarksgade 8 i Fredericia ligger Gelato di Natura. Jensens Bøfhus’ farvel gav år med slukkede lys i vinduerne, hvor mange fredericianere har minder fra, men da Winni og Heidi åbnede iscafé nummer to, var der lys i den store bygning igen. Det startede med isforretningen i Esbjerg, men faktisk var søstrene ved at åbne et helt andet sted.
– Vi har altid levet af at importere fødevarer til hele fødevarerbranchen. Gennem 27 år har vi arbejdet sammen. Vi har en ven i Italien, som har “Gelato di Natura”. Han sagde tidligt til os, om vi ikke skulle åbne en forretning som den i Danmark. Det skulle vi ikke var svaret, men ideen voksede hos os. Der gik tre år, så tog vi chancen. Vi blev enige om at åbne i Odense, hvor vi også havde fundet et lokale. Personalet var også klar. Vi kunne ikke blive enige med vores butikschef om, hvordan butikken skulle se ud. Det var indviklet, og det var inden, vi startede op, så vi valgte at sige nej tak, men så kom der et lokale i Esbjerg. Det var måske meget godt. Vi boede tæt på. Vi var vel kun 20 minutter væk. Det var så os, der trak slæbet, når det gik rigtig stærkt om aftenen. Det gik godt. Iscaféen kørte i fire-fem år, før vi fik den vanvittige ide om at åbne i Fredericia, husker Heidi.
Søstrene har altid arbejdet med frostvarer fra det meste af verden, så det var ikke det svære i arbejdet, og det med uoverskuelige projekter og tanker, har søstrene også prøvet før, særligt i det store grossistunivers. Søstrene mødte sætninger som; “det vil danskere ikke have, det duer ikke”, og det fik dem for alvor til at tænke, “nu skal vi vise, hvad vi kan”. Så det gjorde de, og i dag vil alle danskere have italiensk is. Passionen for italiensk is er simpel. De har været på utallige ferier i støvlelandet, og det har smittet af på dem, da italienerne har en forkærlighed for is. God is, lavet fra bunden med dedikation, smag og kærlighed.
– Vi er nærmest født og opvokset i Italien. Vores forældre tog os med til Italien, fra vi blev født. Det hele startede med besøg ved Gardasøen, hvor vi boede i en bungalow. Mere klassisk bliver det vel ikke. Vores forældre blev heldigvis klogere. Vi rejste til Italiens kyst og boede i en lejlighed med aircondition. Lejligheden var både billigere og bedre. Der blev vi hængende og voksede op gennem årene, når vi havde ferie. Det var fantastisk. Vi elskede det. Vi fandt hurtigt nogle “mamas” og “papas” dernede, hvor vi selv måtte løbe hen for at købe is, husker Winni.
Gelato di Natura i Fredericia. Foto: AVISEN
Det er i den forbindelse, at Winni og Heidi møder Ricardo, manden bag ismejeriet. Et ismejeriet, som han havde overtaget fra sin far undervejs. Et vaskeægte ismejeri, som Ricardos far startede i starten af 1980’erne, hvor Ricardos mor og søster sad og stadig sidder på kontoret, og faren og nu Ricardo arbejdede og arbejder i produktionen. Det er ikke et stort mejeri, men det er charmen.
Med den lille importør kan Winni og Heidi sætte deres helt eget præg på isen, som ikke kan fåes andre steder end hos dem og det lille ismejeri.
– Vi bestemmer 100 procent selv. Vores is er vores opskrift. Kun vores og hans butikker har de is, lavet på præcis den måde, vi siger. Vi kan også komme ned til ham og sige, at vi vil have en is med æble og kanel. Det førte til, at han rynkede på næsen, men han lavede den til os. Han kan ikke sælge den i sin butik, men vi kan i vores. Æble-kanelis kan italienerne åbenbart ikke lide. På den måde kan vi lave, hvad vi har lyst til, forklarer Heidi, imens hun griner. For søstrene viser det dog, at de kan lave den is, de har lyst til, og det er vigtigt.
En isdessert serveret af Winni. Foto: AVISEN
Der er ligheder mellem Gelato di Natura og det italiensk koncept fra mejeriet, men der er forskellige smagsløg hos danskerne og italienerne.
