Lærerne glæder sig til at blive sat fri

Af

-

19 oktober, 2023

Statsminister Mette Frederiksen rettede i sin åbningstale og i ugen efter et stort fokus på Folkeskolen. Det glæder Fredericia Lærerkreds, hvor næstformanden håber, at det betyder, at man bringer dannelseselementet i Folkeskolen tilbage.

Der er brug for fokus på Folkeskolen, det er næstformand i Fredericia Lærerkreds, Christian Ellekrog ikke i tvivl om, derfor er han også tilfreds med, at statsministeren rettede fokus på skolen.

– Lærerne er klar til det fokus, som statsminister Mette Frederiksen brugte i sin åbningstale på Folkeskolen, den er vi meget glad for. Det er med en lille optimisme, at jeg hører, hvad der bliver sagt. Det ved jeg også, at mange af mine kolleger deler. Det med at få mere praktik ind i Folkeskolen via flere praktiske aktiviteter handler for mig om se undervisningen på en anden måde end, hvad vi har gjort. Det er der brug for, siger Christian Ellekrog, næstformand i Fredericia Lærerkreds.

Når virksomhederne og regeringen vil have faglært arbejdskraft, så er det vigtigt at give tid til det til hele menneske igen. I lang tid har fokus været på de akademiske discipliner.

– Der er brug for, at vi ikke kun laver uddannelse. Der er brug for, at vi bliver en dannelsesinstitution igen, samt at vi vender tilbage til, at Folkeskolen har en dannelsesmæssig funktion. Denne del har vi mistet over de senere år, hvor der har været meget målstyring. Der har været rigtig bundne mål for, hvad lærerne kunne og skulle, hvilket har betydet, at undervisningen og fagene er gået i en retning, hvor vi måske har akademiseret dem rigtig meget. Der er blandt andet kommet eksaminer i rigtige mange praktiske fag, der i min optik ikke har været hensigtsmæssig, siger Christian Ellekrog og tilføjer:

– Det er ikke hensigtsmæssigt, at man i musik skal forklare en masse teorier omkring musik, eller at man i idræt skal udføre nogle aktiviteter, og bagefter komme med en teoretisk forklaring på, hvordan og hvad kroppen gør i den forskellige situationer. Der har vi skudt lidt for meget ved siden af, hvis du spørger mig. Vi har en Folkeskole, der har handlet meget om uddannelse, og alt for lidt om dannelse. Derfor tror jeg, at mange lærere byder statsministerens ord velkomne med et ændret fokus.

I et årti har man udelukket for mange mennesker ved den akademisering, og det ændrede fokus væk fra mål, er Christian Ellekrog sikker på, bliver en fordel.

– Folkeskolen er en skole for folket. Det ligger i begrebet. Man udelukker en masse mennesker i at kunne lykkes og bevise deres potentialer, når man tager skolen over i en retning, der er meget faglig. Der er mange børn, der trives med det faglige, og det er ikke sådan, at man ikke skal være ambitiøse omkring, hvad eleverne skal kunne og udvikle sig til. Vi skal bare huske, at det er hele mennesket, vi skal kigge på, hele elever, alle børn fortjener at få set deres potentiale og arbejder med det. Derfor tror også, at det er rigtigt, at vi har fået en akademisering af Folkeskolen, og det kan der også være mange gode grunde til, siger Christian Ellekrog og uddyber:

– Akademiseringen handler også om, at vi vil være dygtigere som samfund, og det skal vi også stile efter, men vi har glemt, hvad Folkeskolens primære opgave er, nemlig at skabe hele mennesker, som vi danner til et samfundsliv i Danmark.

Christian Ellekrog er ikke i tvivl om, at det vil blive modtaget positivt hos lærere og elever, når der fjernes mål og Folkeskolen forhåbentligt sættes fri.

– Lærerne har efterspurgt, at skolerummet ikke kun er målstyring, samt at der er tid og rum til at tage undervisningen i den retning, der er brug for. Der var et tydeligt eksempel under coronatiden, hvor man var nødt til at være under andre rammer. Man var nødt til at komme ud, man var nødt til at bevæge sig mere og være mere aktiv omkring skolen, og det er der ikke altid tid til, når man skal leve op til mange mål, derfor er det klart noget, vi har efterspurgt, siger næstformanden og slutter:

– Jeg tror også, at de fleste elever trives med en varieret skoledag, hvor man kan bruge forskellige kompetencer. Det giver en mere varieret skoledag, og det tror jeg også elevernes trives med. Det med at give tid til eleverne, og lade dem finde deres plads, det er der også brug for.

30 budgetter har Bente været med til at lægge

Af

Christian Runge Fris

-

19 oktober, 2023

0

For Bente Ankersen var det et særligt budget, da et flertal på 19 ud af 21 gik med for nogle uger siden. Det var 30 gang, at den lokale socialdemokratiske politiker var med til at godkende årets budget, og der er sket meget med budgetlægningen over tid.

