Syddanmark er i øjeblikket ramt af stormvejr, hvilket har medført store forstyrrelser i togtrafikken. Togene mellem Odense og Fredericia holder stille, da et træ er væltet ned over køreledningerne. Dette forhindrer drift af tog, der kræver kørestrøm.
Selvom situationen er udfordrende, kan enkelte InterCity- og Lyntog, som kører på diesel, stadig operere på strækningen. Dog skal passagererne forvente længere rejsetider mellem Odense og Fredericia.
For at imødekomme de mange rejsende, der er berørt af denne situation, har der været bestilt togbusser. Den første togbus fra Odense med retning mod Fredericia afgår kl. 17.00, mens den første fra Fredericia i retning mod Odense kører kl. 17.15. Begge togbusser vil stoppe på samtlige stationer mellem Odense og Fredericia.
Når du skal benytte en togbus, er det vigtigt at vide, hvor de standser. Her er listen over de forskellige stop:
Odense: Kottesgade Holmstrup: Pladsen foran stationen Tommerup: Pladsen foran stationen Skalbjerg: Pladsen foran stationen Bred: Pladsen foran stationen Aarup: Pladsen foran stationen Gelsted: Pladsen foran stationsbygningen Ejby: Pladsen foran stationen Nørre Åby: Pladsen foran stationsbygningen Kauslunde: Pladsen foran stationen Middelfart: Stationsvej Fredericia: Udgangen modsat forhallen
Stormen har taget fat på Fredericia. En køretur rundt i byen, og man ser efterårets tydelige sprog danne en ny kulisse for fæstningsbyen. Samtidig er de lyse havnekajsbetonkonstruktion på overarbejde. Driftdirektør hos ADP A/S, Morten Højrup fortæller, at de er klar.
– Det er ikke industrihavnen, der er mest udfordret, det er mere Kanalbyen og i den forbindelse kommunens del af Gammel Havn. Men vi har også taget os nogle forholdsregler. Vi har samtidig sendt ud til vores lejere ved vores lystbådehavn, at de skal tilse deres både, og være opmærksomme. De steder, hvor vi har mulighed for at gøre noget, der skal vi gøre noget, og det har vi gjort, fortæller Morten Højrup.
Elskabe og kraner sikret grundet stormen
– Vi har samtidig nogle elskabe, som vi har måttet gøre noget ved for at sikre os, at de ikke kommer under vand. Ellers er vi godt hjulpet af, at vi normalt har to meter fra vandkanten til kajen. Vi påregner, at det ikke når helt op, men vi holder øje, og bruger historien; hvor var vi værst stillet sidst og hvordan ser det ud nu. Der er nogle forhold fra gang til gang, men vi tager naturligvis vores forholdsregler. Industrihavnsmæssigt ser det godt ud for Fredericia, mens andre havne i Danmark er mere ramt, siger Højrup og slutter:
– Det er business as usual her. Vi er nok mere bekymret for stormen end for vandet på industrihavnen. Vi har derfor stormsikret vores kraner. Man risikerer ikke, at kranerne vælter, når vi har sikret dem. Der er en række procedure, vi sætter i gang der, så vi sikrer os, at kranerne står låst. Det har vi gjort. Det er fint. Kranerne bliver ikke betjent i stormvejret.
Skærbæk. 2.januar 2019. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
Det blæser godt i Syddanmark, hvor DMI og politiet også har udsendt varsler, og bedt borgerne passe godt på i det kommende farlige vejr. Hos havnefoged Poul Erik Jepsen fra Skærbæk i Fredericia tager man det indtil videre med ro.
Borgerne fra Skærbæk i Fredericia har før oplevet højvande, men det er aldrig en rar situation. Lige nu kyser bølgerne kysterne i hele Fredericia, og havnebassinet i centrum ser også ud til at være nået et godt stykke over det normale. I Skærbæk forventer man 80 centimeter over normale vande.
– Vi forventer 80 centimeter mere, end det er nu. Så rammer det Fjordvejen. Det betyder betyder, at der kommer overløb, men det blæser ikke så meget lige nu, så det er ikke så slemt, siger havnefoged, Poul Erik Jepsen.
