5.8 C
Copenhagen
søndag 21. december 2025

DF er rasende: Forvaltningen er lusket

0

Dansk Folkeparti kæmper for at få Store Bededag tilbage som lukkedag i skolerne, men nu har en orientering fra forvaltningen i Frederecia for alvor sat sindende i kog hos partiet. Susanne Eilersen er rasende over et nyt forslag, om at gøre den 3. januar til lukkedag i stedet for Store Bededag. Det er en lusket måde at omgå Dansk Folkepartis ønske om at bevare dansk kultur, mener Eilersen, der også er viceborgmester i Fredericia Kommune.

Susanne Eilersen er utilfreds med den manglende kommunikation fra Børne- og Skoleudvalget omkring forslaget. Hun mener, at det er direkte uordenligt af forvaltningen.

– Det føles som om, at demokratiet bliver ignoreret, når der skal luskede manøvre til for at gennemføre forslag, i det sekund, de er ubehagelige for borgerne. Den måde at drive forvaltning på er ikke gangbar, slet ikke i en sag, som kan have en negativ indvirkning på samfundet og borgernes identitet. For Dansk Folkeparti er det derfor ikke blot en fridag, men en vigtig del af dansk kultur, som vi vil kæmpe for at bevare, slår Susanne fast.

Hun er tydeligt frustreret over, at der ikke er blevet informeret om forslaget, inden det blev stillet. Hun påpeger, at partiet har foreslået at beholde Store Bededag som lukkedag, og at det derfor er uprofessionelt og respektløst at foreslå en anden dag uden at informere partiet først. Eller som minimum sørge for, at de bliver hørt.

– Der er en kløft mellem byrådet og forvaltningen, som kun bliver dybere, når sager som denne ikke bliver håndteret ordentligt. Det er en skuffelse ikke at være blevet vejledt i denne sag, vi er blevet gjort til grin. Forslaget her er ikke forskelligt fra Dansk Folkepartis ændringsforslag, bortset fra den valgte dato. Det virker som om, at man bevidst prøver at omgå Dansk Folkepartis forslag, hvilket er uacceptabelt, udtrykker hun frustreret.

Hun mener, at demokratiet undermineres af sådanne manøvrer, ifølge Susanne kan demokratiet åbenbart sættes til side, når det passer forvaltningen. Hun er ikke sikker på, om DF har mulighed for at få sagen op i byrådssalen igen, men det er tydeligt, at partiet vil fortsætte kampen for at bevare det som, for dem, er tradition.

– Det undrer mig dybt, hvorfor dette forslag kun er blevet præsenteret som en orienteringsag, så Børne- og Skoleudvalget ikke har en mulighed for at tage stilling til det. Den fremgangsmåde fratager byrådets partier deres standsningsret og forhindrer dem i eventuelt at stemme imod forslaget. Lukkedagen for folkeskolerne skal finde sted, bare ikke på den dag som partiet har foreslået i, hvad der mest af alt virker til at være i trods mod os i Dansk Folkeparti. Jeg ser det som et forsøg på at omgå vores ønsker, det sætter spørgsmålstegn ved hele processen og gennemsigtigheden i kommunens beslutninger, uddyber Susanne Eilersen.

Den manglende kommunikation imellem udvalg og forvaltningen kan være et symptom på en større brydning mellem byrådet og forvaltningen. Hvis der ikke er åbenhed og kommunikation mellem de to instanser, er det nemt at misforstå hinanden og skabe frustrationer som den nuværende. Beslutningerne og forslag her påvirker de fredericianske borgeres dagligdag. Det er afgørende at byrådet og forvaltningen arbejder sammen og sikrer, at beslutninger træffes i samråd.

Det er ikke hensigten

Ifølge konstitueret kommunaldirektør Mette Heidemann handler det om at finde den bedste løsning på den nuværende situation. Forvaltningen har foretaget en grundig faglig vurdering og har fundet en model, der bedst imødekommer elevernes og deres forældres behov.

– Forvaltningen har siden marts været i gang med at finde en model og har foretaget en faglig vurdering. Det handler bestemt ikke om at trodse DF, men om at tilrettelægge med hensyn til eleverne og deres forældre, når nu situationen er, som den er, skriver Mette Heidemann, til AVISEN.

Selve sagsfremstillingen dækker allerede de væsentlige punkter og relevante detaljer i sagen.