– Der er ting, som vi har, som de ikke har. De har ikke chokolade- og kanelisen, og de har også ting, vi rynker på næsen af, eksempelvis vil vi gerne sælge finis. Men det kan ikke i Danmark. Glem det, så den har vi selv taget af. Vi kan alligevel mærke, at der er ved at komme en forandring herhjemme. Danskerne vil gerne have en is, som smager af noget. En is, der er lækker og cremet, men den skal ikke være voldsom og smadret til med guf, for mange vil have den is, der smager af gelato, fortæller Heidi.
At italiensk is eller gelato er populært i Danmark, det er almen viden. Mange danskere har selv eksperimenteret med isen og købt en ismaskine, men for søstrene er det ikke rigtig italiensk is.
– Altså at tage en sæk med noget pulver i og tilsætte mælk, har intet at gøre med italiensk is. Italiensk is skal laves med italienske råvarer og ikke med pulver. Det er en vigtig og svær proces. Der ligger mange års lærdom bag det, de laver. I 2020 kiggede vi på en af de nye butikker i Italien. Butikkerne i Venedigområdet havde lige været igennem en større oversvømmelse, men der blev solgt is. Samme år kåres de bedste iskoncepter og iscaféer, og ud af 350 butikker, blev vores kåret som en af verdens seks bedste. Vi har en lille plakat hængende i Esbjerg. Det var stort. Det kom i avisen La Gazzetta i Italien. Det var kæmpe stort, at de isbutikker var med i toppen, inklusiv den i Esbjerg, da havde vi ikke Fredericia endnu, men trods hædren kunne vi nærmest ikke få lokalsprøjten til at skrive om det i Esbjerg, selvom bedømmerne også havde været i Esbjerg, og i den forbindelse skrev om Danmarks bedste is. Det kom i TV Syd, men ikke i øvrige medier, fortæller Winni.
Heidi Drøhse. Foto: AVISEN
Isen kommer frisk hjem fra italien hver uge, og det giver den gode kvalitet, og mange vil måske tænke, at det må være svært, men det er her, at søstrenes erfaring med frostvarer kommer dem til gode. Gelato di Natura er i dag etablerede iscaféer i Esbjerg og Fredericia, på gode dage overvejer søstrene også at udvide til andre byer.
– På de gode dage overvejer vi, om vi skal udvide. Da Heidi havde de tre tunge uger i sommeren, skulle hun i hvert fald ikke have flere, lad os sige det sådan. Det var hårdt, og vi kan mærke, der skete en ændring efter corona med måden, man tilgår et job på blandt de unge. Selvom de er søde, så er der sket en stor ændring i hele Danmark. Mentaliteten er en anden. Vi oplever, at mange pludselig havde migræne. Jeg havde 12 sygemeldinger på en weekend. Det kan jo ske, men jeg undrer mig også, når det var i studentertiden. Jeg havde kun mine tvillinger og min datter, der arbejder her og min mand. Så måtte vi passe biksen, mens de andre tog til fest. Når vi havde vores fuldtidsjob ved siden af, så jeg var virkelig træt efter de tre uger, men så kom de igen efter studenterfesterne. Men vi vil gerne have fem caféer faktisk, og det har vi regnet på. Vi har ikke lagt os fast på hvor endnu, siger Winni.
– Jeg vil sige det sådan, at før coronatiden havde vi aldrig oplevet så mange sygemeldinger, men i år kulminerede det. Jeg håber ikke, at det er sådan i fremtiden. Vi har hørt det fra mange i branchen landet over, men det betyder ikke, at vi ikke vil åbne flere isbutikker. Vi går efter de fem, det giver en god balance i økonomien, og vi holder øje landet over. Men det kræver også en stor portion held, for man skal finde de rigtige folk, og vi leder eksempelvis stadig efter en leder til Fredericia. Det er svært at finde nogen, der brænder for faget, da man arbejder, når alle andre har fri. Det skal man være indstillet på. Men Winnie og jeg vil hellere arbejde lørdag og søndag, når der er gang i biksen, gæsterne er glade, kommer med et smil og lysten til is og hygge, end på de dage, hvor der ikke sker noget. Det er da sjovere end at være rengøringskone, mandag, tirsdag, onsdag og torsdag, for det er det sådan jobbet er, når der ikke er run på. Der laver vi alle uge-opgaverne, supplerer Heidi.