– Folk har flyttet deres både, så de ligger bedre. De har løsnet tovværket og placeret dem anderledes. Det er ikke første gang, vi prøver højvande. Sidste gang var det om natten, vi oplevede det. I morgen bliver det værst for os. Natten mellem fredag og lørdag forventer vi, at det kulminerer. Det er cirka klokken 00.00, siger Poul Erik og tilføjer:
– Vi har da godt nok en spand med, men naturens kræfter kan vi ikke gøre noget ved. Vi har nogle sandsække til de folk, der vil have dem foran dørene, men de sække hjælper ikke, hvis man ikke har en pumpe på den anden side, så de er jo bare noget, der ser flot ud. Vi tager det med ro, der er ikke andet at gøre lige nu.
Kloden rundt den 10. oktober blev Sindets Dag markeret. FNs sundhedsorganisation WHO står bag mærkedagen. For det konservative byrådsmedlem Kirsten Hassing Nielsen er det vigtigt at gøre opmærksom på de mange tilbud, man har i Fredericia på området.
I en tid, hvor mange mennesker rammes i netop sindet, har fokus herpå aldrig været vigtigere, mener Kirsten Hassing Nielsen.
– Det er vigtigt at markere en dag som sindets dag i en tid, hvor mange mennesker er ramt. I Fredericia har vi mange gode tilbud, der hjælper psykisk sårbare og deres pårørende. Et af de tilbud er Sind, der også har en lokalafdeling i Fredericia. De stiller en masse tilbud og aktiviteter til rådighed for de mennesker, der har det svært. Det hjælper også deres pårørende, fortæller Kirsten Hassing Nielsen fra Det Konservative Folkeparti og tilføjer:
– De laver også mange konkrete tilbud, men er også et åbent tilbud, forstået på den måde, at man kan komme ind og få en snak. Man kan være en del af et fælleskab med andre, der står i samme situation, og er ramt. Der er mange gode tilbud til de mennesker, der har det svært, især i en tid, hvor der er meget fokus på de unges mentale trivsel og sundhed, er det vigtigt at fremhæve de aktiviteter og fællesskaber, der er. Det kan hjælpe dem med at få det bedre.
Kirsten Hassing Nielsen tror samtidig, at man kan løse meget ved den lokale tilgangsvinkel.
– Det er altid vigtigt, at vi gør noget lokalt i nærområdet. Det gælder både at have en dialog med foreningerne om, hvordan vi kan gøre det bedre for de her mennesker. Jeg tror meget på, at det starter i det nære, og vi her har fokus på, hvad vi kan gøre. Jeg tror, at den gruppe mennesker er forankret i det lokale, og jeg tror, at det vigtigt, at vi derfor starter fokus her, og ser på, hvad vi kan gøre for de enkelte mennesker i deres hverdag.
Mange mennesker står ofte med flere problemstillinger på samme tid, derfor tror Kirsten Hassing Nielsen også på, at det er essentielt, at hjælpen er tilgængelig.
– Jeg møder rigtig mange mennesker, som er udfordret på den ene eller den anden måde. Både som politiker og i mit hverv i retshjælpen i Aarhus. Folk står med mange forskellige problemstillinger på samme tid, derfor tror jeg, at det er vigtigt, at vi gør hjælpen tilgængelig til disse mennesker derudover, at man tager sig tid til at lytte til dem. Samtidig betyder det noget, at man er sammen med ligesindede. I den forbindelse tror jeg på, at det er vigtigt, at vi som politikere er med til at facilitere et samarbejde på tværs.
Selvom det er den enkelte, der bliver ramt, sammen med sine pårørende, er det fælles ansvar at arbejde med det, mener den konservative politiker.
