Nytårskuren i Fredericia samlede byen og sendte Jacon hjem med årets erhvervspris

0
Nytårskuren i Fredericia samlede byen og sendte Jacon hjem med årets erhvervspris

Det begynder, som det ofte gør, længe før nogen går på scenen. Med håndtryk, kram, små grin og den dér bemærkning, der lyder ens hvert år, men aldrig helt betyder det samme: »Hold da op, der er mange i år.« Onsdag den 21. januar var godt 600 mennesker samlet i Eksercerhuset til nytårskur i Fredericia. Erhvervsfolk, foreningsrepræsentanter, kommunale medarbejdere, politikere og civilsamfund – mennesker, der i det daglige bevæger sig i hver deres kredsløb, men som denne eftermiddag deler rum, tempo og opmærksomhed.

Der var ikke tale om et arrangement, der skulle imponere med format. Snarere et, der skulle samle. Musicalperformer Lars Mølsted var konferencier og bandt eftermiddagen sammen uden at tage fokus fra det, der var kommet for at blive sagt. På bordene stod mad fra Restaurant Oven Vande – lokalt og velsmagende. Noget, man kunne blive stående ved.

Nytårskuren i Fredericia har gennem årene udviklet sig til mere end en tradition. Den er blevet et sted, hvor byen taler med sig selv. Ikke altid i samme toneleje, men med et fælles udgangspunkt: At det, der sker i Fredericia, ikke sker af sig selv.

Borgmesteren lagde linjen for den nye byrådsperiode

I sin tale ved nytårskuren gjorde borgmester Peder Tind status over året, der gik, og skitserede de overordnede linjer for Fredericia Kommune i den kommende byrådsperiode. Han indledte med at pege på fællesskabet som en forudsætning for kommunens udvikling.

»Hele Fredericia Kommune lykkes bedst, når vi lykkes sammen,« sagde borgmesteren og fremhævede samarbejdet mellem virksomheder, foreninger, organisationer, medarbejdere og borgere som et centralt fundament.

Peder Tind lagde vægt på, at kommunen står foran en ny byrådsperiode, hvor dialog og inddragelse skal spille en større rolle i den politiske proces.

»Vi vil høre virksomhedernes holdninger. Vi vil have den gode idé fra borgeren. Vi vil lytte til erfaring,« sagde han og forklarede, at målet er at inddrage viden og input tidligt, inden beslutninger træffes. Borgmesteren understregede samtidig behovet for tydelig politisk ledelse og klare roller i samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv.

»Samarbejde fungerer bedst, når man ved, hvem der gør hvad, hvornår og hvorfor,« sagde han og bemærkede, at netop den tilgang vil præge kommunens arbejde i de kommende år.

Et centralt punkt i talen var Fredericia Kommunes fremgang i Dansk Industris årlige måling af erhvervsklimaet, hvor kommunen er rykket fra en placering som nummer 49 til nummer 20.

»Det er et udtryk for, hvordan det opleves at være virksomhed i Fredericia,« sagde borgmesteren og pegede på dialogen med erhvervslivet som en væsentlig forklaring på udviklingen. Han nævnte blandt andet arbejdet med sagsbehandlingstider og byggesager som områder, hvor kommunen har haft fokus på både tempo og kvalitet. Borgmesteren brugte også taletid på at fremhæve Fredericias position inden for energisektoren.

»Fredericia har lige over 2.800 arbejdspladser inden for energiforsyning og olie og gas. Det svarer til 9,2 procent af alle arbejdspladser i kommunen. På landsplan er tallet 0,6 procent,« sagde han. Ifølge Peder Tind giver koncentrationen af energiarbejdspladser kommunen en særlig styrkeposition, men også et ansvar i forhold til den grønne omstilling. »Hvis vi vil være et sted for grøn omstilling og flere arbejdspladser, skal vi gøre det konkret. Det bliver ikke skabt af kommunen alene, men gennem partnerskaber,« sagde han og henviste blandt andet til NetZero Innovation Hub som et eksempel på den tilgang.

»Flere borgere styrker skattegrundlaget, økonomien og fællesskabet. Det styrker handelslivet, midtbyen og foreningslivet,« sagde borgmesteren og understregede, at bosætning hænger tæt sammen med hverdagskvalitet, byudvikling og identitet.

Afslutningsvis lagde Peder Tind vægt på, at han ønsker et byråd, der prioriterer handling. »Fredericia har ikke brug for et byråd, der konkurrerer om at have ret. Fredericia har brug for et byråd, der konkurrerer om at få tingene til at ske,« sagde han.

Bent Jensen efter 11 år: Det er sammenhængen, der skaber vækst

Når Bent Jensen taler, er det sjældent i overskrifter. Det er heller ikke i slagord. Hans tilgang har gennem årene været en anden: At insistere på sammenhæng, på det lange lys og på det arbejde, der ofte foregår uden for rampelyset. I 2026 har han været formand for Business Fredericia i 11 år, og det kan mærkes i både tone og indhold, når han går på talerstolen. Hans tale ved nytårskuren kredsede ikke om én stor sejr, men om mange små bevægelser, der tilsammen har flyttet Fredericia.