Gelato di Natura i Fredericia. Foto: AVISEN
Det er nogle arbejdsomme søstre og iværksættere, når de ikke passer deres ispassion, så er det indkøb af frostvarer, og her kommer varene hovedsageligt fra Italien. Sådan er det blevet. De overvejer også at importere varer fra USA. Det giver mange timers arbejde til de to søstre, men de nyder det, selvom de er på 24-7, og det er også okay, slår de fast. For dem betyder kvaliteten for de varer, de sælger alt, og derfor er de også stolte af den italienske gelato, der giver en større oplevelse at spise og nyde af den simple årsag, at det er et bedre produkt.
– Der er kræset mere om råvarerne, kvaliteten er bedre. Det er ikke pumpet nær så meget luft ind i isen. Man bliver jo mæt af at spise to kugler italiensk is. Selve smagsoplevelsen er også bedre, men også for os er det også vigtigt, at hyggen og stemningen er med. Det håber vi også afspejles i vores café her i Fredericia. Disken skal være pæn, og isen skal være bygget flot op, pyntet ordentligt af. Det er et kunstværk. Det er heller ikke tilfældigt, hvordan man “scooper” en is. Vi har mødt dem, der har arbejdet i en iskiosk en hel sommer, og så forventer de, at det bare kører, men det gør det ikke nødvendigvis. Der er mange aspekter, når man skal servere en god is. En lille vigtig del er betalingen; her betaler man før, man får is, fordi man ikke skal stå og fedte med en is og så betale. Man skal naturligvis spise isen helt frisk og kold, så din egen og børnenes is ikke er smeltet væk, før du har betalt og de får isen, så man bestiller først og så får man isen, gerne med den flydende varme chokolade i stedet for alle de sukkertoppings, man ellers ser på markedet, fortæller Winni og Heidi.
Det har taget lidt tid at lære danskerne, hvordan man skal have en is, men i Esbjerg kører det nu, og her sælger søstrene også rigtig mange islagkager, hvor kunderne selv vælger, hvordan deres fødselsdagsislagkage skal være. Det samme møder de til nytår, hvor mange bestiller desserter hos dem. Den slags ordrer håber Winni og Heidi også rammer Fredericia.
Gelato di Natura i Fredericia. Foto: AVISEN
– Når vi laver en islagkage, så vælger kunderne først velkommen form, og dernæst to slags is. Det er populært. Sidste år havde vi ikke en eneste dag mellem jul og nytår, hvor vi ikke lavede islagkager. Vi drømte om islagkager. Der var gang i køkkenerne. Islagkagerne blev pyntet af, og vi fik godt nok ikke meget søvn i den periode, men det er det hele værd, når vi ser og hører, hvor glade kunderne bliver, siger de.
Gelato di Natura har isen som hjertebarn, men caféen tilbyder meget mere.
– Isen er vores hjertebarn. Isen er det, vi er mest stolte af. Men her er også andet end is her. Vi har brunch, småanretninger og frokost, hvis man vil have andet. Det er vigtigt, at vi har det. I forhold til isen, så er vi glade for is i Danmark, men mange tænker, at man ikke spiser is, når det er vinter, men det kan man altså godt. Men vanerne gør det vigtigt, at vi også laver andet end is, derfor er vi glade for, at vi laver andet. Det kan også være en lille bolle eller noget andet. Vi er nok typiske kvinder, vi kan ikke begrænse os. Vi vil hele tiden noget mere og noget nyt. Vi har også tapas, og det er populært i Fredericia, også tapas ud af huset. Vi har også mange fødselsdagsfester i Fredericia, der bliver holdt her. I sommers blev her holdt 101 års fødselsdag her i lokalerne. Der bliver også holdt konfirmationer her, og det er faktisk hyggeligt. Vi har jo indrettet det, så det er som at være hjemme i stuen, der er bare nogen, der serverer for dig og gør det hyggeligt. Vi rydder jo også op bagefter, slutter Heidi og Winni med et stort smil.
Gelato di Natura i Fredericia. Foto: AVISEN
Søstrenes og det italienske ismejeri er blandt verdens bedste og tilbyder et overflødighedshorn af lækkerier. Det er ikke alle byer, der kan prale af sådan en forretning. En bonusinformation er, at søstrene også sælger deres eget øl; due sorelle.
Gelato di Natura holder åbent alle ugens dage fra klokken 10:00 – 21:00.
Det er blandt andet problemet med lagring af vindenergi, der skal løses, for at reducere det danske CO2-udslip med 70 procent. Foto: EWII Koncernen
Danmarks klimaaftryk per indbygger er blandt verdens største, og der udestår en stor politisk opgave med at reducere klimabelastningen fra vores forbrug af især transport, fødevarer og boliger. Det viser en ny rapport om Danmarks globale forbrugsudledninger fra CONCITO.
