DANSKE DIGITALE MEDIER A/S

-

28 september, 2023

Det grænseløse arbejde er hoppet ind under dynen i sygesengen hos mange danskere. I en ny befolkningsundersøgelse svarer 39 pct., at de indenfor det seneste halve år har arbejdet hjemmefra, selvom de var syge.

Når du er syg, så skal du melde dig syg, og så skal du fokusere på at blive rask. Det er ikke meningen, at du skal arbejde.

Sådan burde det være, men sådan er det langt fra for alle. Det viser en ny befolkningsundersøgelse blandt 1.079 erhvervsaktive danskere, som Analyse Danmark har lavet for IDA. I undersøgelsen svarer 39 pct., at de indenfor de seneste seks måneder har arbejdet hjemmefra på trods af, at de rent faktisk var syge.

Det svarer til, at flere end 1,1 mio. erhvervsaktive danskere også tager sig af arbejdet, selvom næsen løber, de har feber i kroppen, og koppen med kamillete og honning er indenfor rækkevidde. Til sammenligning svarer blot hver tredje i undersøgelsen, at når de er syge, så sygemelder de sig, og så arbejder de ikke.

-Det er chokerende, at så mange også griber boldene fra sygesengen. Der er ingen gråzoner. Hvis du er syg, så skal du melde dig syg, og så skal du have tid og ro til at blive rask. Det betyder, at du ikke skal arbejde, mens du er syg. Jeg vil stærkt opfordre alle ledere og arbejdsgivere til at være tydelige i deres forventningsafstemning og gøre det klart for alle deres medarbejdere, at de naturligvis ikke skal arbejde, når de er syge, siger Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i IDA.

Malene Matthison-Hansen mener, at nedlukningerne under corona-pandemien har haft uheldige bivirkninger, som vi ser nu. Vi har været for tilbøjelige til ukritisk at hylde fleksibilitet som noget saliggørende for vores arbejdsliv uden skelen til de negative konsekvenser, som uhæmmet fleksibilitet fører med sig.

-Det ser vi resultatet af nu. Grænsen mellem arbejde og privatliv blev særligt under nedlukningerne uklar for mange, og det døjer vi med nu. Det værn skal vi have genetableret, og det handler helt enkelt om at skabe klare forventninger om løsningen af opgaverne. Når den ikke er på plads, skaber det en kultur, hvor det er vanskeligt at trække stikket og koncentrere sig om at blive rask, når man er syg uden, at man har dårlig samvittighed. Det skaber en stor utryghed for den enkelte, hvis man er usikker på, om man gør sit arbejde godt nok. Og så kan det være svært at holde computeren slukket, selvom man er syg, siger Malene Matthison-Hansen, som også har et godt råd:

-Spørg dig selv, hvad du ville sige til din ven eller partner, hvis vedkommende arbejder, mens de er syge. Vi har ofte nogle urealistiske forventninger til os selv, som vi ikke kunne finde på at lægge ned over andre. Hvis ikke du ville råde din ven til at arbejde med influenza, skal du heller ikke gøre det selv, siger hun.

Justitsministeren tager første spadestik til landets største fængsel

Af

-

28 september, 2023

Nyborg Fængsel — Foto: Thomas Max - avisen.nu

Sdr. Omme Fængsel udvides med 200 ekstra pladser, så det samlet får 422 pladser og dermed bliver landets største fængsel for afsonere.

Mandag den 2. oktober tager justitsminister Peter Hummelgaard første spadestik, når udvidelsen af Sdr. Omme Fængsel officielt går i gang.

Sdr. Omme Fængsel er i dag et åbent fængsel med 222 pladser, men som en del af kriminalforsorgens flerårsaftale 2022-25 blev aftalepartierne enige om at etablere 200 nye pladser i fængslet. Den samlede kapacitet bliver dermed 422 pladser, hvilket gør det til landets største fængsel for afsonere.

Justitsminister Peter Hummelgaard glæder sig over de kommende 200 ekstra fængselspladser – men understreger, at det ikke kan stå alene:

-Vi har hårdt brug for både flere fængselspladser og flere fængselsbetjente i Danmark. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan begynde arbejdet med at udvide Sdr. Omme Fængsel med 200 ekstra fængselspladser – det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og det falder på et tørt sted. Men det kan ikke stå alene. Vi arbejder fortsat på højtryk for at lette presset på de danske fængsler landet over, både ved at sikre fængselspladser og flere kolleger til vores dygtige fængselsbetjente, der yder en kæmpe indsats i en presset tid, siger justitsminister Peter Hummelgaard.

