Fordobling af lynladere i september

Af

-

11 oktober, 2023

Ved udgangen af september 2023 var antallet af lynladepunkter i Danmark fordoblet sammenlignet med september 2022. Det samlede antal ladepunkter i Danmark er nu 14.873.

De danske elbilister kan glæde sig over en stor vækst i antallet af offentlige ladepunkter rundt i Danmark i september. Ved udgangen af september var der 14.873 offentlige ladepunkter på Danmarkskortet, mens antallet kun var 7.829 på samme tidspunkt sidste år. Det betyder, at der er kommet 7.044 flere ladepunkter på et år, hvilket udgør en vækst på 90 procent.

Endnu større var stigningen blandt de offentlige lynladepunkter, hvor antallet blev mere end fordoblet fra september 2022 til september 2023. Der er nu 1.360 lynladepunkter i Danmark, mens antallet kun var 674 for et år siden.

– Elbilernes popularitet er godt nyt for den grønne omstilling, men kalder også på nødvendige investeringer i ladeinfrastruktur, så bilernes opladningsbehov kan blive mødt. Der kommer mange nye ladestandere til måned for måned, men der skal tænkes i større og hurtigere udbredelse i Danmark, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Antallet af ladepunkter i september betød, at 11,4 elbiler skulle deles om hvert offentligt tilgængelige ladepunkt på landsplan. Det er en klar forbedring fra september sidste år, hvor antallet var 12,7 biler, men samtidig en tilbagegang sammenlignet med august 2023, hvor det kun var 11,1 bil, der skulle deles om hvert offentligt tilgængelige ladepunkt. Tilstrækkelig ladeinfrastruktur er særlig nødvendig for elbilister, der bor i etageejendomme og ikke har mulighed for at sætte egen ladestander op.

Regulering af lademarkedet nødvendig

Den store interesse for, og anskaffelse af, elbiler i Danmark skaber samtidig et behov for regulering af lademarkedet. Det er nødvendigt at skabe og sikre transparente markedsvilkår, særligt når det omhandler betalingen for opladning ved en ladestander. I dag er det kompliceret at vide hvad, der reelt betaler for en opladning. Derfor har De Danske Bilimportører foreslået, at udbygningen af den danske ladeinfrastruktur suppleres af en regulering af markedet, hvis formål er at sikre en fri og transparent konkurrence på lademarkedet.

– Det vil gavne både nuværende og kommende elbilister, hvis det er klart og tydeligt, hvad man betaler for at oplade sin elbil. Sammenlignet med at tanke fossile brændstoffer er det alt for kompliceret og utydeligt, hvad der reelt betales for opladning. Reguleringen skal sikre den nødvendige gennemsigtighed, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

BUPL: Fritidsområdet må ikke ende med at betale for kortere skoledag

Af

Mille Dyhrberg

-

11 oktober, 2023

0

BUPL-formand Elisa Rimpler Fotograf: Sif Meincke www.sifmeincke.dk

Regeringens folkeskoleudspil byder på en mere børnevenlig skoledag. Men regningen for planerne om en kortere skoledag må ikke ende i landets SFO’er, fritidshjem og klubber, advarer BUPL.

Regeringens forslag til ændringer af folkeskolen peger i retning af en mere børnevenlig skole, hvor det kreative og praktiske får mere plads, og hvor børnene får mere tid i fritidsinstitutionerne. Men hvis skoledagene skal gøres kortere, som regeringen foreslår i deres udspil ”Forberedt på Fremtiden 2”, skal fritidsområdet kompenseres. Det er budskabet fra BUPL-formand Elisa Rimpler.

– Da man besluttede sig for at lave længere dage i skolen, flyttede man 1,2 milliarder fra fritiden, da børnenes tid i fritidsinstitutionerne blev tilsvarende kortere. Nu går man den anden vej igen med kortere skoledage, men uden garanti for, at pengene følger med. Det går ikke, siger Elisa Rimpler.