Danmarks globale klimaaftryk fra forbrug er blandt verdens højeste og skal reduceres. Hvis alle verdens borgere levede som danskerne, ville verden udlede næsten dobbelt så mange drivhusgasser som i dag. Hver dansker udleder i gennemsnit 13 tons CO2 årligt, hvilket er cirka det dobbelte af en gennemsnitlig verdensborger. De største forbrugsudledninger stammer fra vores forbrug af transport, fødevarer, boliger og energi, men der er også en betydelig udledning fra forbruget i den offentlige sektor, kultur- og fritidssektoren og vores køb af tøj, personlig pleje og boliginventar.
CONCITO konkluderer i rapporten, at der er behov for meget omfattende forandringer af vores forbrugsmønstre og levevis, hvis Danmark reelt skal være et grønt foregangsland, der med troværdighed kan inspirere andre lande til den nødvendige klimahandling. Ifølge Parisaftalen og FN’s Klimapanels scenarier for 1,5 graders-målet skal den globale drivhusgasudledning rundt regnet halveres i 2030 i forhold til i dag.
Det er svært, men nødvendigt at mindske klimaaftrykket fra forbrug
-Derfor bør Danmark også bestræbe sig på at halvere vores globale forbrugsudledninger i 2030. Det er svært, men nødvendigt – og det skal gå stærkt. Hvis alle verdens borgere levede som danskerne, ville verden udlede næsten dobbelt så mange drivhusgasser som i dag. Det ville jo være katastrofalt for klimaet, siger programchef i CONCITO, Michael Minter.
Rapporten opgør Danmarks samlede globale forbrugsudledninger til 74 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2e). Det nye resultat er et fald siden CONCITOs tidligere opgørelse i 2014, men det vurderes ikke at være på grund af ændrede forbrugsmønstre i Danmark. Hovedårsagen er, at elproduktionen i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller og dermed er mindre klimabelastende.
Reduktioner skal komme fra både den enkelte og samfundet
For at nedbringe Danmarks høje forbrugsudledninger er der brug for både individuel bevidsthed om vores klimaaftryk og systemiske ændringer i form af teknologiforbedringer og regulering af vores forbrug, så det klimavenlige valg bliver det lette og naturlige valg. Gennem en række forbrugsprofiler illustrerer CONCITO i rapporten, at danskernes personlige klimaaftryk varierer meget fra gennemsnittet på 13 ton og hænger tæt sammen med indkomstniveauet. Det understreges også, at der er grænser for, hvor meget vi kan reducere forbrugets klimabelastning på egen hånd.
-Alle, uanset indkomst, har mulighed for at træffe klimavenlige valg i hverdagen, men vi opnår ikke de nødvendige reduktioner i Danmarks forbrugsudledninger alene gennem individuelle valg. Det vil kræve stærke politiske og demokratiske visioner for det gode, klimavenlige liv, en ambitiøs regulering omkring vores forbrug, en stærk cirkulær økonomi og store teknologiske forbedringer, siger adfærdsanalytiker i CONCITO, Charlotte Louise Jensen.
Det offentlige bør gå forrest med klimarigtigt forbrug
Individuelt kan vi mindske vores klimaaftryk betydeligt ved f.eks. at ændre madvaner (særligt spise mere plantebaseret og udskifte oksekød med gris og kylling), flyve mindre, køre elbil, bo mindre og købe færre nye materielle goder.
Men det offentlige, der står for omkring en femtedel af de danske udledninger, har også et stort ansvar. Her kan reduktionerne komme gennem grønne indkøb af materialer (f.eks. inventar og byggematerialer), fødevarer (f.eks. flere vegetarretter i kantiner) og transport (elektrificering af biler, busser mv.)
-Vi står åbenlyst overfor en stor omlægning af vores forbrugsmønstre og livsstil, og det kommer ikke af sig selv. Politikerne har et ansvar for at skabe rammerne for en attraktiv, klimavenlig fremtid, og her skal det offentlige hjælpe til ved at vise vejen, siger Michael Minter, programchef.
Om rapporten
Rapporten ”Danmarks globale forbrugsudledninger” er udarbejdet af CONCITO og giver et opdateret og detaljeret indblik i Danmarks forbrugsudledninger samt de skridt, der er nødvendige for at leve op til Danmarks globale klimaansvar.
