Motorcyklist fik flere brud efter færdselsuheld

0

En 29-årig mand fra Fredericia kom torsdag formiddag galt afsted, da han skred ud med sin motorcykel og ramte autoværnet på Nr. Bjertvej i Kolding. Uheldet skete omkring kl. 11:40.

Ifølge Martin Frandsen fra Sydøstjyllands Politi blev flere patruljer sendt til stedet umiddelbart efter ulykken. Den tilskadekomne motorcyklist blev hurtigt transporteret til sygehuset, hvor hans tilstand nu betegnes som stabil, dog udenfor livsfare.

– Han har pådraget sig et par brud, men er udenfor livsfare, udtaler Martin Frandsen.

Årsagen til uheldet er endnu ikke fastslået, og politiet arbejder fortsat med efterforskningen for at klarlægge omstændighederne omkring ulykken

Eilersen: For lille udbud af fødeklinikker

0

Region Syddanmark har meddelt, at der alligevel ikke kommer en privat fødeklinik i Kolding, selvom den var sendt i udbud. Susanne Eilersen (O) var tilbage i 2014 selv en af fortalerne for det. Hun mener, at grunden til ingen har slået til på den private fødeklinik er, at der var for et lille udbud, som dermed ikke var attraktivt for en privat aktør.

Scott fik chancen for FHK

0

James Junior Scott har ikke fået meget spilletid for FHK i den her sæson, men mod SønderjyskE var det tilfældet. Den høje franskmand bidrog med fem mål i sejren på 31-27.

James Junior Scott ikke fået den bedste start på sæsonen. Inden kampen mod SønderjyskE var han kun noteret for fire mål. Derfor var det en overraskelse, at han startede inde.

– Jeg var heldig og starte ind og komme i et godt flow fra star, siger Scott.

I kampene forinden kampen mod SønderjyskE havde FHK indkasseret to nederlag i træk. Taktikken var derfor lavet om.

– Vi stod mere defensivt i forsvaret og lad dem skyde ude fra, og keeperen var god for os, forklarer James Scott og kommer ind på grunden:

– SønderjyskE har ikke så gode skytter, så vi lod dem skyde bagfra.

Franskmanden selv slap godt fra kampen.

– Jeg spillede godt i første halvleg, men i anden halvleg kunne det godt have været bedre, siger han.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre grænsen for den fri abort

0
Foto: AVISEN

Sundhedsstyrelsen udgiver notat, som beskriver sundhedsfaglige overvejelser ved en grænse for fri abort på forskellige tidspunkter i graviditeten. Notatet kommer ikke med anbefalinger til en bestemt ugegrænse for den fri abort.

I notatet beskrives gældende lovgivning, praksis og anvendt teknologi i forbindelse med abort på forskellige tidspunkter i graviditeten.

Abort er et sikkert indgreb i Danmark, uanset hvornår i graviditeten det gennemføres. Der er sket en sundhedsfaglig udvikling i for eksempel de anvendte teknikker, som gør, at den nuværende grænse ved udgangen af uge 12 ikke kan begrundes sundhedsfagligt.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at det ikke vil medføre hverken flere eller senere aborter, hvis man politisk beslutter at hæve grænsen for den fri abort. Det baseres blandt andet på, at aborter foretages stadigt tidligere i graviditeten, at langt hovedparten af de kvinder, der anmoder de regionale abortsamråd om tilladelse til abort, får tilladelse, samt at lande, der har ændret grænsen for fri abort ikke har observeret en efterfølgende stigning i antallet eller tidspunktet for aborter.

Unge i alderen 15-17 år kan generelt på andre områder give samtykke til behandling i det danske sundhedsvæsen, og Sundhedsstyrelsen kan ikke pege på sundhedsfaglige årsager til, at dette ikke skulle kunne gælde for abort.

I notatet beskrives fordele og ulemper ved abort på forskellige tidspunkter i graviditeten. Der er desuden fokus på at beskrive de grænser for abort, der er fastsat gennem praksis i for eksempel abortsamrådene. Desuden belyses de særlige forhold vedrørende samtykke, der gælder 15-17-årige, som ønsker en abort. Notatet kommer ikke nærmere ind på etiske overvejelser i relation til ændrede abortgrænser.

