Birthe Buch Pedersen, 1936 – 2023

Tirsdag mellem kl. 05:30 og 05:50 blev en Ford Focus på Rugårdsvej i Fredericia udsat for indbrud.
En rude på bagklappen blev knust, hvorfra en GoPro-kamera og en computer blev stjålet. Det fortæller Mikael Gadeberg fra Patruljecenter Syd.
Folkeskolen skal sættes fri, så der er ro og plads til mere fordybelse. Det mener regeringen, som onsdag lancerer et folkeskoleudspil, hvor der blandt andet lægges op til, at eleverne får større valgfrihed i udskolingen. Der lægges også op til at løsne markant på bindingerne i folkeskoleloven.
De ældste elever skal have mere indflydelse på deres folkeskoletid. Det mener regeringen, som med et nyt folkeskoleudspil, Forberedt på fremtiden II, lægger op til, at elever i 7. til 9. klasse skal have dobbelt så meget valgfagsundervisning.
Konkret ønsker regeringen at indføre ét nyt valgfag i 8. og 9. klasse og at afsætte dobbelt så mange timer til nuværende lokale valgfag. De praktiske/musiske valgfag kan enten være musik, billedkunst, madkundskab, håndværk og design – eller som noget nyt – teknologiforståelse.
Ambitionen er, at valgfagene skal understøtte en mere varieret og praktisk undervisning og løfte motivationen blandt de ældste elever, som får mere frihed til at vælge fag efter deres ønsker og behov.
Regeringen vil som noget nyt også se på muligheden for, at alle elever i hele landet får ret til at komme i juniormesterlære én til to dage om ugen i udskolingen. Det indebærer, at alle elever fra 8.-9. klasse vil få mulighed for et praktisk orienteret forløb tilrettelagt med én til to dage ugentligt på en virksomhed, en erhvervsskole, FGU eller den kommunale ungdomsskole i stedet for at følge folkeskolens almindelige undervisning. Det kan være relevant for elever, der er kørt trætte i folkeskolen og har brug for en ny start, eller for elever, der allerede tidligt ved, at de vil gå en mere erhvervsfaglig vej efter folkeskolen. Der etableres en særskilt afgangsprøve for elever i juniormesterlære, som skal give adgang til erhvervsuddannelser.
Med udspillet lægger regeringen op til, at folkeskoleområdet tilføres 800 millioner kroner årligt fra centralt hold efter fuld indfasning.
Endelig vil regeringen prioritere 2,6 milliarder kroner til investeringer i bedre faglokaler på folkeskolerne, så skolerne har de nødvendige faciliteter til at understøtte særligt de praktisk/musiske valgfag.
Med udspillet lægger regeringen op til en markant frisættelse af folkeskolen, så skoledagen bliver mere varieret og spændende for alle. Det bunder i et ønske om, at beslutninger skal træffes tættere på skolens elever og deres forældre, som skal have mulighed for i højere grad at tilrettelægge skoledagen efter lokale behov. Der skal være mere respekt for lærerne og pædagogernes autoritet, faglighed og professionelle dømmekraft. Derfor vil regeringen løsne markant på bindingerne i folkeskoleloven, give permanente frihedsgrader lokalt og styrke skolebestyrelsernes rolle.
Regeringen vil blandt andet afkorte den understøttende undervisning med i alt cirka 190 timer fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det svarer til cirka 0,5 timer i gennemsnit pr uge pr. klassetrin. Samtidig vil regeringen gøre det muligt lokalt at afkorte skoleugen ved at konvertere den resterende tid til understøttende undervisning til andre indsatser. Det svarer til cirka 4 timers understøttende undervisning i gennemsnit pr. uge pr. klassetrin.
Regeringen vil også indføre en række initiativer, som skal styrke klassens fællesskaber. Det skal skabe mere ro i klassen og bidrage til, at elevers forskellige behov i højere grad imødekommes. Elever med udfordringer skal tilbydes intensive undervisningsforløb i dansk og matematik. Og så skal der investeres i pædagogisk psykologisk rådgivning, så der sættes tidligere og forebyggende ind over for elever med vanskeligheder, og så fællesskaberne i klasseværelserne styrkes.
– Folkeskolen gør rigtig meget rigtig godt i dag. Men en af folkeskolens største udfordring er uro i klasserne, men kilderne til afbrydelser og støj i klasserne er forskellige. Derfor er løsningerne også forskellige, og det er derfor, regeringen i dag fremlægger et meget varieret udspil. Initiativerne i udspillet har det til fælles, at de skal sikre mere tid til fordybelse og kvalitetstid med dygtige lærere og pædagoger, så de får frihed og rammer til at løse kerneopgaven: At lære vores børn og unge at læse, skrive og regne og give dem lyst til at lære mere. Vi skal have tillid til, at lærerne og pædagogerne er de bedste til at vide, hvordan 2.b i Slagelse eller Holstebro lærer bedst, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Ministeren vil efter efterårsferien gå i dialog med praktikere, parter og interessenter i og omkring folkeskolen samt partierne i folkeskoleforligskredsen om kvalitetsprogrammet, og de første forhandlinger forventes at starte i begyndelsen af 2024
– For ti år siden gav vi folkeskolen en ny opgave uden at give de rette redskaber til at løse den. Derfor skal vi tænke os rigtig grundigt om, inden vi kaster vores fælles folkeskole ud i store forandringer. Det er afgørende, at processen ikke bliver forhastet. Jeg glæder mig derfor til at drøfte løsningerne med folkeskoleforligskredsen og ikke mindst de mange fagfolk, som har deres hverdag ude i klasselokalerne, siger Mattias Tesfaye.
Regeringen foreslår:
Ét af Danmarks helt store renseanlæg bliver partner i Trekantområdets Power to X-samarbejde.
Fredericia Spildevand og Energi A/S (FRSE) driver ét af Danmarks største renseanlæg og er specialiseret i at modtage og behandle cirka 10 millioner kubikmeter spildevand årligt fra by og industri.
– Vi er aktivt med til at udvikle og anvende nye teknologier, som sikrer en effektiv transport og rensning af regn- og spildevand. I samarbejde med Fredericia Kommune, virksomheder, vidensinstitutioner og nye partnerskaber arbejder vi på at opsøge løsninger og forretningsmuligheder, der fremmer cirkulære vandkredsløb, reducerer vores klimaaftryk, forbedrer vores miljø og bidrager til sektorkobling, siger Peter Daugbjerg Jensen, Direktør for FRSE.