Siden 2013 er kommunernes budget til fritidsinstitutioner reduceret med knap 2,2 milliarder. Og selvom Elisa Rimpler anerkender mange gode tiltag i regeringens planer for folkeskolen, er hun frustreret over, at der er risiko for, at det igen bliver på bekostning af fritidsområdet.

– Børnenes dag slutter altså ikke, når skolen ringer ud. Og børn og unge har også brug for høj kvalitet i fritiden. Med leg, kreative aktiviteter og inkluderende fællesskaber. Og i sidste ende er det jo børnene, der betaler prisen med større børnegrupper og mindre voksenkontakt, hvis vi endnu engang nedbarberer de i forvejen pressede fritidstilbud, siger Elisa Rimpler.

Hun opfordrer Folketingets politikere til at stå vagt om børnenes hele dag og sørge for, at SFO’erne og klubberne kompenseres for de timer, som de skal holde længere åbent som følge af en kortere skoledag.

– Hvis man virkelig vil sætte ind mod den massive mistrivsel blandt børn og unge, kalder det på et styrket fritidsområde. Det ser jeg frem til at drøfte nærmere med regeringen og skolens parter.

Vejen til en velfungerende folkeskole går ikke bagud

Af

Mille Dyhrberg

-

11 oktober, 2023

0

Folkeskolen — Foto: Undervisningsministeriet.

Regeringen vil med sit nye folkeskoleudspil bl.a. øge fokus på praktisk undervisning, have færre læringsmål, øge de enkelte skoler og kommuners autonomi, samt åbne for kortere skoledage. Forskningsprofessor Rasmus Landersø fra ROCKWOOL Fonden er skeptisk overfor flere af hovedelementerne i regeringens udspil:

– Det lyder som et ønske om at komme tilbage til en hedengangen folkeskole. Men den skole vi nu skal tilbage til, løste heller ikke dengang udfordringer om børns manglende udvikling af færdigheder og social arv. Faktisk blev mange af de ting, der nu skal rulles tilbage, indført netop på grund af disse udfordringer. Og det er uklart, hvorfor det bliver anderledes denne gang.

Rasmus Landersø anerkender samtidig, at folkeskolen har markante udfordringer:

– Mange opnår ikke de nødvendige faglige og sociale kompetencer gennem skoletiden. Og hvem dette drejer sig om, er ofte tydeligt tidligt, og typisk har problemet en social slagside. Vi kan bestemt gøre tingene bedre – både for de udfordrede elever men også de fagligt stærke.

– Løsningerne kræver et bredt blik på hele skolen. Det handler om fokus på de enkelte elever fremfor one-size-fits-all, inddragelse af de stærke ressourcer, der er gemt i familier og fællesskaber, og rettidig indsats overfor de meget forskellige typer af faglige og sociale udfordringer nogle børn står med. Og så handler det om elev- og lærersammensætning på skolerne – dette er en markant trussel mod et fælles grundlag og dannelsesideal i folkeskolen, udtaler Rasmus Landersø.

3F: Vigtig håndsrækning til folkeskolens kloge hænder

Af

Mille Dyhrberg

-

11 oktober, 2023

0

Mange gode takter i regeringens udspil om folkeskolen

Forbundssekretær Søren Heisel er meget positiv over for en række elementer i regeringens udspil til mere praksisorientering i folkeskolen.

– Det er rigtig godt med obligatorisk erhvervspraktik og mere praksisfaglighed, så børn og unge også lærer med hænderne og oplever glæden ved at omsætte viden i konkret handling, siger Søren Heisel.

– Og det er fint, at der også følger penge med til bedre muligheder og faglokaler i folkeskolen for, at eleverne i praksis kan bruge hænderne i værkstedsundervisning, madlavning mv.

