2.9 C
Copenhagen
tirsdag 23. december 2025

LIVE: FHK er på svær mission

0
LIVE: FHK er på svær mission

LIVESPORT. Vi er på plads i Skjern Bank Arena, hvor eftermiddagens opgør mellem Skjern Håndbold og Fredericia Håndboldklub fløjtes i gang klokken 16.00. Det er to mandskaber, der begge tørster efter point, og der er lagt op til en intens kamp foran et medlevende publikum.

For hjemmeholdet kommer kampen i kølvandet på en dramatisk uge, hvor cheftræner Mathias Madsen er blevet fyret, og spørgsmålet er, hvordan holdet reagerer på den uro. Hos gæsterne er fokus rettet mod at finde rytmen igen efter et par hårde kampe, og samtidig må FHK undvære Malthe Hejsel, der er ude i længere tid med hjertemuskelbetændelse.

Skjern har rutinerede profiler som Mads Mensah og Bjarke Christensen til at gå forrest, mens Fredericia lægger vægt på et stærkt kollektiv med Sebastian Frandsen i målet og kreative kræfter som Kasper Palmar og Anders Kragh Martinusen i bagkæden.

Stillingen i Herreligaen vidner om, hvor tæt midterfeltet er. Fredericia ligger lige foran Skjern med fire point mod tre, og derfor er der alt at spille for i dagens kamp.

LIVESPORT: Kan Middelfart slå tophold?

0
LIVESPORT: Kan Middelfart slå tophold?

LIVE. Middelfart Boldklub tager lørdag imod Hillerød på Middelfart Stadion i en kamp, hvor begge hold har brug for point til tabellen. Hillerød Fodbold er rækkens nummer, mens Middelfart kæmper i bunden af rækken, men dog har leveret flotte præstationer undervejs, og blandt andet slået Kolding IF hjemme.

Middelfart AVISEN dækker opgøret direkte med øjeblikkelige opdateringer fra stadion – følg med her, når dommeren fløjter op klokken 14.00.

Karsten Byrgesen: Midtbyen må ikke gøres til en labyrint styret af konsulenter

0
Karsten Byrgesen: Midtbyen må ikke gøres til en labyrint styret af konsulenter

POLITIK. Mens Socialdemokratiet forsvarer midtbystrategien som en proces med prøvehandlinger og Venstre taler om balance mellem biler og cykler, slår Borgernes Listes byrådsmedlem Karsten Byrgesen hårdt ned på udviklingen. Han kalder Fredericia Midtby en labyrint – og advarer om, at det kun vil blive værre, hvis den nuværende plan gennemføres.

»Det er en labyrint, og med den kommuneplan, der ligger nu, så kan det kun blive værre. Der tales om at ensrette over 30 gader i Fredericia. Det betyder, at folk vil køre ind i en labyrint, de ikke kan finde ud af igen. Borgerne er blevet dødtrætte af det. Vi, der bor i byen, kender vejene og har vendt os til at finde rundt. Men hvis vi hele tiden laver ting om, bliver det uoverskueligt,« siger han.

En strategi uden jordforbindelse

Byrgesen retter samtidig en skarp kritik mod den måde, planerne er blevet til på.

»Vi skal ikke bare fare ud, fordi en rapport skrevet af et par ungersvende fra København mener, at vi skal ændre hele byens trafiksystem. Det er jo helt skævt. Vi skal udvikle midtbyen i overensstemmelse med borgerne – ikke på baggrund af dyre konsulentrapporter,« siger han.

Han ser hele logikken bag ensretningerne som forfejlet. »Det er slet ikke nødvendigt. Vi har altid delt vejene med både biler, cyklister, fodgængere og barnevogne. Hovedoverskriften må være fremkommelighed. Vi skal sikre, at vejene fungerer for alle – og at vi passer på hinanden i trafikken. Det har fungeret indtil nu, så hvorfor ændre det?« siger Byrgesen.

Parkeringspladserne skal bevares

Et særligt kritikpunkt for Byrgesen er fjernelsen af parkeringspladser.

»Vi skal sikre, at der er god plads i byen til parkering. Hvis vi står med dele af forvaltningen, der ønsker færre biler i midtbyen, så er det et regime, hvor man vil bestemme, hvordan borgerne skal leve. Det er helt forkert. Vi skal ikke bestemme, om folk skal have bil eller ej. Vi skal sikre, at de, der har brug for bil, kan parkere – især de handicappede og gangbesværede, der har brug for handicappladser tæt på butikkerne,« siger han.