Notatet er udarbejdet på baggrund af en bestilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og skal anvendes som fagligt grundlag i forbindelse med politiske drøftelser om grænsen for fri abort samt om de 15-17-åriges ret til abort uden forældresamtykke.

40-års jubilæum i Salling Group og føtex: “Det er som at være i en sportsklub – jeg er blå helt ind i hjertet”

0

Per Olesen, varehuschef i føtex Strandgade i Vejle, kan fejre sit 40-års jubilæum 1. oktober.

I 1983 havde den 20-årige Per Olesen sin første arbejdsdag i det, der dengang hed Dansk Supermarked. Han begyndte sit job som revisor, fordi han var god til tal, og han fik hurtigt ansvaret for de kørende revisorer. Dengang kørte man nemlig rundt til varehusene og talte om tal og revision.

Ledelsen var begejstret, fordi den unge Per Olesen havde forstand på tal, og det kendskab var med til, at han steg op ad karrierestigen. Han begyndte sit arbejdsliv i dagligvarebranchen hos den hedengangne købmand Haarup i Vejle, inden han landede hos Dansk Supermarked, sidenhen Salling Group, og her har han været siden. De seneste 29 år i den samme føtex som varehuschef – nemlig i føtex på Havnen i Vejle, som han var med til at åbne 30. november 1994.

-Efter et par år som revisor, prikkede HR-afdelingen mig på skulderen og spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at blive forretningsfører – det vi i dag kalder for varehuschef. Det ville jeg selvfølgelig gerne, siger 61-årige Per Olesen, der har været i føtex i Skanderborg, Aarhus, Silkeborg og Esbjerg, inden han kom til Vejle.

Han ønskede at komme tilbage til østkysten – nærmere bestemt Vejle, hvor han har boet i mere eller mindre hele sit liv.

-Det har altid været min drøm. Jeg føler, at jeg har mit eget varehus, og jeg er glad for, at jeg blev tilbudt at blive varehuschef i sin tid, for jeg er mere købmand end revisor. Jeg har været glad for alle mine år. Det er som at være i en sportsklub – jeg er blå helt ind i hjertet (føtex’ farver). Man skifter heller ikke fra Liverpool til Manchester United. Hvis man har blå som sin DNA-farve, så skifter man ikke bare. Jeg er slet ikke færdig med at være i Salling Group, heller ikke selv om jeg har været her i 40 år og er over 60 år, siger Per Olesen.

Med viskelæder og blyant

Gennem de fire årtier er det blevet til en lang række oplevelser, og mange ting er ændret gennem tiden.

-Jeg er fra den tid, hvor vi selv prismærkede alle varerne, og når de ændrede sig, skulle vi rykke mærket af og sætte et nyt på, og man måtte jo helst ikke kunne se det på varerne. Vi havde heller ikke mobiltelefoner, så hvis vi skulle have fat i hinanden, kaldte vi over anlægget, der kunne høres i hele varehuset, fortæller Per Olesen, der har været med til at lave budgetter på papir med blyant og viskelæder.

Cheferne fik udleveret de seneste 12 måneders regnskab på et stykke papir i én farve og et stykke papir med forslag til det kommende budget i en anden farve. Så gik de ellers i gang med at tale med hver indkøber om muligheder for det kommende år. Der blev visket ud og regnet på ny, indtil tallet på bundlinjen passede.

-Da jeg begyndte i dagligvarebranchen, kom der leverandører, sælgere og merchandise-folk hver dag i varehusene. De sørgede selv for, at deres hylder så flotte ud, og at der var fyldt op. Vi oplevede ofte, at de kom og vaskede hylder og varer af, sådan foregår det slet ikke i dag, siger han.

Gennem de 40 år han har været med ombord i Salling Group, har han været gennem en rivende udvikling, og hans chef, regionschef Kim Askær, anerkender netop Per Olesen for at have fulgt med tiden.

-Jeg har kun ros og anerkendelse til Per. Gennem 40 år har han været en kæmpe rollemodel for alle kollegaer i føtex og Salling Group. Hver eneste dag har han fokus på, hvordan vi kan gøre kundernes indkøbsoplevelse endnu bedre, og hver dag sikrer han et flot og inspirerende varehus, som mange meget loyale kunder besøger. Per er meget synlig og er den lokale og imødekommende varehuschef, som ofte ses i samtale med en af de mange kunder, som han gennem mange år i føtex på Havnen i Vejle har opbygget en relation til, siger han.