– Som forvaltning er der ikke meget at tilføje til det, som er beskrevet i sagsfremstillingen, forklarer hun.

Intet er gjort for at trodse Dansk Folkeprti eller nogen andenpart, det handler om at tage hensyn til eleverne og deres forældre i en udfordrende situation.

Beslutningen er ikke truffet let eller uden grundlag, forvaltningen bestræber sig på at tilrettelægge en løsning, der fungerer bedst for alle.

Planer om midtbyklub droppes

0
Ungdommens Hus er attraktivt for de unge (Foto: Fredericia AVISEN)

Unge- og Uddannelsesudvalget i Fredericia har besluttet at sætte foreløbig stop for planerne om at etablere et klubtilbud i midtbyen. Beslutningen kommer efter både Børne- og Skoleudvalgets og Unge- og Uddannelsesudvalgets drøftelser i januar 2023, hvor forvaltningen havde udarbejdet tre forskellige driftsmodeller for et sådant tilbud.

Alle driftsmodellerne tog udgangspunkt i en placering på Ungdommens Hus og med åbningstid mandag aften. Den anbefalede model fra forvaltningen var en løsning med åbningstid én gang i måneden.

Beslutningen kommer efter både Børne- og Skoleudvalgets og Unge- og Uddannelsesudvalgets drøftelser i januar 2023, hvor forvaltningen havde udarbejdet tre forskellige driftsmodeller for et sådant tilbud. Alle driftsmodellerne tog udgangspunkt i en placering på Ungdommens Hus og med åbningstid mandag aften.

– Vi har besluttet, at der ikke skal være nogen klub i midtbyen før vi har afdækket behovet, som vi ikke ved om er der, og vi er samtidig presset på økonomien. Generelt er økonomien presset. Vores opfattelse er, at de unge ikke mangler tilbud, siger næstformand i Unge- og Uddannelsesudvalget, Vibe Dyhrberg (A).

Der er allerede eksisterende tilbud for unge i Fredericia på Nørre Allé, Erritsø Bygade, Fjordbakkeskolen afdeling Taulov og Haveplads. Dyhrberg fortsætter:

– Skulle man åbne i midtbyen én gang om måneden, skulle man trække ressourcer fra eksempelvis Taulov, hvor vi kæmper for et tilbud. En gang om måneden er ikke det vi ønsker. Stod det til mig, skulle det være to gange om ugen som minimum, siger Vibe Dyhrberg.

a

Dyhrberg bakkes op af formand Pernelle Jensen.

– Forvaltningen villle have en dag om måneden på Ungdommens Hus. Det ville ikke passe til den målgruppe vi vil have. Vi kan heller ikke tage noget fra andre tilbud, så derfor har vi ikke sagt det kan lade sig gøre pt., siger Jensen.

Udvalget erkender, at valget af driftsmodel for midtbyklubben vil medføre indirekte økonomiske konsekvenser i forskelligt omfang. For eksempel vil en udvidet tilstedeværelse på Ungdommens Hus’ matrikel medføre merforbrug i driftsmidler. Desuden kan merforbrug i lønudgifter opstå, afhængigt af hvilke medarbejdere der forventes at løse opgaven, da antallet af eftermiddags- og aftentimer for den enkelte medarbejder stiger og udløser et større tillæg i henhold til arbejdstidsaftalen.

Unge- og Uddannelsesudvalget vil først undersøge behovet for et klubtilbud i midtbyen, inden de træffer en endelig beslutning.

– Vi vil afdække behovet først, og så er jeg personligt ikke glad for at trække ressourcer fra andre steder, siger Vibe Dyhrberg.

Indtil videre er planerne sat på pause, mens udvalget arbejder på at afdække behovet og overveje de økonomiske konsekvenser af et sådant tilbud.

Ud over de økonomiske aspekter ønsker Unge- og Uddannelsesudvalget at sikre, at et eventuelt nyt klubtilbud i midtbyen ikke konkurrerer med de eksisterende tilbud og skaber en ubalance i ressourcefordelingen. Udvalget er opmærksomme på vigtigheden af at tilbyde attraktive og relevante aktiviteter for de unge i Fredericia, men ønsker også at sikre, at de træffer den rette beslutning for alle parter.