Erhvervslivet risikerer at blive taberen

Ifølge Byrgesen er konsekvensen af de mange ændringer, at byens erhvervsliv bliver klemt.

»Hvis kunderne ikke kan komme ind til butikkerne, så vælger de noget andet. Det er jo indlysende. Derfor er jeg glad for, at vi har åbnet Danmarksgade. Det giver folk mulighed for at køre igennem og opdage, at vi har en levende midtby med butikker. Før var det skjult. Men hvis vi begynder at lave endnu flere ensretninger, risikerer vi at fjerne tilgængeligheden for de handlende, og det vil ramme butikkerne hårdt,« siger han.

Kritik af millionforbruget

Byrgesen er også stærkt kritisk over for de mange millioner, som kommunen har brugt på konsulentrapporter og analyser.

»Jeg synes, det er grotesk. Vi har 21 politikere og 4.500 ansatte i Fredericia Kommune. Og alligevel betaler vi millioner til konsulenter fra København, Aarhus og Odense for at fortælle os, hvad vi skal gøre. Det er ofte en eller to personer, der laver en rapport, og så bliver den løftet op som et fyrtårn, vi skal følge blindt. Vi skal spørge borgerne i stedet. Det er dem, der kender byen,« siger han.

Han tilføjer, at borgernes utilfredshed ikke handler om strategiske planer, men om noget så simpelt som huller i vejene og fortove, der trænger til vedligeholdelse. »Det er det, folk skriver til mig om. Ikke at de vil have flere ensretninger. Vi skal tage borgerne alvorligt og holde fingrene fra at overstyre deres hverdag,« siger han.

Vil sætte foden ned

Byrgesen gør det klart, at han vil bruge sin politiske stemme til at modarbejde yderligere ensretninger og parkeringsreduktioner.

»Jeg kommer til at arbejde hårdt imod, at vi ensretter endnu flere gader. Vi har rigeligt af det allerede. Jeg kan ikke acceptere, at vi bevæger os i retning af en skjult dagsorden om at presse flest mulige biler ud af midtbyen. Det giver ingen mening. Vi skal respektere borgernes ønsker, og vi skal udvikle byen på en måde, hvor fremkommelighed og tilgængelighed er i centrum,« siger han.

Bil bragede ind i parkeret bil – 21-årig bag rattet

0
Bil bragede ind i parkeret bil – 21-årig bag rattet

DØGNRAPPORT. Natten til lørdag måtte Sydøstjyllands Politi rykke ud til et færdselsuheld midt i Vamdrup, hvor en ung mand endte med at ramme en parkeret bil.

Uheldet blev anmeldt klokken 01.23 og fandt sted på Søndergade. Her havde en 21-årig mand mistet kontrollen over sin personbil og påkørt en parkeret bil langs vejen.

»Der er tale om et færdselsuheld, hvor en personbil har påkørt en parkeret bil. Det er heldigvis sket uden personskade,« fortæller vagtchef Andreas Juul fra Sydøstjyllands Politi.

Selvom sammenstødet kunne have fået værre konsekvenser, slap føren uskadt.

Vinden løjede af

Natten bød også på kraftige vindstød og regn over Sydøstjylland, men politiet melder om en forholdsvis rolig situation trods vejret.

»Det er stilnet en del af, og regnen er også aftaget. Vi har ikke haft nogle alvorlige uheld på baggrund af vejret. Der har været meldinger om væltede træer og enkelte, der har påkørt væltede træer, men ikke noget alvorligt,« siger vagtchef Andreas Juul.

Blå blok åbner fælles valgforretning i Fredericia: »Nu skal vi ud og lytte til borgerne«

0
Blå blok åbner fælles valgforretning i Fredericia: »Nu skal vi ud og lytte til borgerne«

KV25. Kaffe, kage og politiske budskaber var på menuen, da det blå valgforbund i Fredericia fredag eftermiddag slog dørene op til deres fælles valgforretning i Vendersgade. De fem partier – Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Borgernes Liste – står skulder ved skulder i lokalet midt i byen, som skal være base for valgkampen frem mod kommunalvalget den 18. november.