Per Olesen har jubilæum 1. oktober, men det bliver først fejret 6. oktober, hvor han på traditionel Salling Group-vis bliver hentet af sin chef Kim Askær og kørt til varehuset. Han bliver fejret med en reception i Bygningen.

4 ud af 10 arbejder hjemmefra, når de er syge

0

Det grænseløse arbejde er hoppet ind under dynen i sygesengen hos mange danskere. I en ny befolkningsundersøgelse svarer 39 pct., at de indenfor det seneste halve år har arbejdet hjemmefra, selvom de var syge.

Når du er syg, så skal du melde dig syg, og så skal du fokusere på at blive rask. Det er ikke meningen, at du skal arbejde.

Sådan burde det være, men sådan er det langt fra for alle. Det viser en ny befolkningsundersøgelse blandt 1.079 erhvervsaktive danskere, som Analyse Danmark har lavet for IDA. I undersøgelsen svarer 39 pct., at de indenfor de seneste seks måneder har arbejdet hjemmefra på trods af, at de rent faktisk var syge.

Det svarer til, at flere end 1,1 mio. erhvervsaktive danskere også tager sig af arbejdet, selvom næsen løber, de har feber i kroppen, og koppen med kamillete og honning er indenfor rækkevidde. Til sammenligning svarer blot hver tredje i undersøgelsen, at når de er syge, så sygemelder de sig, og så arbejder de ikke.

-Det er chokerende, at så mange også griber boldene fra sygesengen. Der er ingen gråzoner. Hvis du er syg, så skal du melde dig syg, og så skal du have tid og ro til at blive rask. Det betyder, at du ikke skal arbejde, mens du er syg. Jeg vil stærkt opfordre alle ledere og arbejdsgivere til at være tydelige i deres forventningsafstemning og gøre det klart for alle deres medarbejdere, at de naturligvis ikke skal arbejde, når de er syge, siger Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i IDA.

Malene Matthison-Hansen mener, at nedlukningerne under corona-pandemien har haft uheldige bivirkninger, som vi ser nu. Vi har været for tilbøjelige til ukritisk at hylde fleksibilitet som noget saliggørende for vores arbejdsliv uden skelen til de negative konsekvenser, som uhæmmet fleksibilitet fører med sig.

-Det ser vi resultatet af nu. Grænsen mellem arbejde og privatliv blev særligt under nedlukningerne uklar for mange, og det døjer vi med nu. Det værn skal vi have genetableret, og det handler helt enkelt om at skabe klare forventninger om løsningen af opgaverne. Når den ikke er på plads, skaber det en kultur, hvor det er vanskeligt at trække stikket og koncentrere sig om at blive rask, når man er syg uden, at man har dårlig samvittighed. Det skaber en stor utryghed for den enkelte, hvis man er usikker på, om man gør sit arbejde godt nok. Og så kan det være svært at holde computeren slukket, selvom man er syg, siger Malene Matthison-Hansen, som også har et godt råd:

-Spørg dig selv, hvad du ville sige til din ven eller partner, hvis vedkommende arbejder, mens de er syge. Vi har ofte nogle urealistiske forventninger til os selv, som vi ikke kunne finde på at lægge ned over andre. Hvis ikke du ville råde din ven til at arbejde med influenza, skal du heller ikke gøre det selv, siger hun.

Justitsministeren tager første spadestik til landets største fængsel

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Sdr. Omme Fængsel udvides med 200 ekstra pladser, så det samlet får 422 pladser og dermed bliver landets største fængsel for afsonere.

Mandag den 2. oktober tager justitsminister Peter Hummelgaard første spadestik, når udvidelsen af Sdr. Omme Fængsel officielt går i gang.

Sdr. Omme Fængsel er i dag et åbent fængsel med 222 pladser, men som en del af kriminalforsorgens flerårsaftale 2022-25 blev aftalepartierne enige om at etablere 200 nye pladser i fængslet. Den samlede kapacitet bliver dermed 422 pladser, hvilket gør det til landets største fængsel for afsonere.