»2025 har ikke været et år med ét stort gennembrud. Det har været et år med mange skridt i samme retning,« sagde Bent Jensen. »Et år, hvor erhvervslivet har trukket, hvor byen har rykket sig, og hvor fundamentet for de kommende år er blevet stærkere. Ikke altid spektakulært – men konsekvent.«

Det er et perspektiv, der afspejler hans tid som formand. I stedet for at tale om hurtige løsninger har han igen og igen peget på nødvendigheden af at arbejde strategisk, også når det ikke giver umiddelbare overskrifter.

»Det, der for alvor rykker en by, er ikke de store ord. Det er evnen til at koordinere. At få flere aktører til at trække i samme retning, også selv om de har forskellige interesser,« sagde han. Bent Jensen brugte en del af sin tale på at forklare, hvordan Business Fredericia selv har ændret sig i takt med byens behov. Organisationen er vokset, ikke kun i størrelse, men i opgaveportefølje.

»Vi er blevet en større organisation. En mere samlende organisation. Turisme, bosætning, byliv og erhverv er ikke længere parallelle spor – de er tænkt sammen i én fælles indsats,« sagde han. Han lagde ikke skjul på, at den udvikling også har haft en pris.

»Når man vokser, følger der ansvar med. Nye snitflader. Nye forventninger. Mere kompleksitet. Det er ikke altid nemt. Men erfaringen fra 2025 er klar: Når vi arbejder tættere sammen og koordinerer bedre, får vi mere ud af de samme ressourcer.« Et af de mest konkrete eksempler, han fremhævede, var julen i Fredericia – et område, der tidligere har været præget af parallelle indsatser.

»Tidligere har detailhandel, oplevelsesaktører og kommune ofte arbejdet hver for sig. Med gode intentioner, men uden fælles overblik. I 2025 sad vi sammen. Samme bord. Samme mål. Det gav ikke bare pænere gader og bedre stemning – det gav en oplevelse af fælles ejerskab.« For Bent Jensen er netop ejerskab et nøgleord. Ikke ejerskab i juridisk forstand, men i følelsen af ansvar for byen som helhed.

»Byen er ikke noget, nogen leverer til borgerne. Den er noget, vi skaber sammen. Og hvis vi vil have en by, der fungerer i hverdagen, kræver det, at vi også investerer i de fælles rum – ikke kun i det, der kan måles på bundlinjen.« Her bevægede hans tale sig over i et mere alvorligt spor. For Bent Jensen lagde ikke skjul på, at bymidten og detailhandlen står under pres – ikke kun i Fredericia, men i hele landet.

»Detailhandlen er under pres. Bymidterne er under pres. Og det er ikke en mavefornemmelse. Det er dokumenteret,« sagde han og pegede på undersøgelser, der viser, at flertallet af danskerne ønsker levende bymidter, men at mange oplever, at udviklingen går den forkerte vej.

»Derfor er midtbyen ikke kun et handelsanliggende. Den er et erhvervspolitisk anliggende. Et bosætningsanliggende. Et bystrategisk anliggende.« Bent Jensen koblede det direkte til kampen om arbejdskraft. »Hvis vi vil tiltrække og fastholde medarbejdere – også de højtuddannede – så er det ikke nok at kunne tilbyde et job. Byen skal fungere i hverdagen. Der skal være liv, kultur, mødesteder. Noget, man har lyst til at være en del af.«

Et andet gennemgående tema i hans tale var Fredericias potentiale inden for grøn digital infrastruktur. Her talte han ikke i visioner alene, men i konkurrencevilkår. »Net zero er ikke et slogan. Det er et konkurrenceparameter,« sagde han. »Virksomheder og investorer kigger på, om der er adgang til energi, infrastruktur og viden. Og her har Fredericia nogle forudsætninger, som få andre byer har samlet ét sted.«

Han pegede på, at projekter som NetZero Innovation Hub ikke opstår af sig selv, men kræver, at nogen tager ansvar for at samle trådene. »Det er dem med behovet, der også skal være med til at skabe løsningerne. Ellers bliver det for abstrakt. Vores opgave er at skabe rammerne for, at samarbejder kan opstå og udvikle sig.«

Bent Jensen talte også om en ny udfordring, som følger med fremgangen: at Fredericia i stigende grad tiltrækker højtuddannede og økonomisk stærke borgere. »Det er positivt. Men det stiller også krav. Det er ikke nok at tiltrække mennesker. Vi skal også invitere dem ind i fællesskabet. Ellers risikerer vi at få en by, der er stærk på papiret, men svag i sammenhængskraft.«

Oprykningen som eksempel på, hvad fællesskab kan

Bent Jensen brugte også taletid på at fremhæve FC Fredericias oprykning til Superligaen som et konkret eksempel på, hvad der kan ske, når en by vælger at stå samlet om sine fyrtårne.

»FC Fredericias oprykning er ikke bare en sportslig bedrift. Det er et billede på, hvad der kan lade sig gøre i Fredericia, når vi beslutter os for at bakke op – økonomisk, organisatorisk og mentalt,« sagde han.

Han pegede på, at oprykningen ikke er resultatet af én sæson, men af mange års arbejde, stabilitet og opbakning – både fra klubben selv, kommunen og det lokale erhvervsliv. »Det er historien om det lange, seje træk. Om at tro på noget, også når det ikke er nemt. Og om at blive ved, selv når det ikke giver hurtige resultater,« sagde Bent Jensen.