Lokalet i Løvestrøget emmede af optimisme, grin og håb om politisk medvind, da de blå spidskandidater bød velkommen. Kaffen dampede, stemningen var varm, og budskabet fra de fem partier var klart: Samarbejde, dialog og retning for Fredericia.

Christian Jørgensen fra Liberal Alliance var den første, der greb ordet. Han kaldte det nye lokale for »den rene blå butik på Strøget« og brugte lejligheden til at slå fast, at valgforbundet står samlet om en klar retning.

»Efter de seneste besynderlige valgforbund i Fredericia står vi her som det rene blå valgforbund. Vi glæder os i Liberal Alliance til at kæmpe sammen med de fire andre partier for et blåt flertal og et Fredericia, der skal videre,« sagde han og fortsatte: »Vi kan samarbejde med alle for byens bedste – men det skal være med en af os som borgmester, og det skal bygge på 11 blå mandater.«

Kort efter tog Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti ordet med en tydelig opfordring til handling.

»Nu skal vi i arbejdstøjet, venner! Ud på gader og stræder – det er borgerne, vi er her for,« sagde hun med et smil og fik hurtigt flere til at nikke. Hun fortalte, at idéen om en fælles valgbutik havde været på tale længe, inspireret af tidligere valgkampe, hvor de borgerlige partier delte base. »Det var en god oplevelse dengang, og jeg er glad for, at vi gør det igen – og i endnu flottere rammer denne gang,« sagde hun.

For Susanne Eilersen handler det om at bruge lokalet aktivt som et mødested for borgerne. »Vi skal invitere folk indenfor, holde møder og lytte til, hvad de har på hjerte. Rådhuset har været alt for lukket de sidste otte år, og det skal være slut. Borgerne skal inddrages – for det er dem, vi er til for,« sagde hun.

Herefter tog Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste ordet med sin karakteristiske blanding af alvor og humor. Han kiggede rundt på de fremmødte og sagde: »Til dem, der spørger, hvad man får, hvis man stemmer på os – I får fest, farver og politikere, I kan stole på.«

»Vi fem partier har arbejdet sammen i fire år. Vi har vist, hvilken retning vi vil, og vi har stået fast i byrådssalen. Vi går til valg med samme mål – at skabe et Fredericia, hvor der er engagement, ærlighed og nye toner. Vi ønsker ikke arbejdsro. Vi ønsker fest, farver og fremskridt.«

Venstres Peder Tind fortsatte i samme ånd, men med fokus på samarbejde og respekt for demokratiet.

»Jeg har kæmpe stor respekt for alle, der stiller op til kommunalvalget – uanset partifarve. Det kræver mod at stille op for sin by,« sagde han. »Fra første dag i det her samarbejde har der været en god stemning, og det er sådan politik skal være. Vi spiller hinanden gode – det er sådan, man skaber resultater for Fredericia.«

Han mindede samtidig om, at de blå partier allerede har vist, at samarbejdet fungerer. »Vi har indgået to budgetforlig udenom Socialdemokratiet, og vi har vist, at vi kan samarbejde om politiske resultater. Nu går vi til valg for at fortsætte den linje,« sagde Peder Tind og afsluttede med en klar ambition: »Vi vil levere samarbejde, resultater – og et nyt kapitel for Fredericia.«

Emil Fredslund Rasmussen fra Danmarksdemokraterne sluttede åbningen af.

»Når man kommer ind her, kan man mærke stemningen. Det er ikke bare et lokale, det er et fællesskab,« sagde han. »Man kan tage en kop kaffe, snakke politik og mærke, at vi står sammen. Vi arbejder tæt sammen i valgforbundet, og vi ved, vi kan levere resultater efter valget. Vi går efter 11 mandater – og gerne flere.«

Han takkede samtidig de øvrige partier for samarbejdet og fremhævede, hvor vigtigt det er med en fælles indsats i valgkampen. »Vi har et stærkt hold, og vi er klar til at kæmpe for et Fredericia, hvor samarbejde og løsninger står i centrum. Det handler om at tage ansvar – og om at skabe resultater,« sagde han.

Det nye blå valgforbund i Fredericia er officielt i gang – og som Karsten Byrgesen sagde med et glimt i øjet: »Vi ønsker ikke arbejdsro. Vi ønsker fest og farver.« Mens applausen rungede i lokalet blev valgforretningen i Vendersgade blev officielt åbnet. I den kommende tid skal lokalet danne ramme om møder, kaffeaftaler og debatarrangementer, hvor vælgere kan møde kandidaterne og tale om alt fra trafik og skoler til byliv og erhverv.