De 200 nye pladser er fleksible pladser. Det vil sige, at de som udgangspunkt er lukkede fængselspladser, men også kan ombygges til arrestpladser eller anvendes som åbne fængselspladser, hvis der opstår et særligt behov.

Direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen, glæder sig over udvidelsen, og understreger også behovet for at øge den samlede bemanding i kriminalforsorgen for at håndtere det stigende belæg.

-Vi arbejder sideløbende med at øge både kapaciteten og bemandingen for at få kriminalforsorgen tilbage i balance. Med udvidelsen af Sdr. Omme Fængsel sikrer vi et markant løft af kapaciteten, siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.

Borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank (V), ser frem til, at de nye pladser er i drift:

-Jeg ser frem til, at vi i Sdr. Omme tager det første spadestik til Danmarks største fængsel. Samtidig glæder jeg mig til at takke fængslets medarbejdere for deres store indsats i det daglige. Jeg ved, at de er særligt optaget af relationen til de indsatte, og at hverdagen i fængslet skal ligne hverdagen uden for mest muligt. Det betyder blandt andet, at de indsatte er beskæftiget i løbet af dagen med enten arbejde, ud-dannelse eller behandling, og det tror jeg er en vigtig del i at blive klar til at kunne begå sig uden for fængslet, siger borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank.

Pladserne forventes idriftsat ultimo 2025.

Sdr. Omme Fængsel består i dag af en bygningsmasse på cirka 28.000 kvadratmeter. Udvidelsen betyder yderligere 19.000 kvadratmeter og vil bestå af bygninger med celler samt dertilhørende beskæftigelsesbygning med værksted og skole samt en købmand. Der skal desuden opføres idrætshal samt et fælleshus til sociale formål. Udvidelsen sker i tilknytning til det eksisterende fængsel og dermed på egen matrikel.

Særloven for fordrevne fra Ukraine forlænges med et år

Af

-

28 september, 2023

Ligesom resten af EU forlænger Danmark opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine frem til marts 2025.

Der er fortsat usikkert, hvordan krigen og forholdene i Ukraine vil udvikle sig.

Det er baggrunden for, at EU-landene under et rådsmøde i dag har besluttet at forlænge den midlertidige beskyttelse af fordrevne fra Ukraine med yderligere et år.

Danmark er som følge af retsforbeholdet ikke bundet af EU-lovgivningen på området, men for regeringen og det folketingsflertal, der i marts 2022 vedtog særloven for fordrevne fra Ukraine, er det vigtigt, at der i Europa er et stærkt samarbejde i forhold til modtagelsen af fordrevne fra Ukraine. Derfor har Danmark en særlov, der i vidt omfang svarer til EU-lovgivningen.

Den har regeringen med opbakning fra SF, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre nu besluttet at forlænge. Særloven gør det blandt andet muligt for fordrevne fra Ukraine at søge arbejde og benytte sig af skoler, dagtilbud og sundhedsvæsen, mens de har opholdstilladelse.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udtaler:

-Desværre er der ikke udsigt til, at Putins barbariske angrebskrig i Ukraine stopper foreløbigt. Det er en helt ekstraordinær situation, og derfor er det også det eneste rigtige, at vi forlænger særloven. Mange ukrainere er trods deres svære situation lykkedes med at få arbejde her i landet, hvilket jeg synes er meget positivt. Vi vil efterfølgende se nærmere på, om der er behov for justeringer af særloven. Men i første omgang er jeg glad for opbakningen til, at vi fortsat kan bidrage til modtagelsen af de mange ukrainere, der er rejst ind i EU som følge af krigen.

Venstres udlændinge- og integrationsordfører Mads Fuglede udtaler:

-Jeg er meget tilfreds med, at særloven for fordrevne fra Ukraine forlænges. I Venstre støtter vi helhjertet op om Ukraine og deres frihedskamp. Derfor skal vi naturligvis også hjælpe de ukrainere, der er flygtet fra krigen, og sikre dem ordentlige forhold, mens de opholder sig her i Danmark. Det er imponerende, hvor mange ukrainere i Danmark, der er i arbejde. Det skal de naturligvis fortsat have mulighed for, og deres børn skal have mulighed for at komme i daginstitution og skole.