Der var engang. Sådan starter mange eventyr, men et budget er sjældent et eventyr. Det er hårdt arbejde, og det er et redskab, man ikke altid kan styre. For socialdemokraten Bente Ankersen, der har siddet i Fredericia Byråd i en menneskealder, er budgetterne også et redskab, der har udviklet sig meget fra dengang, hvor man måtte lidt mere. I dag følger Christiansborg med.

– Budgetterne har ændret sig rigtig meget. Da jeg startede var det sådan, at hvis vi ikke havde penge nok, så lånte vi nogle. Dengang havde vi ikke Christiansborg til at grave ned i, hvad vi lavede i Fredericia, som vi har i dag, hvor vi stort set ikke kan vende os uden, at nogen kigger os over skulderen, men det er rigtig godt, at vi i dag får budgetter i balance. Det er godt, at vi får styr på budgetterne, men de løber bare fra os en gang imellem uden, at vi selv kan påvirke det. Det er samfundet udenom, der på en eller anden måde gør, at det løber løbsk for os, fortæller Bente Ankersen.

Et budget er et godt redskab, men det er umuligt at forestille sig, at det bare kører ud ad landevejen. Der kan ske mange ting i løbet af et helt år.

– Et budget kan gå galt ved små og store ting. Forestil dig, at en person kommer voldsomt til skade, og det koster kommunen flere millioner. Det er ikke noget, man bare lige forudser. Der bliver også født mange flere børn med diagnoser. Det er heller ikke noget, vi selv har indflydelse på, eller jo lidt, siger Bente Ankersen og uddyber:

– Nu er jeg jo så gammel, at dengang jeg var barn, der døde børn. I dag holder vi stort set alle i live. Det er rigtig fint, men så er vi også nødt til at passe dem og nødt til at tage os af den situation, der er. Det koster rigtig mange penge. I dag er der mange diagnoser, der gør, at man skal passes 1:1. Det koster, og det er det, vi vælger, og det skal vi også.

Bente Ankersen ved godt, at hun måske lyder som en sur bedstemor, men nogle ting er bare kørt af sporet.

– Man kan ikke gardere sig imod de udfordringer. Vi lever også længere i dag, der bliver ikke født så mange børn som tidligere. Den sure bedstemor kommer måske lidt her, når jeg siger, at i dag tager vi rigtig meget hensyn til hinanden, indimellem tænker jeg; kunne der ikke til at være en voksen til stede. Det undrer mig lidt, at man i dag taler om, at børn skal møde klokken 9.00 om morgenen i stedet for klokken 8.00, men det undrer mig også, at man skal absolut skal feste om natten. Kunne man ikke feste om aftenen, og så gå hjem i seng. De unge i dag skal da gå i seng om aftenen, siger Bente Ankersen og fortsætter:

– Jeg ved godt, at vi er et samfund bestående af individuelle personer, men vi er også et samfund, hvor vi nogle gange skal rette os ind efter hinanden. Vi kan ikke møde, når det passer os. Der er også nogen, der skal lære. Vi er måske lidt for blødsødne nogle gange. Det er nok lidt for nemt for os på nogle punkter. Vores gode Dronning sagde engang, at når hun kigger sig omkring og ser på sine kolleger, så synes hun, at hun bor to døre fra paradis, fortæller Ankersen.

Danmark er et fantastisk land, og vi skal være taknemmelige for, at vi bor lige her. Det mener Bente Ankersen.

– Vi oplever ikke krig i vores land, vi oplever krig andre steder, når man tænker på børn, der vokser op i lande, hvor de aldrig oplever andet end krig. Imens vi i Danmark bliver verdens lykkeligste folk. Vi lever under verdens lykkeligste stjerne. Vi er født et godt sted, vi har ingen naturkatastrofer – betyder det så, at det hele er fryd og gammen? Nej, det er det ikke. Der er også mennesker, der får vand i deres kældre, vi oplever også mindre naturkatastrofer i Danmark, men ikke på samme facon. Jeg vil ikke kalde os dovne, men det er måske kommet lidt let til os.

Selvom, der nu spares på steder, hvor det gør ondt, så skal man ikke glemme, at vi allerede gør meget i vores samfund.

– Jeg anerkender, at der er problemer, og det ikke er sjovt at skulle spare. Og selvfølgelig er vi os selv nærmest, men jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal sige det. Vi er måske os selv nærmest, men vi er også meget for fællesskabet. Vi tænker meget på hinanden. I rådhushallen havde vi en seance omkring udsatte, og det er ikke morsomt at være udsat. Det er ikke morsomt at stå udenfor, hverken om man er voksen eller barn, men vi tænker os også om, fortæller

Bente Ankersen ved også godt, at det gør ondt, når der skal spares, særligt når det er på bløde områder, men der er ikke andre muligheder.

– Jeg tænker også, at nu startede du med at spørge om, at det var 30 år siden, jeg var med i det første budget. Derfor er jeg også nødt til at sige, at vi udvikler os jo. Der kommer ny pædagogik, nye måder at takle tingene på, og heldigvis. Der udvikles nye metoder, og der synes jeg, at vi er gode, men vi taber stadig nogen, og dem er vi nødt til at være opmærksomme på, og ikke kun det, vi skal faktisk være mere end opmærksomme.

– Der er da ting i budgettet, jeg kunne have tænkt mig anderledes, men når det nu skal være, så synes jeg faktisk, at vi har fået et okay budget. Der er ting, jeg synes, at vi ikke skulle have sparet så meget på, blandt andet ældreområdet, som jeg ser holde for, men vi ved også godt, pengene er på børneområdet og ældreområdet. Den smule asfalt, vi kommer på, er ikke noget, der redder verden. Derfor skal vi tænke nye måder at agere på. Nu har vi en vikarkonto, der er steget til himlen. Jeg har også arbejdet i hjemmeplejen på I.P Schmidt Gården, så jeg kender det godt indefra, men det er en måde at lave vagtplaner og en anden måde at arbejde på. Det er vi nødt til at tage fat på. Det er en drejning, vi skal udføre, slutter Bente Ankersen.

DMI advarer om kraftigt vejr ved Lillebælt

Af

Thea Dyhrberg

-

18 oktober, 2023

0

Stormvejr d. 25. februar 2020 — (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

DMI har onsdag advaret om intens vejr, der særligt vil ramme området omkring Lillebælt. I den kommende uge kan man forvente forhøjet vandstand sammen med vindstød, der når op til stormstyrke.

Ifølge Jesper Eriksen, vagthavende meteorolog ved DMI, er vejrsituationen en af de mere alvorlige. Det fortæller han til DR onsdag. Han påpeger, at den vedvarende vind fra en østlig retning er usædvanlig. Med forventningen om at vinden når op til stormende kuling, opfordres man til at være særligt opmærksomme.

Årsagen til det usædvanlige vejr er et kombineret højtryk over Nordskandinavien og et lavtryksområde mod vest og syd for os. Dette skaber en situation, hvor Danmark, især den sydlige del, vil opleve stærk vind fra øst.

Det forventes, at vinden vil tiltage i løbet af torsdag, med vindstød der vil nærme sig kulingstyrke. Fredag kan det blive endnu mere intens, hvor vinden muligvis vil nå op til hård kuling.

Særligt i Fredericias område og den sydlige del af Lillebælt er der forventninger om stedvise stormende kuling og vindstød med stormstyrke.

Færdselsuheld i krydset mellem Venusvej og Neptunvej

Af

Thea Dyhrberg

-

18 oktober, 2023

0

Ved krydset mellem Venusvej og Neptunvej overså en 24-årig kvinde sin vigepligt. Med en hastighed på 50 km/t kørte hun ind i siden af en personbil, hvori en 47-årig mand befandt sig.

Heldigvis fik manden kun mindre skader og blev bragt til skadestuen. Vagtchef Keld Skov fra Sydøstjyllands Politi har bekræftet hændelsen.

Indbrud i villa i Lucinaborg

Af

Thea Dyhrberg

-

18 oktober, 2023

0

Sydøstjyllands Politi blev tirsdag kaldt ud til et indbrud i en villa beliggende i Lucinaborg i Taulov.

Gerningspersonen eller -personerne havde benyttet et koben for at opbryde en terrassedør, hvorefter de fik adgang til villaen. Gerningstidsrummet var mellem søndag klokken 09.00 og tirsdag klokken 17.00.

Det er endnu uvist, hvad tyvene specifikt har stjålet fra hjemmet. Vagtchef Keld Skov fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at tyvekosterne stadig er ukendt.

Dansk Folkeparti nægtede at spare massivt på de ældre

Af

Christian Runge Fris

-

18 oktober, 2023

0

Dansk Folkeparti frygter for de ældre og det serviceniveau, de bliver mødt med, efter årets budgetforlig i Fredericia Kommune. Susanne Eilersen så hellere, at kommunen koncentrerede sig om at drive kommune end at drive spillesteder.

Dansk Folkepartis byrådsmedlem og 2. viceborgmester i Fredericia Susanne Eilersen vil fortsat arbejde for at opnå indflydelse i Fredericias politiske landskab, men hun og partifællen Palle Dahl, kunne ikke sig selv i årets budget. Det gjorde simpelthen for ondt at skulle spare så massivt på de ældre.

– Man kunne se i byrådsalen ved sidste møde, at det eneste parti, der fremhæver de ældre, det er Dansk Folkeparti. Det er ikke fordi, at vi ikke vil børn, skoler eller noget andet. Det handler mere om, at der ikke er nogen, der har fokus på de ældre, siger Susanne Eilersen.

Susanne Eilersen havde forventet mere af de øvrige partier, da man havde givet hinanden håndslag på, at man ikke ville give de ældre dårligere forhold. De håndslag blev givet under visionsarbejdet i Fredericia Kommune.

– Jeg synes, at det er ærgerligt, at det kun er os, der står ved, at vi ikke skal spare så massivt på de ældre, men det er et emne, vi gerne taler om og tager ansvar for. Vi vedtog en vision 2033, hvor vi fandt tre pejlemærker. Det er tre fine pejlemærker, men vi gav også hinanden håndslag på, at vi skulle huske de ældre. Vi var flere, der i visionsprocessen sagde; hvad med de ældre? Vi gav derfor hinanden håndslag på, at det manglende fokus i visionen ikke ville få indflydelse på serviceniveauet til de ældre. Det skulle naturligvis forblive det samme. Desværre holdt det kun til første budget efter vedtagelsen af visionen. Man kan se ud fra spareforslagene, som forvaltningen er kommet med, at det går allerhårdest ud over vores ældre og svage, forklarer Eilersen.

Susanne Eilersen mener også, at man kan spare millioner på andre områder, og det gik hun også til forhandlingerne med.

– Jeg undrer mig over, at der ikke er nogle andre steder at spare. Da vi gik til budgetforhandlinger, før vi forlod forhandlinger, kom vi med syv millioner kroners besparelser på andre områder, deriblandt nogle specifikke stillinger i administrationen, KL-konferencer – vi behøver måske ikke deltage i så mange konferencer, og så har vi to spillesteder i Fredericia. Det er ikke en kommunalkerneopgave. Det er ikke fordi, at vi ikke vil have spillesteder, men man kunne godt organisere det på en anden måde, eksempelvis kunne vi sælge Eksercerhuset fra til en ekstern leverandør, der kunne drive stedet på kommercielle vilkår. Der er mange af mine byrådskolleger, der gerne vil sælge mursten fra, lyder det fra Susanne Eilersen, der mener, at Tøjhuset ved samme lejlighed bør blive en selvejende institution. Det giver flere fordele, og dræner ikke den kommunale økonomi.

– Dernæst kunne man ændre konstruktionen hos Tøjhuset, så det stadig var Fredericia Live, der stod for det, men, at de i stedet blev en selvejende institution, så kan de nemlig også søge fonde og andre ting, derved ville vi i Fredericia kunne spare 2-3 millioner kroner på den konto, hvorfor det undrer mig, at de andre partier ikke har nogle andre spareforslag med end dem forvaltningen har listet op.

Selvom det i år var Dansk Folkeparti, der endte med ikke at komme med i budgetforliget, så vil hun stadig arbejde hårdt for partiet og byen.

– Vi er det tredje parti på tre budgetår, der står udenfor. Jeg tænker ikke, at Venstre eller Det Konservative Folkeparti tænker, at de ikke har indflydelse. De har søgt indflydelse, selvom de ikke var med i budgettet. Vi vil også søge indflydelse, og vi tager gerne et politisk ansvar. Vi er med på, at man ikke kunne undgå at spare på de ældre eller børn, siger Susanne Eilersen.

Hun og partiet var klar til at tage ansvar. Hun anerkender, at det var et svært budgetår, men pengene kunne være fundet anderledes.

– Vi var også villige til at gå ind i en diskussion om de områder, men når man slet ikke ville gøre andre ting, som eksempelvis de syv millioner kroner, jeg lige har nævnt før, og når man ikke har andre forslag med, men bare rent skar på de ældre, det kunne vi ikke holde til at leve med. Det betyder dog ikke, at vi ikke tager politisk ansvar. Vi vil gerne tage politisk ansvar for det rigtige, og vi mener, at der er områder i kommunen, hvor vi skulle finde pengene før, vi skar så drastisk på de ældre, som det er tilfældet nu, fortæller Susanne Eilersen.

Dansk Folkeparti vil også have konsulentforbruget kigget efter i sømmene, og det haster. Her kan der nemlig hentes mange penge, kommunens interne medarbejdere er dygtige, og de kan ligeså godt få opgaverne, siger Eilersen.