Turan Savas: Vi må balancere sikre skoleveje med et levende handelsliv

0
Turan Savas: Vi må balancere sikre skoleveje med et levende handelsliv

POLITIK. Fredericia Midtby har fået ry for at være en labyrint. Nye ensretninger, vejarbejder og parkeringspladser, der forsvinder, skaber forvirring og kritik. Men byrådsmedlem for Socialdemokratiet, Turan Savas, afviser, at Fredericia er værre stillet end andre byer. For ham er det især et spørgsmål om timing, asfaltarbejde og nødvendige investeringer – og ikke et udtryk for en by, der har mistet kontrollen med sin trafik.

»Jeg synes ikke, Fredericia er en labyrint. Vi er i den tid på året, hvor asfaltarbejde og gravearbejde skal gennemføres, inden frosten sætter ind. Og det oplever jeg i alle de andre byer, hvor jeg kommer. Det er virkelig træls at være bilist rundt omkring,« siger han.

Ensretninger – færre end før

En stor del af borgernes kritik retter sig mod ensretningerne. Men ifølge Savas har Fredericia i virkeligheden færre ensrettede gader i dag, end man har haft tidligere.

»Vi har faktisk før haft mange flere ensrettede veje, end vi har i dag. Ensretninger kan være med til at få trafikken til at flyde bedre. Det er selvfølgelig en tilvænningssag, men jeg oplever, at trafikken er flydende,« siger han.

Han peger på, at udfordringerne især opstår, når vejarbejde eller uheld lukker de store indfaldsårer. »Så går det helt i stå. Men det er ikke anderledes end i andre byer,« siger han.

Et af de konkrete kritikpunkter handler om Købmagergade, hvor parkeringspladserne fjernes for at skabe plads til cykelstier i begge retninger. For Savas er det et valg, der afspejler en prioritering af sikkerhed.

»Vi vil gerne sikre skoleveje. Det er derfor, at der bliver lavet cykelstier i Købmagergade. Men jeg er med på, at det også skaber en udfordring for dem, der har været vant til at parkere der. Det skal man tage med i sine overvejelser,« siger han.

Han understreger, at beslutningen ikke er hans alene, men et resultat af en bredere politisk proces. »Jeg har ikke personligt besluttet, at Købmagergade skulle ændres, men jeg kan godt se, at det rejser spørgsmålet om, hvor de ældre og dårligt gående skal parkere. Det er en udfordring, vi er nødt til at håndtere,« siger han.

Et hensyn til erhvervslivet

Midtbyen er ikke kun hjem for beboere og trafikanter, men også for detailhandlen. Og her peger Savas på, at tilgængelighed er helt afgørende.

»Hvis det bliver for besværligt at komme ind til byen og handle, så vælger folk nogle lettere alternativer. Det skal vi være meget bevidste om. Det handler ikke kun om skoleveje, men også om at sikre, at butikkerne i midtbyen har kunder. Vi må finde løsninger, hvor det bliver nemt at komme til butikkerne,« siger han.

Kritikere har også peget på, at kommunen bruger mange millioner kroner på en plan, som nogle oplever som uigennemtænkt. For Savas er det afgørende, at investeringerne både skaber sikkerhed og fastholder midtbyen som et levende centrum.

»Det er vigtigt, at vi tænker på de bløde trafikanters sikkerhed. Men vi skal samtidig sikre, at løsningerne også er til fordel for handelslivet. Når vi prioriterer, skal vi gøre det, så det både bliver sikkert at færdes og attraktivt at handle i byen,« siger han.

For Turan Savas er midtbyens udfordringer ikke et spørgsmål om at vælge enten skoleveje eller parkeringspladser, men om at finde en balance.

»Vi skal huske, at midtbyen er til for alle. For børnene, der cykler i skole. For de ældre, der skal parkere tæt på butikkerne. For de erhvervsdrivende, der skal leve af, at kunderne kan finde frem. Og for bilisterne, der gerne vil have trafikken til at flyde. Det er en balance, og den skal vi blive ved med at arbejde på,« siger han.

Han afviser, at Fredericia står i en særlig situation, men erkender, at byrådet må være mere opmærksomt på konsekvenserne.