Moderaternes udlændinge- og integrationsordfører Mohammad Rona udtaler:

-Krigen i Ukraine er barsk – derfor er der svært at se en ende på krigen. Jeg er rigtig glad for at vi nu kan forlænge særloven. Ukrainerne har vist at de vil Danmark og de har fra dag ét bidraget til samfundet. Og nu skal vi gøre hvad vi kan for at de føler sig hjemme her i landet.

Socialistisk Folkepartis udlændingeordfører Carl Valentin udtaler:

-I SF er vi utrolig stolte af den brede opbakning til Ukraine, som både danskerne og det danske Folketing har udvist. Det har også været inspirerende at se den store solidaritetsfølelse man har udvist med et beslægtet demokrati under angreb fra den tyranniske galning Putin, på tværs af Europa. Det gælder også, og måske især, når det kommer til modtagelse af flygtninge. Derfor ser SF det som en selvfølge at udvide særloven så længe, der ikke er fred i Ukraine.

Konservatives udlændinge- og integrationsordfører Brigitte Jerkel udtaler:

-Det er vigtigt, at vi står sammen og støtter Ukraine i deres kamp for frihed. Derfor er jeg glad for, at vi nu forlænger særloven, så vi fortsat kan hjælpe de fordrevne ukrainere, og så de kan tage del i samfundet, mens de er her.

Enhedslistens udlændinge- og integrationsordfører Rosa Lund udtaler:

-Enhedslisten støtter en forlængelse af Ukraine-særloven. Vi er glade for, at den har givet de ukrainske krigsflygtninge gode muligheder for at finde sig til rette i det danske samfund. Faktisk burde den behandling, ukrainerne har fået, været et forbillede for, hvordan vi behandler flygtninge fra alle krige og borgerkrige – også fra eksempelvis Syrien og Somalia. Knap 30.000 ukrainske krigsflygtninge er i september 2023 registreret med bopæl en dansk kommune. Det viser, at Danmark kan modtage langt flere flygtninge, end vi har gjort i årene siden de store stramninger af udlændingeloven i 2015 og 2016.

Liberal Alliances udlændinge- og integrationsordfører Steffen Jensen udtaler:

-Det ukrainske folk er udsat for den mest modbydelige krig fra Vladimir Putin og hans lakajer. I den forbindelse er det kun positivt hvis vi i Danmark kan give de flygtede ukrainske familier ophold og arbejde, så de ukrainske tropper ved fronten kan fokusere på fjenden.

Radikale Venstres udlændinge- og integrationsordfører Christian Friis Bach udtaler:

-I Radikale Venstre glæder vi os over, at vi forlænger særloven for Ukraine, så vi dermed får givet sikkerhed og vished for fremtiden for de mange ukrainere, som har skabt sig et liv og en hverdag her i landet. Det er det eneste rigtige i denne situation, hvor forholdene i Ukraine fortsat er præget af stor usikkerhed for fremtiden.

Den kommunale akutfunktion skal kunne hjælpe borgere med specialiseret sygepleje i alle landets kommuner

Af

-

28 september, 2023

Alle kommuner skal nu have en akutfunktion. Akutfunktionen kan tilbyde pleje og behandling til borgere med akut opstået sygdom, men som ikke har behov for at blive indlagt på sygehus, samt til borgere der udskrives fra sygehus og har behov for en særlig sygeplejefaglig indsats.

Meget pleje og behandling foregår allerede i dag udenfor sygehusene, og fremover kan flere borgere med fordel få gavn af en indsats fra den kommunale akutfunktion. Her har personalet særlige kompetencer og erfaring med at pleje og behandle syge borgere udenfor sygehusene, i forløb der ofte er uafklarede og komplekse.

-Borgere, der bliver ramt af sygdom eller oplever forværring i symptomer, har ikke altid bedst af at blive indlagt på sygehuset. I nogle tilfælde er det mest hensigtsmæssigt for borgeren at blive i nærmiljøet, eventuelt i deres eget hjem, og modtage pleje og behandling der. Her kan akutfunktionen gå ind og hjælpe. For at sikre at borgere i hele landet kan få dette tilbud, er det nu et krav, at alle kommuner har en akutfunktion, siger sektionsleder Line Riddersholm.