– Øget lokal indflydelse og medbestemmelse på folkeskolens dagligdag og mere frihed til at indrette undervisningen efter elevernes behov og forudsætninger er også positive skridt.

– Det forudsætter et stærkt fælles ansvar på og omkring skolerne, så det for eksempel ikke bliver den enkelte elevs og dennes forældres eget ansvar at finde praktikplads. For så er der risiko for, at kun elever fra ressourcestærke hjem får udbytte af ordningen.

– Vi håber også, at man i kommunerne og på skolerne nu også vil sørge for en kvalificeret, individuel uddannelses- og erhvervsvejledning til alle eleverne, så vores børn og unge får øjnene op for de spændende muligheder og ungdomsår, som en mere erhvervsrettet vej kan give dem.

Søren Heisel understreger, at en stærk indsats i udskolingen for at give alle elever et perspektiv for årene efter folkeskolen er et fælles ansvar for alle. Lærerne, forældrene og kommunerne, som i tæt dialog med de lokale uddannelsesinstitutioner, virksomheder og fagforeninger skal sørge for praktik- og uddannelsestilbud, der byder de store børn og unge velkomne og viser, at der både er brug for og plads til dem.

– Også de store børn, der har udfordringer af den ene eller anden slags, skal have konkrete tilbud og kunne stole på, at man lokalt er klar til at hjælpe dem på vej. Også selv om de kan have brug for mindre undervisning og et mere praktisk orienteret fællesskab i en kortere eller længere periode, siger Søren Heisel.

KL: Vi skal have en folkeskole for alle børn

Af

Mille Dyhrberg

-

11 oktober, 2023

0

Kommunernes Landsforening KL — Pressefoto

Regeringen har præsenteret et udspil, der skal sætte folkeskolen fri med langt færre mål og større fokus på praktisk undervisning. En omstilling, som kommuner og skolens parter længe har efterspurgt, så vi får en folkeskole, hvor alle børn trives, lærer og udvikler sig.

Det bliver en fornyelse af folkeskolen. Fremover skal der være færre mål, færre regler og større fokus på praktiske færdigheder.

Sådan lyder en del af det folkeudspil, som regeringen netop har præsenteret. Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, tager positivt imod udspillet og siger, at det på mange træk lægger op til det, partnerskabet Sammen om Skolen længe har efterlyst:

– Vi skal have en skole for alle børn og give vores dygtige medarbejdere bedre vilkår for at skabe en skoledag, alle børn profiterer af. Dem, der har brug for en hånd i ryggen. For de dygtige. Det kræver, at folkeskolen får en anden rammesætning, end den har i dag. I KL har vi længe arbejdet sammen med skolens parter om, hvad der skal til for at lave den skole, der bedst rammer alle børn. Ministeren har været med i drøftelserne og lyttet til os, slår Thomas Gyldal Petersen fast og fortsætter:

– I udspillet er der for eksempel konkrete redskaber til at skabe en skoledag, hvor der er plads til motivere og udfordre alle børn. Det giver forhåbentlig en meget bedre og sjovere skoledag for både elever, skolens medarbejdere og ledere.

Bedre muligheder for undervisning, der tænder ilden i øjnene

Regeringen lægger med udspillet op til en ny balance mellem teori og praksis i alle folkeskolens fag. Det betyder et opgør med Fælles Mål, så der i stedet bliver mere tid til blandt andet den praktiske undervisning. En omstilling, som kommunerne længe har efterspurgt:

– Det kræver tid og plads til medarbejdernes faglige kreativitet, at bringe undervisningen mere ud af skolen og bringe verden udefra mere ind i skolen. Det kan de mange konkrete læringsmål komme til at stå i vejen for. Ikke mindst i udskolingen, hvor læringsmål og afgangsprøvernes indhold kan blive forstyrrende for undervisningen, siger Thomas Gyldal Petersen og konstaterer, at færre mål og regler i folkeskolen er helt essentielt:

– Færre mål giver os kommuner bedre mulighed for at lave en skole lokalt sammen med skolens lærere, pædagoger, ledere og i tæt dialog med elever og forældre. En skole, der tænder ilden i øjnene hos både børn og lærere. Det er helt essentielt. For ligesom børn skal behandles forskelligt for at blive behandlet ens, så skal landets skoler også have mulighed for at være forskellige for at kunne skabe en undervisning, der passer til alle skolens elever og de lokale forhold.