– Vi er nødt til at tage hensyn til de unge i hele kommunen og ikke kun fokusere på midtbyen. Vi vil gerne have et bredt udbud af aktiviteter og klubtilbud, der dækker de unges interesser og behov, men det skal ske på en ansvarlig og bæredygtig måde, siger Vibe Dyhrberg.

Mand fundet igen

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Opdatering: Manden er fundet igen, hvorfor detaljerede oplysninger er fjernet.

Fyns Politi havde udsendt en efterlysning af en 63-årig dement mand, som var forsvundet fra Harndrup.

Svend Åge blev sidst set køre fra Harndrup i retning mod genbrugspladsen i Brenderup omkring klokken 11:59 i dag. Han kører i en lille grå Opel Agila og har en trailer på bilen.

Ifølge politiet er Svend Åge dement og har formentlig problemer med at finde vej hjem. På grund af hans demens er han muligvis desorienteret og har brug for hjælp. Myndighederne opfordrer derfor offentligheden til at holde øje med ham og hans bil, og beder folk om at kontakte politiet, hvis de ser noget, der kan hjælpe i eftersøgningen.

Hvis du har set Svend Åge eller har oplysninger om hans opholdssted, opfordres du til at kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114.

Lastbil er kørt i grøften

0

Den ene halvdel af en lastbil er røget ned i en grøft på Gl. Ribevej i Fredericia, hvilket skaber kødannelse.

I øjeblikket er der omkørsel grundet arbejdet med at lave en trafikregulering ved Hejse Kro på Skærbækvej i Fredericia. I den forbindelse er der en afspærring pt., og i den forbindelse skulle en lastbil ned på den noget smallere vej, og er røget ned i grøften med den ene halvdel af lastbilen.

Uheldet fandt sted tidligere i dag, hvor AVISEN blev tippet om hændelsen omkring kl. 15.

Især trafikanter, der kommer inde fra Fredericia og skal ud af byen via Skærbækvej, oplever forsinkelser og kødannelse på grund af lastbiluheldet. Myndighederne arbejder på at få fjernet lastbilen fra grøften og genåbne vejen for normal trafik hurtigst muligt.

Klubmand kommer i overskud: Får ny rolle i FHK

0
Jakob Frederiksen
Foto: Frank Cilius

Efter en lang og succesfuld karriere som spiller på FHK’s førstehold, har Jakob Frederiksen og klubben aftalt, at han skal skifte rolle fra den kommende sæson. Jakob Frederiksen vil blive spillende træner for klubbens 2. divisionshold for herrer og samtidig fungere som backup på ligaholdet, når det er nødvendigt.

Jakob Frederiksen fik debut på FHK’s førstehold, da klubben spillede i Jyllandsserien, og fra da klubben rykkede op i 3. division blev han en fast del af truppen. Siden dengang har Jakob Frederiksen været en del af klubbens rejse.

– Det har været en lang og vild rejse. Klubben har rykket sig utroligt meget, og hvert år har været et skridt op. Det har resulteret i mange holdkammerater og stor udskiftning. At kunne bidrage har været fantastisk. Jeg har udviklet mig i takt med, at klubben har udviklet sig, siger Jakob Frederiksen.

Til næste gang får FHK tilgang af Fredrik Mossestad, og det gør, at Frederiksen kommer i overskud.

– Jeg er havnet i en situation, jeg ikke ønskede, og ikke fik lov at spille så meget, og klubben henter en ekstra fløj. Jeg kunne dufte, hvor det pegede hen. Jeg skulle kæmpe endnu mere for spilletid, så vi har fundet en ny løsning. Forhåbentlig er min karriere ikke slut endnu, og klubben vil godt lade mig gå, hvis der er andre muligheder. Men jeg været træner på Strib Efterskole i flere år, og rollen som træner og rådgiver synes jeg er spændende. Det har været en lang og vild rejse med FHK, og at kunne bidrage til klubbens udvikling har været en stor glæde for mig, siger Jakob Frederiksen.

I forlængelse af Frederiksen udtalelser, tilføjer administrerende direktør Thomas Renneberg-Larsen.

– Med tre højre fløje i truppen til næste sæson vil udsigten til spilletid på ligaholdet være begrænset for Jakob. Derfor har vi sammen med ham kigget på muligheden for at gå trænervejen. Vi er utrolig stolte over, at Jakob har sagt ja til at stå i spidsen for vores talentfulde 2. divisionshold og være med til at udvikle talenter, der kan begå sig på øverste niveau. Jakob har selv prøvet det på egen krop, og den erfaring glæder vi os til, at han kan give videre til de unge talenter, siger han.

Jakob Frederiksen vil indgå i trænerteam med U19liga- og ligaassistenttræner Michael Wollesen, 2. divisions-/U19-træner Mikkel Rasmussen, målmandstræner Nick Knudsen og holdleder Claus Herlufsen.

Sideløbende med jobbet som spillende træner, vil Jakob Frederiksen også komme til at arbejde med de unge talenter i ungdomsafdelingen. Der vil være træning og sparring for ungdomstrænerne, og han skal være med til at styrke ungdomsarbejdet og sætte baren højere for børn og unge i FHK.

Indbrud på Årvænget i Middelfart: Ukendt gerningsmand stjæler skuldertaske med bilnøgle og kontanter

0
Foto: AVISEN

Fyns Politi modtog tirsdag klokken 11.00 en anmeldelse om et indbrud i en bolig på Årvænget i Middelfart. Gerningsmanden, som endnu ikke er identificeret, er formentlig trængt ind i huset gennem en ulåst bagdør mellem lørdag den 30. april og tirsdag den 2. maj.

Den ukendte gerningsmand har stjålet en sort skuldertaske, der indeholdt både en bilnøgle og kontanter. Det præcise beløb af de stjålne kontanter er endnu ikke oplyst af politiet, og det vides heller ikke, om gerningsmanden har stjålet yderligere værdigenstande fra boligen. Fyns Politi efterforsker nu sagen.

25-årig mand fra Nyborg sigtet for narkokørsel på Brovejen i Middelfart

0

En 25-årig mand fra Nyborg kommune er blevet sigtet for at have kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer på Brovejen i Middelfart. Hændelsen fandt sted tirsdag, hvor politiet standsede bilisten klokken 01.24 om natten.

Ifølge politiets rapport var den unge mand mistænkelig i sin kørsel, og en patruljevogn valgte derfor at følge efter ham. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at manden udviste tegn på at være påvirket af stoffer, hvorefter betjentene besluttede at anholde ham.

Den 25-årige mand blev efterfølgende testet positiv for euforiserende stoffer og er nu sigtet for narkokørsel.

Tidligere OL-guldvinder afslutter karrieren: Greg van Avermaet ser frem til familieliv

0

Den tidligere olympiske mester, Greg van Avermaet, har annonceret, at han vil afslutte sin professionelle cykelkarriere efter denne sæson. Belgieren delte nyheden i et Instagram-opslag og udtrykte sin taknemmelighed for de mange oplevelser og resultater, han har opnået gennem sin karriere.

Van Avermaet skriver: “Desværre er denne rejse nået til en ende. Lige så svær beslutningen var, lige så stolt ser jeg tilbage på alt det, jeg har opnået. Jeg har givet mig fuldt ud hver dag, så jeg ikke har kunne fortryde noget efter. Jeg nød ikke kun sejrene, men også måden det skete på.”

Gennem årene har Van Avermaet vundet mange prestigefyldte løb, herunder OL-guldet i 2016, hvor han besejrede Jakob Fuglsang. Han har også vundet løb som Tirreno-Adriatico, Paris-Roubaix, Gent-Wevelgem, Omloop Het Nieuwsblad og to etapesejre i Tour de France.

I sin besked takker Van Avermaet alle, der har støttet ham gennem årene, både i gode og dårlige perioder: “Jeg vil gerne takke alle de folk, der har troet på mig og hjulpet mig igennem min karriere. Jeg er ekstremt taknemmelig for alle de fans, som har støttet mig igennem mine sejre, men også i de svære perioder.”

Den 37-årige cykelrytter kører i øjeblikket for AG2R, men har tidligere kørt for CCC, BMC og Lotto-holdet. Han forsikrer, at han vil give sig fuldt ud for AG2R indtil sæsonens afslutning og takker holdet for deres støtte. Efter sin karriere ser Van Avermaet frem til at tilbringe mere tid sammen med sin familie.