Ifølge formanden rækker betydningen af oprykningen langt ud over stadion.

»Sporten samler os. Den skaber stolthed, identitet og synlighed. Når Fredericia er med i Superligaen, bliver byen set på en anden måde – også af dem, vi gerne vil tiltrække som borgere, medarbejdere og investorer.« Han brugte netop FC Fredericia som eksempel på en erfaring, byen bør tage med sig ind i andre områder.

»Det, sporten viser os, er, at fællesskab og ambition ikke er hinandens modsætninger. Tværtimod. Når vi står sammen om noget, kan vi konkurrere med de største. Den erfaring er værd at tage med videre – også uden for banen.«

Efter 11 år som formand er det netop sammenhængskraften, Bent Jensen vender tilbage til igen og igen. Ikke som et blødt begreb, men som en forudsætning for økonomisk og erhvervsmæssig bæredygtighed.

»Hvis vi vil have en by, der kan stå imod pres udefra – økonomisk, strukturelt, demografisk – så kræver det, at vi står sammen. Ikke i ord, men i handling.«

Bent Jensen roste byens fyrtårne indenfor sport og kultur, og talte om, hvordan kulturen med til at få nye folk til at vælge Fredericia til. Ligesom han sendte ros af sted mod ADP A/S.

»Og så var der ADP. Havnen. Et fyrtårn i sig selv. Det var i 2025, at ADP rundede 25 år. 25 år med udvikling, mod og vilje til at tænke stort. Fra klassisk havnedrift til en moderne, international transport- og logistikvirksomhed med tydelige grønne ambitioner. ADP blev et billede på, hvad Fredericia kunne, når vi turde investere langsigtet. Når vi turde tage ansvar. Når vi turde være mere end gennemsnittet.
ADP skabte ikke bare arbejdspladser. ADP skabte muligheder. Afledte effekter. Samarbejder. Fremtid. Og netop fremtiden er det, nytårskuren handler om. For selv om vi i aften uddeler en erhvervspris til en virksomhed, der har gjort sig særligt bemærket, så handler det ikke kun om at se tilbage. Det handler om at pege frem. Årets virksomhed er ikke kun et skulderklap. Det er et signal. Om værdier. Om mod. Om udvikling. Om at vise vejen for andre,« sagde Bent Jensen.

For Bent Jensen var nytårskuren ikke en fejring af, hvad der er opnået, men en påmindelse om, at Fredericias udvikling er noget, der skal forvaltes – og gentænkes – igen og igen.

Jacon modtog prisen – og talte bagefter

Efter talerne bevægede eftermiddagen sig mod det øjeblik, hvor opmærksomheden samles. Erhvervsprisen.

Business Fredericias Erhvervspris 2025 gik i år til Jacon. Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer overrakte blomster og en check på 10.000 kroner til de to ejere, der modtog prisen til lange klapsalver. Først derefter gik Thomas Conradsen på scenen og holdt takketalen på vegne af virksomheden.

Hans ord var jordnære og præget af taknemmelighed. Han talte om deres DNA, om relationerne og om betydningen af at drive virksomhed i Fredericia med både ambition og lokal forankring.

Inden talen havde publikum set en film, hvor virksomhedens faste makker Finn Jacobsen fortalte om Jacon og arbejdet bag. De to ejere var tydeligt stolte, da de modtog prisen.

Da den officielle del sluttede, gled nytårskuren tilbage i sit uformelle spor. Samtalerne. Netværket. De spørgsmål, der ikke stilles fra en scene, men mellem mennesker. Nytårskuren i Fredericia blev ikke et punktum for 2025. Den blev et komma. En pause, hvor byen tog tilløb til det næste. En eftermiddag, hvor ordene ikke var tænkt som afslutninger, men som begyndelser for et nyt år.

Hele Bornholm uden strøm i flere timer

0
Hele Bornholm uden strøm i flere timer

ENERGI. Bornholm var onsdag formiddag ramt af en omfattende strømafbrydelse, som efterlod hele øen uden elektricitet. Først lidt over fire timer senere var strømmen fuldt genetableret hos alle borgere og virksomheder.

Strømmen gik klokken 10.16, og i løbet af formiddagen stod omkring 30.000 husholdninger og virksomheder uden el. Ifølge en pressemeddelelse fra TREFOR skyldtes nedbruddet en teknisk fejl hos TREFOR El-net Øst.

Fejlen medførte en overbelastning af søkablet mellem Bornholm og Sverige. Som konsekvens blev kablet automatisk udkoblet, og da Bornholm udelukkende forsynes via denne forbindelse, mistede hele øen strømmen på én gang.

Der var dog ikke tale om en skade på selve søkablet, som drives af Energinet. Ifølge oplysningerne fungerede kablet teknisk som det skulle, men blev koblet fra som led i sikkerhedssystemet.

Allerede klokken 11.10 blev søkablet genindkoblet, og herefter gik arbejdet i gang med gradvist at genetablere elforsyningen på øen. Det viste sig at være en tidskrævende proces, da teknikere fysisk måtte rundt på Bornholm for at kontrollere og genstarte anlæg og installationer.