Justitsminister Peter Hummelgaard glæder sig over de kommende 200 ekstra fængselspladser – men understreger, at det ikke kan stå alene:

-Vi har hårdt brug for både flere fængselspladser og flere fængselsbetjente i Danmark. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan begynde arbejdet med at udvide Sdr. Omme Fængsel med 200 ekstra fængselspladser – det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og det falder på et tørt sted. Men det kan ikke stå alene. Vi arbejder fortsat på højtryk for at lette presset på de danske fængsler landet over, både ved at sikre fængselspladser og flere kolleger til vores dygtige fængselsbetjente, der yder en kæmpe indsats i en presset tid, siger justitsminister Peter Hummelgaard.

De 200 nye pladser er fleksible pladser. Det vil sige, at de som udgangspunkt er lukkede fængselspladser, men også kan ombygges til arrestpladser eller anvendes som åbne fængselspladser, hvis der opstår et særligt behov.

Direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen, glæder sig over udvidelsen, og understreger også behovet for at øge den samlede bemanding i kriminalforsorgen for at håndtere det stigende belæg.

-Vi arbejder sideløbende med at øge både kapaciteten og bemandingen for at få kriminalforsorgen tilbage i balance. Med udvidelsen af Sdr. Omme Fængsel sikrer vi et markant løft af kapaciteten, siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.

Borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank (V), ser frem til, at de nye pladser er i drift:

-Jeg ser frem til, at vi i Sdr. Omme tager det første spadestik til Danmarks største fængsel. Samtidig glæder jeg mig til at takke fængslets medarbejdere for deres store indsats i det daglige. Jeg ved, at de er særligt optaget af relationen til de indsatte, og at hverdagen i fængslet skal ligne hverdagen uden for mest muligt. Det betyder blandt andet, at de indsatte er beskæftiget i løbet af dagen med enten arbejde, ud-dannelse eller behandling, og det tror jeg er en vigtig del i at blive klar til at kunne begå sig uden for fængslet, siger borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank.

Pladserne forventes idriftsat ultimo 2025.

Sdr. Omme Fængsel består i dag af en bygningsmasse på cirka 28.000 kvadratmeter. Udvidelsen betyder yderligere 19.000 kvadratmeter og vil bestå af bygninger med celler samt dertilhørende beskæftigelsesbygning med værksted og skole samt en købmand. Der skal desuden opføres idrætshal samt et fælleshus til sociale formål. Udvidelsen sker i tilknytning til det eksisterende fængsel og dermed på egen matrikel.

Særloven for fordrevne fra Ukraine forlænges med et år

0

Ligesom resten af EU forlænger Danmark opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine frem til marts 2025.

Der er fortsat usikkert, hvordan krigen og forholdene i Ukraine vil udvikle sig.

Det er baggrunden for, at EU-landene under et rådsmøde i dag har besluttet at forlænge den midlertidige beskyttelse af fordrevne fra Ukraine med yderligere et år.

Danmark er som følge af retsforbeholdet ikke bundet af EU-lovgivningen på området, men for regeringen og det folketingsflertal, der i marts 2022 vedtog særloven for fordrevne fra Ukraine, er det vigtigt, at der i Europa er et stærkt samarbejde i forhold til modtagelsen af fordrevne fra Ukraine. Derfor har Danmark en særlov, der i vidt omfang svarer til EU-lovgivningen.

Den har regeringen med opbakning fra SF, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre nu besluttet at forlænge. Særloven gør det blandt andet muligt for fordrevne fra Ukraine at søge arbejde og benytte sig af skoler, dagtilbud og sundhedsvæsen, mens de har opholdstilladelse.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udtaler:

-Desværre er der ikke udsigt til, at Putins barbariske angrebskrig i Ukraine stopper foreløbigt. Det er en helt ekstraordinær situation, og derfor er det også det eneste rigtige, at vi forlænger særloven. Mange ukrainere er trods deres svære situation lykkedes med at få arbejde her i landet, hvilket jeg synes er meget positivt. Vi vil efterfølgende se nærmere på, om der er behov for justeringer af særloven. Men i første omgang er jeg glad for opbakningen til, at vi fortsat kan bidrage til modtagelsen af de mange ukrainere, der er rejst ind i EU som følge af krigen.