I dag bruger vi mere end hver fjerde krone i folkeskolen på specialundervisning. På den måde står en meget lille del af eleverne for en stadig større del af det samlede budget, hvilket kan presse almenundervisningen. Det lægger regeringen nu op til at ændre, så flere børn bliver en del af den almene undervisning og flere midler dermed kan bruges her. Et helt nødvendigt skifte, siger Thomas Gyldal Petersen:

– Vi er glade for, at regeringen så klart stempler ind på, at flere elever og dermed flere ressourcer og faglighed skal blive i folkeskolens almene undervisning. Det er vigtigt for både sårbare og stærke elever, at vi får skabt nogle endnu stærkere fællesskaber, hvor flere børn kan undervises. Vi skal have vendt den udvikling, hvor stadig flere penge går fra det almene til det specialiserede. Det gør vi ved, at udvikle den fælles folkeskole, så den giver endnu bedre plads til de børn, der har særlige behov.

Thomas Gyldal Petersen pointerer, at hvis vi skal lykkes med at skabe den bedste skole, er det afgørende, at regeringen giver tid og har tålmodighed til at udvikle den i fællesskab med dem, der står med opgaverne i hverdagen:

– Det arbejde ser vi frem til at drøfte og løfte med parterne i Sammen om Skolen, afslutter han.

Forurening fra Grindsted gamle losseplads udgør ikke en risiko for Grindsted Å og Engsøen

Af

Mille Dyhrberg

-

11 oktober, 2023

0

Forureningen fra den gamle losseplads i Grindsted er blevet vurderet ud fra Miljøstyrelsens kriterier samt forslag til kriterier, som den uafhængige rådgivningsvirksomhed DHI har udarbejdet for Region Syddanmark. Forureningsfanen udgør ikke en risiko for borgernes sundhed eller for Grindsted Å og Engsøen, og dermed bliver den ikke en ny generationsforurening.

Den gamle losseplads i Grindsted er – ligesom de fleste lossepladser rundt om i landet – en kilde til forurening. Lossepladsen har dog en særlig karakter, da den har modtaget store mængder kemikalieaffald fra det tidligere Grindstedværket. Forureningen fra lossepladsen i Grindsted udgør imidlertid ikke en risiko for menneskers sundhed eller for vandkvaliteten i Grindsted Å og Engsøen.

Det er konklusionen på den risikovurdering, Region Syddanmark har foretaget oven på resultaterne af en omfattende undersøgelse af den forurening, der strømmer fra lossepladsen mod Grindsted Å og Engsøen.

Vurderingen omfatter både risiko for kontakt med forurening, afdampning til indeluft i boliger samt overfladevandet i Grindsted Å og Engsøen. Miljøstyrelsens kriterier er anvendt for de forurenende stoffer, der findes kriterier for, som fx vinylklorid.

Behov for en række nye kvalitetskriterier
For en række andre stoffer fra Grindstedværket har Miljøstyrelsen ikke fastsat kriterier. Det gælder blandt andet en række farmaceutiske stoffer, og derfor har regionen haft den uafhængige rådgivningsvirksomhed DHI til at udarbejde forslag til miljøkriterier for Region Syddanmark efter gældende forskrifter.

Miljøstyrelsen har efterfølgende oplyst, at styrelsen ikke har bemærkninger til, at Region Syddanmark anvender rapportens forslag til kvalitetskriterier ved en vurdering af, om forureningerne fra det tidligere Grindstedværket udgør en risiko for overfladevandområder.

