Nye tal fra Energistyrelsen viser, at danskerne de seneste tre måneder reducerede el og gasforbruget med henholdsvis ni og syv procent i forhold til normalen. Energibesparelser er stadig afgørende for, at vi kommer gennem vinteren med energi nok til alle.

September har indtil videre budt på mange varme og solrige dage. Alligevel kommer vi ikke uden om, at det snart er den tid på året, hvor vi tænder for varmen.

At fyringssæsonen er lige rundt om hjørnet er en god anledning til at minde om, at det igen i år er vigtigt, at vi sparer på energien. Selvom vi i år går et mere stabilt scenarie for forsyningssituationen i møde, og regeringen derfor har besluttet at ophæve instruksen om 19 grader i statens bygninger, er danskernes energibesparelser fortsat afgørende for at komme godt gennem vinteren.

– Energikrisen er ikke fortid. Det er de svingende energipriser og let påvirkelige marked et godt eksempel på. Særligt for gas er der en række ubekendte som Kinas stigende LNG-forbrug, stop for import af russisk gas og muligheden for koldt vintervejr, der fortsat understreger behovet for, at vi i Danmark og Europa er bevidste om vores forbrug og sparer, hvor vi kan, forklarer Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.

Henover sommeren reducerede danskerne el- og gasforbruget med henholdsvis ni og syv procent i forhold til normalen. Og selvom gasforbruget for sommeren ikke er en perfekt indikator for besparelser, da der ikke bruges gas til opvarmning, så viste sommeren dog, at forbruget i en periode nærmede sig niveauet for forbrugsgennemsnittet de seneste fem år.

Hvis den tendens fortsætter en længere periode, kan det presse energiforsyningen.

Ny nødplan i tilfælde af gasmangel

Sidste vinter så vi vigtigheden af, at gasforbruget blev reduceret på tværs af sektorer. Og særligt så vi i Danmark effekten af, at produktionserhverv, hvor det var muligt, i perioder reducerede gasforbruget meget – det var sammen med en mild vinter en vigtig grund til, at der ikke opstod gasmangel.

Som en del af det danske beredskab skelner man i tilfælde af knaphed på gas mellem beskyttede og ikke-beskyttede gaskunder. Alle beskyttede gaskunder, som blandt andet tæller danske husholdninger, hospitaler, plejehjem og mindre erhverv, er sikret gas så længe, der er gas på Europas nødlagre.

Derimod er en række virksomheder, der anvender store mængder gas i deres produktion, såkaldte ikke-beskyttede kunder. Med afsæt i erfaringerne fra sidste vinter og den tætte dialog med disse virksomheder har Energistyrelsen derfor søgt at skabe en bedre model for kritisk forsyning af ikke-beskyttede kunder i den nye nødforsyningsplan, hvis gaskrisen stiger i intensitet igen. Den nye nødforsyningsplan har netop været i høring og er sendt til EU-Kommissionen.

Det betyder i praksis, at der skal tages hensyn til ikke-beskyttede danske gaskunders henholdsvis samfundskritiske og virksomhedskritiske gasforbrug, hvis en krise udvikler sig, og afbrud af gaskunder kommer på tale. På den måde kan vi sikre, at der er gas længst muligt til samfundskritisk produktion samt den del af gasforbruget, der er kritisk for den enkelte virksomhed.

Status på energiforsyningen her og nu

• Energiforsyningen er pr. den 28. september 2023 stabil på tværs af alle energikilder.
• Priserne er varierende og kan være høje i perioder. Situationen kan hurtigt ændre sig.
• Energistyrelsen vurderer på nuværende tidspunkt, at det ikke bliver nødvendigt at afbryde strøm- og gasforsyningen til forbrugerne i næste fyringssæson, hvis forbrugsreduktionen fastholdes og vejret er inden for normalen.
• De danske gaslagre er pr. den 27. september 2023 92 procent fyldte. Den gennemsnitlige gaslagerfyldning i Europa er 95 procent.
• Der er henover sommeren registreret en stigning i oliepriserne på 30 procent. Ifølge det Internationale Energiagentur, må det forventes, at priserne fortsat vil stige året ud pga. mindre produktion på verdensmarkedet. Energistyrelsen følger situationen tæt og vurderer på nuværende tidspunkt, at der ikke bliver behov for særlige tiltag til reduktion af olieforbruget.