Venstres udlændinge- og integrationsordfører Mads Fuglede udtaler:

-Jeg er meget tilfreds med, at særloven for fordrevne fra Ukraine forlænges. I Venstre støtter vi helhjertet op om Ukraine og deres frihedskamp. Derfor skal vi naturligvis også hjælpe de ukrainere, der er flygtet fra krigen, og sikre dem ordentlige forhold, mens de opholder sig her i Danmark. Det er imponerende, hvor mange ukrainere i Danmark, der er i arbejde. Det skal de naturligvis fortsat have mulighed for, og deres børn skal have mulighed for at komme i daginstitution og skole.

Moderaternes udlændinge- og integrationsordfører Mohammad Rona udtaler:

-Krigen i Ukraine er barsk – derfor er der svært at se en ende på krigen. Jeg er rigtig glad for at vi nu kan forlænge særloven. Ukrainerne har vist at de vil Danmark og de har fra dag ét bidraget til samfundet. Og nu skal vi gøre hvad vi kan for at de føler sig hjemme her i landet.

Socialistisk Folkepartis udlændingeordfører Carl Valentin udtaler:

-I SF er vi utrolig stolte af den brede opbakning til Ukraine, som både danskerne og det danske Folketing har udvist. Det har også været inspirerende at se den store solidaritetsfølelse man har udvist med et beslægtet demokrati under angreb fra den tyranniske galning Putin, på tværs af Europa. Det gælder også, og måske især, når det kommer til modtagelse af flygtninge. Derfor ser SF det som en selvfølge at udvide særloven så længe, der ikke er fred i Ukraine.

Konservatives udlændinge- og integrationsordfører Brigitte Jerkel udtaler:

-Det er vigtigt, at vi står sammen og støtter Ukraine i deres kamp for frihed. Derfor er jeg glad for, at vi nu forlænger særloven, så vi fortsat kan hjælpe de fordrevne ukrainere, og så de kan tage del i samfundet, mens de er her.

Enhedslistens udlændinge- og integrationsordfører Rosa Lund udtaler:

-Enhedslisten støtter en forlængelse af Ukraine-særloven. Vi er glade for, at den har givet de ukrainske krigsflygtninge gode muligheder for at finde sig til rette i det danske samfund. Faktisk burde den behandling, ukrainerne har fået, været et forbillede for, hvordan vi behandler flygtninge fra alle krige og borgerkrige – også fra eksempelvis Syrien og Somalia. Knap 30.000 ukrainske krigsflygtninge er i september 2023 registreret med bopæl en dansk kommune. Det viser, at Danmark kan modtage langt flere flygtninge, end vi har gjort i årene siden de store stramninger af udlændingeloven i 2015 og 2016.

Liberal Alliances udlændinge- og integrationsordfører Steffen Jensen udtaler:

-Det ukrainske folk er udsat for den mest modbydelige krig fra Vladimir Putin og hans lakajer. I den forbindelse er det kun positivt hvis vi i Danmark kan give de flygtede ukrainske familier ophold og arbejde, så de ukrainske tropper ved fronten kan fokusere på fjenden.

Radikale Venstres udlændinge- og integrationsordfører Christian Friis Bach udtaler:

-I Radikale Venstre glæder vi os over, at vi forlænger særloven for Ukraine, så vi dermed får givet sikkerhed og vished for fremtiden for de mange ukrainere, som har skabt sig et liv og en hverdag her i landet. Det er det eneste rigtige i denne situation, hvor forholdene i Ukraine fortsat er præget af stor usikkerhed for fremtiden.

Den kommunale akutfunktion skal kunne hjælpe borgere med specialiseret sygepleje i alle landets kommuner

0
Foto: AVISEN

Alle kommuner skal nu have en akutfunktion. Akutfunktionen kan tilbyde pleje og behandling til borgere med akut opstået sygdom, men som ikke har behov for at blive indlagt på sygehus, samt til borgere der udskrives fra sygehus og har behov for en særlig sygeplejefaglig indsats.

Meget pleje og behandling foregår allerede i dag udenfor sygehusene, og fremover kan flere borgere med fordel få gavn af en indsats fra den kommunale akutfunktion. Her har personalet særlige kompetencer og erfaring med at pleje og behandle syge borgere udenfor sygehusene, i forløb der ofte er uafklarede og komplekse.

-Borgere, der bliver ramt af sygdom eller oplever forværring i symptomer, har ikke altid bedst af at blive indlagt på sygehuset. I nogle tilfælde er det mest hensigtsmæssigt for borgeren at blive i nærmiljøet, eventuelt i deres eget hjem, og modtage pleje og behandling der. Her kan akutfunktionen gå ind og hjælpe. For at sikre at borgere i hele landet kan få dette tilbud, er det nu et krav, at alle kommuner har en akutfunktion, siger sektionsleder Line Riddersholm.

Indsatsen i den kommunale akutfunktion skal indeholde rådgivning fra og tæt samarbejde mellem sygehus, almen praksis og den øvrige kommunale sygepleje
Akutfunktionens målgruppe og indsatser er beskrevet i Sundhedsstyrelsens opdaterede rapport: ”Kvalitetsstandarder for de kommunale akutfunktioner”. Her er også fokus på, hvordan der kan sikres en høj kvalitet på tværs af kommuner med brug af data fra både sygehus, almen praksis og kommune. De kan blandt andet give et fælles grundlag for at kunne videreudvikle akutfunktionen, så den løbende kan tilpasses i takt med ændrede behov.

-Der er behov for ensartede, sundhedsfaglige indsatser af høj kvalitet på tværs af landets kommuner, og derfor stiller kvalitetstandarderne krav til sygeplejefaglige indsatser, og hvordan de skal tilrettelægges. De opdaterede krav skal bidrage til en omstilling til det primære sundhedsvæsen, hvor flere borgere kan modtage behandling og pleje i eller tæt på eget hjem. En forudsætning for, at det kan lykkes, er et tæt samarbejde og rådgivning mellem den kommunale akutfunktion og specialister på sygehus samt almen praksis, siger sektionsleder Line Riddersholm.

Rapporten ”Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner” er en opdatering af Sundhedsstyrelsen anbefalinger for kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje fra 2014, samt Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner fra 2017. Opdateringen er en opfølgning på den politiske aftale fra maj 2022 om sundhedsreformen, hvor Sundhedsstyrelsen fik ansvaret for at revidere de eksisterende kvalitetsstandarder.

FC Fredericia møder OB i pokalturneringen

0

Torsdag aften blev der trukket lod til ottendedelsfinalen i Oddset Pokalen. For FC Fredericias vedkommende gav lodtrækningen en hjemmekamp mod OB.

Efter overraskelsen i tirsdags på udebane mod AaB, som fredericianerne besejrede 3-2, var det håb om at trække et Superliga-hold, som kan trække en del tilskuere på Monjasa Park.

OB hører ikke til i kategorien af de klubber, som kan trække flest til, men i laget lige under Brøndby, FCK og AGF. Med en kort geografisk afstand til Odense, kan der forventes en del gæstende fans, og selvom OB ikke er et af de bedste hold i Superligaen, er det en traditionsrig klub med en del fans.

I 2014 mødtes FC Fredericia og OB senest i pokalturneringen. Ved den lejlighed blev det til en fredericiansk overraskelse med en sejr på 2-1. Ved den lejlighed scorede Admir Catovic og Oliver Feldballe, mens Kenneth Zohore stod for OB’s mål. Nu venter en gentagelse i ottendedelsfinalen, der er sat til at blive spillet mellem den 31. oktober og 2. november.

Se her hele lodtrækningen:

AB – Vejle
FC Helsingør – Lyngby
Viby/Hvidovre – Silkeborg
Viborg – FC Nordsjælland
FC Fredericia – OB
Randers – Brøndby
Ishøj – AGF
FC København – FC Midtjylland

Boliger i Bredstrup: Naboerne bekymrer sig om trafik og støj, men lokalplanen er på vej til endelig vedtagelse

Boliger i Bredstrup: Naboerne bekymrer sig om trafik og støj, men...

0
Fredericia Kommune sendte i november 2025 et lokalplanforslag for nye boliger øst for Bredstrup i høring. Ti borgere og interessenter sendte svar. Efter påske...