Den tidligere olympiske mester, Greg van Avermaet, har annonceret, at han vil afslutte sin professionelle cykelkarriere efter denne sæson. Belgieren delte nyheden i et Instagram-opslag og udtrykte sin taknemmelighed for de mange oplevelser og resultater, han har opnået gennem sin karriere.

Van Avermaet skriver: “Desværre er denne rejse nået til en ende. Lige så svær beslutningen var, lige så stolt ser jeg tilbage på alt det, jeg har opnået. Jeg har givet mig fuldt ud hver dag, så jeg ikke har kunne fortryde noget efter. Jeg nød ikke kun sejrene, men også måden det skete på.”

Gennem årene har Van Avermaet vundet mange prestigefyldte løb, herunder OL-guldet i 2016, hvor han besejrede Jakob Fuglsang. Han har også vundet løb som Tirreno-Adriatico, Paris-Roubaix, Gent-Wevelgem, Omloop Het Nieuwsblad og to etapesejre i Tour de France.

I sin besked takker Van Avermaet alle, der har støttet ham gennem årene, både i gode og dårlige perioder: “Jeg vil gerne takke alle de folk, der har troet på mig og hjulpet mig igennem min karriere. Jeg er ekstremt taknemmelig for alle de fans, som har støttet mig igennem mine sejre, men også i de svære perioder.”

Den 37-årige cykelrytter kører i øjeblikket for AG2R, men har tidligere kørt for CCC, BMC og Lotto-holdet. Han forsikrer, at han vil give sig fuldt ud for AG2R indtil sæsonens afslutning og takker holdet for deres støtte. Efter sin karriere ser Van Avermaet frem til at tilbringe mere tid sammen med sin familie.

Læs og se Greg Van Avermaets Instagram-opslag her: