I dag fejrede transportminister Thomas Danielsen, borgmestre fra Assens, Odense og Middelfart kommuner og lokale borgere, at udbygningen af Fynske Motorvej mellem Ejby og Odense V er færdig. Strækningen hen over Vestfyn er blevet mere sikker for både mennesker og dyr og er til glæde for 80.000 daglige trafikanter, som kommer hurtigere frem.
Udbygningen af de cirka 24 kilometer motorvej på Vestfyn gik i gang i 2019, og her fem år senere er strækningen nu fuldt udbygget med et ekstra spor i hver retning, nye broer, ramper og faunapassager. Dermed er der nu bedre fremkommelighed, og det er mere sikkert at køre på strækningen over Vestfyn.
Færdiggørelsen af det store projekt blev fejret af borgere på samkørselspladsen ved Aarup, hvor transportminister Thomas Danielsen, Søren Steen Andersen, borgmester i Assens Kommune, 1. viceborgmester Andreas Møller i Odense Kommune og Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune, foretog et symbolsk snoreklip på en 2,4 meter lang motorvejskage.
– Det tredje spor på den vestfynske motorvej vil gøre en kæmpe forskel for de 80.000 bilister, der hver dag kører på den 24 kilometer lange strækning mellem Middelfart og Odense V. Samtidig er udbygningen sket i respekt for omgivelserne, hvor der er etableret fem faunapassager, plantet en skoleskov med 4.000 træer, fritlagt en å og sået planter, der vil gavne natur og insekter. Alt i alt et rigtig vellykket stykke infrastruktur, der vil binde Danmark endnu bedre sammen i fremtiden, siger transportminister Thomas Danielsen.
Selvom Vejdirektoratet har haft fokus på at minimere generne for både trafikanter og borgere blandt andet ved at inddele projektet i etaper, så kan et projekt af denne kaliber ikke gennemføres uden at genere.
Vejdirektør Jens Holmboe takker tålmodige trafikanter og de mange naboer.
– Vi ved godt, at det de sidste par år ikke altid har været lige sjovt at krydse Fyn, fordi man på sin tur er blevet mødt af vejarbejde en eller flere gange på turen. Det har heller ikke altid været sjovt at være nabo til så stort et projekt, fordi vi måske har rodet på jeres grund eller har støjet eller støvet, men det er nu slut. Bortset fra opsætning af nogle støjskærme, så er vi færdige med at være i vejen for trafikanterne og med at støje og genere naboerne, så tusind tak for samarbejdet og tålmodigheden med os.
Vejdirektør Jens Holmboe takker også entreprenøren M. J. Eriksson for et godt samarbejde, som har gjort, at man er kommet i mål med projektet til tiden og indenfor det afsatte projekt.
Der er nu gået tre år med Karma By Juul i Danmarksgade. Indehaverne Trine og Jan Juul har valgt at gøre fødselsdagen til en oplevelse i butikken for kunderne, der eksempelvis har kunnet vinde en taske fra Karl Lagerfeld.
Juul-familien har i en del år drevet butik. Først på Vejlevej og siden i Danmarksgade, og i de seneste tre år har det været under navnet Karma By Juul, og netop den første del af navnet, karma, har betydning for den måde, som butikken har valgt at markere fødselsdagen på.
– Det ligger i ordet karma, at vi vil sprede om os med god karma til vores kunder, siger Trine Juul.
Fejringen af fødselsdagen startede torsdag med en kundeaften, hvor der var mulighed for en omgang tapas, og så kom leverandøren Karl Lagerfeld, og fortalte om historien bag firmaet. Alt sammen noget for at fremme kundeoplevelsen.
– Vi mener, at man skal gøre noget ud af kundeoplevelsen, og det er ikke kun at give procenter på varerne. Det kan man få alle steder, men her og i de andre fysiske butikker kan man få en personlig oplevelse, og det er vi med til at give med kundeoplevelser, der gør, at man kommer igen og igen, siger Jan Juul.
Som eksempel nævner han, at hvis man køber for minimum 500 kroner i butikken i forbindelse med fødselsdagen, kan man med en nål springe en ballon i Karma By Juul og få en gave, enten givet af butikken selv eller fra en leverandør.
– Man taler meget om fremtidens handelsby, og der har vi tænkt vores til, hvordan man skal gøre det. Markedet har ændret sig i forhold til førhen, og derfor har vi selv justeret ind og prøver at lave oplevelser som denne, der skal trække kunder ind i vores butik, siger Trine Juul.
Trine og Jan elsker Fredericia. De er træt af, at byen bliver talt ned, og at tomme butikslejemål og andre ting spreder negativ energi.
– Jeg synes, at vi har en flot by med gode butikker. Det er ikke kun en Fredericia-ting med ledige butikslokaler, og jeg synes faktisk ikke problemet er så stort, som det bliver gjort til. Vi skal tale vores by op, og vi håber, at vi med de unikke kundeoplevelser kan være med til, at man får en god oplevelse, siger Trine Juul.
Jan Juul mener, at man skal tænke ud af boksen i butikkerne. Man skal ikke kun kigge på, hvad der virkede for år tilbage for at lokke kunderne til.
– I dag er der så mange muligheder for kunderne, og for at trække dem skal man gøre noget ekstraordinært. Vi synes ikke, at det er nok bare at lave tilbud. Vi skal give kunderne en masse god karma, slutter Jan Juul.
FC Fredericia har skrevet kontrakt med målmanden Jeppe Højbjerg. Aftalen løber frem til årsskiftet.
– I kampen i mod Kolding IF blev Valdemar Birksø skadet og han er desværre ude på ubestemt tid. Det betyder at vi har været nødt til at hente en erstatning ind for Valdemar. Vi har heldigvis ikke skulle lede i lang tid, da vi allerede nu kan præsentere Jeppe Højbjerg på en kort aftale. Jeppe kender os og vi kender ham, da han tidligere har været her og han har trænet med resten af truppen i løbet af denne uge. Vi er trygge ved Jeppe og vi er sikre på at han i samarbejde med Frederik Mehder vil løse vores målmandspost, i første omgang frem til jul, siger direktør i FC Fredericia, Stig Pedersen.
Jeppe Højbjerg har tidligere spillet for FC Fredericia tilbage i 2015, hvor det blev til 31 kampe for FC Fredericia. Højbjerg træder ind i søndagens kamptrup til kampen i mod Næstved Boldklub.
28-årig Jeppe Højbjerg har senest været på kontrakt i Fremad Amager, men har været klubløs siden den 1. januar 2023.
Landstræner Jesper Jensen har sat navn på de 35 spillere, der skal udgøre den danske bruttotrup til VM på hjemmebane i december.
I dag havde Det Internationale Håndboldforbund deadline for indsendelse af de deltagende landes VM-bruttotrupper. Landstræner Jesper Jensen og assistenttræner Lars Jørgensen har derfor sat navne på de 35 spillere, der kan komme i betragtning til den endelige VM-trup, der først udtages i november.
Det er nemlig kun spillere fra bruttotruppen, der kan være med i den endelig VM-trup, ligesom det kun er spillere fra denne liste, der kan blive indkaldt som erstatning under slutrunden, hvis det skulle blive nødvendigt.-
Det er altid lidt af et puslespil at sammensætte sådan en bruttotrup. Vi har jo en opgave i at forsøge og helgardere os ud fra en hel masse tænkelige scenarier, sådan at hvis vi er tvunget til at skifte ud, har vi stadig gode kort på hånden. Det er derfor et relativt svært valg og noget, vi bruger meget tid på. Der er helt sikkert også andre spillere, vi kunne have taget med. Men efter nøje overvejelser tror vi på, at det er blandt disse 35 spillere, at vi kan finde en gruppe, der kan gøre det godt for Danmark i december, fortæller den danske landstræner Jesper Jensen.
Den danske bruttotrup ser således ud:
Målvogtere Sandra Toft, Györ Anna Opstrup Kristensen, Team Esbjerg Althea Rebecca Reinhardt, Odense Håndbold Amalie Milling, Team Esbjerg Louise Bak Jensen, Aarhus United
Stregspillere Sarah Iversen, Ikast Håndbold Kathrine Brothmann Heindahl, Team Esbjerg Rikke Iversen, Team Esbjerg Kaja Kamp Nielsen, Team Esbjerg Maria Schmidt Lykkegaard, Ikast Håndbold Sara Trier Hald, Viborg HK Sidsel Mejlvang, Odense Håndbold
Fløjspillere Cecilie Højgaard Brandt, Ikast Håndbold Elma Halilcevic, Odense Håndbold Trine Østergaard Jensen, CSM Bukuresti Emma Cecilie Uhrskov Friis, Ikast Håndbold Andrea Ulrikka Aagot Hansen, Odense Håndbold Freja Cohrt Kyndbøl, København Håndbold Line Mai Nørgaard Hougaard, Ikast Håndbold Anne Tolstrup Petersen, Team Esbjerg Trine Elise Wacker Mortensen, Ikast Håndbold
Bagspillere Anne Mette Hansen, Metz Handball Line Haugsted, Györ Kristina Jørgensen, Metz Handball Louise Vinter Burgaard, Metz Handball Simone Cathrine Petersen, Ikast Håndbold Mie Enggrob Højlund, Odense Håndbold Michala Elsberg Møller, Team Esbjerg Julie Mathiesen Scaglione, Ikast Håndbold Alberte Ebler, Aarhus United Christina Pedersen, Viborg HK Helene Kindberg Hansen, København Håndbold Helena Elver Hagesø, Odense Håndbold Alberte Kielstrup Madsen, NFH Mathilde Neesgaard Mogensen, CS Rapid Bucuresti
Det er stadig muligt at få fingrene i billetter til VM. Køb billetter her.
Men inden det går løs ved VM fra den 1. december, venter der blandt andet det danske kvindelandshold to EM-kvalifikationskampe mod Kosovo. Den første spilles på hjemmebane i Forum Horsens den 12. oktober.
Siden 1982 har Andreas Dyhrberg Andreassen været fast forankret i Fredericia. Han er kendt af rigtig mange fredericianere fra erhvervslivet, sportsklubberne og mediebranchen. Tidligere på året blev han valgt som Folketingskandidat for Socialdemokratiet i Fredericiakredsen. En beslutning han ikke havde svært ved at træffe, da muligheden dukkede op. For siden han var kun en knægt, har han været engageret i politik.
– Jeg gik på Fredericia Gymnasium, hvor jeg fik en fantastisk dannelse. I dag er mine ældste børn gymnasieelever, og det er virkelig interessant at følge dem, mens jeg reflekterer over mine egne oplevelser. En god ungdomsuddannelse er afgørende for et ungt menneske. Den fik jeg, siger Andreas.
Han fortsatte direkte på historiestudiet på Syddansk Universitet i Odense, hvor han også boede, mens han læste. Det gav ham et nyt perspektiv i forholdet til Fredericia. Han begyndte at se det gode, som odenseanerne var i stand til at gøre ved deres by. Når han kom hjem til familien i Fredericia, tænkte han tit leverpostej:
– Dengang skete der ikke meget i Fredericia. Ofte var der stendødt i byen. Man måtte tage andre steder hen, hvis der skulle opleves noget. Men i Odense havde man alt lige ved siden af. Alligevel var jeg ikke i tvivl om, hvor jeg ville bo, da jeg blev færdiguddannet som historiker. Så jeg købte hus i Fredericia. Her er jeg født. Her hører jeg hjemme. Sådan er det.
Men blandt de jævnaldrene og barndomskammeraterne fra Fredericia havde man ambitioner. Andreas blev selv en del af håndboldklubben i byen. Nu som direktør, men i en tid, hvor man ikke havde nogle penge til ret meget, forklarer han om den tid. Vi havde kampgejsten, viljen og et utroligt sammenhold.
Rigtig meget startede ude i håndboldklubben, hvor mange af de store erhvervsfolk dengang var med til at forme et nyt Fredericia. Men der skulle kæmpes for økonomien i klubben. I den sidste ende fik vi jo samlet en gruppe stærke folk, hvor ikke mindst Bent (Bent Jensen, red.) blev en kæmpe drivkraft og ressource. Vejen frem mod det, vi har i dag, blev grundlagt dengang. I dag er jeg primært med til at sponsorere klubben, men min sjæl er fast forankret i sporten i Fredericia. Jeg nyder at være på stadion til fodbold eller se håndbold i arenaen, uddyber Andreas.
Andreassen har altid mange jern i ilden, og han arbejder i dag med kommunikation i brandfixer.dk. Erfaringen med at få sammenhæng i budskaber, se verden fra erhvervslivets realiteter, har han også lært undervejs i rejsen fra en grå industriby, til en kulturel perle:
– I vores generation tog vi afsked med den grå tankegang. Vi begyndte at udvikle og skabe nye muligheder. I løbet af et enkelt årti har forandringerne været massive. Centrum af Fredericia er noget helt andet end i 2010. Jeg tror ikke, man bare kan pille en enkelt ting ud og pege på den som årsag. Men hvis jeg skal pege på noget, så er det den nye generation, som jeg selv er en del af. Vi ville noget andet med byen, og vi gjorde det bare. Byggede forretninger, cafeer, virksomheder, lavede koncerter, stærke sportsfællesskaber og meget mere. Man kan sige at mange arbejderbørn blev iværksættere.
Baggrunden som barn af en arbejderfamilie er tydelig. Andreas voksede op i betonkomplekserne i Sønderparken, mens han brugte krudtet på fodboldbanen, i musikøvelokalerne eller i politik. Han var optaget af samfundet. Af den måde vi tager os af hinanden. På godt og ondt. Min morfar kom ud for at tjene på en gård, da han var 10 år gammel. Han røgtede køer fra klokken fire om morgenen. Senere blev han teglværksarbejder. Selv da han var oppe i halvfjerserne, arbejdede han om natten med at vaske busser.
– Min far passede et job på vores berygtede gødningsfabrik, hvor vi i dag har Kanalbyen. Mens min mor arbejdede for hjemmeplejen i Fredericia. Så ingen kan påstå, at jeg er født med en guldske i munden. Samtidig har det givet mig en baggrund for at forstå, hvad der sker blandt almindelige mennesker i hverdagen. Jeg kan forholde mig til de problemer, for i min barndom oplevede jeg det via mine forældres venner, siger Andreas.
Selvom Andreassen ikke har været aktiv i politik i mange år, så er han sikker på, at det er en god plan, som Socialdemokratiet i Fredericia har lagt. Byen har ikke været repræsenteret i Folketinget siden Jacob Bjerregaard blev valgt, og det ærger ham gevaldigt:
– Vi er så stor en by, at det er helt galt, hvis vi ikke har en stemme på Christiansborg. Men det er som om, at folk ikke stemmer personligt på Fredericia-kandidater. Ofte stemmer de på den, der står øverst på stemmesedlen. Det giver ikke mening. Men et sted at starte er, at have en lokal på papiret, hvor man skal sætte sit kryds. Jeg er født i Fredericia. Så den del er på plads. Den anden del handler om at forklare vælgerne, hvad de får ud af at stemme på mig til Folketinget. Nu har der jo været valg i slutningen af forrige år, så der er nok noget tid endnu, til der skal stemmes igen. Den tid bruger jeg på at møde folk. At lytte til Fredericia. For mig er det afgørende, at vi finder ud af, hvordan byen kan komme tilbage på Christiansborg.
Andreas vender tilbage til fortællingen om den nye generation. Men denne gang om den næste generation der er på vej. De befinder sig i en anden virkelighed.
– Jeg har selv fået en del børn. Nu har jeg en, der er blevet voksen og kører bil. Mens jeg har nogle, der skal afleveres i 0. klasse og den yngste på snart to år hjemmepasses. Så jeg kan med en vis ret påstå, at jeg favner bredt. Men det giver mig et godt billede af, hvordan Fredericia fungerer i dag. Jeg tænker her på, hvordan velfærdssamfundet skal se ud i fremtiden. Hvordan mine børn og børnebørn skal opleve byen. For mig handler det om, at vi skal lære at prioritere. Der er kernevelfærd, og så er der flødeskum. Som erhvervsmand ved jeg, at der skal hentes penge ind, hvis man vil dele noget ud. Og som arbejderbarn ved jeg at samfundet skal tage sig af de svageste. Men vi skal være bedre til at undgå uendelige kontrolapparater, der måske virker til at kunne spare os penge, for i den sidste ende bare at koste os meget mere på dårligt fungerende medborgere. Vi skal have helhedssynet tilbage i velfærdssamfundet, mener Andreassen.
Af det moderne kommunikationssamfund udfordrer den kommende generation, er Andreas ikke i tvivl om. Det handler om hvor stærkt det hele skal gå, samtidig med at reflektion og fordybelse ender i skraldespanden. For en by som Fredericia er børnene afgørende, hvis man vil bryde den traditionelle arv, hvor sociale problemer føres videre til den næste generation. Han mener derfor, at der skal bruges mere tid på dannelse og værdier:
– Det er måske byens største udfordring, at vi som gammel industriby har haft et stort problem med alt for mange udenfor arbejdsmarkedet. Eller for få med en god uddannelse. Vi er naturligvis på vej, og der er sket mange fremskridt de sidste 30 år. Men vi mangler endnu et ryk, hvis vi skal have alle med. Boligorganisationerne har gjort en stor indsats for at få deres boligområder væk fra ghettolisten. Der har man et konkret eksempel på, hvordan en ændret tankegang kan rykke på koncepterne. Nu er man så ikke på den ghettoliste mere, og områderne kan forny sig og blive til noget helt andet, end det de var. Det handler ikke bare om pæne facader. Det handler også om at gøre op med en bestemt tankegang. Det med at man bare har ret til det ene eller andet, men ikke skal gøre noget selv for det. Her spiller det moderne kommunikationssamfund en rolle også, fordi vi har andre muligheder for at komme i kontakt med hinanden, end for bare 20 år siden. Unge måler sig fra minut til minut via deres digitale adgange. Hvis vil former vores lokalsamfund ud fra en mere målrettet plan om at forme tanker i unge, deltage på deres præmisser, så når vi måske længere ud. Her tror jeg på at sport, fritidstilbud og gode voksne er afgørende.
Det store fokus på mulighederne er et gennemgående træk ved Andreas Dyhrberg Andreassen. Men fra dag til dag færdes han i gaderne, på volden og blandt folk. Og derfor tror han på, at mange gerne vil have mere tid:
– Det er en helt undervurderet faktor i forbindelse med sociale udfordringer, at mange mennesker ikke har tid nok. Jeg drømmer om, at kan knække kurven ved at teknologien skaber mere tid for os. Her spiller den kommende generation en afgørende rolle for Fredericias fremtid. For vi skal til at indstille os på, at vi er et videnssamfund. Der er brug for uddannelsespladser, nye muligheder for ungdommen og teknologien. Samtidig vil en satsning for det digitale udvikling, kombineret med den grønne teknologi, kunne skabe et nyt Fredericia. Vi er gået fra fabrikker og skorstene, en grå bymidte og nogle betonparker, og frem til en bæredygtig udvikling. Den står vi midt i. Derfor ønsker jeg som politiker at investere i både digital dannelse og velfærd, hvor mulighederne udnyttes til at forme samfundet. En by, der vokser, og som finder sin rette plads i Danmark, hvilket betyder, at vi skal have en stemme i København, slutter Andreas.
Hallur Joensen gæster Fredericia på lørdag. Han har aftalt med Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Fredericia, at han ikke skal have honorar for det. Alt overskud fra koncerten går til Kræftens Bekæmpelse lokalafdeling.
Joensen modtog i 2014 Faroese Music Awards som årets mandlige sanger i pop/rock kategorien. Fra 2016-18 var han bosat i Danmark, men bor nu på Færøerne igen. For en stund vender han tilbage til Danmark på lørdag, da han spiller en koncert i gymnastiksalen på den gamle Købmagergade Skole.
– Han har en bekendt i Fredericia og ville gerne støtte Kræftens Bekæmpelse. Vi kiggede efter et sted, hvor vi kunne holde koncerten, og fik så stillet gymnastiksalen til rådighed, siger Henning Due Lorentzen, der sidder i lokalbestyrelsen.
Til koncerten kommer der omkring 100 betalende gæster. Deres entrépris går til Kræftens Bekæmpelse, og derudover vil der være salg af mad og drikke.
– Vi tror på, at vi får en god lørdag, og synes det er megafedt, at Hallur Joensen kommer her, siger Henning Due Lorentzen.
Dørene til koncerten åbner kl. 19:00, mens musikken starter kl. 20:00.
Den Syddanske Udviklingspulje for rent vand og jord har i år modtaget 22 ansøgninger for et samlet beløb på næsten tre gange puljens størrelse, som er 4 mio. kr. På baggrund af den store interesse for at udvikle metoder til at undersøge og oprense jord- og grundvandsforureninger i Region Syddanmark har regionsrådet besluttet at fortsætte puljen som led i budgetforliget for 2024.
Da 2023-ansøgningsfristen for Den Syddanske Udviklingspulje for rent vand og jord randt ud 1. september, havde puljen modtaget ansøgninger for i alt 11,8 mio. kr. – næsten tre gange puljens størrelse på 4 mio. kr.
Den store interesse glæder Poul Erik Jensen (S), der er formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark.
– Det er positivt, at der er så mange ansøgninger. Det viser, at interessen for at udvikle nye teknologier og oprensningsmetoder på jordforureningsområdet er stor. Samtidig ser vi flere ansøgninger, der bygger på spændende partnerskaber mellem fx virksomheder, universiteter, andre regioner, laboratorier, udenlandske firmaer og vandselskaber. Det er der stor værdi i, fordi forureninger ofte er komplekse. Vi har brug for at inddrage alle relevante aktører, den nyeste viden og de nyeste metoder i arbejdet med at fjerne giftige kemikalier og skadelige stoffer, så de ikke udgør en risiko for vores sundhed og drikkevand, siger Poul Erik Jensen.
22 projekter kæmper om puljemidler
I alt har 22 forskellige teknologiudviklingsprojekter søgt om puljens midler i år. Der er tale om projektidéer, der skal være med til at udvikle og opbygge viden og nye metoder inden for undersøgelse og oprensning af jord- og grundvandsforureninger i Region Syddanmark. Det gælder inden for både de store generationsforureninger, PFAS-forureninger og forureninger med andre stoffer, som påvirker mennesker eller kræver mange ressourcer.
Hvilke af de 22 projekter, der ender med at få tildelt de 4 mio. kr. i 2023, bliver afgjort inden årets udgang, når regionens miljøeksperter har gennemgået og vurderet alle ansøgninger.
Fakta om Den Syddanske Udviklingspulje for rent vand og jord
Det er anden gang, at regionsrådet uddeler penge fra Den Syddanske Udviklingspulje for rent vand og jord.
Puljen på to gange 4 mio. kr. blev afsat i regionens budgetforlig for 2022. Til den første ansøgningsrunde i 2022 fik puljen ansøgninger fra i alt 26 projektidéer til et samlet beløb på 19,8 mio. kr. Ni projekter endte med at få øremærket de første 4 mio. kr.
Regionsrådet har i det netop indgåede budgetforlig for 2024 afsat midler til, at puljen kan fortsætte i 2024. Puljen stod ellers til at udløbe i år.
Orglet i Trinitatis Kirke i Fredericia skal renoveres. Bag det omfattende projekt står Marcussen & søn, som Daniel Christensen er en del af. De er begyndt det omfattende arbejde, som skal være færdigt inden festlighederne omkring 6. juli-dagene i 2024.
Det er et omfattende projekt, der er sat i gang i Trinitatis Kirke i Fredericia. Det store orgel, der dag efter dag, danner toner og rammer for kirkens sangunivers skal renoveres. Daniel Christensen fra Marcussen & søn forklarer, at det er ikke en nem opgave, det kræver faktisk rigtig mange timer.
– Det er et stort projekt at renovere et orgel. Mange, der ikke kender til et orgel, tænker på selve facaden man ser, og de piber man ser. Men der er 1000 piber inde bagved, når man renoverer sådan et projekt, så skal man have alle 1000 piber ud, hvilket er en svær proces, når nogle piber er fem meter lange og den mindste 8mm. Det kræver mandetimer, fortæller Daniel Christensen.
Der er sat en deadline, og den deadline kan ikke overskrides; orglet skal være renoveret, når 6.julifestlighederne løber af stablen igen i 2024.
– Vi skal være færdige til 5. juli. Vi startede allerede i sommer, hvor vores tegnestue blev sat på opgaven. I den forbindelse bliver der også designet et mobilt spillebord, der kan stå i kirken. Processen er i gang, nu er vi i kirken, hvor det synlige arbejde for folk, der kigger forbi, er i gang. Det mobile spillebord er i øvrigt på hjul. Det fungerer digitalt ved, at organisten kan sidde i kirken og spille på orglet. Det er også spillebord, hvor man kommer til at kunne se organisten, hvilket er en udvidelse af orglet, der indtil nu kun har haft et spillebord ved orglet.
Daniel Christensen er 7. generation hos Marcussen & søn, der arbejder med at renovere orgel. Virksomheden startede i 1806.
– I virkeligheden er der mange traditioner, der følger med en gammel virksomhed. Jeg er ikke født ind i familien, men jeg har det sammen med Eva og Claudia Zachariasen, der er i direkte linje med Jørgen Marcussen, der startede Marcussen & søn i 1806. Der følger mange stolte traditioner med, men vi er meget stolte over dem og glade. Men det handler i bund og grund om at drive virksomhed som tømreren og elektrikeren på hjørnet. Der skal nogle ordre ind, og det er ikke blevet nemmere med tiden. Ordrer hænger ikke på træerne, der skal kæmpes for dem, siger Daniel Christensen og uddyber:
– Det tager lang tid at lave et orgel. Vores primære kunde er den danske folkekirke, men man kan sige, at man saver selv den gren over, man sidder på, når man bygger ting, der holder. Men så er der ting som her i Trinitatis Kirke, et spændende projekt. Vi har lige afsluttet et projekt i Fredensborg Slotskirke, et projekt vores eget firma har bygget i 1846. Det er et særligt arbejde at arbejde med historiske instrumenter. Trinitatis Kirke er også stolte af deres.
Det er ikke bare en helt almindelig opgave at udskifte piber i et orgel. Det kræver stor ekspertise, viden og dygtige hænder. Det er nemlig i sidste ende håndformede piber, der sættes tilbage i instrumentet.
– Orglet her i Fredericia er virkelig spændende, det er ikke bare et lille orgel. Det har mange registre – de knapper, som organisten trækker i. Det er de knapper, der definerer den klang og lyd, der kommer ud. Der er piber tilbage fra 1920erne, der giver en særlig klanglig lyd til instrumentet. Det er ombygget i 1974 og 1994, det gør, at det klangligt gør det spændende at arbejde med. Det er også spændende for os at lave et fritstående spillebord. Det sker ikke så tit, at man får sådan en opgave. Det stiller nogle krav og giver os nogle spændende udfordringer, fortæller Dennis Christensen og slutter:
– Piberne fra facaden skal fornyes med nye piber. De skal stå samme sted bagefter, når vi har lavet lidt ændringer, så det klangligt lyder lidt anderledes. Vi starter med at støbe metallet på vores værksted i Aabenraa. Vi laver en lagering af bly og tin, hvorefter vi høvler piberne. Herefter går vores pibemager i gang med at forme piberne med hænderne. Til hvert register i spillebordet er der 56 piber. Så når et instrument har 40 stemmer, så bliver det mange piber i et orgel. Tre stemmer udskiftes denne gang med nye piber, men alle tages ud for at arbejde med det. Der bliver støvsuget, og der er nullermænd, der kan have været der i 30 år. Det kræver en grundig rengøring. Derudover skal det tekniske anlæg gennemgås og ombygges, så man får en bedre fornemmelse af orglet. Der er virkelig mange ting at holde styr på, når man skiller det hele ad.
Den hævede flade i krydset ved Tonne Kjærsvej og Brovadvej er blevet slidt og trænger til nyt asfalt. Arbejdet med at genasfaltere vil finde sted på tirsdag den 3. oktober og fortsætte ind i onsdag den 4. oktober. Datoerne er dog vejledende, da arbejdet kan påvirkes af de aktuelle vejrforhold.
I forbindelse med asfaltarbejdet vil vejene blive spærret fra kl. 6.00 til kl. 17.00. Der vil blive opsat skiltning for at dirigere trafikanterne til alternative ruter. Beboere i området vil fortsat have adgang med deres køretøjer, men kommunen opfordrer til tålmodighed og gensidig respekt under arbejdsprocessen.
Fredericia Kommune sendte i november 2025 et lokalplanforslag for nye boliger øst for Bredstrup i høring. Ti borgere og interessenter sendte svar. Efter påske...