Poul Erik Jensen (S), formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark, siger:

– Med de nye kriterier i hånden kan vi føle os sikre på, at den forurening fra lossepladsen, der når frem til åen, ikke truer vandkvaliteten i Grindsted Å og Engsøen. Jeg synes, det er positivt, at borgerne i Grindsted ikke skal have den bekymring længere. Jeg forstår til fulde, hvis der er borgere, der er skuffede over, at det får den konsekvens, at forureningen fra den gamle losseplads ikke vil blive renset op. Regionen renser kun op, hvis en forurening udgør en risiko.

Udsivningen af forurening – også kaldet forureningsfanen – fra lossepladsfanen har været i søgelyset, fordi det tidligere Grindstedværket frem til 1970’erne deponerede både flydende og fast affald på lossepladsen. Efterfølgende er forurening fra affaldet sivet ned i grundvandet, hvorfra det bliver transporteret i retning mod Engsøen og Grindsted Å. Derfor har Region Syddanmark gennemført flere undersøgelser for at afklare, om forureningsfanen udgør en risiko for Engsøen og Grindsted Å. Med den seneste undersøgelse af fanen står det nu klart, at indholdet af farmaceutiske stoffer ikke udgør en risiko for vandkvaliteten i Grindsted Å og Engsøen.

Se Region Syddanmarks samlede risikovurdering fra oktober 2023 på baggrund af Miljøstyrelsens kriterier og det forslag til miljøkriterier, som den uafhængige rådgivningsvirksomhed DHI har udarbejdet for de stoffer, Miljøstyrelsen ikke har fastsat kriterier for

Billund Kommune fastholder forbud mod havevandsboringer
Borgerne i Grindsted er ikke i risiko for at kunne komme i kontakt med det forurenede grundvand, så længe der ikke indvindes grundvand inden for forureningsfanen. Da den nye viden fra regionen ikke kan anvendes på vurderingen af havevand, fastholder Billund Kommune forbuddet mod brug af havevandsboringer i området fra lossepladsfanen og frem til Grindsted Å/Engsøen, som blev indført i 2022.

Indeluft i boliger er også blevet undersøgt
Undersøgelsesresultaterne kan også bruges til at belyse, om forureningsfanen udgør en risiko for indeluft i boliger. Her viser resultaterne, at forureningsfanen ikke indeholder bekymrende mængder flygtige stoffer, herunder klorerede opløsningsmidler, og at der dermed ikke er nogen risiko for indeluften i boliger over fanen.

Ikke en generationsforurening
Hvis regionen skal rense en forurening, skal den udgøre en risiko for menneskers sundhed, værdifuldt grundvand eller overfladevand – og det gør forureningen fra lossepladsfanen i Grindsted ikke. Derfor har regionen ikke indsats over for forureningen. Lossepladsfanen bliver dermed ikke en ny generationsforurening, som er betegnelsen for jordforureningssager, der vurderes at koste mere end 50 mio. kr. at undersøge og oprense.

Region Syddanmark vil fortsat holde øje med forureningsfanen, så der kan gribes ind, hvis risikobilledet mod forventning skulle ændre sig.

Kriterier påvirker oprensning ved åen
Den nye undersøgelse betyder desværre ikke, at Grindsted Å er fri for forurening. Fra forureningsfanen fra det tidligere Grindstedværkets fabriksgrund siver der hvert år 200 kilo vinylklorid ud i åen, og det medfører, at Miljøstyrelsens kriterie for stoffet overskrides i åen. Desuden siver der en række farmaceutiske stoffer ud i åen, og der er i perioder overskridelser af de nye forslag til miljøkriterier for enkelte af disse stoffer.

Region Syddanmark har derfor bedt rådgivningsvirksomheden Rambøll om at komme med forslag til oprensningsløsninger ved åen, som kan mindske udsivningen af både vinylklorid og de farmaceutiske stoffer fra forureningsfanen fra fabriksgrunden. Forslagene fra Rambøll forventes leveret til årsskiftet.

