KRIMI. Der blev i weekenden begået indbrud i en virksomhed på Danmarksgade i Vamdrup. Indbruddet fandt sted mellem fredag klokken 12.15 og mandag klokken 05.50.
Gerningsmændene brød ind i både virksomheden og et køretøj tilhørende virksomheden. Hvordan de skaffede sig adgang er ukendt. Der blev stjålet diverse værktøj, måleapparater, et køleskab og en kompressor til en anslået samlet værdi af 200.000 kroner.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen.