Læs og se Greg Van Avermaets Instagram-opslag her:

Hotel: Vi er klar til sommeren og gæsterne

0

Hotelchef Dorte Kobel har ledet Cabinn Vejle i omkring et år, og der er grund til optimisme, når hun ser frem mod den kommende sommersæson. Hotellet, som tidligere var hjemsted for det velrenommerede Hotel Australia, blev overtaget af Cabinn-kæden og moderniseret i 2016, hvilket resulterede i en kapacitet på 156 værelser, en rummelig morgenmadsrestaurant og en reception. Nu venter sommeren og hotelgæsterne.

Dorte Kobel var landechef for Lilly Brudekjoler, men sagde jobbet op for at vende tilbage til sin hjemby Vejle og tage udfordringen som hotelchef. Hun fortæller, at foråret har været fantastisk, og der er en stigende interesse for Vejle som turistdestination. Hotellet har oplevet en øget tilstrømning af gæster fra Sydeuropa, især Italien, Frankrig og Spanien, takket være den øgede eksponering fra Tour de France sidste år.

– Sommer sæsonen begynder stille og roligt, men foråret har været fantastisk. Der har ikke været lavvande som tidligere. Der bliver smidt reklamekroner efter det, men Vejle er en dejlig by, og vi har rigtig meget at byde på. Tour de France sidste år har åbnet manges øjne for Vejle, og der kommer flere og flere fra Sydeuropa – Italien, Frankrig og Spanien – så dem ser vi flere af end tidligere og samtidig også tidligere på året end før, fortæller Dorte Kobel.

Cabinn Vejle prioriterer at give gæsterne et rent og behageligt ophold samt en god morgenmad. Dorte fremhæver, at hotellets styrke ligger i den fremragende service, de yder til deres gæster, og hun anerkender sit dygtige personale som fundamentet for hotellets succes.

– Som et budgetvenligt hotel er vores fokus at imødekomme gæsternes behov med en ren og komfortabel overnatning samt en tilfredsstillende morgenmad. Vores konkurrencefordel ligger i den ekstraordinære service, vi tilbyder vores gæster, og det er grundlaget for vores succes. Mit team er et fantastisk team, slutter Dorte Kobel.

Med en positiv sommersæson i sigte og et stærkt fokus på kundeservice ser fremtiden lys ud for Cabinn Vejle og hotelchef Dorte Kobel.

Politiker udtrykker bekymring over forslag om at afskaffe 10. klasse

0

Reformkommissionens nylige anbefaling om at afskaffe 10. klasse i det danske skolesystem har vakt bekymring blandt eksempelvis politikere og skoleledere. Unge- og Uddannelsesformand i Fredericia, Pernelle Jensen (V), er en af de bekymrede stemmer, der frygter for de unges fremtid og muligheder.

Efter flere dages rygter om reformkommissionens anbefaling om at afskaffe 10. klasse, er det nu blevet officielt bekræftet. Dette har givet anledning til bekymring hos Pernelle Jensen, Unge- og Uddannelsesformand i Fredericia, som mener, at 10. klasse spiller en vigtig rolle for mange elever.

– Hvis man kigger på 10. klasse, er det et godt tilbud for en masse elever, der ikke er klar til at gå direkte over i en ungdomsuddannelse. Det handler både om deres karakterer og deres personlige udvikling, siger Pernelle Jensen.

I Fredericia tilbydes både 10. Pro og almen 10. klasse, hvor der gøres en stor indsats for at sikre, at de unge ikke falder fra.

– Jeg vil være bekymret, hvis de afskaffer 10. klasse, konstaterer Pernelle Jensen

Som erstatning for 10. klasse foreslår reformkommissionen at indføre en ny to-årig ungdomsuddannelse kaldet HPX. Det er endnu uvist, hvordan denne nye uddannelse vil påvirke de unge, der tidligere ville have gennemført 10. klasse, og om den vil kunne tilgodese deres behov på samme måde.

Reformkommissionens anbefaling om at afskaffe 10. klasse har skabt bekymring og debat om de unges uddannelsesmuligheder. Pernelle Jensen, Unge- og Uddannelsesformand i Fredericia, mener, at 10. klasse har en vigtig funktion og udtrykker bekymring for de elever, der står over for at skulle træffe valg om deres videre uddannelse.

Låge 21: Green Closet: December med plads til at vælge

Låge 21: Green Closet: December med plads til at vælge

0
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe...
Mand idømt 7 års fængsel for overgreb

Mand idømt 7 års fængsel for overgreb