– Det er klart, at set med vores briller kunne man godt have taget et andet ansvar. Man kunne godt have kigget lidt bredere ud. Jeg er også blevet gjort opmærksom på, at vi bruger rigtig mange penge, bare på otte måneder af 2023 har vi brugt over 25 millioner kroner på eksterne konsulenter. Det tal kommer til at stige, måske til 30-35 millioner kroner. Jeg er lidt ærgerlig over, at den diskussion ikke var med i budgetprocessen. Det havde været vigtigt at sige, at vi også vil skære nogle millioner på disse eksterne konsulenter, vi har rigtig mange dygtige medarbejdere i kommunen. Jeg tror på og har tillid til, at nogle af de opgaver, der er løst eksternt, de kunne også løses internt i huset, og dermed kunne vi finde nogle penge, fordi det er stort set det beløb, vi har besparet på ældre, vi bruger på eksterne konsulenter. Jeg er klar over, at det ikke kan være nul kroner, men vi vil kunne finde minimum 10 millioner eller flere af de penge, og det vil jeg arbejde med.

Susanne Eilersen forstår heller ikke, hvorfor forvaltningen skal sidde med ved forhandlingsbordet fra dag 1. Der burde være en politisk diskussion først, hvor man kunne tale helt frit. Det kan man ikke på samme måde, når forvaltningen sidder med. Derfor ville hun gerne, at første forhandlingsrunde kun var med politikere.

– Nu har jeg ikke siddet med ved bordet hele vejen igennem, så jeg kan ikke sige, at man skulle have brugt længere tid på budgetforhandlingerne, men jeg kan sige, at de indledende forhandlinger og øvelser var smalt fokuseret på det sparekatalog, som forvaltningen havde udleveret, og det er også det, det er endt ud i. Jeg havde håbet på, at vi kunne få nogle bredere diskussioner, måske nogle diskussioner, hvor vi kun havde siddet politikere, og ikke med forvaltningen. Forvaltningen var med fra starten, når vi sad og talte om budgettet. Jeg tror på, at det havde været givtigt, hvis vi kun havde siddet politikere i første runde, og her set lidt bredere på, hvor vi kunne spare end det sparekatalog, som lå foran os, slutter Susanne Eilersen.

Mange kunder søger råd

Af

Christian Runge Fris og Andreas Dyhrberg Andreassen

-

18 oktober, 2023

0

Det er snart to år siden, at Elgiganten Fredericia så dagens lys. Butikschef Edina Ljeskavica er stolt af sin butik og har mange kunder forbi i løbet af en dag. I dag er man meget mere rådgiver end tidligere, og den ændring kombineres med, at kunderne i dag ofte er meget velinformeret om produkterne.

– Elgiganten Fredericia er en elektronikforretning, hvor vi tilbyder kunderne alt indenfor elektronik, herunder hvidevare, tech, gaming og telefoner. Vi favner alle de spændende produkter, man kan få i dag, forklarer Edina Ljeskavica, der er butikschef i Fredericia.

– Vi har arbejdet strategisk med at favne onlinekunden, men også den fysiske kunde, der kommer ind. For os er det lige meget, hvilken kundetype det er, det vigtige er, at kunden får det, som kunden har behov for. De kunder, der kommer i fysiske butikker vil ofte gerne se produkter, hvad produkterne kan og mange kommer også nysgerrige på den nye teknologi, som vi kan rådgive dem i. Vi har på daglig basis lancerede Apples nye telefoner, VR3 og meget andet, som kunderne gerne vil se. Vi gør det også nemt for kunden ved, at vi har varerne i butikken, tilføjer hun.

Der er sket ændringer i kundemønstre. I dag ved kunderne rigtig meget om produkterne.

– Kunderne er velinformeret nu om dage. Blot sådan noget som smartphone-markedet og telefoner, så er der sket meget. Man er i gang med smartphone nummer 10. Så findes der kunder, der søger vores hjælp til, hvordan man kobler dem til andre devices, men de fleste vil bare se dem “live”, siger Edina Ljeskavica.

Skal man arbejde i branchen i dag, så kræver det samtidig en stor portion viden og nysgerrighed.

– Man skal være meget interesseret i vores produkter, men også kunne vejlede kunderne. Mange kunder spørger også os, hvad vi selv bruger, så vi er blevet mere rådgivere. Da jeg startede i branchen, var jeg nok ikke den store technørd, men man kan dykke ned i mange områder, når man har arbejder her. Gaming, tech, og generel lyst til at lære og dele viden, siger Edina Ljeskavica.

– Jeg har et spændende job. Vi arbejder i et spændende varehus, hvor vi skal arbejde sammen på kryds og tværs af afdelinger. Ingen hverdage er ens, der sker altid noget, som man skal tage sig af. Jeg laver alt fra ledelse til at fylde varer op på hylderne. Jeg tror, at folk er vant til at være i en anden rolle. Vi har nok et andet perspektiv på tingene som generation, så man er med på en anden måde, når man skaber relationer.

Mette vil knokle for at samle Fredericia

Af

Christian Runge Fris og Andreas Dyhrberg Andreassen

-

18 oktober, 2023

0

Mette Pyrdol Christensen har siden maj 2023 været ansat som detail- og oplevelseskonsulent i Business Fredericia, her besøger hun blandt andet byens butikker. Hun møder butiksejere, der virkelig vil byen, nu skal alle blot køre i samme bus.

Mette Pyrdol Christensen har 30 års erfaring fra detailbranchen, hvor hun blandt andet har arbejdet med salg, marketing, kommunikation, butiksindretning og konceptudvikling. Senest kommer hun fra en stilling som Marketing Planning Manager hos Zizzi Danmark, hvor hun i samme virksomhed startede som Retail Concept Responsible. Udover Zizzi Danmark, kan Mette også skrive Bestseller, BTX Group og Riis Retail på CV’et. Det har været en naturlig del af Mettes hverdag at yde den bedste support og sparring til et stort antal retail butikker både lokalt, nationalt og internationalt.

– Jeg er startet som detail- og oplevelseskonsulent i Business Fredericia i maj måned, hvor jeg har den funktion, at supportere Fredericia Shopping. Jeg har to kastetter på og supportere selvfølgelige også de øvrige butikker i byen, men jeg har en funtkion, hvor jeg blandt andet laver det praktiske arbejde for Fredericia Shopping, fortæller Mette Pyrdol Christensen og tilføjer:

– Der er en bestyrelse i Fredericia Shopping, som alle sammen er ansatte eller indehavere i butikker, så jeg er deres praktiske hånd, hvor jeg er behjælpelige med arrangementer, beslutninger og så sørger jeg for at booke og faciliterer. Det er også mig, der indkalder til møder, skriver referater og ligende ting.

Selvom titlen er ny, er det ikke nyt, at Business Fredericia og Fredericia Shopping har haft folk til denne rolle, men titlen er skiftet. Hun vil bringe sin erfaringer fra større virksomheder, og det at tale sammen ind i rollen.

– Jeg synes, det er fint. Det er en ny titel, jeg har fået, men jeg kommer fra en baggrund, hvor jeg har været bindeled mellem forskellige afdelinger i større virskomheder, så jeg ser hele Shopping, som én stor virksomhed, hvor jeg er deres bindeled til Fredericia Shopping og Business Fredericia, men også til de ting, der sker i forhold til kommunen og Visit Fredericia, fortæller Pyrdol Christensen og uddyber:

– Vi er én stor virksomhed, så jeg ser det som om, jeg er deres talerør, og det er den tillid, jeg skal have opbygget hos butikkerne. Jeg har ikke været der så lang tid endnu, men jeg håber på, at jeg kan udvikle den tillid, så de også kan bruge mig den modsatte vej.

Når Mette Pyrdol Christensen går rundt møder hun mange, der virkelig vil Fredericia, og det glæder hende, og det er et stort potentiale for at samle byen.

– Det er at gå rundt og tale med dem og lytte, og bare være imødekommende overfor dem, så det er egentligt bare at gå rundt og være “mig” på eller anden måde og være rigtig, det er også et vigtigt ord.

– Jeg bliver taget godt imod, når jeg er rundt. Jeg bliver mødt af, at der er udfordringer i butikkerne, som jeg skal lytte til, men generelt set har jeg kun mødt postive folk og så har de udfordringer, som jeg skal tage med videre, fortæller Mette.

Samarbejdet og sammenhold skal styrkes, og mulighederne herfor er til stede. Alle vil Fredericia.

– Jeg kunne ønske, at samarbejdet var bedre på en måde. Jeg er 100 procent sikker på, at når jeg taler med de andre, så vil alle Fredericia det bedste og vi har et stort ønske om at vise vores by frem og fremstå godt udadtil, men der er altid noget med, at man ikke er lige gode venner og man har forskellige indgangsvinkler til det, og jeg kunne godt tænke mig, at vi fik samlet byen. Man behøver ikke være enige om alt, men vi har en fællesfront, alle kommer ind i bussen og kører samme vej, fortæller Mette, der samtidig mener, at dialog er vejen, og vi er tæt på at samle.

– Det er jeg sikker på, at man godt kan og det kræver arbejde. Man skal rundt til folk og få talt om de ting og også have dialog omkring det, men jeg er helt sikker på, at man kan lære at se hinandens styrker, selvom der kan være yderpunkter, men hvis der er vilje, er der vej.

Mette Pyrdol Christensen arbejder lige nu på at indsamle viden, der gør en forskel.

– Jeg er igang med at skabe at billede af, hvordan byen hænger sammen og derfra sætte indsatser ind, der gør, at vi kan samles omkring det og vi begynder også at lytte til folk og samles i små grupper, men lige nu er det spørgsmål om, at jeg får dannet mig et billede af det hele sammen med bestyrelsen og går tilbage til min chef Kristian Bendix Drejer (erhvervsdirektør hos Business Fredericia red.) og får fortalt, hvad jeg ser og hører og hvad vi kan gøre for, at vi fremadrettet kan skabe et godt sammenhold.

– Det er skruet sådan sammen, at Fredericia Shopping er en forening under Business Fredericia og på den måde hænger det sammen, og vi arbejder sammen på kryds og tværs.

– Business Fredericia har nogle punkter, hvor Business Fredericia kan presse kommunen på en anden måde end, hvis man er en lille butik i byen og så kan vi gå fælles og vi kan også gå til kommunen, men også bruge Business Fredericia til at komme med vores udfordringer eller de ting, vi har at komme med og samtidig har den enkelte butik mulighed for at trække på de ressourcer, der er i Business Fredericia, da vi har forskellige erhvervskonsulenter med kompetencer indenfor forskellige områder, som man kan trække på.

Benjamin Abana udfolder historier fra Det Nye Testamente via kunst

Af

Christian Runge Fris og Andreas Dyhrberg Andreassen

-

18 oktober, 2023

0

Benjamin Abana har malet i mange år. Han har senest arbejdet sammen med kunstudvalget i Missionshuset hos Indre Mission i Fredericia. Det er blevet til tre spændende værker med bibelreferencer, men også referencer til Fredericias historie.

Kunstner Benjamin Abana, der også er kendt fra Danmarks bedste portrætmalere, har malet tre store værker for Indre Mission. De kan nu ses i Fredericia. Kunstneren fortæller i et interview om sine tanker om de tre værker. Han har ønsket at bringe de gamle bibelfortælling til live via en lettere fortolkning.

– Jeg har kunstnerisk frihed. Jeg har taget udgangspunkt i tre bibelhistorier fra Det Nye Testamente. Noget, som jeg ved, at folk kender til. Efter de praktiske dele var på plads, har jeg arbejdet med projektet i den sammenhæng, som jeg synes gav mening, blandt andet starter vi med “stormen” – stormvejr i venstre side, og så har vi i midten fiskefangsten, der handler om arbejdertro, og til sidst tro og håb, det med at som kristen tror man på et evigt liv. Det handler om tro, men måske lidt ikke så teologisk baseret, men mere i en verdensagtig situationer, fortæller Benjamin Abana.

Lokale islæt går igen i værkerne, da både Den Nye Lillebæltsbro, Danmarks Port og Landsoldaten er blandt de lokale vartegn, som Benjamin Abana har valgt at inddrage. Det var dog ikke specifikt planlagt, at de skulle med.

– De var ikke nævnt specifikt fra starten af, men vi havde en snak om at bringe Fredericia i spil, og så gav det bare mening at gøre det, da jeg satte dem sammen. Når det starter med havet, så giver det mening, at bruge lillebæltsbroen, fordi det kunne være meget sjovt. På samme måde at tage noget gammelt, og tage noget tidsvarende ind i maleriet. Jeg arbejder med tre tidsperioder, hvor Fredericias historier passer godt ind. Derfor har jeg indarbejdet fortiden og nutiden. Der er også personer med briller på malerier for at trække fortiden ind i nutiden, fortæller Benjamin Abana.

Formmæssigt har Abana valgt at arbejde med en masse små lærreder for at give det en kirkelig stil med et moderne touch.

– Jeg har valgt at arbejde med et mosaikagtig udtryk. For at tage noget gammelt fra en kirke, og gøre det moderne med opsætningen. Det var faktisk også nemmere at arbejde med, når jeg tog en masse mindre lærreder og sætte dem sammen. Så fik jeg også den form, jeg ønskede. Det går lidt nedefra og op mod vinduet i højre side, og det bryder med det rum, vi står i, så kunsten får lov til at få sin egen plads i rummet, og ikke bare være udsmykning, men i stedet noget man skal tage stilling til.

Det er ikke første gang, at Benjamin arbejder med kristen kunst.

– Det er ikke nyt for mig at lave kristen kunst. Jeg er selv kristen, men det er nyt for mig at lave noget i stå stor skala. Det er det største, jeg indtil videre har malet i min karriere. Jeg har lavet noget i samme størrelse, men ikke i denne skala og med den kompleksitet, så det var en dejlig udfordring, fortæller Benjamin Abana og slutter:

– Det har været inspirerende at arbejde med, hvilket hus er vi, det er Indre Mission, og den kristne tro er hovedtema, og så det med at få noget fra den gamle bog ind i nutiden. Gøre det mere relevant for at folk at tolke og se. Nogle gange kan det være meget teologisk og tungt, så jeg har været inspireret til at gøre det lettere ved at tage noget lidt gammelt til noget, man bedre kan forstå og se sig selv i.

Om Benjamin Abana

Benjamin Abana, f. 1982 i Danmark.

Selvlært billedkunstner med både dansk og nigeriansk oprindelse. Hans stil er ekspressionistisk og figurativ med stærke bånd til den neoklassiske stil. Han bevæger sig elegant på lærredet, men elsker også at eksperimentere med andre medier. Størstedelen af hans kunstværker skildrer levende ting som planter, dyr og mennesker, ofte fanget i et øjeblik mellem stillestående liv og bevægelse. Karakteristisk for Benjamins værker er hans evne til at kombinere det narrative med det visuelle. Værkerne er ofte præget af klare farver og stærke kontraster, som fremhæver dybde og lag i hans malerier. De er rige på visuel pragt og giver alligevel masser af plads til fortolkning. Benjamin er en ægte kolorist. Farver bruges til at afspejle grundlæggende menneskelige følelser og til at fremhæve skønheden i melankolien, indfange personlighed og iscenesætte den. Drevet af sin nysgerrighed og passion for menneskers mangfoldighed, deres udtryk og aftryk, er Benjamin en observatør og fortæller, som viser alt fra menneskets smigrende sider til ærligt og direkte at tænde for de mørkere sider hos andre. Han finder inspiration i kristen filosofi, bibelhistorier og sit eget personlige liv.

Læs mere her

Nu kan der snart søges om i alt 4,8 mia. euro fra EU’s Innovationsfond

Af

Mille Dyhrberg

-

18 oktober, 2023

0

Europaparlamentet, Bruxelles, EU, EP — Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Inden længe er der igen midler at hente fra EU’s Innovationsfond. Der er i 2023 afsat over fire mia. euro til nye innovative klima- og energiteknologier. Indkaldelsen af ansøgninger åbner den 23. november 2023, og ansøgningsfristerne forventes at ligge den 8. februar og den 9. april 2024.

Innovationsfondens funktion og de omfattede områder. EU Kommissionen
Den 23. november åbnes der igen for projektsøgninger til EU Kommissionens omfattende Innovationsfond til at støtte banebrydende energiteknologier i stor skala. Fonden, som er finansieret af salget af CO2-kvoter i EU’s kvotehandelssystem, støtter projekter inden for vedvarende energi, energilagring, industriprocesser samt optag, lagring og anvendelse af CO2.

Det er fjerde gang, der åbnes for en fælles indkaldelse under EU’s Innovationsfond til grønne projekter for alle berettigede sektorer i samtlige projektstørrelser. Puljen forventes denne gang at overstige 4 mia. euro, og den foreløbige frist for ansøgninger er den 9. april 2024.

Find mere information om EU’s Innovationsfond og ansøgningsprocessen for den fælles indkaldelse på EU-Kommissionens hjemmeside om EU ETS Innovation Fund.

Nye initiativer i EU’s Innovationsfond skal styrke udbyttet af midlerne

EU-innovationsfonden er i 2023 blevet styrket markant. Fonden er nu finansieret af salget af hele 530 mio. CO2-kvoter, og foruden tidligere inkluderede sektorer åbnes der denne gang også for ansøgninger til projekter inden for søfart og transport.

Projektstørrelserne er yderligere blevet tilpasset, og der kan nu søges støtte til projekter i størrelsesordenen:

– Små projekter på op til 20 mio. euro.
– Mellemstore projekter mellem 20-100 mio. euro.
– Storskalaprojekter på over 100 mio. euro.
– Ud over den fælles indkaldelse åbnes der som noget nyt for et konkurrenceudbud, der støtter pilotprojekter inden for grøn brintproduktion. – Denne pulje forventes ligeledes at åbne d. 23. november 2023, men forventes at lukke allerede d. 8. februar 2024, eller når budgetgrænsen er nået. I denne pulje er der i alt 800 mio. euro at hente.

Læs mere om det nye konkurrenceudbud på EU-kommissionens hjemmeside om EU ETS Innovation Fund.

Desuden skal et nyoprettet sekretariat i Energistyrelsen fremover gøre det lettere for danske virksomheder at få del i EU-midlerne ved proaktivt at understøtte virksomhedernes egen indsats for at hjemtage EU-finansiering.

Sekretariatet, der er under etablering, får den helt centrale arbejdsopgave at accelerere hjemtagningen af midler primært fra den meget store EU-Innovationsfond ved at facilitere og kvalificere ansøgninger fra danske virksomheder.

Kom til informationsmøde

Danske ansøgere kan allerede nu sætte kryds i kalenderen den 18. januar 2024, hvor der afholdes en national informationsdag om indkaldelsen og ansøgningsmulighederne.

Herudover afholdes der i forbindelse med åbningen af de nye udbud internationale informationsmøder. Datoer for møderne er endnu ikke endeligt fastlagt.