Spildevandsanlægget i Fredericia er dimensioneret til at kunne håndtere spildevand fra 420.000 personer – selvom der ”kun” bor ca. 52.000 indbyggere i Fredericia Kommune. Industrispildevand udgør nemlig hovedparten af det spildevand, der renses og behandles. Slammet kan udnyttes til energi, og vandet har potentiale for at indgå i nye processer, for eksempel som procesvand i industrien.
– Power to X har en nøglerolle i fremtidens energisystem og kræver sektorkobling og grundlæggende mere omhu med udnyttelsen af vores ressourcer. Vi betragter spildevandet som en ressource, og i dag produceres der biogas på vores spildevandsslam, som omsættes til el og fjernvarme. Restproduktet fra bioforgasningen anvendes som gødning på landbrugsjord. Potentialet er imidlertid langt større, og det er derfor også helt naturligt at indgå i tættere dialog med vores lokale partnere om, hvordan vi bedst understøtter med råstofferne til fremtidens Power to X-økosystem, siger Peter Daugbjerg Jensen.
Et af FRSE’s seneste indsatsområder er sammen med Fredericia Kommune og lokale virksomheder at kortlægge de tilgængelige vandressourcer til lokal industri. Men spildevand er ikke bare spildevand. Hos FRSE er spildevand og slam også en ressource, der skal anvendes til at skabe nye værdier og nye produkter. I dag sker det blandt andet gennem produktion af el, varme og mindre mængder teknisk vand. Ambitionen er, at renset spildevand skal indgå i cirkulære forretningsmodeller til Power to X eller som procesvand til industrier, og at slam skal omsættes til transportbrændstoffer, for eksempel gennem HTL-teknologi.
– Vand som ressource vil fylde mere og mere i tiden, der kommer. Ikke kun til klassisk industrielle formål, men også til Power to X, som kræver store mængder vand til elektrolyse. I hele træskolængder skal der ca. anvendes 2,5 – 2,8 millioner kubikmeter vand til at producere tilstrækkeligt med ultrarent vand til elektrolyse pr. 1 GW kapacitet. Til gengæld kan man bruge mange kilder: spildevand, overfladevand, forurenet vand, havvand, kondenseret røggas – altså damp, siger Søren Schmidt Thomsen, Direktør i Triangle Energy Alliance.