Fakta om kriterierne
Det er Miljøstyrelsen, der fastsætter kriterier for, hvornår et stof udgør en risiko fx i forhold til miljø eller sundhed. For en række af de stoffer, som stammer fra det tidligere Grindstedværket, har der imidlertid ikke været fastsat kriterier. Region Syddanmark har derfor fået udarbejdet en rapport med forslag til kriterier, som kan bruges til at vurdere risikoen for overfladevand fra forureningerne efter det tidligere Grindstedværket.

Rapporten er udarbejdet for regionen af DHI, som er en rådgivende virksomhed med speciale i blandt andet at udarbejde forslag til kriterier, og virksomheden har tidligere udført tilsvarende opgaver for Miljøstyrelsen. Til vurdering af stofferne fra Grindstedværket har DHI anvendt metoder anerkendt af Miljøstyrelsen.

Børn skal have flere uddannede voksne i klasselokalet

Af

Mille Dyhrberg

-

11 oktober, 2023

0

Madkulturen. Birker¿d Privatskole. Madlavning. Elevrestaurant. For¾ldre. Underholdning.

Veksler skolerne de lange skoledage til færre timer med flere voksne, bør det være voksne med en stærk faglighed. Her udgør de erhvervsuddannede pædagogiske assistenter et stort potentiale.

Skoledagen skal gøres kortere for alle børn – og endda kan den gøres endnu kortere, hvis skolerne bruger de penge, de sparer, på at give børnene flere timer, hvor der er to voksne i klassen.

Sådan lyder et af initiativerne i regeringens nye udspil til markante ændringer i folkeskolen, Frihed og fordybelse.

I FOA hilser formand for Pædagogisk Sektor Kim Henriksen udspillet med to voksne i undervisningstimerne velkomment. Ikke mindst på grund af den høje klassekvotient.

– Det er meget meningsfuldt at have to voksne til stede i klasserne. Elevtallet i hver enkelte klasse er over de seneste årtier mange steder blevet tårnhøjt. Samtidig har vi set en stigning i andelen af børn, der mistrives. At sikre børnene flere voksne vil betyde, at børnene bedre kan få hjælp med det faglige, men det vil også kunne skabe bedre trivsel, fordi der bliver skabt større overskud til at møde det enkelte barns behov og til at støtte børnene socialt, siger Kim Henriksen.

Han peger derfor på vigtigheden af, at det bliver pædagogisk uddannet personale, der bliver sat ind som den ekstra voksne, børnene skal have i klassen ud over læreren. Især peger han på, at de pædagogiske assistenter kan træde ind i den rolle.

– Børnene skal omgives af uddannede voksne med en stærk børnefaglighed. Det gælder alle børn, men er især vigtigt for de børn, som er i udsatte positioner. De pædagogiske assistenter er med deres uddannelse netop i stand til at understøtte børn i deres trivsel og udvikling. Det gælder både i skolen og i de såkaldte mellemformer, som fletter tilbud til børn med særlige behov sammen med skolen. De pædagogiske assistenter kan planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter med blandt andet idræt og bevægelse. Det, de pædagogiske assistenter kan tilføre, rammer fuldkommen plet i forhold til regeringens ønske om at fremme det flerfaglige samarbejde mellem lærere og det pædagogiske personale.

I dag udgør FOAs faggrupper en del af det pædagogiske personale i folkeskolen, både pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Men her bør kommunerne sætte ind og tilbyde erfarne pædagogmedhjælperne at blive uddannet pædagogiske assistenter. Er man over 25 år og har man mere end to års erfaring, kan man få merit for ens praktiske erfaring og tage den ellers godt tre år lange erhvervsuddannelse på mindre end et år.