De første bornholmere fik strømmen tilbage omkring klokken 12.30, og klokken 14.00 var elforsyningen genetableret hos samtlige forbrugere.

Alle på Bornholm har nu igen strøm.

Ole Videbæk giver sjælden omvisning i egen udstilling

0
Ole Videbæk giver sjælden omvisning i egen udstilling

KULTUR. Der er lagt op til en særlig eftermiddag på CLAY Keramikmuseum, når museet torsdag inviterer til en omvisning med få pladser i udstillingen Ler til sidst. Her er det ikke en guide, men kunstneren selv, der tager publikum med ind i værkerne, processerne og materialet.

Omvisningen er allerede fuldt booket. Kun 12 deltagere har fået plads, for at skabe en nærværende ramme omkring mødet med keramiker Ole Videbæk og hans kunst.

Arrangementet indledes med et oplæg i Havestuen, hvorefter deltagerne går samlet ned i udstillingen, hvor Ole Videbæk uddyber værkerne og fortæller videre om sin tilgang til leret som materiale. Ifølge CLAYs Maria Vallø Strauss er den direkte kontakt mellem kunstner og publikum afgørende for formatet. Derfor er der også tale om et bevidst lille arrangement. »Der er kun 12 pladser, netop for at gøre det nærværende. Det handler både om interessen for udstillingen og om ønsket om at møde kunstneren selv,« fortæller hun.

Rå keramik og undersøgende processer

Ole Videbæk er en dansk keramiker med rødder i Ribe-området, og hans arbejde er kendetegnet ved en undersøgende og eksperimenterende tilgang til materialet. Ler er ikke blot et middel, men et aktivt medspil i værkerne. »Han er meget undersøgende i sin tilgang til materialet,« fortæller Maria Vallø Strauss.

I værkerne er processen synlig. Ole Videbæk bygger ofte sine egne ovne op omkring værkerne, og brændingen sker i tæt kontakt med flammer og røg. Det efterlader tydelige spor i form af sorte sudmærker, som bliver en del af værkernes udtryk.

Liv, død og forgængelighed

Udstillingen Ler til sidst adskiller sig fra meget andet på CLAY ved sin råhed og sit eksistentielle fokus. Her kredses der om liv, død og forgængelighed – og om hvordan begyndelse og afslutning hænger sammen. »Det handler rigtig meget om liv og død og om forgængelighed. Om at det første, det sidste og alt imellem er midlertidigt,« lyder det fra museet.

Som en del af sin praksis har Ole Videbæk også arbejdet med større, monumentale værker. Blandt andet har han skabt et stort bronzerelief til Den Sønderjyske Kirkegård i Braine i Frankrig, som markerer mindet om de mange dansksindede sønderjyder, der mistede livet under Første Verdenskrig.

Et møde i det gamle hus

Udstillingen er placeret i museets ældre bygning, hvor rummenes karakter spiller sammen med værkernes rå og skæve udtryk. »Det gamle hus supplerer udstillingen rigtig godt med den her råhed og skævhed,« siger Maria Vallø Strauss.

At omvisningen er fuldt booket, ses da også som et tegn på interessen – både for udstillingen og for muligheden for at møde kunstneren selv i øjenhøjde, afslutter Maria Vallø Strauss.

For dem, der ikke nåede at få plads, står Ler til sidst fortsat åben som udstilling.

Inspirationsaften skal klæde Middelfarts konfirmander på til den store dag

0
Inspirationsaften skal klæde Middelfarts konfirmander på til den store dag

EVENTS. I aften er der noget særligt på spil i butikken hos NIELSENs Middelfart. Fra klokken 18.30 inviterer tøjbutikken de unge drenge, der skal konfirmeres i 2026, indenfor til en inspirationsaften, hvor jakkesæt, veste og butterfly ikke bare hænger på bøjler – men bliver levende.

Det er den årlige konfirmandaften, hvor fokus i år udelukkende er på drengene. Og ifølge Anders Jørgensen fra NIELSENs handler aftenen om langt mere end tøj. »Det er en aften, hvor vi viser, hvad der rører sig inden for konfirmandtøj, hvad der er hot lige nu, og hvordan man kan sætte det hele sammen. Samtidig hygger vi os med sodavand og snacks, så det bliver en afslappet og rar oplevelse,« fortæller han.

Fra dreng til ung mand

I løbet af aftenen får konfirmanderne mulighed for at prøve forskellige sæt – på kryds og tværs – og mærke, hvordan det føles at stå i spejlet iført noget, der minder om det, de skal bære på en af livets store dage. »Mange af dem har aldrig haft en habit på før. Når de først får skjorte, vest, jakke, buks og butterfly på, så sker der noget. De retter ryggen, smiler lidt mere og kan godt se, at de faktisk ser rigtig godt ud,« fortæller Anders Jørgensen.