Oprenset spildevand til Power to X-industrien er en vandforsyningsmulighed, som flere Power to X-virksomheder er begyndt at kigge ind i, for eksempel i Esbjerg. Drikkevandsegnet vand er flere steder en begrænset ressource – eller vil blive det i de kommende år -, og hvis brint-produktion skal være bæredygtig hele vejen rundt, giver det mening at tænke alternative vandressourcer ind i ligningen.
– Fredericia Spildevand og Energi A/S sidder med kernekompetencer og viden på en af de primære byggesten i produktion af brændstof, nemlig tilstrækkelige mængder vand. De er også specialister i at udvikle og udnytte materialer, som vi historisk har forkastet som spildprodukter. Derfor er FRSE en værdifuld partner for TEA, som styrker værdikæden i vores partnerskab, fordi de er specialister i effektiv udnyttelse af værdifulde råstoffer og ganske enkelt håndterer en af grundforudsætningerne for elektrolyse– nemlig vand, siger Søren Schmidt Thomsen.
Fredericia Spildevand og Energi har etableret Vandsymbiosen sammen med Fredericia Kommune, TREFOR Vand og ADP a/s, som er et vandpartnerskab, hvor formålet er at afdække, hvordan der også i fremtiden kan sikres vand nok til både industri og privat forbrug. Partnerskabet arbejder for en fælles løsning sammen med en række virksomheder, en såkaldt vandsymbiose, hvor målet er at finde alternativ vandforsyning til industrielle processer fremfor drikkevandsressourcen.
Kortlægningen skal blandt andet afklare, hvordan større lokale forbrugere har tilstrækkelige ressourcer til blandt andet elektrolyse, brændstoffer, lokal fødevareproduktion og teknisk vand til produktionsprocesser i industrien.
Vandpartnerskabet skal afdække, hvordan vandforsyningen til industri kan fremtidssikres gennem forskellige vandkvaliteter. En betydelig del af spildevandet kommer fra de mange store industrivirksomheder, der har hjemsted i kommunen. Og tilsvarende er der et stort behov for teknisk vand til produktion, fødevarer og energi.
Fredericia Spildevand og Energi A/S er ejet af Fredericia Kommune og har en bestyrelse med politikere fra byrådet i Fredericia, medarbejderrepræsentanter og forbrugerrepræsentanter.
Triangle Energy Alliances partnerskab består nu af 22 virksomheder, ni offentlige partnere og to uddannelsesinstitutioner med base eller aktiviteter i Trekantområdet. Den fulde værdikæde er derfor samlet i Trekantområdet, som samarbejder om at udvikle de allerede eksisterende og nødvendige energiproduktionsanlæg og infrastrukturer til fremtidens Power to X-økosystem.
TEA samler centrale aktører – både infrastrukturejere, leverandører, producenter, kommuner, region og rådgivere – med det formål at understøtte virksomhederne i at realisere deres Power to X-projekter og bidrage til bæredygtig udvikling i Trekantområdets syv kommuner.
En af partnerskabets opgaver er at understøtte den gode kemi i form af tillidsfulde relationer mellem partnerne. TEA tror på, at det er en vigtig forudsætning for at flytte dagsordenen fra snak til handling.
TrekantBrand blev i dag kl. 11:56 hasteindkaldt til en forureningssituation på Thorvaldsensvej i Fredericia. Området blev hurtigt sikret af holdet fra TrekantBrand, og der er aktiveret en række ressourcer for at håndtere situationen.
På skadestedet er en miljøvagt til stede, understøttet af to brandsprøjter. Derudover er TrekantBrands indsatsleder også på stedet for at koordinere og overvåge indsatsen.