Indsatsen i den kommunale akutfunktion skal indeholde rådgivning fra og tæt samarbejde mellem sygehus, almen praksis og den øvrige kommunale sygepleje
Akutfunktionens målgruppe og indsatser er beskrevet i Sundhedsstyrelsens opdaterede rapport: ”Kvalitetsstandarder for de kommunale akutfunktioner”. Her er også fokus på, hvordan der kan sikres en høj kvalitet på tværs af kommuner med brug af data fra både sygehus, almen praksis og kommune. De kan blandt andet give et fælles grundlag for at kunne videreudvikle akutfunktionen, så den løbende kan tilpasses i takt med ændrede behov.

-Der er behov for ensartede, sundhedsfaglige indsatser af høj kvalitet på tværs af landets kommuner, og derfor stiller kvalitetstandarderne krav til sygeplejefaglige indsatser, og hvordan de skal tilrettelægges. De opdaterede krav skal bidrage til en omstilling til det primære sundhedsvæsen, hvor flere borgere kan modtage behandling og pleje i eller tæt på eget hjem. En forudsætning for, at det kan lykkes, er et tæt samarbejde og rådgivning mellem den kommunale akutfunktion og specialister på sygehus samt almen praksis, siger sektionsleder Line Riddersholm.

Rapporten ”Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner” er en opdatering af Sundhedsstyrelsen anbefalinger for kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje fra 2014, samt Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner fra 2017. Opdateringen er en opfølgning på den politiske aftale fra maj 2022 om sundhedsreformen, hvor Sundhedsstyrelsen fik ansvaret for at revidere de eksisterende kvalitetsstandarder.

FC Fredericia møder OB i pokalturneringen

Af

-

28 september, 2023

Torsdag aften blev der trukket lod til ottendedelsfinalen i Oddset Pokalen. For FC Fredericias vedkommende gav lodtrækningen en hjemmekamp mod OB.

Efter overraskelsen i tirsdags på udebane mod AaB, som fredericianerne besejrede 3-2, var det håb om at trække et Superliga-hold, som kan trække en del tilskuere på Monjasa Park.

OB hører ikke til i kategorien af de klubber, som kan trække flest til, men i laget lige under Brøndby, FCK og AGF. Med en kort geografisk afstand til Odense, kan der forventes en del gæstende fans, og selvom OB ikke er et af de bedste hold i Superligaen, er det en traditionsrig klub med en del fans.

I 2014 mødtes FC Fredericia og OB senest i pokalturneringen. Ved den lejlighed blev det til en fredericiansk overraskelse med en sejr på 2-1. Ved den lejlighed scorede Admir Catovic og Oliver Feldballe, mens Kenneth Zohore stod for OB’s mål. Nu venter en gentagelse i ottendedelsfinalen, der er sat til at blive spillet mellem den 31. oktober og 2. november.

Se her hele lodtrækningen:

AB – Vejle
FC Helsingør – Lyngby
Viby/Hvidovre – Silkeborg
Viborg – FC Nordsjælland
FC Fredericia – OB
Randers – Brøndby
Ishøj – AGF
FC København – FC Midtjylland

37 mio. kr. til videreudvikling af banebrydende forskning der skal hjælpe børn af forældre med alvorlig psykisk sygdom

Af

-

28 september, 2023

Lundbeckfonden har netop givet en femårig bevilling på 37 mio. kroner til VIA 19-studiet, der repræsenterer fjerde bølge i den langsigtede undersøgelse af en national kohorte af børn født af forældre, som er blevet diagnosticeret med bipolar lidelse eller skizofreni. Målet er at kunne hjælpe og forebygge sygdomsudvikling hos børnene, som er i øget risiko for selv at blive ramt af psykisk sygdom senere i livet.

VIA 19 er en del af The Danish High Risk and Resilience Study (VIA-studiet), som har fulgt en stor gruppe børn siden 2013, hvor de dengang syvårige børn blev inkluderet i VIA 7-studiet. Studiet omfatter systematisk indsamling af oplysninger om børnenes sociale, motoriske og kognitive udvikling, om børnene og forældrenes psykiske helbred og om familiernes hjemmemiljø samt biologiske markører.