– Det er et fælles ansvar, vi har. Den enkelte har også et ansvar, men det kan være svært, når man står med problemer og en svær situation. Det er vigtigt for mig at sige, at det her er et fælles ansvar, derfor er det også vigtigt for mig at se på, hvad er det for et behov, de har, blandt andet hos de unge. Hvad er det for et behov, de unge har for hjælp. Jeg tror ikke, at vi kan lukke os om os selv med ekspertgrupper, og finde løsninger der. Jeg tror på, at vi skal snakke med folk og deres pårørende, og se på, hvad de har inde på livet. Her ser vi, hvad der virker, og også her ser, hvad eksempelvis Sind gør godt, siger Hassing Nielsen og slutter:
– Jeg har meget fokus på området i de udvalg, jeg sidder i. Hvordan kan civilsamfundet spille ind? Der er en stor tilbudspalette, og hvordan hjælper vi hinanden med at synliggøre det og gøre det så godt som muligt, så man har lyst til at være en del af det. Det er vigtigt, at vi samarbejder lokalt med de frivillige og de organisationer, der er, slutter Kirsten Hassing Nielsen.
Moogio startede for mange år siden i Sverige som en kæde. Kæden ønskede at ekspandere til andre lande, herunder Danmark. I den forbindelse blev navnet Moogio fundet, og her er Lars Junker francisetager. Det var ved et tilfælde, at han havnede hos Moogio.
Se og hør historien om virksomheden, der leverer solafskærmninger i alle udgaver til inde og ude her, og erhvervsmanden Lars Junker, der har prøvet lidt af hvert.
Venstre i Fredericia er med i årets budget. Gruppeformand Pernelle Jensen slår fast, at det aldrig er sjovt at skulle spare, men samtidig, at partiet naturligvis tager ansvar i med og modgang. Jensen fortæller samtidig, at man med det netop vedtagne budget rører ved kernevelfærden.
Det er aldrig nemt at arbejde med sparebudgetter, men det er et nødvendigt arbejde, og det ansvar tager Venstre også på sig, forklarer gruppeformanden.
– Det er altid godt at komme i gang med et budget, og få det vedtaget. Nu er det vedtaget i byrådet, hvorefter udmøntningen går i gang. Nu sendes de enkelte ting til udvalgene, hvor de hører hjemme. Derude skal man så følge de enkelte ting til dørs, så vi er sikre på, at besparelserne udmøntes rigtigt, samtidig med at de nye initiativer bliver sat i gang og kommer godt fra start, siger Pernelle Jensen, Gruppeformand for Venstre i Fredericia, Pernelle Jensen.
Særligt børneområdet i Fredericia er ramt af en presset økonomi. Millioner kroner er budgettet skredet med, og det gør ondt.
– Når man forhandler budget, så er der en forhandlingsfase, hvor man ender med at skrive under. Dernæst vedtages det endeligt ved byrådsmødet. Det er egentligt bare det , vi gjorde på sidste møde. For Venstre var det vigtigt at tage ansvar, både i situationer, hvor vi har penge og kan dele ud, men også der, hvor det er hårdt og vi skal spare. For os er det vigtigt at tage ansvar både i de gode og dårlige tider. Det er et hårdt budget. Sparebudgetter er hårde, jo flere gange man sparer, jo vanskeliggere bliver det. Vi er der henne, hvor vi rører ved kernevelfærden. Der, hvor det gør rigtig ondt, men vi er naturligvis med, fordi vi også vil tage økonomisk ansvar for den situation, som kommunen står i. Vi kan se, at budgetterne skrider, særligt på børneområdet og de specialiserede børneområde.
Pernelle Jensen mener, at det kan være svært at være politiker, når økonomien rykker sig så meget, som den har gjort fra møde til møde. Hun tror dog på, at det bliver bedre efter, at økonomiudvalget har haft et stort fokus på økonomistyring.
– Det handler om at have et overblik og god økonomistyring. Det har vi talt meget om i økonomiudvalget. Vi er nødt til at blive bedre til økonomistyring. Det handler også om at forebygge. Eksempelvis har vi fået akutpædagoger ind i budgettet. Det er vigtigt, i hvert fald for ungeområdet, hvor det er vigtigt, at vi tager mistrivsel i opstartsperioden, så det ikke ender i mistrivsel. Med andre ord, at man så snart, at man udviser tegn på, at det kan gå i den forkerte retning, at bliver mødt af kommunens pædagogiske akutteam. De kan tage problemerne, inden de vokser sig store. Sådan nogle forebyggelser er vigtige, hvis det ikke skal ende i en sag, hvor man har langstrakte forløb, siger Jensen og tilføjer:
– Sidste år satte vi økonomi af til en psykolog, der skal hjælpe familierne i opstarten, hvor der er tegn på mistrivsel. I den forbindelse skal psykologen på og se på, hvordan familierne kan arbejde med mistrivslen, så man kan vende den situation, man står i, til noget der bliver bedre, så man ikke ender i mistrivsel og noget, der kan være værre. Sådanne forebyggelsestilbud bliver vi nødt til at sætte i gang. Det handler også om at prøve ting af. Vi skal være gode til at se på, hvad der virker. Hvis noget ikke virker, så må vi prøve noget andet. Der er rigtig mange børn og unge, der falder i mistrivsel. Det kan vi se, når vi sammenligner med tallene for kun 10 år siden, så vi er nødt til at prøve noget andet, ellers ender vi med sparerunder år for år.
Der er et sammenspil mellem forvaltning og politikere, der skal fungere. Det slår Pernelle Jensen fast, men særligt på økonomistyringen har det været svært. Derfor håber hun også, at det intensive fokus fra økonomiudvalget på økonomi rammer helt ud i første led.
– Vi agerer på de tal, vi får fra forvaltningen. Når de fortæller om en situation, der ser ud nu og her. I år har vi fået tal løbende fra forvaltningen, som ikke har vist sig at holde, særligt på det specialiserede børneområde. Det kan være svært som politiker at handle på dette, når man kommer til næste møde, og det så ser værre ud. Det er bare rigtig svært. Vi arbejder ikke med den daglige drift, og vi kan kun forholde os til det, vi får at vide fra forvaltningen. I den forbindelse er økonomistyringen vigtig. Vi skal ikke økonomistyre den daglige drift, det er der nogen, der skal i første led. Det er vi godt i gang med i Fredericia Kommune. Det er et emne, vi virkelig har drøftet i økonomiudvalget. Vi har arbejdet med, hvordan vi sikrer, at hele organisationen arbejder på den måde, så vi ikke får budgetbilledet bagud, men kommer foran, så vi fremadrettet får et bedre billede, end det vi ser lige nu, så vi kommer foran på økonomistyring, slutter Pernelle Jensen.
Kirkens Korshærs Varmestue i Fredericia udfylder dag efter dag det rum af omsorg og hjemlighed, som mennesker kan mangle. Bjarne Dahlmann fortæller i et interview om Varmestuens arbejde med byens udsatte borgere.
Det er Kirkens Korshær, der står bag varmestuen i Fredericia, hvor fem medarbejdere og en gruppe frivillige, hver dag hjælper de sårbare- og udsatte borgere.
– Varmestuen er drevet af Kirkens Korshær. Varmestuen er et fristed og værested for byens sociale udsatte mennsker, som er mærket af udsathed i form af hjemløshed, misbrug, psykisk sårbarhed, psykisk sygdom og ensomhed. De kan her få noget hjemlighed, fællesskab og et fristed, fortæller leder af Varmestuen, Bjarne Dahlmann.
Opgaverne varierer, men de er også ret faste. Det er basis, der bliver leveret til borgere.
– Vi tilbyder nogle helt konkrete omsorgsting på dette værested, det kan være mad, et bad, få vasket tøj, blive set og hilst på. Man kan få en samtale og en snak i hverdagen. Det er basis i, hvad vi leverer på varmestuen. Derudover har vi en “gøretilgang”, altså, at vi kan gøre noget sammen. Det kan være puslespil, lave noget kreativt, arbejde i haven og hjælpe, når fødevarebilen kommer med mad til os.
Samtidig arbejder Bjarne Dahlmann og Varmestuen med brobygning, så de mennesker, der efterspørger konkret hjælp kan få den bedst mulige hjælp.
– Vi har samtidig en anden tilgang, hvor vi særligt fungerer som brobygning for mennesker, der gerne vil have hjælp til noget eller blive klogere til noget, så bygger vi gerne bro til alt fra rusmiddelcenter, jobcenter og lignende, så vi støtter folk i at få den hjælp, de skal have, siger han.
Udover de konkrete omsorgselementer og hjælpen, så spiller fællesskabet en stor rolle.