Årsagen til forureningen samt eventuelle skader eller risici for offentligheden er endnu ikke blevet offentliggjort.

Flere opdateringer vil følge, efterhånden som yderligere informationer bliver tilgængelige.

Opdateret 14.14:
– En olietank til et oliefyr med en kapacitet på 1200 liter sprang læk, da den blev fyldt. Cirka 150 liter er løbet ud, og vi har overført omtrent 1050 liter til en anden beholder. Miljøvagten er på stedet for at vurdere oprydningsprocessen. Det er et hændeligt uheld, udtaler indsatsleder Allan Hansen fra TrekantBrand.
Tirsdag kl. 05:20 blev en hvid varebil på Prinsessegade udsat for indbrud.
Gerningsmanden knuste en rude på bilens højre fordør. Et vidne bemærkede en høj, slank gerningsmand, som flygtede fra stedet på en cykel.
Gerningsmanden havde en taske med orange farve på siden. Politiet søger nu efter den beskrevne person, oplyser Mikael Gadeberg fra Patruljecenter Syd.
Tirsdag kl. 11:45 blev en bil stoppet på Prinsensgade i Fredericia.
Føreren blev sigtet for at køre i narkopåvirket tilstand. Personen, der kørte bilen, er en 20-årig mand fra Fredericia.

Tirsdag blev en mand standset på Ravnhavevej i Christiansfeld, mens han var påvirket af stoffer.
Manden der kørte bilen er en 31-årig mand fra lokalområdet, fortæller Mikael Gadeberg fra Patruljecenter Syd.
Tirsdag blev der rapporteret om et indbrud på Gl. Assensvej i Nørre Aaby. Gerningsmændene kom ind i ejendommen ved at afliste en rude.
Der er på nuværende tidspunkt ikke et klart overblik over, hvad der eventuelt er blevet stjålet fra ejendommen.
Der var byrådsmøde mandag, så er du ligesom advaret, hvis du læser videre.
Ikke at der skete noget og dog alligevel, men det blev ikke bemærket af ret mange.
Der var ingen partier der havde fundet det nødvendigt (bortset fra Dansk Folkeparti), at komme ind på besparelserne på ældreområdet og derfor stemte imod budgettet.
Det er selvfølgelig heller ikke så rart, når man gerne vil have deres stemmer til valgene.
Ældrepolitikken var pænt pakket ind i rosende ord (dog mest til forvaltningen og hinanden) som, at det havde været svært og hånden på kogepladen og så slagnummeret ”Sammen om” fra socialdemokraterne.
Ja noget var totalt uforståeligt.
Bare ikke ”sammen om” ældrepolitikken.
Susanne Eilersen fra Dansk Folkepark redegjorde for, hvorfor DF stemte imod og her kommer overraskelsen i slutningen af talen.
Fredericia kommune har som jeg har forstået det brugt mindst 25 millioner kroner på konsulenter!!!
25 millioner kroner på et år.
Ja jeg forstår godt, hvis du er overrasket.
Hvad søren har de fået for de penge, det aner jeg ikke, men jeg har læst at et konsulentfirma skal se på bymidten. Så beløbet bliver bare større og større.
Det er rent gætteri fra min side.
Men jeg ved, at for de penge kunne de havde undgået besparelserne på ældreområdet. Tænk om de øvrige partier havde prioriteret ældreområdet – til gavn for de ældre og personalet.
Inger Nielsen
Brovadvej 46
7000 Fredericia