I det store perspektiv handler VIA-undersøgelsen om at kunne forebygge psykisk sygdom, udvikle nye behandlinger og få en bedre forståelse for, hvordan psykisk sygdom opstår og udvikler sig, og om hvorfor nogen holder sig raske, mens andre bliver syge. Anne Thorup, overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og klinisk professor ved Københavns Universitet, er en af forskningslederne på VIA projektet:

– Den første undersøgelse – VIA 7 – var virkelig en øjenåbner i den forstand, at den viste, at børn af forældre med svære psykiske sygdomme er mere sårbare og er i øget risiko for selv at udvikle psykisk sygdom allerede tidlig i livet. Med VIA 19, som altså er den fjerde grundige undersøgelse af gruppen af de nu 19-årige unge, vil vi i de kommende år få viden om, hvem der bliver syge, og vi kan med data fra de tidligere bølger af VIA-studiet identificere tidlige tegn på sygdomsudvikling. På den måde kan vi kan også være med til at pege på, hvordan og hvornår man tidligst og bedst kan sætte ind for at forebygge, at børnene fx udvikler bipolar lidelse, skizofreni eller svær depression.

VIA 19 repræsenterer en ny fase af den langsigtede VIA-undersøgelse, hvis resultater har tiltrukket stor opmærksomhed både i Danmark og internationalt. Ved den første undersøgelse i 2013 var alle børnene 7 år gamle (VIA 7 studiet). Siden er børnene undersøgt igen med samme grundige undersøgelser i VIA 11 og VIA 15, og i VIA 19 vil forskerne endnu engang undersøge børnene, som nu er unge, voksne mennesker på 19 år.

Merete Nordentoft, overlæge ved Psykiatrisk Center København, professor i psykiatri ved Københavns Universitet, er også forskningsleder på undersøgelsen, og hun fremhæver det kommende VIA 19-studie som en mulighed for at udvikle en model, der kan forudsige negativ udvikling og en test, der kan identificere tidlige risikofaktorer og markører:

– Vi er meget stolte og glade for bevillingen, som gør det muligt for os at videreføre et helt unikt forskningsprojekt. Forskningen vil overordnet set have to parallelle fokusområder. Det ene er at identificere tidlige advarselssignaler og risikofaktorer, som kan muliggøre at intervenere tidligt. Det andet er at forstå, hvordan psykisk sygdom udvikler sig fra barndom til voksenalder. Vi kan opnå bedre indsigt i sygdomsudviklingen ved i de opfølgende VIA-studier at følge ændringer i forskellige domæner, som symptomer, kognitive og motoriske forstyrrelser og søvnforstyrrelser.

Internationale studier og danske registerstudier har allerede vist, at børn af forældre med skizofreni eller bipolar lidelse har en medfødt, genetisk forhøjet risiko for at udvikle psykisk sygdom, før de fylder 30 år. Børnene er en ofte overset gruppe på landkortet, som er i højrisikogruppe, ifølge de to forskere.

– VIA-undersøgelserne udgør en vigtig brik i forståelsen af børn, der er født ind i familier med alvorlig psykisk sygdom; hvad de kæmper med, og hvordan familierne har svært ved at finde hjælp eller forebyggelse. Tænk hvis vi i fremtiden bliver i stand til at screene børn i skolen for symptomer på disse lidelser, på en lige så naturlig måde som børn i dag går til skoletandpleje for at forebygge tandsygdomme, udtaler Anne Thorup.

Lundbeckfonden har været med fra VIA-undersøgelsens begyndelse for over 10 år siden, og den nye bevilling vidner om et langsigtet engagement på et yderst vigtigt område, ifølge Lars Torup, programdirektør i Lundbeckfonden:

– Vi har i Lundbeckfonden et overordnet mål om at styrke forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser. VIA-undersøgelserne er helt unikke, fordi de fokuserer på sårbare børn i høj risiko for at udvikle psykisk sygdom. På denne måde kan vi få dybere indsigt i tidlige sygdomsprocesser og identificere de

væsentlige årsagsforhold. Den vigtige viden – og de forventede fremadrettede værktøjer – der etableres, kan bidrage til at børn og unge i højrisikogruppen for psykisk sygdom får rette hjælp og dermed bedre forudsætninger for et godt liv”, siger Lars Torup.

En stor metanalyse dokumenterer, at omkring 55% af børn, hvis forældre på et tidspunkt har fået diagnosen skizofreni eller bipolar lidelse, selv vil opleve psykisk sygdom i deres tidlige voksenliv.