»Jeg synes, det er vigtigt, at vi hele tiden tager det med i overvejelserne. Hvordan gør vi det, så det både er sikkert og let at komme ind til byen og handle. Det er en proces, og vi er nødt til at blive ved med at justere,« siger han.

En midtby i bevægelse

Ifølge Savas skal borgerne se midtbyplanen som en proces, ikke en færdig løsning.

»Det er klart, at det er en udfordring lige nu. Men vi må se på det som en udvikling, hvor vi tager skridt for skridt. Vi kan ikke ændre alt på én gang. Men hvis vi hele tiden husker både sikkerheden og erhvervslivet, så tror jeg, vi kan skabe en midtby, der fungerer for alle,« siger han.

Middelfart jagter overraskelsen mod uventet tophold

0
Middelfart jagter overraskelsen mod uventet tophold

SPORT. Middelfart står foran en af sæsonens hidtil største prøver, når de lørdag tager imod Hillerød Fodbold i Betinia Ligaen. På papiret ligner det et klassisk bund mod top-opgør: Middelfart er sidst i rækken med otte point efter elleve kampe, mens Hillerød har overrasket stort og indtager andenpladsen med 20 point.

Christian Lønstrups mandskab har været en af efterårets store positive historier i rækken, og succesen har i høj grad hængt sammen med færingen Adrian Justinssen. Han har scoret syv mål og lagt op til yderligere ét, og hans effektivitet har været afgørende for Hillerøds stærke pointhøst. Netop derfor vakte det opsigt, da det for nylig blev offentliggjort, at Justinssen skifter til AC Horsens pr. 1. januar. Indtil da er han dog fortsat den største trussel, og hans tilstedeværelse betyder, at Hillerød går ind til opgøret med en klar offensiv spydspids.

For Middelfart, der er oprykker, er situationen en anden. Holdet har ikke en enkelt stjerne, der kan bære ansvaret alene. I stedet er det kollektivet, der skal præstere på højeste niveau, og så håbe på, at individuelle aktioner kan tippe kampen til deres fordel. Fem uafgjorte kampe viser, at holdet kan spille med, men også at det har knebet med at finde de afgørende øjeblikke.

Holdet hentede deres første sejr, og hidtil eneste sejr i sæsonen, i sidste hjemmekamp mod Kolding for et par uger siden. Den blev vundet 1-0, og i det opgør var forsvaret bundsolidt, og så skulle der blot en enkelt chance til for at afgøre begivenheden til middelfarternes fordel. Det er sådan noget, som det, at Middelfart-træner Kim Engstrøms hold skal finde frem, hvis de skal have en chance mod Hillerød.

Der venter på en papiret svær opgave for Middelfart, der skal op mod et tophold, der har en skarpretter som Justinssen i front. Han har haft næse for at afgøre tætte kampe. Lykkes det hjemmeholdet at holde styr på Hillerøds farligste våben og samtidig finde lidt ekstra kvalitet i den anden ende, kan det udvikle sig til en tæt affære. Men på forhånd er rollerne tydelige: Hillerød jagter endnu en sejr i toppen, mens Middelfart drømmer om at skabe en overraskelse, der kan bringe liv og glade dage i postnummeret 5500.

Der er kampstart mellem de to hold lørdag klokken 14:00 på Middelfart Stadion. Opgøret kan følges live i tekst på AVISEN.

Tommy Rachlitz Nielsen: Vi vil en grøn og ordentlig retning i Fredericia

0
Tommy Rachlitz Nielsen: Vi vil en grøn og ordentlig retning i Fredericia

POLITIK. Det Konservative Folkeparti i Fredericia har indgået et nyt valgforbund sammen med Alternativet og Moderaterne. Valgforbundet, der er blevet præsenteret under overskriften “Sammen om Fredericia”, er ifølge partierne selv et teknisk samarbejde og ikke en politisk alliance.

»Som udgangspunkt var der jo ikke særlig mange borgerlige partier tilbage på den fløj. Så derfor kiggede vi på, hvad vi kunne skabe konsensus omkring. Og der har vi fundet to fornuftige partier, som vi kunne blive enige med om nogle ting. For eksempel at vi gerne vil en grøn retning og en ordentlig retning. Vi vil ikke ekskludere nogen eller lave forhåndsaftaler. Vi vil se, hvad vælgerne har at sige, og så vil vi gerne forhandle på valgnatten. Det kan vi godt stå på,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Et teknisk samarbejde

Han understreger, at der er tale om et valgteknisk samarbejde, som primært handler om at undgå stemmespild.