Tendensen er tydelig, oplever han. Hvor konfirmationstøjet tidligere ofte var mere afslappet, er det i dag langt mere gennemført. »For fem-seks år siden kunne det være en jakke, en T-shirt og et par jeans. I dag er det hele jakkesæt, og det er meget mere stylet. Det er faktisk ret fedt at se.«

En aften med følelser

Konfirmandaftenen er ikke kun for de unge, der for første gang prøver kræfter med jakkesæt og butterfly. Forældrene er ofte med og for mange af dem bliver aftenen også en følelsesmæssig påmindelse om, at noget er ved at forandre sig. »Og ja, som vi siger, så har vi Kleenex klar, for når forældrene ser deres lille purk i et helt sæt tøj med vest og butterfly, har vi oplevet, at tårerne godt kan begynde at fylde lidt. Og så tænker de bare: den lille knægt – nu er han jo blevet en ung mand,« siger Anders Jørgensen med et smil.

De øjeblikke er med til at give aftenen sin særlige stemning. Det er ikke kun en inspirationsaften, men også et fælles øjeblik for familierne, og et lille skridt på vejen mod en stor dag. »Det plejer at være rigtig hyggeligt. Der er god snak, god stemning og en følelse af, at det her er noget, man gør sammen,« siger han.

Også for personalet i butikken er konfirmandaftenen noget, der skiller sig ud i kalenderen. »Det er sindssygt sjovt. Vi hygger os virkelig med det, og det er fedt at få de snakke med både de unge og deres familier. Man mærker, at det betyder noget for dem,« fortæller Anders Jørgensen.

Når dørene åbner i aften i Algade i Middelfart, bliver butikken rammen om en inspirationsaften, hvor mange konfirmander for første gang får en fornemmelse af, hvordan den store dag kan tage sig ud.

Standup trækker fuldt hus i Fredericia: »Folk er super grineparate, når de kommer herind«

0
Standup trækker fuldt hus i Fredericia: »Folk er super grineparate, når de kommer herind«

EVENTS. Urbania Street Food har for alvor fået comedy ind under huden. Onsdag den 4. februar er der igen lagt op til en aften, hvor grinene sidder løst, når tre markante navne fra den danske standupscene gæster Fredericia: Jakob Thrane, Simon Tang og Johnny Robertson.

Ifølge Brian Løkkegaard fra Urbania Street Food er der tale om tre komikere, som – trods deres unge alder – allerede har masser af erfaring i bagagen. »Det er unge knægte i comedymiljøet, men allerede med meget erfaring. De rammer bredt, og flere af dem har været synlige på sociale medier og også haft tv ind over. Det er nogle energiske energibomber, som kommer herned, og som rammer ret hårdt,« fortæller han.

Latter fra første replik

Comedy Night på Urbania har på kort tid udviklet sig til et fast trækplaster, og det skyldes ikke mindst stemningen i lokalet. Her er der ikke langt fra scene til publikum – hverken fysisk eller mentalt. »Stemningen er altid super intim, meget nærværende og eksklusiv god. Vi har et publikum, som går ind ad dørene med en klar parathed til at grine,« fortæller Brian Løkkegaard.

Den oplevelse bliver ikke kun bemærket af arrangørerne selv. Også komikerne, der står på scenen, vender igen og igen tilbage med den samme tilbagemelding efter deres optrædener på Urbania. For dem er det tydeligt, at publikum i Fredericia er med fra første øjeblik. »Næsten hver gang får vi at vide, at det er en ekstremt god stemning. Normalt skal man lige bygge noget varme op i et lokale, men hernede er folk klar fra første strofe. De er simpelthen super grineparate,« siger han.

Ifølge Brian Løkkegaard er det heller ikke usædvanligt, at latteren begynder, allerede inden showet for alvor er i gang. »Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har lagt mærke til, at folk nærmest griner, allerede når den første siger velkommen. Det siger noget om den nærværende stemning, vi har hernede,« siger han.

Udsolgt – igen og igen

At Comedy Night på Urbania Street Food har ramt noget rigtigt, kan også ses direkte i billetsalget. Publikum i Fredericia har for længst fået øje på aftenerne, og mønstret gentager sig gang på gang. »Vi har kun omkring 150 pladser herinde, så alle kan se. Det er dem, der bliver sat til salg, og så løber vi udsolgt. Det ved vi,« siger Brian Løkkegaard.

Den begrænsede størrelse er samtidig en del af forklaringen på den særlige stemning, hvor publikum sidder tæt på scenen, og komikerne hurtigt mærker reaktionerne. Men det betyder også, at der ikke er plads til at vente, hvis man vil være sikker på en billet. »Vil man være sikker på en plads, så er det nu, man skal være hurtig, plejer vi at sige.«

Onsdag den 4. februar åbner dørene på Urbania Street Food klokken 16.00, mens Comedy Night går i gang klokken 20.00. Aftenen byder på street food, kolde drikke – og ifølge arrangørerne – en stemning, hvor latteren hurtigt fylder rummet.

Bevilling giver nye muligheder for unge i Nørre Aaby

0
Bevilling giver nye muligheder for unge i Nørre Aaby

LOKALT. Middelfart Sparekasse har igen i år åbnet for midlerne i Fællesskabspuljen, og støtten kommer en lang række lokale foreninger, aktiviteter og initiativer til gode. Blandt modtagerne er FIN – Fællesskaber i Nørre Aaby, som har modtaget 10.000 kroner til arbejdet med at skabe rammer for fællesskab – særligt for unge.

For formand Nicolas Hammer er bevillingen et vigtigt rygstød til et arbejde, der i forvejen rummer mange lag og målgrupper. »Det er da dejligt. 10.000 kroner kan gøre en stor forskel i et ungenetværk,« siger han.