– På hele det pædagogiske område – båden inden for dagtilbud og i de sociale botilbud, er der en kolossal mangel på personale med en pædagogisk uddannelse. Men vi skal også styrke den pædagogiske faglighed i folkeskolen. Derfor bør vi målrettet gå efter ikke kun at uddanne de erfarne pædagogmedhjælpere, men også efter at trække flere unge til uddannelsen til pædagogisk assistent, siger Kim Henriksen.

Interessen for at tage uddannelsen er stigende. Men selv om behovet for flere pædagogiske assistenter tydeligvis er stort, bliver en stor del af de ellers egnede ansøgere til uddannelsen afvist på grund af manglende studiepladser. For eksempel blev der i 2021 optaget 1.116 på uddannelsen til pædagogisk assistent på landets sosu-skoler. Imens fik endnu flere – nemlig 1.231 – afslag på deres ansøgning til uddannelsens grundforløb.

– Det er en helt meningsløs flaskehals, som vi skal have gjort op med. For der er ingen tvivl om, at de pædagogiske assistenter skal med inden for rammen, når man tegner et billede af fremtidens folkeskole, siger Kim Henriksen.

Fredericiagaver.dk styrker samarbejdet med lokal vinhandler

Af

Mille Dyhrberg

-

11 oktober, 2023

0

Fredericiagaver.dk har de seneste år været de lokale virksomheders valg til at købe julegaver til deres ansatte. I år udvider Daniel Huusmann fra Fredericia Isenkram & Søren Svendsen Fra Ranch Svendsen med endnu en makker som er Helle Svaneborg fra Vinspecialisten Fredericia. Det fortæller samarbejdsparterne i en pressemeddelelse.

– Jeg synes, vi har et utroligt godt match i Helle & vinspecialisten, der virkelig hjælper os med at få en større dybde og know-how i vores eksisterende gaveportal, de har en stor viden om produkterne og sammensætningen af vingaver, kurve m.m og det har virkelig styrket vores sortiment, siger Daniel Huusmann.

– Jeg er utrolig glad for at blive en del af fredericiagaver.dk, vi levere i forvejen rigtig mange firmagaver og med det her setup, bliver det utroligt nemt at blande både vingaver, kurve, smykker & isenkram. Kort sagt kan du få det hele et sted, siger Helle Svaneborg

Om fredericiagaver.dk

Fredericiagaver.dk er en gaveportal lavet af tre lokale forretninger, der sætter en stor dyd i at finde nøjagtig de julegaver som selv ens egne kollegaer gerne vil have. Når man køber sine firmajulegaver hos fredericiagaver.dk støtter man de lokale forretningsdrivende i Fredericia og kan samtidig få nem og kompetent rådgivning om de forskellige produkter. Der er firmagaver i alle priskategorier lige fra 300 kroner til 1200 kroner inklusiv moms.

FHK vandt lokalbrag efter dramatisk fight

Af

Patrick Viborg Andersen

-

11 oktober, 2023

0

KIF Kolding førte med under fem minutter igen mod FHK, men det fredericianske hjemmehold var skarpest, da det skulle afgøres og vandt 32-31.

Onsdag var dagen kommet. Rivalopgøret mellem FHK og KIF Kolding skulle finde sted i thansen ARENA, hvor 2.245 tilskuere endte med at se en fantastisk håndboldkamp i en elektrisk kulisse, der matchede rival- og lokalopgøret til perfektion.

Fra begge fanlejre var drillerier. “Hvornår har I sidst vundet noget?” stod der på et banner fra HK Ultras med henvisning til, at FHK vandt DM-bronze i sidste sæson. KIF på den anden side havde et banner, hvor der stod: “40 år uden nedrykning og konkurs” med hentydning til, at FHK i den periode er rykket ud af ligaen og er gået konkurs.