»Jeg ved faktisk, at det rigtige navn er valgteknisk samarbejde. Og det er jo en teknisk matematisk ting, man laver for at undgå stemmespild. Det betyder ikke, at vi er enige om alt politisk. Vi er tre partier med forskellige holdninger, og det har vi respekt for hos hinanden,« forklarer han.

Ifølge Rachlitz Nielsen er der derfor heller ikke tale om nogen forhåndsaftaler om borgmesterposten eller fordeling af udvalg. »Vi har heller ikke lavet nogen aftaler om, hvem der skal have hvilke poster, eller hvem vi peger på som borgmester. Det tager vi op, når vælgerne har talt. På valgnatten ser vi på, hvor vi vil hen,« siger han.

En ny placering for Konservative

Med det nye valgforbund placerer Det Konservative Folkeparti sig midt i det politiske landskab, uafhængigt af det brede borgerlige valgforbund, som Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Borgernes Liste har indgået.

»Vi går ind i et åbent valgforbund, hvor formålet er at sikre borgerne mest mulig indflydelse ved at undgå stemmespild. Samtidig kan vi stå på et fælles ønske om en grøn og ordentlig retning,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Borgmester Christian Bro: »Overslagsårene viser, at kassen løber tom«

0
Borgmester Christian Bro: »Overslagsårene viser, at kassen løber tom«

POLITIK. Det politiske slagsmål om Fredericia Kommunes budget for 2026–2029 handler ikke kun om tal, men om fortællingen om ansvarlighed. Hvor Venstres Peder Tind og Dansk Folkepartis Susanne Eilersen kalder budgettet stærkt og ansvarligt, og Enhedslistens Cecilie Roed Schultz fremhæver, at forligspartierne har valgt at investere i mennesker, ser borgmester Christian Bro (S) noget andet i tallene, han stemmer dog for budgettet til byrådsmødet mandag.

»Jeg konstaterer bare, at ude i overslagsårene, så løber kassen tom,« siger han indledningsvis.

Bro understreger, at Socialdemokratiet stemmer for budgettet, men han lægger ikke skjul på sin utryghed.

»Der har ikke været et overslagsår, hvor vi gik i nul i år 5 tidligere. Det er nyt, og vi har ikke brugt så meget af kassebeholdningen på den måde før. Tidligere, når forvaltningen har vist os de tal, har vi gjort noget. Denne gang sker det ikke,« siger han.

Han peger på, at de indtægter, der har polstret kommunens økonomi de senere år, ikke kan gentages. »Det, der har gjort, at vi har så stor en kassebeholdning, er for det første, at vi har solgt rigtig meget erhvervsjord, og for det andet, at vi har haft nogle fantastisk gode år ude på Ørsted, som har givet meget stort tilskud i form af erhvervsskat. Men begge de pengekasser er ved at løbe tør. Vi står for nogle rigtig dårlige år, og af helt naturlige årsager har vi ikke så meget jord tilbage at sælge,« siger han.

Forligspartierne bruger samme tal til at fortælle en helt anden historie. Susanne Eilersen har kaldt det »et af de mest ansvarlige budgetter« i sine 16 år ved forhandlingsbordet, mens Peder Tind har fremhævet det som et sikkert og fremtidssikret grundlag. Cecilie Roed Schultz har formuleret forskellen skarpt: »En kassebeholdning er ikke et mål i sig selv. Den skal bruges til at skabe tryghed og velfærd.«

Bro derimod ser faren i at bruge af kassebeholdningen uden nye indtægter. »Hvis man helt konkret peger på, hvad der gør det mere risikabelt, så er det jo, at man vælger at bruge kassebeholdningen. Det vælger man at gøre nu, og hvis man bliver ved ad den vej, også de næste fire år frem, så er der en risiko,« siger han.

Hvis Socialdemokratiet havde været med i forliget, havde oplægget været et andet, siger Bro.

»Oplægget for forhandlingen sidste år var meget klart. Vi skulle opbygge en kassebeholdning på cirka 300 millioner i stedet for 150 millioner. Og vi skulle skrue ned for forbruget. Det var forhandlingens oplæg. Normal praksis er, at man i hvert fald følger det et stykke hen ad vejen. Det skete så ikke helt i det her budgetforlig,« siger han.