Fællesskaber med plads til forskellighed

FIN – Fællesskaber i Nørre Aaby er en paraplyforening, hvor flere aktiviteter og initiativer er samlet under samme tag. Et af de centrale områder er ungenetværket, som rummer både sociale og støttende fællesskaber. »Der er blandt andet en del, som hænger sammen med vores samarbejde med Røde Kors, hvor der arbejdes med unge, som har forskellige udfordringer. Det kan være gennem møder, spil, samvær og trygge rammer,« forklarer Nicolas Hammer.

Derudover har foreningen tidligere haft en lektiecafé og planlægger løbende nye aktiviteter, som kan samle unge om fælles interesser – blandt andet spilarrangementer og sociale aftener.

Erfaringer har skabt ny retning

Siden opstarten i august har foreningen gjort sig vigtige erfaringer om, hvordan fællesskaber bedst fungerer for forskellige grupper af unge. »Vi har lært, at unge med udfordringer ikke nødvendigvis trives, hvis der er for mange mennesker omkring dem. Og omvendt kan andre unge også opleve, at det bliver noget andet, hvis rummet kun er for dem med særlige udfordringer,« siger formanden.

Derfor har FIN valgt at arbejde mere målrettet med at adskille aktiviteterne – uden at splitte fællesskabet. »Hele vores anden sal er i dag indrettet, så den egner sig rigtig godt til unge med forskellige udfordringer. Her kan de have en base, føle sig hjemme og være i trygge rammer.«

Samtidig vil andre arrangementer – som gamingaftener, LAN-parties eller musikarrangementer – blive lagt i Pakhuset og målrettet bredere grupper af unge.

Midler, der giver handlefrihed

De 10.000 kroner fra Fællesskabspuljen er endnu ikke disponeret ned i mindste detalje, men retningen er klar. Pengene skal bruges dér, hvor de skaber mest værdi for de unge. »Det kan være til spil, udstyr, computere eller til arrangementer og ture. Det giver mulighed for at gøre noget ekstra – noget, man ellers ikke havde haft råd til,« siger Nicolas Hammer.

Reaktionen blandt de unge og de frivillige har været positiv. »De er superglade. Pengene kan virkelig bruges, og det betyder meget, at nogen har set det arbejde, der bliver lagt.« For Nicolas Hammer er støtten også et tegn på, at det lokale engagement bliver bemærket. »Det her er jo et fællesskabsprojekt, og støtten viser, at den slags arbejde bliver taget alvorligt. Det betyder noget – både for de unge og for dem, der arbejder frivilligt med det.«

Med bevillingen fra Middelfart Sparekasse har Fællesskaber i Nørre Aaby fået bedre mulighed for at udvikle sine aktiviteter og skabe plads til flere former for fællesskab.

Gør AI os dummere – eller bare mere utålmodige?

0
Gør AI os dummere – eller bare mere utålmodige?

Vi har overlevet to verdenskrige, atombomben, fjernsynet, internetpanikken og sociale medier. Nu er turen kommet til kunstig intelligens, og dommen falder hurtigt: “Nu bliver vi alle dummere.”
Historien viser noget andet: Når en ny teknologi kommer, flytter den kravene til, hvad vi skal kunne – den slukker ikke hjernen.

Da lommeregneren kom, frygtede man, at børn aldrig ville lære at regne. I dag er problemet ikke plus og minus – men om vi forstår renter, statistik og data i en verden, hvor tal styrer alt fra privatøkonomi til klima og sundhed. Med AI: Mister vi ikke forstanden. Vi risikerer at miste tålmodigheden – og modet til at omstille os.

AI er meget mere end chatbots og sjove billedgeneratorer. Det er mønstergenkendelse og forudsigelser i stor skala – allerede brugt til at finde kræftknuder på scanninger, optimere trafik og energiforbrug, afsløre svindel og styre logistik og planlægning. Ekstremt effektiv matematik på steroider.

AI bygger i delvis på maskinlæring/Deep Learning: systemer der lærer mønstre fra enorme datamængder og gætter kvalificeret på “hvad der nok kommer næste gang”. De kan generalisere og finde sammenhænge, vi overser. Det er statistisk intelligens, ikke menneskelig dømmekraft.

Derfor er AI heller ikke et væsen, vi skal skændes med. Det er et værktøj. God tænkning bliver tydeligere. Dårlig tænkning bliver farligere.

AI ændrer også læring – for alle aldre:

  • Børn kan få individuel støtte og forklaringer i flere niveauer, især hvis de kæmper med læsning og skrivning. Men uden voksne rammer risikerer vi klik-videre-kultur i stedet for “jeg prøver lige én gang til”.
  • Unge kan bruge AI som stærk sparring og kreativ motor – eller som genvej til copy–paste og overfladisk viden, hvis vi kun måler produktet og ikke forståelsen.
  • Voksne får en kæmpe chance for livslang læring og omskoling i et arbejdsmarked, der skifter hurtigere end nogensinde – men kun hvis vi lærer at lede teknologien og ikke bare følge den.