FAKTABOKS:

VIA-undersøgelserne er et unikt tværregionalt samarbejde mellem voksenpsykiatriske forskningsenheder i Skejby og Psykiatrisk Center København samt forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden.
VIA -undersøgelsen omfatter en registerbaseret repræsentativ kohorte af 522 børn, som følges over tid.
VIA 7 omfattede syvårige børn (2013-2016)
VIA 11 omfattede elleveårige børn (2017-2020)
VIA 15 er igang og forventes afsluttet i marts næste år (2021-2024)
VIA 19 vil omfatte nittenårige unge (2024-2027).
Derudover har der været spørgeskemaundersøgelser undervejs i form af VIA 9 og VIA 14.
Projektet vil modtage finansiering fra Lundbeckfonden fra begyndelsen af 2024 og indtil udgangen af 2028.

Højesteret skal afgøre, om Claus Hjort Frederiksens sag skal foregå i offentlighed

Af

-

28 september, 2023

Højesteret skal beslutte, om retssagen mod Claus Hjort Frederiksen, tidligere forsvarsminister for Venstre, skal afholdes bag lukkede døre. Dette bliver bekræftet af Frederiksens advokat, René Offersen, til Berlingske.

Frederiksen står anklaget for lækage af statshemmeligheder, og til dato har både Københavns Byret og Østre Landsret afvist hans anmodning om, at sagen skal foregå med åbne døre. Til dette udtaler Frederiksen selv:

– Jeg er ked af mørklægning af min sag. Jeg ønsker fuld offentlighed. Jeg har ikke ytret noget, som jeg ikke kan stå offentligt ved.

Han udtrykker også sin glæde over, at Højesteret nu skal tage stilling til sagen.

Beslutningen om at lade Højesteret vurdere sagen betyder, at Procesbevillingsnævnet har givet grønt lys for dette skridt. Som det ser ud nu, er der planlagt 12 retsmøder i Københavns Byret for at behandle denne straffesag, med det første retsmøde sat til 7. november.

Udover spørgsmålet om dørlukning vil Højesteret også skulle afgøre andre aspekter af sagen. Claus Hjort Frederiksen har tidligere fået afslag fra både byretten og landsretten om, at et nævningeting bør deltage i vurderingen af hans sag.

Malthe er Fredericias bedste lærling

Af

-

28 september, 2023

Klejnsmed Malthe Smedegaard Mortensen fra Fredericia er blandt prismodtagerne, når ML-Prisen 2023 uddeles fredag d. 29. september i København.

Det er 21. år i træk, at Industriens Uddannelser, Dansk Industri, Dansk Metal og Tekniq Arbejdsgiverne uddeler Metalindustriens Lærlingepris (ML-Prisen) til de dygtigste lærlinge.

Prisoverrækkelsen er en af de vigtigste hyldester af faglærte, og den finder sted fredag d. 29. september 2023.

Foruden de dygtige nyuddannede er deres familier, mestre og faglærere også inviteret med til den store fejring. Og for dem, der ikke kan være blandt publikum på dagen, bliver ML-Prisen 2023 også live-streamet på Industriens Uddannelsers Facebook-side.

Topkarakter og sociale kompetencer

Det er et fællestræk for Malthe og de øvrige prismodtagere, at de, udover at have opnået topkarakter til svendeprøven, også er gode kammerater og kolleger.

Malthe Smedegaard Mortensen har gået på EUC Lillebælt og været i lære hos L. Østergaards Maskinfabrik A/S. Han er blevet indstillet til prisen af skolen og virksomheden. I indstillingen lyder det blandt andet:

– Malthe var den type elev, alle undervisere er glade for: Ivrig efter at lære, nærværende og altid klar. Han gik foran sine kammerater for at vise vejen til trods for, at han var den yngste i klassen. Malthe stillede også op, når skolen havde folkeskoleelever og elever fra udlandet på besøg – han var altid frisk på at dele ud af sin erfaring.

Selv giver Malthe følgende bud på, hvorfor han er blevet indstillet til ML-Prisen.

– Jeg må have gjort noget rigtigt. Jeg kan mine ting, jeg er dygtig og god til at hjælpe, når nogen spørger, siger Malthe Smedegaard Mortensen.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye deltager i prisoverrækkelsen

Mattias Tesfaye, der er Børne- og undervisningsminister, deltager i prisoverrækkelsen. Det sker sammen med formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg og underdirektør i DI, Signe Tychsen Philip, og forbundssekretær i Dansk Metal og næstformand i Metalindustriens Uddannelsesudvalg, Kasper Palm, som vil overrække statuetter og diplomer til prismodtagerne. De vil alle tre hver især holde tale.

Fodgænger påkørt ved Erritsø Bygade

Af

-

28 september, 2023