– Vi møder mennesker, der har hørt om os. Det er en bred gruppe, der har brug for os. Fælles er, at de mangler noget, de kan få her. Det kan som sagt være mennesker, der er mærket af hjemløshed eller misbrug. Det kan også være mennesker, der har det svært, og så kan få hjælp af os, forklarer Dahlmann og uddyber:
– Det er også fællesskabet på mange niveauer, vi bruger. Det kan være bare det at drikke en kop kaffe og tale sammen. Fællesskabet betyder meget. Vi har samtidig også et gravsted, hvor de som ønsker det, kan få sat deres urne ned, hvis de er bruger af stedet. Det er også noget af det, som familie- og pårørende gøre brug af. For mange er det et hjem for mennesker, der mangler hjælp. Det giver også et tilhørsforhold, og giver dem følelsen af at komme hjem.
Mange brugere af Varmestuen er faste brugere, men der er også brugere, der har et akutbehov nu og her.
– Vi har brugere, der kommer ofte, og bruger os fast, men vi har også brugere, der kommer, når de lige nu og her har et behov, som vi kan hjælpe dem med, siger Bjarne og slutter:
– Vi spiller også sammen med de andre steder i byen: både de private, men også de kommunale; Din Adgang, gadesygeplejerskeren, Stoppestedet, Solstrålen og mange flere. Vi rækker også ud til folk, vi tager til hellestedet, havnecaféen ved rusmiddelcentret. Vi er fem ansatte medarbejdere her, og vi har også nogle opgaver ud af huset. Derudover har vi en række frivillige, der hjælper, særligt med de praktiske opgaver. Generelt er alle velkomne til at kigge ind, hvis man har brug for os. Kom ind og se sig hej, så tager vi den derfra.
Fredericia er blevet ramt af en bølge af bilindbrud og forsøg på tyverier. Vagtchef Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at hændelserne har været dominerende på døgnrapporten de seneste dage.
Det første tyveri, som vagtchefen omtalte, skete i Dronningsgade. Mellem tirsdag kl. 18.15 og torsdag kl. 08.00 blev en bils højre siderude knust, og et opladerkabel blev stjålet.
I Bjergegade blev en Volkswagen Golf ligeledes udsat for indbrud natten mellem onsdag og torsdag. Her blev højre siderude igen knust, og tyvene slap afsted med et par solbriller. Norgesgade blev også ramt onsdag omkring kl. 12.30, hvor kontanter blev stjålet fra en bil, efter at dens siderude var blevet knust.
Torsdag morgen kl. 05.30 blev politiet kontaktet om endnu et indbrud i Dalegade, hvor en bil havde fået knust sin højre side rude, dog var intet blevet stjålet denne gang.
I Kongensgade skete to lignende hændelser. Mellem mandag og onsdag blev en Opels forrude knust, men intet blev stjålet. I samme gade, mellem tirsdag kl. 17.45 og torsdag kl. 13.00, oplevede en Toyota Aygo samme skæbne – forruden blev knust, men intet var taget fra bilen.
Natten til torsdag blev en restaurant i Gothersgade udsat for et tyveri, da en udendørs lampe blev stjålet fra stedet.
Mellem klokken 02.00 og 03.00 blev lampen afmonteret og stjålet fra restaurantens facade. Politiet er i gang med at undersøge sagen og efterlyser eventuelle vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i det pågældende tidsrum, fortæller vagtchef Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi.
Sydøstjyllands Politi modtog torsdag en anmeldelse om et færdselsuheld på den Gamle Lillebæltsbro klokken 23.37. Ulykken skete, da en bil, ført af en ung mand på kun 17 år fra Nørre Aaby, forsøgte at overhale en anden personbil ved fuldt optrukket linjer.
Under overhalingen kolliderede han med en motorcyklist, som kørte i sydlig retning ad broen.
Motorcyklisten, en 63-årig mand fra Middelfart, led ikke alvorlige skader i ulykken, men der var primært tale om materielle skader.
Videre undersøgelser viste, at den 17-årige bilist, som forårsagede ulykken, ikke havde førerret til at køre bil. Den bil, han forsøgte at overhale, blev ført af en 22-årig mand, også fra Middelfart.
Dansk Industri opfordrer Venstre og Konservative til at deltage aktivt i forhandlingerne om en ny regering efter folketingsvalget.
Mere end to uger efter valget er...