Danmarks globale forbrugsudledning på 13 ton CO2e per dansker er fordelt på 15 varegrupper og tjenester. Den procentvise fordeling er vist i kategorinavnet.
Resultaterne i rapporten er beregnet af 2.-0 LCA consultants og baseret på data og modellering fra Aalborg Universitets ”Getting the data right”-projekt samt EXIOBASE update project.
Fællestidsrepræsentant for BUPL i Fredericia Helle Secher-Kiib får ekstra travlt i de kommende uger, hvor hun sammen med pædagogerne i Fredericia Kommune skal formulere et høringssvar til det sparekatalog, der blev offentliggjort tidligere i dag.
Et af punkterne i kataloget omhandler tilpasningen af serviceniveauet. I 2024 vil der, hvis det vedtages blive sparet 2,5 million kroner, mens det i 2025, 2026 og 2027 vil blive 6 millioner kroner. I årsværk vil det betyde, at man vil skulle spare 6,1 væk i 2024, mens det i de øvrige år vil være 14,5.
I forslaget står der, at fritidstilbud til elever på 4.-6. klassetrin er ikke lovpligtigt. Det svarer til børn i aldersgruppen 10-12 år. Nedenfor ses en opgørelse af besparelsen ved ikke at tilbyde fritidstilbud for 4-6 klassetrin. Det svarer til 2,081 mio. kr. ved fuld effekt. Restbeløbet på 1,633-3,919 mio. kr. skal findes ved at reducere i det lovmæssige tilbud for elever i 0.-3. kl. Det resterende beløb. Det vurderes samtidig, at antallet af elever i SFO på privatskoler er stigende i de kommende år. Det vil ved fuld indfasning i budget 2024-2027 koste op mod 0,796 mio. kr. i 2027. Hvis ikke disse merudgifter dækkes af det kommunale SFO-område, så vil udgiften påvirke folkeskolernes budget til almenområdet med samme negative effekt. Det vil således være en omprioritering mellem SFO- og skoleområdet, som dermed ikke påvirker Fredericia Kommunes samlede økonomi, men alene de to fagområder. Korrigeres besparelsen på 6,0 mio. kr. for udgifter til private SFO-tilbud, så vil den samlede reduktion af det kommunale SFO-budget blive på mellem 2,699 – 6,796 mio. kr, sådan skriver Fredericia Kommunes direktion.
– Jeg har ikke læst nærmere i det endnu, men det, der bekymrer mig, er, at man bruger ord som “at tilpasse serviceniveau”. Det undrer mig – hvilket serviceniveau vil man tilpasse sig?, siger Helle Secher-Kiib og uddyber:
– Det skal forstås på den måde, at kommunen mener, at man har et for højt niveau. Men den virkelighed, som jeg møder blandt pædagoger, i skolefritidsordninger, dagtilbud og på specialområdet, indikerer ikke, at man kan spare på et serviceniveau.
Fredericia Kommune oplyser, at hvis besparelsen gennemføres, at man vil ramme et serviceniveau, som ligner de omkringliggende kommuner.
– De må have det skidt i nabokommunerne så. Det undrer mig, at man mener det. Når jeg ser, hvor presset hverdagen allerede er i dagtilbud, og hvor svært det er at få yderpunkterne af dagen til at hænge sammen med tilstrækkeligt uddannet personale for hver børnegruppe, for ikke at tale om den faglige kvalitet. Og når jeg hører om, hvor få pædagoger der er om eftermiddagen med store børnegrupper på fritidsområdet, og hører om komplekse problemer på specialområdet i forhold til, at vi er en kommune med en stor procentdel af børn med udfordringer på området, så overrasker det mig, at man kan spare på et serviceniveau, siger Helle Secher-Kiib.
Med forslaget ude nu, venter der en høringsfase fra i dag til den 11. september, og det vil tillidsrepræsentanten benytte sig af.
– Det bliver min opgave i høringsfasen at gøre opmærksom på de ting, som jeg har nævnt nu, og jeg er godt klar over, der er to virkeligheder. Den ene er regnearket i forhold til bundlinjen, og den anden er regnearket i den praktiske hverdag med det hele menneske. Og her er det ikke altid, at det grønne tal på regnearket afspejler virkeligheden. Det vil jeg stille spørgsmålstegn ved, slutter Helle Secher-Kiib.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har i dag offentliggjort, at regeringen ønsker at løfte Team Danmark med 70 mio. kr. de kommende fire år. Det er en fremragende nyhed, lyder det fra Team Danmarks formand, Lars Krarup, og adm. direktør, Peter Fabrin.