På banen fra start skulle KIF-fansene dog passe på med deres hoverende banner. De ligger nummer sidst i tabellen, og lignede et bundhold i starten af kampen. FHK kom på banen med fremskudt bryst, mord i øjnene og et håndboldspil, der vidnede om, at de er i toppen af tabellen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

KIF Kolding lavede på den anden side den ene fejl efter den anden, som dannede grobunden for, at Reinier Taboada og James Junior Scott kunne boltre sig. Særligt Scott boltrede sig og var ustoppelig i kampens indledning. 6-1 viste måltavlen til FHK efter fem minutter, og det fik KIF-træner Kristian Kristensen nok af.

Han trykkede på timeoutbuzzeren. Der ellers dømt opsang fra KIF-træneren, der kunne se hans mandskab være bagud med 9-4 efter 12 minutter. Imellemtiden var Magnus Brandbyge kommet ind i KIF-målet, og han endte med at få stor indflydelse på opgøret.

Samtidig begyndte FHK at lave uprovokerede fejl angrebsmæssigt. Stille og roligt åd KIF sig ind i opgøret, og fik kontakt ved stillingen 13-12 efter 22 minutter, da FHK havde holdt en scoringspause på seks minutter. Bolden kom i mål til 14-12 ved Kristian Stoklund, der efter han kom på banen midtvejs i første halvleg, endte med at spille en afgørende rolle.

Til allersidst i første halvleg lykkedes det KIF Kolding at få udlignet. Det skete efter, at Anders Martinusen i slutminutterne havde været dyr. Først med et skud overmål i hel fri position, og siden med et fejlet indspil, som gjorde, at Viktor Nevers kunne udligne til 16-16 med fem sekunder tilbage af første halvleg.

Anden halvlegs indledning var nervepirrende for begge hold. Bolden ville ikke i mål, og usikkerheden forplantede sig til begge holds bagkæder, og konsekvensen for FHK blev, at Sebastian Henneberg og Kristian Stoklund udgjorde bagkæden sammen med Anders Martinusen.

Det gav FHK momentum, da de kom foran 22-19 i det 40. minut, men så kom fredericianerne, som set før, ind i en periode med svært ved at score mål. KIF fik reduceret til 23-22 med et kvarter igen, og ved den stilling fik Kasper Young chancen for at bringe FHK yderligere foran. Efter et skub fra Robert Timmermeister endte han dog med at ramme KIF-keeper Magnus Brandbyge i hovedet. Young fik en udvisning for at ramme keeperen i hovedet, og Timmermeister en udvisning for skubbet, hvilket skabte stor frustration i begge lejre.

KIF Kolding slap bedst ud af den kaotiske situation. FHK spillede usikkert i angrebet, og så kom KIF Kolding foran 25-23 med 14 minutter igen. Der gik nervøsitet igennem hjemmepublikummet, men de kunne tage det roligt. FHK gik ikke i panik, og begyndte i stedet at spille syv mod seks med stor effektivtet.

Få minutter senere var der udlignet til 25-25, og så var der lagt op til en tæt slutfase, hvor FHK med fem minutter igen var bagud 28-27, da Oliver Norlyk sendte et skud ind over paraderne. Kristian Stoklund fik udlignet, men med knap tre minutter igen sendte Mathias Hedegaard KIF på sejrskurs.

Fredericianerne bevarede atter roen. På den anden side lavede KIF to fejl i træk. FHK straffede dem prompte med to scoringer i tomt mål og så var stillingen 31-29 med to minutter igen.

Det var ikke afgørelsen. KIF fik chancen for at udligne til 31-31, men på tomt mål ramte Jens Svane stolpen. I stedet sendte Martin Bisgaard bolden i kassen til 32-30 inden, at Timmermeister fik reduceret til slutresultatet 32-31 med få sekunder igen.

Dermed vandt FHK rivalopgøret mod KIF, og kravler op på en midlertidig andenplads i tabellen, hvor koldingenserne indtager sidstepladsen.