Stemmer for – med forbehold

Trods bekymringerne understreger han, at Socialdemokratiet ikke stiller sig uden for.

»Vi har stemt for budgettet både ved førstebehandlingen og i Økonomiudvalget. Så jeg tænker også, at vi kommer til at stemme for budgettet på byrådsmødet. Med de bemærkninger, vi så kommer med i salen, som jo handler om, at det her er noget, man er nødt til at montere fremover,« siger han.

For Bro er pointen klar: Budgettet holder i dag, men det kræver rettelser, når virkeligheden ændrer sig. »Jeg kan godt sende dig et billede af, hvad forvaltningen har lagt frem, og hvad der vil ske. Det gør noget, og det taler lidt for sig selv, synes jeg,« siger han.

Dermed står de politiske fronter skarpt. De borgerlige ser et ansvarligt budget, fordi det investerer i velfærd. Enhedslisten ser et historisk løft til skoler og sociale indsatser. Borgmesteren ser en risiko i overslagsårene og kalder på større forsigtighed.

Læs også

Danmarks forbrug af biomasse til energi er fortsat højt

0
Danmarks forbrug af biomasse til energi er fortsat højt

ENERGI. Danskerne fyrede fortsat med træpiller, skovflis og biogas i 2024. Forbruget af biomasse til energi lå sidste år på det næsthøjeste niveau siden 1990, kun overgået af 2021, hvor en kold vinter øgede opvarmningsbehovet.

Ifølge Danmarks Statistik brugte Danmark i 2024 i alt 200 petajoule energi fra biomasse – en stigning på 14 procent siden 2019. Det største løft kom fra biogas og skovflis, som på fem år er steget med henholdsvis 16 og 12 petajoule.

»Vores forbrug af biomasse er steget sidste år, og det ligger nu på det næsthøjeste niveau nogensinde,« siger specialkonsulent Thomas Eisler fra Danmarks Statistik.

Import fylder mere

38 procent af den biomasse, der bruges i Danmark, kommer fra udlandet. Især forbruget af træpiller drives af import, mens biogas produceres herhjemme.

Træpiller udgjorde i 2024 hele 57 procent af Danmarks biomasseimport, mens skovflis tegnede sig for 33 procent.

Importen er i stigende grad kommet langvejsfra. Hvor de baltiske lande tidligere stod for hovedparten, leverede de i 2024 44 procent af træpillerne mod 59 procent i 2015. Samtidig er andelen fra USA og Canada steget til 34 procent mod blot 1 procent i 2015. Importen fra Rusland, som toppede i 2019, er ophørt efter 2022.

Også importen af skovflis er vokset markant – ikke mindst fra Brasilien, som i 2024 stod for 10 procent af de samlede leverancer.

Biomasse dominerer stadig den vedvarende energi

Vedvarende energi udgjorde næsten halvdelen af Danmarks samlede energiforbrug i 2024. Biomasse stod for 64 procent af denne del, mens resten kom fra vind, sol, geotermi, vandkraft og varmepumper.

Siden 1995 er Danmarks forbrug af vedvarende energi vokset fra 57 til 313 petajoule. Heraf udgør stigningen i biomasse 150 petajoule, mens vindkraften er vokset med 70 petajoule.

Husstande står for en femtedel

Biomasse bruges primært af virksomheder og kraftværker, men også husstandene bidrager. 22 procent af biomassen blev i 2024 brugt direkte i private hjem – typisk i form af træpiller og i mindre grad brænde. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til naturgasnettet.

Hvad er biomasse?

Biomasse dækker over organisk materiale fra fx træ, halm, gødning og organisk affald. Til forskel fra fossile brændsler kategoriseres det som vedvarende energi, fordi det kan gendannes løbende. Biomasse kan bruges i fast form (træpiller, skovflis, brænde), i flydende form (biodiesel, bioethanol, bioolier) og som gas (biogas og bionaturgas).

Mand og kvinde varetægtsfængslet for indbrud i Middelfart

Mand og kvinde varetægtsfængslet for indbrud i Middelfart

0
KRIMI. En 31-årig mand fra Esbjerg og en 49-årig kvinde fra Odense blev anholdt den 21. december 2025 sigtet for to indbrud begået den...