Danske eliteatleter kan se frem til et økonomisk rygstød. Det sker på bagkant af en analyse, som Team Danmark fortalte om i sidste uge. Analysen undersøgte en lang række parametre som økonomi, talentarbejde, ekspertressourcer mv., hvor Danmark halter bagefter sammenlignelige lande. Især atleternes økonomiske vilkår er dårligere end deres konkurrenter. Med regeringens nye plan kommer danske eliteatleter nu deres konkurrenter et stykke nærmere, og det er ovenud positivt for både atleterne og Danmark, fortæller Lars Krarup, formand for Team Danmark.
-Medaljer koster penge – det er et faktum. Derfor er det en fantastisk dag for dansk eliteidræt og vigtigst af alt de eliteatleter, der hver eneste dag slider for at vinde guld i rødt og hvidt. De fortjener det om nogen, for deres bidrag til vores samfund kan næppe overvurderes. De samler og begejstrer os på kryds og tværs af alder, landsdele, økonomi og køn, ligesom de er med til at sætte Danmark på verdenskortet. Jeg vil gerne takke regeringen for at lytte til Team Danmark, forbund og atleter og give dem bedre økonomiske vilkår, siger Lars Krarup, formand for Team Danmark
Meldingen fra regeringen kommer, efter Team Danmark igennem længere tid har arbejdet hårdt for at sikre danske eliteatleter bedre økonomiske vilkår.
-Vi kæmper for atleterne, så de kan kæmpe for Danmark, og derfor er det fantastisk, at vores gode dialog med regeringen og flere af oppositionspartierne nu viser sig at bære frugt. Det er et vigtigt rygstød og ikke mindst en anerkendelse af eliteidrættens værdi for Danmark. Det lover godt for fremtiden, siger Lars Krarup.
Politisk håndsrækning falder på et tørt sted – men vi er ikke i mål
Når den endelige aftaletekst ligger klar, vil Team Danmark sammen med forbundene bruge alle tilgængelige midler på at hjælpe atleterne.
Kulturministeren nævner selv i en pressemeddelelse eksempler som PL-atleters hjælpere og atleter, der får børn i løbet af deres karriere. Værdige formål, men det er for tidligt at sætte beløb på konkrete indsatser, fortæller Peter Fabrin.
-Der er stigende udgifter til udstyr, teknologi og træningslejre og behov for at løfte trænere og eksperter, der kan sikre bedre set-up hele vejen rundt om atleterne. Der er også et behov for at prioritere endnu flere indsatser til gavn for atleternes trivsel og mentale sundhed samt styrke deres hverdagsøkonomi. Derfor er vi meget taknemmelige for den politiske håndsrækning, der nu kommer fra regeringen. Det er et flot beløb, og vi er meget positive over, at bevillingen rækker et par år ud i fremtiden. Alligevel ændrer det ikke på, at vi ikke er helt over målstregen endnu. Konkurrencen i international eliteidræt er benhård, og landene omkring os opruster markant. Hvis vi ikke skal sakke bagud, så kræver det et økonomisk løft på op imod 50 mio. kr. årligt, hvoraf vi er klar til at forpligte os til at finde halvdelen selv igennem kommercielle partnerskaber. I dag er vi kommet rigtig langt, så jeg er sikker på, at vi nok skal få overbevist politikerne om, at vi også skal helt i mål, fortæller Peter Fabrin.
Regeringens udspil er en del af regeringens samlede finanslovsforslag for 2024, som nu skal forhandles med Folketingets partier de kommende måneder. Team Danmark håber, ligesom det var tilfældet ved den seneste finanslov, at flere partier vil kæmpe eliteatleternes kamp.
-Vi kommer selvfølgelig til at kæmpe for endnu flere penge til glæde for danske atleter. Det er det, vi er sat i verden for. Sidst blev regeringens udspil toppet op, og vi håber selvfølgelig, at det samme vil ske igen, afslutter Peter Fabrin.
Bestyrelsen for Børnehaven Klokkefrøen har enstemmigt besluttet at søge om overgang til kommunal drift. Efter påske skal sagen den første tur forbi politikerne.
Den selvejende...