Nyhedsstrømmen er som et højhastighedstog: hurtigt, højt – og ofte tyndt. AI skruer op for tempoet: flere tekster, flere billeder, mere manipulation, mere støj. Det gør kildekritik og troværdige redaktionelle filtre vigtigere, ikke mindre. Vi har brug for kvalitet over klik – også når det går stærkt.

Hvis vi overlader teknologien til frygten – eller til dem, der kun ser profit – taber vi. Hvis vi insisterer på sund fornuft, kultur, dannelse og kritisk tænkning i maskinrummet, så skal det nok gå. Det har menneskeheden faktisk en tendens til.

Demenspatienter i Region Syddanmark venter næsten dobbelt så længe som loven tilsiger

0
Demenspatienter i Region Syddanmark venter næsten dobbelt så længe som loven tilsiger

Demenspatienter i Region Syddanmark venter i gennemsnit næsten dobbelt så længe på at få stillet en diagnose, som sundhedsloven giver dem ret til. Det viser nye tal, der har fået folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen til at råbe op og efterlyse en national demensplan.

Ifølge sundhedsloven har borgere krav på at blive udredt for demens inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Alligevel er den gennemsnitlige ventetid i Region Syddanmark 54 dage fra udredning til diagnose. Tallene stammer fra Mit Sygehusvalg.

Christian Rabjerg Madsen, der er valgt i Kolding og er politisk ordfører for Socialdemokratiet, kalder tallene dybt alvorlige.

»Det er ærligt talt skræklæsning. Når man har krav på at blive udredt inden for 30 dage, men i praksis må vente næsten dobbelt så længe, så er det et system, der svigter mennesker i en ekstremt sårbar situation,« siger han.

Selv om Region Syddanmark ifølge tallene klarer sig bedre end flere andre regioner, er ventetiden fortsat markant længere end lovens rammer. Og det har ifølge folketingsmedlemmet store konsekvenser for både patienter og pårørende.

Over halvdelen af demenspatienterne får først stillet diagnosen, når sygdommen allerede er moderat eller svær. Det forringer mulighederne for tidlig behandling, støtte og rådgivning.

»Demens er en af de mest forfærdelige sygdomme, vi kender. Ikke kun for den, der bliver syg, men også for familien, der langsomt ser et menneske forsvinde. Vi kan ikke helbrede demens, men vi har et ansvar for at gøre forløbet så ordentligt som muligt,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Tallene peger samtidig på, at udfordringen ikke kun er regional. På landsplan blev kun 26 procent af patienterne udredt inden for 90 dage i 2024, selv om hurtig udredning er afgørende for at kunne planlægge behandling og støtte tidligt i sygdomsforløbet.

I sin nytårstale varslede statsministeren, at regeringen i år vil fremlægge en ny national demensplan. Ifølge Christian Rabjerg Madsen er det nu afgørende, at løftet omsættes til konkret handling.

»Vi må erkende, at vi ikke har gjort nok – heller ikke i vores region. Det her kalder på en fælles national indsats, hvor vi får styr på ventetiderne, styrker udredningen og giver langt bedre støtte til de pårørende,« siger han.

Omkring 100.000 mennesker vurderes i dag at leve med demens i Danmark, og antallet forventes at stige i de kommende år. Det gør ifølge folketingsmedlemmet behovet for handling endnu mere presserende.

»Det skylder vi de tusindvis af danskere – også her i Sydjylland – som lige nu venter alt for længe på hjælp,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Fredericia rækker ud mod Odense for at finde fremtidens akademikere

0
Fredericia rækker ud mod Odense for at finde fremtidens akademikere

BUSINESS. Fredericia var for nylig rykket midlertidigt til Odense – i hvert fald i overført betydning. På invitation fra Jobcenter Odense deltog bosætningskonsulenten Iben Bonne Jensen fra Business Fredericia nemlig i et oplæg målrettet ledige akademikere, hvor fokus var på jobmuligheder, erhvervsliv og livet i Fredericia.

Formålet var klart: at gøre Fredericia mere synlig for højtuddannet arbejdskraft og vise, at der uden for de store studiebyer findes attraktive job- og karrieremuligheder. »Det var i virkeligheden en opdatering. Vi fortalte om Fredericia, om erhvervslivet og om, hvordan det er at bo her,« fortæller hun.

Som en del af oplægget havde Business Fredericia inviteret Energinet med. Valget var ikke tilfældigt. »Det er en af de største vidensvirksomheder, vi har i Fredericia. Derfor gav det rigtig god mening at have dem med, og det blev en rigtig god dag. De holdt et stærkt oplæg – både om Energinet og om det arbejde, der foregår med energi og miljø i Fredericia,« siger hun.

Efter oplæggene var der dialog med de omkring 50 akademikere, der deltog. Og reaktionen var ifølge bosætningskonsulenten markant positiv. »De var virkelig overraskede over, hvor meget Fredericia har at byde på. Mange kendte slet ikke bredden i de brancher og virksomheder, vi har her,« fortæller hun.

I stedet for et klassisk jobopslagsfokus valgte hun en anden tilgang. Hun opfordrede deltagerne til at starte et andet sted i deres jobsøgning. »Det handler om at være nysgerrig på virksomhederne. Se på brancherne, se på hvad der findes herovre – og så tænke i, hvordan man selv kan byde sig til. Altså begynde et andet sted end den traditionelle ansøgning.«

Oplægget har ifølge hende bekræftet, at arbejdet med at tiltrække akademikere fortsat er en vigtig opgave for Fredericia. »Vi har stadig brug for at være synlige over for ledige akademikere og gøre os attraktive. Vi har faktisk rigtig meget brug for dem i Fredericia,« siger hun.

Næste skridt kan blive, at Fredericia selv inviterer. Der er allerede talt om, at en busfuld akademikere på et tidspunkt kan komme til byen for at møde virksomhederne. »Det tænker jeg, vi er gode til i Fredericia. Måske kan vi gentage succesen og ellers kan vi jo selv invitere,« bemærker hun. Målet er i sidste ende ikke kun at skabe opmærksomhed, men at påvirke retningen. »Studiebyerne kan ikke absorbere alle de færdiguddannede. Derfor er det nødvendigt at kigge i andre retninger, når man søger job. Og så gælder det om at være på banen, når de gode kandidater er der.«

Om indsatsen fører til konkrete jobmatches, vil vise sig over tid. Men ifølge bosætningskonsulenten er første skridt taget. »Nu starter vi her – og så ser vi, hvad det giver.«

10.000 kroner giver ekstra fart på skatefællesskabet: »Der sker så mange ting dernede lige nu«

0
10.000 kroner giver ekstra fart på skatefællesskabet: »Der sker så mange ting dernede lige nu«

SPORT. Middelfart Sparekasse har igen i år lettet på låget til Fællesskabspuljen, og støtten kommer en lang række lokale foreninger, aktiviteter og initiativer til gode. Blandt modtagerne er Middelfart Skateboarding, som har modtaget 10.000 kroner til arbejdet med at styrke fællesskabet omkring skateboardkulturen i byen.

For formand Morten Bennetsen er støtten kærkommen – ikke mindst fordi der netop nu sker usædvanligt meget i og omkring skateboardhallen. »Jeg er superglad, for der sker så mange ting dernede lige nu. Og jeg ville virkelig gerne lave lidt hype omkring det, for folk må simpelthen ikke gå glip af det tilbud, vi har,« fortæller han.

Fra nybegyndere til “Old Bones”

Middelfart Skateboarding er ikke en ny forening. Den har eksisteret siden 2017, men har i de senere år fået nye rammer med en decideret skateboardhal – og dermed også nye muligheder. »Vi er en skateboardforening, og vi står på skateboard. Kun skateboard. Det er et bevidst valg, fordi fællesskabet bliver stærkere, når man har én fælles tredje,« forklarer Morten Bennetsen.

Det handler ikke kun om tricks og teknik, men om de værdier, der følger med skateboardkulturen. »Vi vil gerne give unge mennesker et sted, hvor de kan opleve de værdier, der er i skateboarding. Det fede er, at man mødes på tværs af generationer. Det kan være en på 15, der skater sammen med en på 25 – og en på 45,« siger han.

Foreningen rummer både dem, der har stået på skateboard i årevis, og dem, der først lige er begyndt. Der er tilbud til nybegyndere – og så et koncept, der har vakt særlig begejstring. »Vi har lavet noget, der hedder Old Bones. Det er for alle dem over 30, der aldrig har lært at stå på skateboard. De kan komme og lære det fra bunden,« siger Morten Bennetsen med et grin. Holdet er allerede ved at finde sin form. »Der er begyndt at komme en lille flok. De møder op med nerverne uden på tøjet, og så lærer de at stå på skateboard, droppe ned ad ramper og alt det der. Det er faktisk ret sjovt at se.«

Olie på cykelkæden

De 10.000 kroner fra Fællesskabspuljen kommer oven i en større opbakning til projektet fra både kommune og fonde. Alligevel gør beløbet en reel forskel. »Vi har fået kæmpe opbakning til hele projektet, men de her 10.000 kroner er sådan lidt olie på cykelkæden. Det giver os frihed til at lave nogle ekstra fede ting, events og måske købe mere udstyr,« siger han. Noget af støtten er allerede øremærket. »Vi har snakket om at købe flere låneboards. Det hænger sammen med, at skateboardhallen ligger lige op ad Kabel29, hvor der er fællesspisning om torsdagen. Efterfølgende tilbyder vi skateboardundervisning til dem, der tør hoppe på brættet – og der mangler vi simpelthen nogle gange boards,« forklarer han.

Koblingen mellem skateboardhallen og det omkringliggende unge- og kulturmiljø spiller en central rolle for foreningen. »Jo mere good vibes og unge miljøer der er samlet ét sted, jo mere interessant bliver det. Og det kan vi mærke allerede nu,« slutter Morten Bennetsen. Med støtten fra Middelfart Sparekasse har Middelfart Skateboarding fået endnu bedre mulighed for at åbne dørene bredt – for unge, voksne, nybegyndere og “Old Bones”. Og budskabet fra formanden er klart: Her er et tilbud, man ikke bør gå glip af.

Farverig kritik af vores tid har taget plads i Fredericia

Farverig kritik af vores tid har taget plads i Fredericia

0
KULTUR. Regnen kom og gik fredag eftermiddag, og et sted imellem vejret stak en enkelt solstråle hovedet frem. I Kunstsalene på Kongensgade 111 var...